Audrey

Det kan jeg jo ikke udelukke. Men jeg synes, at jeg har været meget rolig omkring det, og meget neutral i forhold til hende. Men kan da godt være, at jeg i dag har været lidt nervøs, fordi det gik galt igår, og så har hun opfanget nogle dårlige vibes. Jeg har fået en masse gode råd fra jer (tusind tak! :kys:). Jeg må prøve at få styr på "følelserne" indendørs, inden jeg begynder at bevæge mig ud på den anden side af døren.

Ej det var vi da ret enige om, på samme tid :5up:

Jeg elsker Oddset-pigen: Og så er der lige den her. Min far er ikke et menneske, som er let at gøre blød i knæene, men denne reklame glemmer han aldrig! Den er bare så skøn Elsker også Libero-reklamerne!

Jeg kan også huske den (nu hvor jeg har set den), og jeg bliver 25 til august... (Til gengæld husker jeg ikke ret meget af, hvad jeg lærte i gymnasiet... )

Tak :kys: Jeg har godt nok ikke taget sko på, raslet med nøgler osv. uden at gå (oftest med hende), men jeg har læst, at man skal forberede hunden på, at man går ved at sige noget i retningen af: Nu går jeg... Jeg kan nok gøre mere ud af, at forlade rummet flere gange om dagen. Nu er hun jo meget glad for bamser og legetøj. Måske det ville virke bedre, hvis jeg sørgede for, at hun havde Snetiger eller en anden bamse hos sig, når jeg gik...? Jeg går jo i tanker om huletilbygning, men det er ikke blevet til noget endnu. Jeg mangler en handymand... :hmm: Mht. det med mindre plads, så kan det være jeg skal prøve, at lukke døren ind til stuen :hmm:

Men hvor ville det dog være fantastisk, hvis det var så let ikke...? Jeg er da også pænt meget misundelig på dem, hvis hund bare har taget det fuldkommen roligt. Det måtte godt have været Audrey.

Nu var vi jo heller ikke nået så langt, men det er stadig tilbageskridt. Jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om, hvad det kan være. Noget jeg måske kunne håbe på, er, at hun har regnet ud, at jeg kommer hvis hun hyler. Det er sket et par gange, at jeg ikke nåede ind, før hun begyndte, og både igår og i dag er jeg gået ind da hun begyndte at larme. Jeg ved godt, at det er forkert, men der var jo den dag, hvor jeg stod ude foran døren i halvandet minut, fordi jeg ville vente til hun stoppede med at hyle. Det var en meget kort pause hun holdt, og jeg tror faktisk ikke, at jeg nåede ind før hun begyndte igen, nu jeg tænker efter. Jeg er da vist en rigtig klovn til det her. :damn:

Ja, tror jeg bliver nødt til at starte helt forfra Fjernsynet er tændt når jeg går (glemte jeg lige at sige), så hun har noget "selskab". Vi var lige ude, og jeg mødte en af mine naboer. De har fået en toårig omplaceringshund for lidt tid siden. Han snakkede om den metode, om at gå fra den i flere minutter, og vente til den holder op med at hyle. Jeg sagde, at det vist nok var en gammel metode, men det er tilsyneladende den de fleste bruger, og siden man får den anbefalet, må det jo have virket for dem. Men så tænker jeg bare, at det måske er tilfældigt, hvilke hunde det virker på, og hvilke der ender med, at få seperationsangst...? Jeg tror i hvert fald ikke, at jeg tør tage chancen med Audrey. Hun har jo aldrig været alene hjemme, og det er nok min egen skyld, at hun er så afhængig. Jeg skulle have gjort mere ud af det fra starten. :stupid:

Nej kun én gang om dagen, så det burde ikke stresse hende. Men jeg er holdt op med, at lukke døren imellem os, kan det have betydning? Hun er selv blevet ret god til, fx. at gå ind i soveværelset selvom jeg er i stuen.

Power Solo:

Ja, jeg kan prøve, at give hende noget ekstraspecielt, men foder kan ikke nytte, uanset om jeg fjerner det eller ej, for hun spiser kun, når det lige falder hende ind. Inden jeg lod det stå fremme, lavede jeg fodersøg på gulvet, og hun spiste noget af det, men der kunne sagtens ligge foder på gulvet i flere timer. Har snakket med dyrlægen om det, og hun sagde, at jeg skulle lade hende have adgang til foder konstant, nu nå hun er selvregulerende. Edit: Hvad i alverden går der galt med quote-funktionen

Jeg er fuldstændig neutral, både når jeg går og når jeg kommer tilbage. Som skrevet ovenover, så er hun ikke noget madøre, og fodersøg kan på ingen måde beskæftige hende, hvis jeg er på vej ud ad døren. Har godt nok ikke prøvet at give hende andet, end en politistav, men den kan desværre ikke distrahere hende..

Vi er ude at gå lidt, kommer op, hun får rent vand (maden står bare i skålen, så hun selv kan spise, når hun vil), jeg sidder lidt i sofaen. Hvis hun skal hoppe rundt og lege med plysdyr, så gør hun det, og ellers ligger hun i den anden sofa. Når hun er helt rolig, evt. har sovet lidt, viser jeg hende hen til sin pude, hvor hun kan ligge og tygge i en politistav. Jeg siger: Nu går jeg, og så går jeg ud og tager klip klappere på, og så ud ad døren. Indtil igår, har hun først reageret, når døren har smækket, og så har hun sat sig ud i entreen, og kigget på døren. Men både igår og i dag, er hun løbet med hen til døren. Jeg har prøvet i dag, at gå tilbage med hende flere gange, men jeg stoppede, fordi jeg tænkte, at det ikke gavnede situationen at blive ved. Hun er desværre ikke særlig madentusiastisk, så selvom hun har guf, er det ikke altid mere interessant, end at holde øje med hvor mor går hen. Det kan da godt være, at jeg har taget for store skridt, men det gik jo fint indtil igår.

Den kan jeg sgu godt huske...! Men tror nok, at jeg syntes, at den var irriterende :blink:

Jeg ved godt, at de er superplatte bla bla bla... Men jeg eeeeeeeeeelsker Britta! Fedt når hun siger: Claaaus! Iiih! Og så selvfølgelig Heinekenreklamen:

Jeg har fået et problem med vores alene hjemme-træning, og nu er jeg bange for, at det har udviklet sig til noget slemt. Inden jeg begyndte, at gå ud ad hoveddøren, har jeg gået og lukket døre imellem Audrey og jeg. Jeg nåede op på ca. 20 sekunder, uden at hun begyndte at gø. Da jeg startede med at gå ud ad hoveddøren, var det ca. 5 sekunder og så trappede jeg op. De sidste par dage, har vi været oppe på 20 sekunder. Men igår begyndte hun at gø og hyle efter 10 sekunder. I dag var det efter 3! Jeg nåede dårligt nok at lukke døren. Jeg har prøvet (tidligere) at vente uden for døren, til hun stoppede med at "græde", men der gik halvandet minut, og det var en meget kort pause, så jeg gik ind igen. Det er virkelig svært, at snakke med andre om det, ejerne af en labrador, som Audrey leger med, startede med, at gå fra hunden et par minutter, og den sagde ingenting. Det er godt nok også en meget stille hund, og Audrey bruger stemmen en del, men den ville vel have pebet, hvis den havde været ked af det.. Jeg kan heller ikke rigtig bruge det, der står i bøgerne, for det er også sådan noget med, at starte med minutter, og de får det til at lyde så nemt, at få hvalpen til at blive liggende, når man går. Jeg har prøvet at læse noget af Tyson og PPP-Peros tråd, men jeg blev faktisk bare mere forvirret af det. Ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er bange for, at jeg er startet for sent på træningen. Hun var jo 13 uger da jeg fik hende, og jeg tror, at der er gået næsten tre uger, før jeg begyndte at gå ud ad døren. Jeg er grædefærdig, og jeg håber at nogen kan hjælpe mig, for hun bliver nødt til at lære det.

Mine forældres hund får også Bayvantic. Han er så ikke totalt flåtfri, men det er ikke ret mange han får, og midlet beskytter jo mod gift og bakterier... Har selv købt det til min hvalp.

Haha, det havde jeg ikke set SÅ er det sjovt..

Aaaarj Tonks, man bader da ikke i havnen nå! :stupid:

Sørgeligt Men hvis hun ikke havde det godt, er det jo den bedste beslutning, I kunne tage for hende. Husk at lettelse ikke er noget at have dårlig samvittighed over. :ae: Jeg føler med jer.

Ih hvor jeg elsker min lille hund! Jeg er fortsat forbløffet over, hvordan det kan lade sig gøre, at elske hende højere og højere for hver dag, der går! :hjerte: Hun er bare fantastisk! Hun er så god til at lege med andre hunde, og hendes gøen er nu på et minimum, og langt fra hver gang vi møder en anden hund. Hun elsker bamser og andet legetøj (noget mine andre hunde aldrig har været vilde med), hun er bare en rigtig hvalp! Hun har desværre fået en urinvejsinfektion , men hun er lige så glad, som hun plejer at være, så det trøster jeg mig med. Hun er virkelig blevet en hyggehund! Hun er meget bedre til at putte, og jeg får mange kys hver dag nu :hjerte: Hun elsker især at slikke på indersiden af albueledet (ved ikke hvad det hedder ), på undersiden af overarmen og på halsen. Alle steder kilder helt afsindigt; måske er det dels fordi, at jeg får sommerfugle i maven når hun gør det... Jeg elsker: - Når hun kigger på mig, som om jeg er åndssvag. - At hun kommer løbende når jeg kalder (det er hun god til!) - Når hun sidder på sin flade, som et menneske, tit tilter hun lige i sofaen - At hun lægger sig oppe ved mit hoved i sengen, det tog et par dage, før hun havde bevæget sig derop. - At hun er så dygtig til at gå pænt i snoren - Når hun tager sig en spurter i vaskeægte hvalpegalop. - At hun ikke bider. - Når hun vælter ned fra sofaen, fordi hun er ukoncentreret, og bare den måde hun går ned fra den på. - Hvordan jeg kan mærke, at vi bare bliver mere og mere knyttede til hinanden, for hver dag der går. Hun er bare den bedste til, at gøre mig lykkelig.

Okay, jeg prøver mig frem.

Nårh ja, hvor smart! Hvor længe skal sådan nogle leverstykker bages cirka?

Puha, det er jo en værre labyrint det her ... Går ikke ud fra, at leverpostej er at sammenligne med rå lever... :blink: Jamen så gør vi omvendt, og prøver med halsen så. ( tænker moderen)

Hun er ikke så begejstret for, at man blander (min pernittengrynnede hund ), men jeg vil da helt klart give hende en smule ad gangen. Ved ikke hvor længe det kan holde sig i køleskabet, men mon ikke to dage går an? Tænker, at jeg smider den der hals ud, og så giver hende noget af leveren. Hvad med kråsen? Er det godt at give, eller skal jeg smide den ud også?