Shii

Ej hvor er det helt vildt sejt :klap: Kæmpe tillykke!!!!!!

Jeg sad sådan og tænkte det virkelig ER så individuelt... F.eks. da Dexter var 8 uger gammel og bed når han legede sagde Oliviers storebror "Han er jo aggressiv!"... De har aldrig haft hund i familien og så ham som yderst aggressiv og hvis DET fortsatte når han blev voksen kunne han jo slå et barn ihjel! Det samme når han leger og "knurre", så tror de han er sur.. Jeg tænker at der ER jo folk som anskaffer sig en hund og intet ved om disse... Og hvis du f.eks. tænker "uh den knurre den er sur", så er det klart at noget helt uskyldigt kan komme til at gøre folk utrygge ved deres egen hund... F.eks. når Dexter leger med andre hunde kan Olivier stadig ikke høre når det er leg eller alvor (Det har aldrig været alvor endnu, og som jeg har sagt til ham når han høre "alvor" er han IKKE i tvivl!) Men måske det i bund og grund er derfor så mange hunde aflives med "adfærdsproblemer", som faktisk slet ikke ER adfærdsproblemer? F.eks. hunde der "snapper" hvis et barn sidder med en dukke og "flyver den" frem og tilbage foran hundens ansigt så tror jeg de fleste af os vil være enig om at det bare er et spørgsmål om minutter før end at den hund griber ud efter dukken.. Men er barnet bare en anelse bange eller utryg ved hunde kan det jo let være rigtig voldsom at få et hundefjæs så tæt på sig...

Velkommen herinde Selvfølgelig ville det være mest optimalt hvis du kunne holde 3 ugers ferie og så få hunden der... Men det her kan sagtens være en god løsning, men husk at lad din veninde kommer over imens du er der først, så hunden lærer jer begge at kende... Jeg tror ikke hunden vil blive "for knyttet" til din veninde, den vil helt sikkert lærer hende og hendes hund rigtig godt at kende, og i fremtiden kan det jo også være super godt f.eks. hvis du har brug for at hunden skal passes en weekend. Det er også godt for hunden at lærer at være glad og tilfreds når du ikke er der, og hvis du bruger de første dage på virkelig at få en god kontakt til din hund, kan jeg ikke se det store problem i at din veninde passer den et par timer af gangen et par gange om ugen

Jeg ved ikke hvad der skal til... Men jeg ville gøre følgende før end overvejelse om aflivning overhovedet kom på banen. 1. 100% sundhedstjek for sygdomme/smerter. 2. Hundens baggrund, er der specielle ting at tage hensyn til, har den haft mange hjem, udsat for vold osv. 3. Andre muligheder, f.eks. omplacering. Jeg synes på alle punkter at aflivning er sidste løsning.. Og det er KUN hvis der ikke andre muligheder er tilbage... Fordi en hund bider et barn skal den ikke nødvendigvis aflives... Der kan ligge rigtig mange ting bag, og igen synes jeg at man skal udelukke alle muligheder... Børn kan virkelig være grænseoverskridende overfor dyr... Jeg vil mene at hvis en sund og rask hund bider, så er det fordi dens grænser er blevet overskredet eller personen den har bidt har bevidst eller ubevidst sendt truende signaler, og f.eks. haft hunden "oppe i en krog"... Og jeg ville uanset hvad give hunden en chance for at vise at det bare var et enkelt stående tilfælde... Jeg har en veninde der har en sur gammel hanhund som hvis man rører ham imens han sover farer op og bider efter en (Og bider hvis han er "heldig")... Det kunne da nok også være farligt, men alle omkring ham ved jo hvordan han er, så ingen nusser med ham når han sover Ligesom at vi mennesker kan reagere per instinkt kan hunde også, og ja i nogle tilfælde er det farligt.. Men i andre tilfælde (Som min venindes hund) er det jo også noget man kan tage hensyn til, i stedet for at konkludere at hunden er farlig og skal aflives...

Jeg var faktisk sikker på at han ville blive disket, det havde jeg gjort som dommer... Uanset hvad havde jeg IKKE ladet ham vinde, uanset hvor flot hans hund er! Jeg håber opdrætteren som bruger ham som handler "fyrer ham", for det giver da opdrætteren et totalt dårligt ry at hundene bliver præsenteret med så "beskidte tricks" !

Dexter er 17 uger nu, og det er virkelig blevet meget bedre bare i løbet af den sidste uge! Så det ER bare en fase! Han gør det stadig men slet slet ikke på samme måde som da han var 12-13 uger hvor han nærmest bare hver gang han var en smule oppe og køre bed og bed hele tiden! Nu gør han det kun når han "virkelig vil lege", og man kan se han godt ved at det var "forkert" når han bed.. Men vi skælder ham ikke ud for det... Når det begynder plejer vi at forsøge at få ham til at falde til ro.. Når vi er indenfor og han gør det, så plejer vi at tage ham ud og gå en tur i stedet for.. Han gør det ikke udenfor...

Sikke en idiot! Han skulle sgu sparkes ud af den ring med det vuns! Men sikke nogle smukke hunde

I går fangede vi en af Dexters små tænder da den røg ud! Nu har vi gemt den Og se hvor fint et hul han nu har :lol:

Jeg ville nu også følge dyrlægens anbefaling uanset hvad... Jeg tror bare jeg ville tænke at hun jo er ret tæt på at skifte de tænder af sigselv.. Og ville være lidt "tåbeligt" at risikere en kæmpe operation hvis hun skifter tænderne om en uge alligevel... (Det er udelukkende fordi jeg ville være ved at DØ af nervøsitet hvis Dexter skulle i narkose ) Men okay nogen skifter jo også først deres bjørnetænder når de er 8-9 måneder

Så vidt jeg ved er der ikke de samme nerver i mælketænder som der er i blivende tænder, og derfor burde det ikke "gøre ondt" ? Jeg er faktisk lidt i tvivl, jeg ved bare at grunden til det gør nuller-naller at flække en tand er jo at nerven blottes og det gør ondt... Men hvis man ikke har nerver i mælketanden, burde det jo som sådan ikke gøre ondt, det kan så måske have indflydelse på hendes voksenbid hvis tanden får hende til at bide skævt eller noget? Jeg ville dog hvis det er en hvalpetand ikke bruge narkose.. Jovist det kommer til at gøre en smule ondt at få den rykket ud hvis den skal det, men hvalpetænderne har jo igen heller ikke samme rødder som en blivende tand...

Ej hvor har du været uheldig Stakkels Audrey! Jeg tænkte sådan at hvis det er en hvalpetand der er knækket behøves den vel ikke fjernes under fuld narkose? Årh hvor jeg bare hader sådan noget... Hvis det er en blivende tand er det selvfølgelig klart at den skal i narkose

Kogt kylling kunne være en idé... Vi har prøvet med skinke med det siger ham ikke en dyt, og han gik også diarré af det.. suk! Tror jeg vil prøve med kogt kylling! Jeg havde overvejet at have kig på nogle lidt mindre "fugtige" godbidder, men vores træner bryder sig ikke om godbidder der ikke "ryger lige ned", fordi ellers bruger hunden for lang tid på at æde godbidder.. Men jeg tænker "i det lange løb", skal han jo ikke have godbidder så ofte, og så ville det måske være bedre... Ej jeg ved det ikke.. Det er jo også mest et problem nu fordi vi træner rigtig meget nyt og han derfor skal have sååårh mange godbidder (Vi er stadig dem der giver færrest).. Og en hel del af hans godbidder er jo faktisk hans eget foder... Som han skulle have haft alligevel...

Jeg er da ked af at du har misforstået mig! Jeg er ret sikker på at de fleste herinde er enige i at, som jeg HAR skrevet før at hvis man bliver afvist fordi "Dyrlægen ikke tager dankort" så er han en røv... Dertil kan du så ligge diverse andre undskyldninger som falder i samme klasse. Forresten lyder det vi har fået at vide sådan her (Link til indlæg hvor oprindelig indlæg redegøres via den oprindelige post på HG ) Jeg bed mig fast i det jeg har fremhævet

Jeg synes virkelig denne her foder jungle er et helvede! Alt jeg vil er jo bare at min hund er sund og rask og får det kan skal have.. Lige så snart vi bruger nogle godbidder som har en særlig smag eller noget så får Dexter diarré.. Og der skal bare INTET til før end han får det! Han er helt vild med en bestemt slags godbidder som vi købte en bøtte af (500gram), og han får bare diarré efter en halv godbid, og de er micro små.. Så nu er de kylet ud.. Som tingene ser ud nu bruger vi kun hans Orijen foder som godbidder, men her kommer MIT problem så ind i det, for lugten af foderet er bare ved at få mig til at kaste op Jeg prøver virkelig mit bedste og det går an at have det i små mængder når vi træner.. Men Dexter er begyndt at synes de er kedelige, og det gør mig lidt trist at vi ikke kan bruge noget "ekstra lækkert" til træning.. Jeg har prøvet at bruge legetøj som belønning, men det dur slet ikke, han køre bare helt op og væk fra træning over i at ville lege i stedet(Og det dur bare ikke når man er på et hold jo)... Har i nogle godbidder I kan anbefale til sarte hunde-maver? De godbidder vi har prøvet er blandt andet Disse Det skal lige siges at jeg har aldrig brugt at kigge sådan vildt meget efter hvad der er i godbidderne, da jeg altid har tænkt han får hvad han skal have i sin daglige kost godbidderne er "ekstra"... Nu har vi prøvet dem der som han er vild med men får diarré bare efter en enkelt (og de lugter ufatteligt kunstige), så de er bestemt et nej tak.. Vi har så prøvet nogle andre som også lugtede super kunstige og som også gav diarré.. Det eneste som vi har kunne bruge uden at han fik diarré med det samme er faktisk frolic.. Men man bliver hele tidne fortalt hvor forfærdeligt det er at bruge frolic så har bare ikke lyst til at bruge dem

Havde helt overset denne her tråd! En Kong er oprindeligt lavet til leg, det er blot en sidegevinst at de er så super fantastiske til at stoppe foder/godbidder i, så den burde jo ikke gå i stykker ved at man bruger den til at lege med? Men det er da helt sikkert med til at slide mere på den... Synes bare stadig det er dyrt legetøj når den gå ri stykker efter kun et par uger (Og han har vel og mærke kun en så han får den kun hver 3-4 dag og har den kun maks 2 timer)... Vi har valgt bare at lade det være.. Så længe den ikke går hen og blive farlig (Så han kan bide stykker af den), så er det ikke noget jeg vil bruge min energi på... De er faktisk billigere herned så vidt jeg kan forstå.. Hvad koster en Kong i en dansk dyrehandel?

Nej, når folk får det til at lyde som om jeg mener det er okay at aflive dyr "til højre og venstre" vil jeg gerne gøre det klart at dette IKKE er min holdning! Jeg ser det ikke fra den bedste side, jeg ser det fra den anden side end du gør... Jeg bebrejder ikke dig for at se det fra en vinkel; Men jeg føler skal at det er helt forkert af alle os der ser det fra den anden side. Jeg sviner ingen ejer til? Jeg har sagt min holdning, og jeg kan sige den igen; Hvis man ikke kan betale for en operation må man vælge en aflivning.. At JEG personligt ville sikre mig i hovede og røv ændre ikke på at min holdning i bund og grund er; Kan du betale kan du få, ka' du ikk, må du gå! Jeg synes det er okay at afvise folk som ikke kan betale, det være sig telefon selskaber, banker, eller dyrlæger! Jeg har selv været MEGET dybt forgældet, og har arbejdet mig ud af det og lært at sådan ER livet nu engang bare! Du får altså ikke noget foræret i livet, du får hvad du betaler for! Vi ved at dyrlægen har afvist ejeren fordi denne ikke kan betale vi ved ikke hvorfor denne ikke kan betale, og det er der vi alle banker hovederne sammen. Som jeg igen og igen siger.. Afviser dyrlægen dem fordi de ikke kan smide 15.000 kr kontant på bordet midt om natten så burde han ærlig talt opsige sit job og skamme sig rigtig meget! Afviser han dem fordi; De ikke kan betale*punktum*(De har ikke penge, eller muligheden for at skaffe disse penge, hverken ved lån, familie, ved at afdrage beløbet osv. altså; De kan IKKE betale på nogen måde) så synes jeg at det er okay! Længere er den ikke!

Jeg ved ikke om det er varmen, eller fordi han decideret skifter pels.. Men for sørensen Dexter fælder Eller det gør han jo så ikke, han er husky så vi skal selv fjerne ulden fra ham.. De sidste par dage har jeg godt set at hver gang han fik sele på gik der ikke længe før der sad en tot uld i den... Så igår tænkte jeg NU tager vi en ordentlig tur med børsten (hvilket vi gør ca. hver 4 dag normalt).. Jeg fjernede bare sindsygt meget pels (Så meget at jeg lavede en kugle ud af det, som var "stram" og på størrelse med en tennisbold!)... Idag tænkte jeg at så måtte jeg hellere lige tage lidt mere... Og IGEN laver jeg en kugle på størrelse med en tennisbold.. Den hund har da snart ikke mere pels tilbage (Det er kun hans under-uld han smider, så man kan faktisk ikke se det!!)

Eeej hvor er hun bare for herlig at se på

Jeg er absolut ikke tilhænger af at aflive til højre og til venstre! Men jeg ER tilhænger af at hvis folk ikke har råd til at sørge for deres dyr er raske; I stedet for at lade dem gå og lide og have et elendigt liv så vælg dog at få dem aflivet, hvis der ikke er råd til operation eller behandling! Det er SYND for dyret at skulle lide det er IKKE synd for dyret at være dødt! Så er det dødt! Det lider ikke mere! Det kan INGEN da være uenig i! Jeg siger ikke at man "bare" skal vælge at få sit dyr aflivet, men hvis man ikke HAR de økonomiske midler til store operationer og behandlinger osv. ser jeg hellere at folk afliver deres dyr end lade dem lide med en sygdom som BURDE behandles! Hvilket jeg har set MANGE mennesker gøre! Hvis jeg stod med Dexter og jeg kunne vælge imellem en dyr operation eller en gratis aflivning, så ingen nogensinde være i tvivl om at jeg vil gøre RIGTIG meget for at beholde Dexter; Men jeg vil ikke gøre alt! Hvis jeg mener i samråd med dyrlæge at hans livskvalitet vil blive forringet alt for meget, ville jeg vælge en aflivning, men hvis han kan opretholde et godt og dejligt liv ville jeg aldrig, uanset prisen, vælge en aflivning! Med hensyn til at jeg vælger at se det som at i det her tilfælde kunne katteejeren ikke betale og at det er at se det fra den "værste side" så mener jeg det er at se det fra den bedste side.... Det er ingen skam ikke at have penge, sådan er livet nu engang bare! Men at svine en dyrlæge til fordi han vil have penge for sit arbejde, uden at kende situationen; Er det ikke at se ham som en bussemand, uden at vise hvad der er foregået? Jeg vælger at have min tillid til at dyrlæger nu engang arbejder for at redde de dyr de kan på deres ARBEJDE! Jeg kender flere folk der ikke har råd til operationer, end jeg kender dyrlæger der ville afvise folk fordi de ikke tog dankort!

Ej det synes jeg altså ikke det er... Hvis man ikke har penge kan man da ikke bare trække på skuldren og håbe dyrlægen arbejder gratis, fordi man gerne vil have killinger? Nej så må man altså bare vide at hvis man ingen penge har og vælger at få killinger, så ER det altså en risiko at katten skal aflives hvis det går galt og man ikke har råd til en operation! Sådan ER det jo bare! Det er der da intet overlegent i at mene... Jeg synes det er helt fair at folk f.eks. vælger at have hund men ved at de ikke vil have råd til en operation på f.eks. 15.000 kr... Det er helt i orden med mig; Men så må de også forholde sig til konsekvensen af dette! Nemlig at dyret i tilfælde af at den skal ud for en så dyr operation i stedet vil blive aflivet! Selvfølgelig skal man ikke vælge sit arbejde for lønnen udelukkende; Men man bliver nu engang betalt for det arbejde man gør! Og hvis en kan få et gratis akut kejsersnit; Jamen så kan den næste da også! Hvor går grænsen; Og hvem beslutter dette? Jeg ville da bliver SÅ pissed på min dyrlæge hvis jeg fandt ud af at min nabo ikke skulle betale fordi han var arbejdsløs! Landet ligger nu engang bare sådan at ting koster penge.. og har man ingen jamen så må man undvære de ting som koster penge!

Hvor er det vildt... Jeg blev helt rørt og begyndte at græde.. Men du har helt ret i at man kan se forskellen... Og jeg tror man som ejer endnu bedre kan se hvornår det bare er "tid"... Jeg havde en perserkat, hun nåede at blive 13-14 år tror jeg... Til sidst valgte vi også at få hende aflivet, ikke fordi hun ikke ville leve mere, men simpelthen fordi at det bare var tiden... Både for os og for hende... Hun havde f.eks. ikke flere tænder og skulle have special kost, hun var så tynd så tynd, og hun havde så meget allergi... Til sidst var nok bare nok... Det tog også ekstremt lang tid og doser før hun gav slip da vi endeligt og hende til dyrlægen. Jeg kan ikke lide tanken om at være herre over liv og død, og skulle beslutte hvornår mit kæledyr skal dø... Hvem er jeg til at tage den beslutning? Jeg kan kun dømme ud fra hvad jeg mener er rigtigt og forkert... Jeg vælger at tro at hver gang jeg har taget den beslutning har det været den rigtige beslutning..

For lige hurtigt at påpege at jeg mener ikke at dyr ikke har følelser, min holdning til døden er generelt at det er ikke "synd" for den person eller det dyr der ER død... De er jo døde, og min holdning er at når du er død, så er du død... Du stopper med at føle og tænke, dyr som mennesker, og min holdning er at den dag jeg dør, så sidder jeg ikke på en sky og tænker "Fandens at jeg ikke gjorde det og det"... Nej jeg er død, borte, væk osv. Det mener jeg for mennesker, såvel som for dyr...

hehe ja.. Jeg tror også at man skal bare huske at så længe man gør det af kærlighed, gør det ikke noget vores hunde er lidt uopdragende... Som jeg siger til Olivier, så længe vi kan leve med Dexters ballade så er det jo op til os om vi opfatter ham som opdragen... F.eks. får Dexter altid lov at få papæsker til at splitte dem ad, han elsker det (F.eks. en pizzabakke)... Så må vi jo så bare selv rydde op bagefter men det gør vi gladeligt for han elsker at splitte det ad

100% Enig! Man skal huske på at den eneste grund til at det er synd at aflive et rask dyr er fordi "det er spild af liv at lade det dø"... Når dyret er dødt, er det dødt... Det er jo ikke "synd" at det er "dødt"... Min søster skulle igennem en selvvalgt operation og jeg siger "Er du ikke vildt bange for at dø?".. Hun kigger på mig og forklarer mig at ja der er en risiko for at hun kan dø.. men "oh well", så er hun død... Hvis der f.eks. havde været en risiko for at hun kunne vågne op uden ben så havde hun fravalgt operationen.. Men "død" er jo "bare død".. Det er synd for de efterladte, hvad enten det er dyr eller mennesker der dør.. Men den som er væk er jo... væk... Jeg vil da mene der er en masse katte (og hunde) i Danmark der nok ville have det bedst med at blive aflivet frem for at leve det liv de nu engang gør.. ideelt set havde de et fantastisk liv, men det er bare ikke muligheden for alle hunde; Så er spørgsmålet igen hvor langt skal man gå for at holde et dyr (eller et menneske!) i live? "Bare for at det ikke skal dø, fordi vi vil savne dem" ? (Tror lidt min holdning til aktiv dødshjælp skinnede igennem der^^)

Jeg er ufattelig enig med dig faktisk! Som jeg også skrev vil jeg bare have at hunden har et godt liv.. Og jo kan man behandle så den ikke generes af sin sygdom så er det fint... Kan i huske den engelske dokumentar, hvor de cavilier king charles fik for stor hjerne i forhold til deres kranie? Da vi så den udsendelser herhjemme kiggede vi på hinanden og sagde "Vi siger stop før det, ikke?"... Der var en af de Charles'er som rendte rundt og "kløede" selv på gåtur og damen sagde "Ja det startede for 18 mdr. siden"... Jeg ville have fået den hund aflivet for længst.. Uanset hvor dejlig den var... Så var det bare ikke en måde at se hunden på... Man så også boxere som blev holdt nede fordi de havde epilepsi... Det vil jeg ikke gøre imod min hund... Jeg ved godt at det måske lyder "egoistisk" men jeg vil ikke have at min hunds sygdom skal have en betydning for mit eller dens liv... At have en hund med epilepsi så voldsom som den boxer; Den kunne ikke være alene jo! At have en hund som hele tiden skal klø og ikke engang kunne nyde en gåtur fordi den gik og "spassede ud"... Nej jeg ville have sagt stop før... Og med hensyn til aggresion, tror jeg også man skal have stået i det... Jeg havde svoret jeg aldrig ville lade en aggressiv hund blive aflivet på det grundlag (Nu var han så også meget syg udover det så det var ikke kun aggressiviteten der gjorde det)... Men når du sidder med en hund som kan sidde og logre og være super glad og et sekund efter stå med fråde om munden for at æde en baby på 6 mdr. så ved man bare at det ikke holder. Jeg flyttede med ham væk fra babyen, netop for at så ville vi kunne behandle sygdommen og hvad vi havde troet skyldtes aggressionen (Det viste sig jo så at stort set alle i den familie udviklede aggressivitet omkring 1-2 års alderen). Det lykkedes ham at bide mig 4 gange hvor jeg vil sige "han bed mig", altså hvor der kom blod, og så bed han utallige gange hvor det var "et snap", eller et "fejl bid" hvor jeg nåede at fjerne mig fra ham, så det ikke lykkedes... Han fik ufattelig lang tid hvor mange ville have valgt at sige stop længe før, og til sidst efter at have hele hans baggrund travlet op besluttede vi at vi hellere ville ligge vores energi i en "rask hund". Han led i lang tid (3 mdr) i dag ville jeg have valgt at have fået ham aflivet med det samme... Vi forsøgte, og med anbefaling fra dyrlæge samt adfærdsbehandler valgte vi at aflive (adfærdsbehandleren der foreslog det)..