Audrey

Hehe, troede lige, at du var kommet til at dobbeltposte dit indlæg, men det er jo to forskellige Sasja'er :stupid: Hun ser rigtig dejlig ud...

I dag har vi været henne og besøge Audreys opdrætter og Mokka-mor. Hun var rigtig glad for at se familien og ikke mindst sin mor, som hun tumlede rundt i haven med i 2 ½ time. De hyggede sig helt vildt! Jeg blev slet ikke ænset, og var faktisk helt bange for, at hun troede hun var "hjemme" igen. Da vi så skulle gå, kaldte opdrætteren på Audrey (hun skulle køre os hjem, og Audrey lå og sov i køkkenet), hun reagerede overhovedet ikke. Jeg stod bagved opdrætteren og da jeg så kaldte på hende, vågnede hun, rejste sig, og kom luntende. Jeg var ved at revne af stolthed! :hjerte: Jeg har også fået flere kys i dag :banan: Jeg tror, at jeg har fundet roden til vores problem mht. andre hunde. Og det er vist nok (heldigvis) mig, der er en rod... Jeg er ekstremt selvkritisk, og synes selv, at jeg stort set ikke kan gøre noget godt nok. Det har ikke ændret sig ved, at jeg har fået ansvaret for en lille hundehvalp. Det, at jeg har stillet for høje krav til mig selv, har måske affødt en usikkerhed, som jeg så har undskyldt, ved at bilde mig ind, at det var min hvalp, som var utryg, selvom det i virkeligheden har været mig, som har været usikker på min rolle i forhold til Audrey. Jeg har ikke været "nervøs" siden i går, da vi mødtes med Hewlett og Ninja og det gik fantastisk! Senere på dagen mødte vi en lille cavalierblanding og det gik også rigtig godt. I dag har Audrey hils på en papillon og den mindste chi jeg nogensinde har set. Pudsigt sammentræf, at der ikke har været nogen ubehagelige situationer, siden JEG stoppede med at køre op (bortset fra at jeg var bange for, at Audrey ville være for voldsom ved chi'en, ejeren var fuldstændig rolig). Nu har det jo kun været små hunde vi har mødt, bortset fra Ninja, som jeg var tryg ved fra start, fordi jeg kender Hewlett herindefra, og det kan godt være, at jeg måske ikke vil være helt lige så afslappet, når jeg møder en af de store hunde igen, men nu er jeg i hvert fald opmærksom på, at løsningen skal findes hos mig selv, ved at se på min egen adfærd, IKKE Audreys. Imorgen skal vi i Bernstorffsparken med Ascha og Thailo. Så kan jeg få en masse gode råd til, hvordan jeg bliver bedre til at takle mig selv i fremtiden Jeg er så taknemmelig for dette forum. Jeg tror virkelig, at jeg ville føle mig fortabt, hvis jeg ikke havde jer herinde at komme til. Det får mig til at føle, at jeg ikke er helt alene, om det at have hund. Så tak alle! :kys:

Sikken et rørende indlæg at læse. Hvor er det bare fantastisk for dig! Det lyder, som om Charlie er mindst lige så heldig at have dig, som du er heldig at have ham. Glæder mig til flere historier. :banan:

Øv øv øv Det gør mig meget ondt at høre. Jeg skal nok have din Preben i baghovedet hvis jeg kommer i forbindelse med nogen, som mangler en dejlig labber..

Vil lejer os gerne ind på det basin! Jeg har aldrig mødt så vandglad en hund, som Audrey. Uuuuh altså hvor er det snart du får den lille tot hjem :banan: Han er bare for dejlig at se på

Taark Hun har nogle sjove ideer om ting og sager :blink:

Arhmen så nogle hundekurvsbilleder da.... :slem:

Det var jeg ikke klar over nej. :5up:

Audrey har en proces, når hun skal ned fra sofaen: Man hopper først ned med forbenene: Så gaber man: Kigger lige på mor: Og så strækker man sig, så man glider stille og roligt ned: Det siger *BUMP* og så er man nede! Må vi se jeres sofahunde?

Øv, jeg kan hverken se billeder eller video... Hov nu kom de. Hvor er han bare sød

Til MK101: Min reaktion har slet ikke været så voldsom, som det du beskriver Hun har været løs tre ud af fire gange, og det var kun den sidste gang, at hun ikke kom til at hilse på den anden hund. Jeg synes hun er svær at afkode, for samtidig med at hun er fremme og gø, så er hendes hale røget ned mellem benene, når de andre hunde er blevet for vilde. Jeg tror selv, at hun, fordi hun er hvalp, ikke ved hvilke signaler hun sender, og pga manglende erfaring, kan hun ikke regne ud, hvilken reaktion hendes signaler afføder. (Jeg kan jo sagtens være helt galt på den...) I går var vi i Hareskoven med Hewlett og Ninja. De startede med at mødes på græsset hvor jeg bor. Audrey gøede en smule, men det var MEGET lidt i forhold til vores andre hundemøder. De legede fantastisk sammen. Jeg tror, at fordi jeg var tryg ved situationen, så gik det over meget hurtigt. Senere på dagen mødte vi en lille kastreret hanhund. Den var ret uinteresseret i Audrey, men hun fik lov til at hilse på ham og det foregik meget stille og roligt. Det var rigtig dejligt, ikke mindst for mig tror jeg. Vi skal mødes med Ascha og Thailo imorgen. Hun kan sikkert give mig nogle redskaber, og ikke mindst endnu en succesoplevelse. Jeg havde jo på fornemmelsen, at det var mig, som fejltolkede eller i hvert fald forværrede situationen, så det er nok mig, der skal arbejdes mest med. Jeg ville være så ulykkelig, hvis jeg var skyld i, at min hund fik et så stort problem på halsen. Audrey er bare en hund, som gør i forskellige situationer, og det skal jeg lige vænne mig til.. Tusind tak for dine meget uddybende svar :kys:

Uha, med min kondi bliver det vist lidt af en tur. Der er jo også et pænt stykke vej fra Jægersborg til Ballerup... Kan være jeg skal prøve at bære hende lidt ad vejen. Det får jeg jo også ekstra kondi af :blink:

Et par billeder fra en superdejlig skovtur med hr. og fru. Hewlett. Ninja og Audrey er blevet bedste venner tror jeg :blink:. Det var bare så dejligt at se, at Audrey var så tryg. Audrey legede muldvarp, og Ninja fik nogle gode fifs :slem: Det var nogle meget dygtige hunde, som kunne sitte synkront! Da vi kom hjem, var der en lille hvalp, som gik ud som en pære!

Hrmm, ja jeg kom så til at skrive en smule forkert... Det var 3 busser frem, 2 busser og 1 tog tilbage Men det er nu stadig et godt stykke vej synes jeg... Og det synes hvapsen også! Måske skulle jeg virkelig overveje at få mig en hundeklapvogn... :hmm:

Jeg synes ikke du skal lade dig skræmme helt væk af, hvad jeg skriver. Prøv selv at undersøge racen. Jeg har jo hørt to forskellige ting fra to forskellige mennesker (det med forfædrene er dog rigtigt), det er ikke sikkert at det er rigtigt, at der er meget terrier i den længere... Den har et virkelig nuttet look, meget pjusket, og du kan trimme den med en furminator, men det er vist ikke strengt nødvendigt... Og så blev jeg rådet til at købe hvalp i Sverige...

Åååårh for pokker da

Jeg havde ikke lavet en liste som sådan, da jeg tog ud for at kigge på hvalpe. Jeg vidste at jeg skulle have en tæve, og at der var to tilbage. De var (og er stadig) meget forskellige. Den ene var hurtig til at komme hen og hilse og lagde sig snart til rette hos opdrætter, for at blive nusset. Den anden lagde jeg dårligt nok mærke til, fordi den havde travlt med at slås med de andre hvalpe. Jeg snakkede med opdrætter om, at jeg gerne ville træne med min hund, muligvis med henblik på prøver. Jeg ville gerne kunne have hunden med rundt omkring, vænne den til små børn og andre hunde. Opdrætter mente egentlig ikke, at de, hvilken af de to hvalpe jeg skulle vælge. Jeg fik at vide, at den hun sad med, godt kunne være i legehumør, men var meget rolig og lidt mere tilbageholdende (uden at være nervøs). Den anden var bare en rigtig bulderbasse, sådan en her-kommer-jeg-type, meget nysgerrig men også kærlig. Jeg syntes kun, at jeg havde fået et indtryk af den stille hvalp, men lige pludselig lå tumlingen ved siden af mig og sov. Jeg sad og aede hende, og imens hun lå der, blev det bare Audrey & Frederikke. Jeg kan ikke huske, om jeg havde tænkt over det før eller efter, men jeg forestillede mig i hvert fald, at det ville være nemmere for mig, som begynder, at træne en hvalp, som kaster sig ud i livet, frem for en, som måske ville kræve ekstra støtte. Jeg tror da også, at den anden hvalp ville have været fin for mig, men jeg kan slet ikke forestille mig, at det ville være det samme, som med Audrey.

Jeg forstår som sagt godt, at man som opdrætter føler sig ansvarlig for hvalpens liv, og derfor vil gøre alt for at sikre, at hvalpen kommer i de rigtige hænder. Men medmindre man er synsk eller tankelæser, så er der jo en risiko for, at man bliver snydt, og hvis man ligefrem kan udlede, fra en samtale med mulig hvalpekøber, at der faktisk ikke er tid til hunden, så vælger man vel disse mennesker fra som købere? "Min egen" opdrætter er larmende amatør. Familien har ikke haft hvalpe før og skal heller ikke have det igen. De har fået hvalpe, fordi de rigtig gerne ville prøve det, en begrundelse, som jeg ved mange herinde finder dybt uansvarlig, taget i betragtning hvor mange hvalpe og unghunde, som er til salg på dba og gul&gratis. De har afvist flere interesserede, fordi de har vurderet, at de ikke ville være egnede til deres hvalpe, og da jeg spurgte, om de ville have mulighed for at beholde min hvalp en måned ekstra, så jeg kunne blive færdig med mit skoleår først, var der ingen problemer i det. Det kan så godt være, at der er flere blandingshvalpe-opdrættere og opdrættere af renracede hvalpe uden tavle end stamtavleopdrættere, som ikke vægter hvalpens fremtid over pengene, men der er stadig mange andre familier, som den jeg har fået min hvalp fra, som sætter meget højt, at finde de mennesker, som de mener vil få det bedste ud af deres hvalpe. Jeg tog faktisk kontakt til Dyreværnet i Rødovre, da jeg havde taget beslutningen om at få en hund. Desværre mente de ikke, at jeg kunne tilbyde optimale forhold for en hund, da jeg er studerende og nogle dage ville være i skole ca. 5 timer, være hjemme i 3-4 timer og så tage på arbejde i ca. 3 timer. De mener, at der er stor risiko for, at en hund bliver stresset hvis der er dage (jeg går i skole tre dage om ugen) hvor man kommer hjem og går igen, også selvom man er hjemme flere timer. Det var måske lidt OT...

Det er saftpeterknusemig også feje hold!

Jeg er slet ikke imod, at opdrætter er med i afgørelsen om, hvilken hvalp man skal have, det er trods alt opdrætter der kender hvalpene bedst. Der hvor jeg står af, er hvor opdrætter enevældigt skal bestemme hvilken hvalp "man må få lov til at købe". Er det ikke også en smagssag og op til den enkeltes temperament, hvilken type hund, der er nemmest at træne? Det behøver da ikke udelukkende have noget at gøre med erfaring i hundetræning at gøre? Selvfølgelig er det en fordel at have erfaring (men det er det jo altid), og hvad nu hvis hunden egentlig passer bedre ind hos en enlig person uden erfaring, end hos en børnefamilie, hvor forældrene har erfaring? Jeg synes, at der er utroligt mange ting man skal tage stilling til, hvis man skal gøre sig selv til ekspert på andre menneskers natur og adfærd. Naturligvis er man vel ærlig, når man, som hvalpekøber, skal fortælle hvordan man er, og hvilken slags hund man godt kunne tænke sig, men jeg synes altså ikke man kan ignorere, at der er noget der hedder "kemi". Det er bare ikke alle dyr og mennesker, som hører sammen, og jeg ville godt nok føle mig nedgjort og disrespekteret, hvis jeg fik at vide, at hvis jeg ikke ville have dén hvalp, så kunne jeg da bare smutte igen, flere 1000 kr. fattigere og uden hvalp. Og så fornemmer jeg også den holdning (ikke fra dig), at de, som har selv har valgt deres hvalp (måske oven i købet før de er blevet de der 6-7 uger), er uvidende og udelukkende vælger ud fra følelser, og at opdrætter af disse hvalpe er ligeglade med deres hvalpes fremtidige liv, hvilket jeg synes er en meget grov generalisering, og en påstand der bare ikke holder.

Tak i lige måde Håber det er gået godt med at hente den lille fyr.

Tillykke! Hvor bliver det spændende at se, hvad han siger til det hele Ja jeg er jo midt i den første tid. Jeg fik Audrey hjem mandag aften. Det går rigtig godt, der er selvfølgelig lang vej igen før vi begge har vænnet os til det hele, men jeg synes, at vi er godt på vej. Efter første nat, hvor hun var meget urolig, har hun sovet hos mig i sengen, uden at vågne og vi har haft få uheld indenfor. Jeg er førstegangshundeejer, og jeg synes, at det er hårdt med alt det man selv skal lære samt lære hunden, men det er også rigtig dejligt at have fået sådan en dejlig vuffebasse i sit liv. Og så et billede af den lille pige :hjerte: Glæder mig til at følge jeres hvaps herinde og se masser af billeder

Altså jeg er jo ikke bange for, at hundene vil gøre Audrey noget. De har alle været flinke nok og de ville bare lege. Det jeg kommer til at køre op over er, at jeg har en hund som gør meget og hun gør hver gang vi møder en anden hund. Jeg vil jo gerne have, at hun er tryg og det har jeg kunnet se hun ikke har været under de her episoder, når det har udviklet sig. Den sidste vi mødte i dag fik jo slet ikke lov til at komme i nærheden af hende, fordi jeg BARE ikke ville have det. Jeg kan jo godt se at jeg reagerer forkert (altså ved ikke hvor voldsomt du får indtryk af jeg reagerer) og at det ikke gavner hende, men det er simpelthen i mangel af overblik og rutine. Hun er jo min første egen hund og dermed den første hvalp jeg selv skal træne op, og det kræver godt nok en masse, som jeg ikke har styr på endnu. Hvad kan det ellers være, hvis det ikke er usikkerhed? Hun bliver jo ved med at gø ad den anden hund, også efter at den er blevet fjernet fra hende. Hun er en nysgerrig hvalp og i sit kuld er hun den der er ovenpå! Det er også derfor min første indskydelse var, at hun gøede fordi hun nok lige skulle fortælle andre hvem der var farligst, men jeg tænker jo som jeg har forstand til.. Noget af det, som nok er med til at påvirke min reaktion er, at de andre hundeejere virker totalt ligeglade. De er alle kommet slentrende et stykke bagefter, som om de har tænkt, nå ja, den hvalp ser ikke farlig ud.... Med terrieren gjorde hun lidt det samme, som med de andre. Hun gik frem mod den, gøede og smuttede ind under en stol. Så gøede hun derfra og løb lidt frem igen. Hun var to måneder på det tidspunkt.

Hun løber frem og gør rigtig meget og så tilbage til mig og således frem og tilbage, derfor er det også svært at skulle få hende om bag mig, og det er rigtig svært at få kontakt med hende... i starten troede jeg, at det var fordi hun er lidt en skrap tøs, men hun virker bare tøvende og usikker, og det er også nogle lidt voldsomme sammenstød hun har været ude for. Det er vel også det i det, at hun kun har boet her siden i mandags, og stadig ikke er helt tryg ved mig... Vi var til første træning igår, og vi måtte trække væk fra gruppen, fordi Audrey blev ved med at gø ad de andre hvalpe. Det blev dog bedre da de havde fået lov til at løbe rundt og lege. Træneren siger at hun er utryg og at det er derfor hun gør. Jeg glemmer jo nok at tænke på mig selv i situationen med de andre hunde, som jeg skriver. Jeg fokuserer bare på, at Audrey ikke skal presses af flere hunde og så gør jeg alt for at få den væk. Jeg har heller ikke tænkt mig, at afholde hende fra at møde andre. Men jeg har selv tænkt, og blev rådet af min hundetræner til, at give hende nogle gode oplevelser med rolige hunde. Imorgen skal vi mødes med Hewletts Ninja og mine forældres hund Paw er også god til den slags. Men det er bare ikke rolige hunde vi har mødt indtil videre og nu er jeg desværre selv blevet påvirket af det.. Opdrætter har været i Bernstorffsparken med hende. Jeg har selv været med to gange. Men der har hun haft sin mor og "tante" med, så måske det har påvirket hende i forhold til andre hunde. :vedikke De har ikke fortalt mig om dårlige oplevelser, men første gang hun var ude at gå tur, mødte vi en lille terrierhvalp, som hun løb frem og gøede ad...

YouTube - ‪Gee Brain what do you wanna do tonight?‬‏