Shii
-
Antal indlæg
9.960 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Shii
-
-
Hvad med en Staby?
Du har slet ikke vist nok billeder af din staby! Fortæl om hende!
-
Tak alle sammen for jeres mange gode forslag, kom endelig med flere!
Vi er virkelig åbne for alt, og er jo kun på det helt basale plan, og bare i undersøgelses fasen, og håber at kunne åbne vores øjne, og finde ud af hvad der passer til ham.
Det bliver min mands første "seriøse hund", Dexter var jo egentlig et kompromis, og blev ikke udvalgt for at kunne noget specielt, da min mand ikke troede han ville elske hundetræning, og egentlig helst bare ville have en løbe makker, nu har træningen bare fanget ham (Mere end jeg nogensinde havde forventet!), og derfor vil han gerne at næste hund også har egenskaber i den retning.
-
Og så er jeg enig med alle andre om, at det ville blive utroligt svært at finde en Golden eller lab der ville egne sig til både agility og udstilling. Desværre er de efterhånden så opdelt at det ikke lader sig gøre.
Jeg ville ønske jeg kendte de europæiske linier i doberen bedre, for det kunne være et godt bud. Den ville elske at komme med på arbejde, og bare generelt have rigtig meget tid sammen med sin ejer.
Men ellers tror jeg også en spaniel af en slags ville passe ind.
Oh du siger noget med doberen! Vi går til træning nu med 3 stk. og to af dem er VIRKELIG dejlige! (Den sidste har haft nogle dårlige oplevelser, så den er lovligt undskyld for at være lidt udfarende)
Måske vi skulle tage et kig i den retning! Hvordan er dine omkring små hunde? (Jeg ved godt det ikke helt er samme linier og sådan)
I skal da have en langhåret collie.
Det er en super smuk hund, der kun findes i udstillingsmodel - men den vil stadig elske at træne med din mand! Den har formegentlig ikke nok drive og tænding til at kunne være med de andre racer på topplan, men så længe din mand bare vil have en samarbejdsvillig og pleasende hund, han kan træne på hyggeplan, så tror jeg, at den vil passe perfekt - også til de andre krav I har. 
Den findes også i korthåret, og de skulle vist være lidt mere "brugsegnede" - men det har jeg ikke så meget forstand på. :blink:
Langåret collie kunne også være en mulighed, men har de ikke et meget sart temperament? Jeg har altid set dem som meget skrøbelige.
Sheltie...En dag må du lige forklare, hvofor du synes, at labber er utiltalende
Sheltie er jeg helt vild med, men manden vil gerne have en lidt større hund.
Jeg ved godt det er lidt voldsomt at sige at en lab er utiltalende, men jeg synes bare der intet skal til før de lugter, de savler, fælder og tænker altid på mad, og alle dem jeg har mødt, nærmest uanset hvor veltrænet har bare altid været pågående på en irriterende måde
Kooijker..?Den er nok lidt for lille, vi har en kooiker i familien, og det er en dejlig race, men lidt større ville passe bedre (Han er samme størrelse som de store løver)
-
Personligt vil jeg ærligt heller ikke have en labrador, jeg synes på alle punkter de er utiltagende
Men min mand vil jo gerne at det er ham som vælger, og skulle det være er jeg langt mere til en golden. Og i bund og grund, handler det jo om at finde en hund der passer til hans behov, og vores familie, og hvis det skulle vise sig at være en labrador, må jeg jo leve med det Selve størrelsen på hunden er ikke vigtigt, det som er vigtigst er at den passer i vores familie, altså at det er en race som kan med andre (små) hunde, og som elsker at være social og gerne vil med når vi skal noget; Vi har jo altid vores hunde med os, og derfor skal den også kunne lide nye steder, den behøves ikke elske fremmede, men skal kunne falde til ro fremmede steder, da vi jo ofte f.eks. får hunde passet en nat når vi er til udstilling (Altid hjemme hos sviger familien, så hunden kender stedet ganske hurtigt), og de hunde som er med til udstilling skal kunne falde til ro i et fremmede sommerhus eller hotel værelse.
Min mands drømme hund er en som han kan have med sig på arbejde, uden at skulle have snor på den, at den kan begå sig på kontoret, og at han selvfølgelig kan træne 2 helst 3 gange om ugen med den. Min mand er meget blid i sin trænings metode, men meget konsekvent og direkte. Han arbejder stadig på at forbedre sit kropssprog og sin kropsholdning i sin omgang med hundene og træningen. Som nævnt træner han lige nu mest med Rika og Ellie, men da Rika er på udstillingsturne kan han ikke træne med hende i to månede, så Ellie er blevet dømt til træning, og hun hader det MAKS, hvilket er det der har fået ham til at indse at han gerne vil have sin egen hund, som han kan træne 100% med selv, eller i hvert fald have for sig selv og træning som hoved fokus
-
Lab og golden af udstillingslinjer får du næppe til at løbe AG. De er simpelthen for tunge i røven!
En border er da oplagt? Eller en anden hyrde, schæfer (de er begyndt at komme i lette udgaver med knap så meget dyk), tervuren, chodsky pes? CP'en er så endnu ikke i FCI, men det burde være undervejs. Collie?
Jeg kan ikke beslutte mig om en border måske er for... meget? Forstået på den måde at den er oplagt, men han vil jo bare gerne at det er for hyggens skyld også.. Vi havde snakket lidt om måske noget border af udstillings linie kunne være en mulighed, fordi de stadig har drive, men ikke så meget som dem af arbejdslinier...
Tervuren havde jeg slet ikke overvejet! Den vil jeg foreslå ham, også schæferen!
Jeg kigger lidt på Chodsky pes, der er faktisk en hollandsk opdrætter som netop har fået hvalpe, det kunne jo være sjovt at møde dem og lære mere om racen!!!
-
Mht. agility så mangler jeg endnu at se en decideret udstillings lab/golden som fungerer særlig godt... Jeg har haft en del på mine agilityhold, og de er faktisk stort set allesammen stoppet, fordi hundene ikke gad. Nogle har også været så tunge at de ikke har kunnet springe normalhøjde, enkelte kunne heller ikke ta' A'et. Så skal man i hvert fald ha' fat i en så let model som muligt, men det ved jeg ikke hvordan det harmonerer med udstilling.
Det er netop også det jeg tænker :hmm: Jeg har aldrig set det fungere, og tænker at jeg egentlig aldrig rigtig har set en labrador være sådan.. super dygtig til agility, men spørgsmålet er vel også om den nødvendigvis skal være det, når han bare gerne vil det for sjovt og ikke på konkurrence plan.
Jeg har forsøgt at få pudlen på bordet, men den nægter han, og det kan jeg egentlig også forstå, for jeg ville aldrig gide at udstille en puddel
-
Min mand har længe snakket om at han savner sin træning med Dexter... Han er startet med Ellie, men Ellie har slet ikke interesse i det, og hun hader at være på træningspladsen (Hun bryder sig generelt ikke om fremmede hunde)....
Igår spurgte han så om han ikke gerne måtte få sin egen hund om et par år
Han elsker løverne, men dem vi har nu opfylder ikke det træningsbehov han er blevet bidt af. Vi har så snakket om at den næste løve, kunne han få lov at starte helt fra bunden af med... Men på den anden side, vil han jo gerne have en ny Dexter (lidt større hund).
Nu er vi gået i tænke boks på hvilken hund der måske kan passe til ham. Vi skal have den om ca. 2-3 år, så det er jo egentlig fint nok at starte nu....
Han startede ud med at han gerne ville have en ny husky, men det passer ikke til det han gerne vil med hunden.
Han er vild efter at prøve agility på et lidt højere plan end "hygge plan", måske rally, og begyndte så småt med Rika, men fordi jeg jo træner med alle løverne, har han faktisk kun en dag om ugen de er fri til at han kan træne med hende... Han vil gerne to helst tre gange om ugen, han ønsker ikke at gå til konkurrence, da det sandsynligvis vil falde sammen med udstillingerne.
Vi har haft en husky, og dens energi niveau passede fint med min mands, dog som mange ved blev Dexter rigtig påvirket af smerter og har derfor haft en lang periode hvor han ikke måtte være aktiv. Min mand ønsker en hund som har samme energi niveau, og et stort drive.
Vi ønsker en hund som er samarbejdsvillig, pleasende og nem at træne for en der kun har minimal erfaring med lydighed (Dog har han jo som nævnt trænet med Dexter).
Vi ønsker en lidt større hund et sted imellem 15-35 kilo. Den skal selvfølgelig kunne med andre hunde, da vi har løverne.
Jeg har altid sagt at jeg ikke ville have retrievers, men når jeg høre migselv beskrive hvad vi ønsker falder labrador og golden bare ind rigtig hurtigt.
Min mand vil rigtig gerne have en Aussie, men som de fleste også ved havde vi Penny, som vi omplacerede da hun var ekstremt aggressiv/let stresset omkring andre hunde. Hun kom fra en skidt opdrætter, så måske det var derfor, dog har jeg ikke lyst til at bevæge mig tilbage til den race pga det. Dog var hendes sind når hun var alene hund perfekt; Hendes energi og samarbejdsvilje var helt perfekt! Så det sind ville jeg elske.
Mit personlige ønske er at den hund vi vælger kan være hans træningspartner, men jeg kunne også tænke mig at det var en hund der kom fra udstillingslinier som jeg kunne udstille.
Mit spørgsmål er så;
Labradors eller goldens, ville en fra en udstillings linie overhovedet egne sig til agility? Hvis vi leder efter en der har det drive, kunne der være andre racer I kan komme i tanke om ?
Igen; Der er tale om at vi ønsker en hund om måske 2-3 år, og vi vil derfor starte nu så vi kan undersøge alle de forskellige racer, og være sikre på at vi vælger den helt rigtige race, og specielt pga forløbet med Dexter, ønsker vi at kunne sikre at vi får en sund og rask hund!
-
Det så også fair,
men der skal være plads til de kan planlægge et liv med ferier.
for selvfølgelig ved man ikke på dagen hvornår der er paringerne, men som du siger så ved man nok det bliver februar, og det ved man sikkert allerede omkring august
Ja, og som nævnt er det jo netop også derfor at rigtig mange opdrættere tilbyder deres udstationeringer pasning gratis når ejeren tager på ferie, fordi det betyder de har adgang til hunden, skulle ejeren ikke være tilgængelig.
-
Jeg forstår slet ikke den med salgskontrakten.. Den skal jo netop bruges ved salg og ikke udstatonering..
hvis de sælger hunden til jer, så har de ikke ret til at avle på den.
Du kan godt sælge en hund og beholde avls retten på ham; Hvis det skrives i salgskontrakten.
-
Absolut enig 10 dage er ikke ok som varsel
hvis de ved den skal bruges næste løbe tid kan de give flere måneders varsel, med en ca. Dag.
Det bør være muligt for jer at tage på ferie, planlagt mere end 10 dage frem.
Spg.
De skal tages på råd ang sygdom, fair nok, men hvad nu hvis de vil havde opration og I ikke vil, eller omvendt? Hvem bestemmer? og hvem betaler for oprationen.
Forsikring, hvem står for hvad?
De skriver udstilling mm i forbindelse med avl, måske skulle de preciseres.... I forhold til test. hvem handler ham ved udstilling? Hvor mange dage om året kan de kræve han er ude at rejse for at blive udstillet, både i dk og udlandet.
Hvor foregår paringerne?
Skal i bo tæt på opdrætter?
Deres krav til jeres pelspleje af ham?
Få så mange detaljer med i kontrakten som muligt.
Der nævnes da ikke noget om udstilling?
Med hensyn til operation, er det bestemt vigtigt at få det specificeret, dog ville de fleste dyre operationer, kræve hurtigt beslutningstagelse, og der falder ansvaret altid på den som står med hunden i hånden.
Det er altid den hunden opholder sig hos der har ansvaret for forsikringen, medmindre andet aftales.
Der står forklaret i skrivelsen hun linker hvordan parringen foregår; Nemlig at opdrætteren sørger for dette, dog kunne det være en god idé at f.eks. få udspecificeret hvor mange dage/uger om året de maks må beholde ham af gangen. (F.eks. kan nogle tæver være parringsklarer på dag 21, hvis de henter på dag 10, er det næsten to uger de har ham).
Krav til pelspleje vil falde i samme kategori som udstilling, hvis det ikke står nævnt forventes der ingen speciel udførelse.
-
Jeg har overhovedet ingen forstand på udstationering og hvad der er normalt. Men en ting der falder mig i øjnene er at I kun får 10 dages varsel. Det synes jeg er helt urimeligt. Hvordan kan man nogensinde planlægge en ferie eller andet hvis man året rundt skal stå klar med 10 dages varsel?
De kommer jo til at vide det før. Men hunden skal kunne være klar med 10 dages varsel, det er meget normalt (Det vil sige opdrætteren kontakter dem den dag tæven går i løbetid, og dermed skal hunden være klar til at komme til parring 10 dage senere).
En opdrætter kan jo ikke varsle tidligere, da de ikke 100% sikkert kan vide hvornår tæven altid går i løbetid. Dog vil de f.eks. kunne sige forventet løbetid er i februar, og at de planlægger at tæven skal parres.
-
Jeg tænker det falder under dulle, når jeg er igang med at finde min nye show suit
Jeg har fundet to forskellige, som har hver sine fordele, men jeg kan ikke helt beslutte mig!
Det her er et gråt suit, som er super fint. Dog er de hunde jeg udstiller jo en smule udvasket i farven, og derfor burde det være en stærk farve i kontrast. Tilgengæld passer gråt jo til alt!
Det næste suit er det her, og med de røde bukser som passer til tænker jeg:
http://www.msmode.nl/damesmode/jassen-blazers/blazers/getailleerde-blazer-011286.html
Men jeg har bare den tanke at jeg tror røde bukser gør det er for meget? Skulle man så tage en rød blazer, og en sort nederdel måske?
I begge tilfælde vil jakken være lukket, med en sort trøje under.
Hvad tænker I ? Og har I ellers måske nogle alternativer? Det kan godt være svært at finde da jeg er omkring en str. 46/48 og i de fleste sæt er størrelserne meget små!
-
Jeg har ingen erfaring med avl. Jeg kan dog se, at en hvalp er dyrere end en hund der skal omplaceres - stamtavle eller ej, uanset race - når jeg ser mig omkring på nettet.
Jeg kan også læse mig til, at AGRIA og DKK anbefaler, at penge ikke skal skifte hænder ved en udstationering og at en omplacering er fuldt ejerskifte af hunden.
Jeg er med på, at vi (eller en anden familie) vil være alternativet til at give hunden en kugle for panden, da de har problemer mellem hannerne i flokken og skal have ham ud inden de får alvorlige kampe (de har allerede været oppe og slås)
Jeg er helt sikker på at hvis det er en ansvarlig opdrætter vil en aflivning ikke være alternativet, hvis de ser aflivning som eneste alternativ, synes jeg du skal lade være at købe derfra, for så tænker de ikke på hundens bedste.
Jeg ville aldrig forære en udstationerings han væk, jeg ville altid tage penge for ham, mest for også at sikre at familien er med på hvilket ansvar det er. Og uanset om DKK og Agria anbefaler ikke at gøre dette, er det nu altså helt normalt at der er en eller anden form for betaling af hunden.
-
Jeg siger ikke, at vi allerede nu føler os snydt. Jeg prøver, at finde ud af hvad der er rimeligt og urimeligt i en verden, som jeg slet ikke kender. Det er vel ikke underligt?
Okay, det lyder bare som om du har erfaring, når du ved hvordan det plejer at foregå, eller hvad prisen normalt ville være for en voksen hund i den race, i forhold til en hvalp.
En udstationering er jo en special aftale, og dermed vil man aldrig kunne sammenligne det. Aftalen laves jo individuelt, alt efter hund og opdrætter, ærligt er familien jo bare et værktøj som gør at opdrætteren ikke nødvendigvis behøves at have alle hunde i eget hus.
-
De står for alle udgifter i forbindelse med undersøgelser til avl m.v. Det står i kontrakten.
Han bliver 3 til sommer. Derfor ser jeg ikke prisforskellen på 3000 som et nedslag som sådan - en voksen plejer jo, at være billigere end en hvalp?
Plejer? Næ, det kommer an på mange ting.
Ved en hvalp køber man jo noget usikkert, ved en voksen ved du hvad du får.
Hvis I ikke er tilfredse med prisen, synes jeg I skal finde et andet sted at købe. Det er et virkelig tæt samarbejde, og hvis I allerede nu begynder at føle jer snydt, synes jeg at I skal gøre jer, og opdrætteren den tjeneste at lade være at starte et samarbejde som kommer til at varer mange år i fremtiden.
-
Det er helt normalt at man betaler et nedslag i prisen og opdrætteren så beholder avls retten. I jeres tilfælde får I et nedslag på 3000 (De sælger normalt hvalpen til 11000 kr, I får den til 8000 kr)
Det som skal skrives ned er hvem der skal stå for hvilke udgifter; F.eks. de sundhedstests som skal laves i forbindelse med avl, skal han udstilles, hvem har de udgifter osv.
Det kan også have rigtig gode fordele, f.eks. kender jeg mange opdrættere som tilbyder at passe deres udstationerings hunde gratis f.eks. når man skal på ferie, det kan også være en dyr affære normalt.
-
Jeg ville også skylle poter og mave i koldt vand. Et decideret bad ville jeg gøre indenfor.
-
det er det også for mig. Hvis man ikke stiller specifikke krav til at en vis hund skal kombinere en række krav samtidig for at væe god nok til avl er det jo klart lettere at finde sunde, raske, robuste og psykisk stabile hunde at avle på.
Lad os sige at man har en Hovawart som er super sund, skønt temperament og super velfungerende på alle måder, men den er altså desværre ikke reserverer, så man må tage den ud af avlen. Eller den havde haft ørene lidt for højt ansat - ud af avlen. I stedet har vi en Hovawwart, som er perfekt at se på, passende reserveret og umiddelbart er den jo fin og ser sådan ud. Der er godt nok noget med at den ikke tåler oksekød, men det kan man jo bare undlade at give den. Så den avler vi på. Jeg ville hellere avle på en af de andre. Man kan også sigecat ingen af de 3 har avlskvalitet, men jeg tror altså de fleste opdrættere ville avle på både den der ikke er reserveret og den der ikke kan tåle oksekød, men den med forkert ansatte ører, bliver taget ud. Håber jeg tager fejl, men det tror jeg altså ikke jeg gør.
Jeg er faktisk enig. Og jeg tror de færreste ville tage en hund ud af avlen pga et fysisk forkert træk, fremfor adfærds eller sundhed.
For mig er adfærd og sundheds forkerte træk 100% ud af avlen. F.eks. hvis en Lowchen er aggressiv, eller har et højt jagtinstinkt. Det er slet ikke normalt, og i mine øjne ville jeg aldrig avle på en sådan hund.
Men hvis de har perfekt temperament, og er kerne sunde, men deres øre lidt for højt sat, så ville jeg sagtens overveje at bruge dem.
-
Helt enig med korvis. Hvis konkurrence elementet blev fjernet fra udstilling, så ville det ikke være så interessant
Jeg kan bedst lide de opdrættere der ikke går så højt op i morgen hundene vinder konkurrence r, uanset om det er udstilling eller andet, men mere lægger vægt på at de er velfungerende og sunde.
En hund der får en 2. Premie på udstilling er jo for eksempel stadig rigeligt race præget til at bruger i avl.
Det har ikke noget med om det er en anden plads, eller en 5. plads.
F.eks. i nogle racer er der 11 hunde i klassen, og de 7 første kan sagtens få excellent, som jo betyder at de lever fuldt op til standarden og kun meget minimale fejl har.
Mit mål når jeg tager på udstilling er at mine hunde får excellent, jeg vil vildt gerne vinde fordi ja... Det tror jeg alle godt kan lide? Men det har ingen betydning for mig om hunden kan bruges i avl eller ej.
Det vigtigste for mig for at bruge en hund i avl er at JEG kan stå inde for det.
Jeg vil aldrig lave et kuld hvalpe hvor jeg ikke har intentioner om at beholde en hvalp, og personligt er jeg bare ikke interesseret i en ikke sund hund...
-
Vi må vel alle indrømme, at mange racer er milevidt fra deres oprindelige brug. Når jeg ser f.eks noget fra Alaska med slædeløb, ligner ingen hunde i et stort spand de udstillingsdyr, jeg ser på udstilling. Disse lokale avls og brugsdyr er alene udvalgt på præstation, og har endnu ikke set én med udstillingspels.
Oprindelig var gravhunden ikke så langrygget. Oprindelig var cockeren lidt længere i ryggen og cavalieren havde ikke så korte ben som det ofte ses i dag. Ikke engang i 1980erne hvor jeg selv havde racen. Når jeg i dag ser en cavalier, minder den forfra om en mix med pekingeser pga benlængde.
Men udstillinger kan godt bruges, for man får en god snak, også med kontakt til de hanhunde, der kunne være interessante at benytte.
Men lige præcis f.eks. slædehunde er det jo også fordi dem som rent faktisk bruger slædehunde som ægte slædehunde blander racerne, og ikke bruger FCI stamtavle hunde, fordi de blandede ofte er stærkere samt hurtigere (Mix imellem huskies og malamutter).
Jeg kender tre husky opdrættere her i NL som både udstiller og løber slædeløb med deres huskies.
-
Thja den opdrætter skrev at det var det ikke i hendes race... men jeg ved det ikke ... kan ikke engang huske racen, ved bare det Hvad hun skrev
Og absolut de genere du nævner er la GT mere graverende. ... og sørgelige når man ser det.
specielt når dommer så giver top karakter til en hund der ikke kan få vejret.... så snuden altså blevet for kort
En af mine hunde har jeg personligt fravalgt at avle på fordi hun mangler en tand; Der er heller ikke plads til den manglende tand og den har aldrig været der.
Det er meget normalt i racen at de mangler en tand, men for at få det væk, må man starte et sted.
Rika mangler også en tand, den er dog faldet ud, og derfor ser jeg intet problem I at benytte hende i avl (Hun har også klaret sig fantastisk på udstilling, da hun selvfølgelig har en sundhedsattest på den manglende tand, samt hun har et tydeligt mellemrum hvor der er plads til den manglende tand).
Jeg synes som opdrætter man virkelig bør tage ansvar for sin avl, og aldrig avle på noget man ikke kan stå indenfor.
Der er opdrættere her i NL, som fravælger at være medlem af special klubberne, fordi de så ikke behøves dokumentere sundhedsattester. Alle sundhedsattester på tæver og hanner der skal benyttes i avl skal indsendes til special klubben, og bliver offentliggjort. Man kan altså gå ind på kennel klubbens hjemmeside og slå alle sundhedsresultaterne op for folk som opdrætter i en special klub (Man får 50% rabat på at registrere hvalpene/få stamtavle, hvis man er i en klub, og det koster 15 EUR at være medlem, så det kan på ingen måde betale sig ikke at være medlem, medmindre man har noget at skjule!)
Folk behøves ikke at være medlem for at kunne se disse sundhedsresultater.
For min race skal der altså være registreret en ECVO test der ikke er mere end 12 måneder gammel når tæven og hannen parrer, samt begge skal være testet for Patella.
-
Og med hensyn til manglende tænder, er der jo fejl som er acceptable, i følge standarden.
Manglende tænder kan være mange grunde, der hvor jeg synes det er et problem er f.eks. når man ser hunde der halter, eller hiver knæet op med stor sandsynlighed for patella, når man ser hunde som gisper efter vejret, grynter løs, eller knapt kan bevæge sig fordi deres pels er for stor (Jeg så en puddel med dreadlocks der var så tunge at den ikke kunne bevæge sin hale... wtf?!?)
Manglende tænder alt efter hvor mange hunden mangler, gør jo ikke at hundens livskvalitet er dårligere; Men racer hvor hunden tydeligt er påvirket negativt af de ting der avles efter, bør have dommere der dømmer ned for den slags.
-
Men alle hunde skal kunne holde til et almindeligt liv. Lege, hoppe, springe, løbe, gå på trapper, hoppe ind og ud af biler og så videre. Gå ture i naturen og udfolde sig naturligt.
Vil det være ok at avle svagelige hunde for at tilfredsstille menneskers behov for at pleje og passe? Jeg mener nej. Man bør avle gennemsunde hunde på alle måder. Det bør være målet. At avle hunde som ikke selv kan føde og passe hvalpe, hunde som man ved kun klarer sig gennem livet med stor hjælp fra dyrlæger eller kiropraktorer og adfærdsbehandlere er ikke ok efter min mening.
Men det er jo umuligt at kunne fortælle om en 3 årig hund opfylder et krav om at den kan arbejde på et acceptabelt jagt niveau til den er 10 år gammel?
Og jeg synes at du som jæger, mener at en jagt hunds arbejdsniveau er tilsvarende en normal hunds leg, hop og gnerelle liv; Min forståelse er at en jagthund netop har langt højere krav til at kunne holde fysikken end f.eks. en Lowchen. Lidt ligesom at en Border Collie ikke bliver nær så hurtigt træt som en Lowchen. Det er jo netop forskellen på racerne, at nogen hunde har et ekstremt højt arbejdsniveau; Og jeg synes bestemt at det er okay at fjerne en del af denne drift fra hunden, ikke på bekostning af sundhed. Men at man vælger at benytte en hund i racen som er super sund og rask, men måske ikke har den største arbejdsevne synes jeg ikke nødvendigvis er skadeligt for racen, specielt ikke hvis vi taler udstilling og arbejdslinier.
Personligt er jeg af den holdning at en hund med et oprindeligt formål (jagt, hyrdning m.m.) skal enhver god reprecentant for racen kunne tages som hvalp og trænes op til arbejdet, altså havde sind og fysik til opgaven.Kan en hund ikke dette, så den ikke en ok reprecentant for racen. Jeg sige ikke den skal bruges, men at den skal havde de iboende evner m.m. den behøves ikke være den bedste til jobbet, den behøves ikke uddannet, men den skal havde fysiken og psyken.
Jeg syntes det r meget trist at corgi cardigan f.ekstra. blive længere og længere lige nu, og dermed får den fysisk svære ved at kunne klare et miljø (walsh) og opgaver (hyrdning af primært kvæg) i et fuldt liv.
Udstilling er fint til at se om udsende er med som standard beskrive, burde bruges bedre til at checke sundhed (hørt om hunde med manglende tænder som fik topplaceringer, opdrætter valgte selv ikke at bruge hunden)
Ja, når noget avles væk og begrænses af fysiskken er det klart at det jo er sundheden der fravælges. Men hvis hunden er sund og rask, men bare ikke har den bedste arbejdsdrift, synes jeg ikke man som opdrætter af udstillings hunde nødvendigvis ødelægger racen; Så længe hundens temperament lever op til kravet i standarden, og så længe f.eks. en hyrde hund stadig har deres naturlige instinkter. Men bare fordi hundens ikke nødvendigvis vil kunne konkurrerer på højere plan i hyrdning, betyder det ikke at hunden (i mine øjne) ikke bør bruges i avl, hvis den altså er sund og rask.
-
Jeg tænker nok primært ødelagte ifht de arbejdsopgaver racerne har.
Ofte er det også gået ud over både den mentale og fysiske sundhed for, hvis en Engelsk Setter skal udfylde rollen som jagthund, må den have en fantastisk fysik, være psykisk stabil, samarbejdende og ingen jægere gider lægge 2-3 års træning i hunde, som ikke forventes at være sunde og raske i 8-10 år.
Der har desværre ikke været samme høje krav til racerne som udstillingshunde. Settere er avlet i overstørelse og med for faldende kryds. Sammenlagt har det betydet hunde, som får problemer med bevægeapperatet også selvom det ikke engang bruges til det hårde arbejde som stående fuglehund. Allerede i 5-6 års alderen får de smerter og skader.
Det gode eksempel, som hønsehundene udgør, hvor udstilling og brugsegenskaber er forbedret samtidig og ikke mindst hundenes psykiske stabilitet og samarbejdsevne er forbedret markant. Hatten af for det. Det kan lade sig gøre, hvis racens klub stiller krav om brugsprøver før avl.
Men mon det så ikke er den type opdrættere der er noget galt med, og ikke udstilling?
Derudover; Hvis hunden avles med formål at udstille, skal den jo heller ikke nødvendigvis kunne klare arbejdsopgaverne; Bare fordi hunden ikke kan yde det som den oprindelig var meningen til, betyder det jo ikke at hunden er usund.
Mange andre racer vil jo også bliver slidt op af det hårde arbejde jagthunde skal igennem, det betyder ikke at hunden ikke er sund, men at arbejdet er hårdt krævende.
Valg af race nummer to ?
i Hvalpe
Besvaret
Årh, den er jeg faktisk HELT forelsket i! Manden synes dog de er lidt for små, men jeg synes vi bør undersøge det... Det er jo ikke størrelsen det kommer an på, men hvad han skal bruge den til
Han har denne gang virkelig lagt en masse ting fra sig, og leder efter den helt perfekte hund... Med Dexter var udseenet jo alt, og vi gik efter en han. Denne gang er han bare ude efter sin soulmate, og jeg håber inderligt at vi kan finde den hund til ham
Det eneste han har nævnt som begrænsning er prisen, han ønsker ikke at betale mere end 14.000 kr for en hund, hvilket jeg egentlig også synes er helt fair. (Hernede koster de fleste stamtavle hunde næsten aldrig over 7-9000 kr).