Shii

Vi har også begge dele... Flexi bliver brugt på hygge-gåture... Rem bliver brugt når vi træner, køre i tog, går i gå-gaden, og den slags steder hvor der er mange mennesker... Jeg føler stadig ikke at jeg har "styr" på en flexi line, på samme måde som jeg føler med en rem... Jeg føler jeg har en kæmpe klods i min hånd med flexi line

Du bliver ved at modsige dig selv synes jeg... En ting jeg synes er dybt forfærdeligt er at en dyrlæge ikke vil gøre noget eller lave yderligere undersøgelser fordi det er ALDERDOM! Ja bevares en hund kan blive lidt mere sløv med alderen... men ALDERDOM ændre altså ikke hunden, der gør bivirkningerne ved alderdom! Alle de sygdomme som kommer med alderdom! Alderdom er ikke en sygdom, og bør IKKE udelukke undersøgelse ved mistanke om sygdom!

Altså de gange jeg har set hundelufterne i aktion her, har det været når de har hentet hunde fra butikker... En hundelufter-service kan jo også bruges på andre måder! F.eks. har vi en gammel dame vi ofte mødte og snakkede med, og pludselig en dag var det en fremmede der luftede hunden.. Damen var faldet og havde brækket hoften.. Så hun havde fået naboen til at lufte den i stedet for.. I nogle tilfælde kunne det så være en mulighed at ansætte et firma til at "passe hunden" Eller hvis man f.eks. i en uge har super travlt på arbejde... Det kan jo ske for rigtig mange at det bare er en kortere periode der er brug for det... Og selvom folk "ved" hvor meget det kræver at have hund, så gruer jeg da for den dag hvor både Olivier og jeg ligger os syge med influenza, og stadig har en hund der bare SKAL ud og løbe... Fuck livet den dag

Vi har haft super meget torden den sidste uges tid, og vi bor lige ved siden af den højeste bygning i byen (Kirken), og lynet slår ned så mange gange i løbet af en aften.. Og jeg ved godt at alle siger "så huset ryster" for at overdrive, men vores gamle hus ryster altså virkeligt og braget er så højt at jeg som regelt er ved at dø af skræk... Dexter siger INTET... Han kan nogen gange lige løfte hovedet, men jeg tror faktisk han reagere mest på at jeg bliver forskrækket end på selve tordenvejret... Vi gik en tur en sen after midt i tordenvejret fordi jeg gerne vil have ham helt roligt, og tænkte det ville være smart at han også oplevede det "udenfor"... Han er jo snart 16 uger, så det er faktisk dejligt at han kan opleve alle disse skrald før han bliver "ældre"

Det er jo netop en af mine pointer... Indavl(linieavl) kan KUN fungere hvis man arbejder med sunde og raske dyr, fordi de det dårlige såvel som det gode vil blive forstærket, og derfor netop se det som en fordel at avle linie/indavl.. Men jeg påpeger meget strengt, at dette KUN gælder ved sunde hunde, og jeg ville aldrig nogensinde avle på et sygt dyr, indavl eller ej... Jeg mener heller ikke at man skal skam-indavle/linieavle sine dyr, man bør altid huske at sørge for sine dyr er stærke og sunde... Hvis man altid laver mor/søn parringer ellers søster/bror så vil ens avl hurtigt blive ødelagt.. Hvis det bare er indavl man går efter og "indavl(linieavl) er GODT", så nej.. Det er det ikke... Sund og fornuftig avl er godt.. Avl på sunde dyr er godt...

Nej men nogle opdrætter sortere jo f.eks. ridgeback uden ridge væk, de afliver dem, eller sælger dem med klausul om at disse hunde ikke må avles på; De er sunde og raske hunde men noget skønhedsmæssigt gør dem "uønsket" i avlen.. Og jeg er helt enig i at avl kan være hård og strid, men jeg mener stadig og vil holde 100% fast i at hvis man avler på sunde og raske dyr, kan jeg ikke se noget i vejen for linie(indavl)... Jeg mener også at hvis man er ansvarlig i sin avl, så fravælger man disse linie, uanset om man påtænker linieavl eller ej, hvis de er syge.. Det du i mine øjne siger er at dyr bliver syge af indavl.. Og det er ikke korrekt.. Jo til dels vil jeg da sige at hvis man KUN bruger indavl og aldrig nogensinde avler ud, så ender man med noget skidt... Men dyr bliver IKKE syge af at man linieravler KUN hvis dyrene er SYGE! (Her taler vi om at min holdning er at man ikke linieavler på dyr der bærer sygdom heller)... Hvis man mener man kan basere sin avl på en linie hvori der er kendt sygdom, så synes jeg det er DYBT uansvarlig! Så avler man jo netop med en risiko for syge dyr! Og jeg synes at man som opdrætter har pligt til at stoppe dette så snart det opdages, det være sig indavl eller ej, så skal det bare stoppe, unger tages ud af avl osv. Der hvor det voldsomme problem opstår er jeg helt enig i er de skrubel-løse opdrættere som netop ser en show-linie med perfekt udseene, og de vælger at løbe risikoen for sygdom, og skider hul i at der er syge dyr i den linie, derfor får man til sidst nærmest en intensiv linie af syge hunde; Dette er i min verden ikke ansvarlig linie/indavl på noget plan, og jeg tager DYB afstand fra det! Altså er jeg til dels enig med dig i.. Men jeg vil også vove og påstå at der opstår IKKE pludselig sygdom eller svaghed ved et dyr fordi man laver en mor/søn parring! Dette vil KUN ske hvis det ER i dyrets baggrund, og man får det dermed forstærket! I princippet kunne disse hunde blive "tyndet ud" og udavlet og risikoen kunne blive mindre og mindre... Laver du indavl så er du 100% sikker på at det der kommer ud i sidste ende er resultatet af baggrunden for dine hunde! Er der syge hunde så SKAL man stoppe, med det vuns! Det jeg høre dig sige er at lave en mor/søn parring og ungerne bliver aggressive fordi "det er indavl".. Så det er helt okay at tage samme han, som lige lavede aggressive unger og parre med naboens blanding? Nej gu er det ej... Den hanhun bærer stadig det, selvom det er første generations indavl og HAN ikke selv er indavl så lavede han disse unger, som blev syge.. (Du kan erstatte aggressivitet med en hvilken som helst arvelig sygdom, det være kræft eller HD eller hvad du synes)... Den hund indavl eller ej bør IKKE avles på

Før jeg flyttede til Holland havde jeg aldrig set det med egne øjne... Troede kun det foregik i USA at man havde "hundeluftere"... Men hernede bar ei Delft (En smule mindre end Århus) er der to forholdsvis "store" firmaer som køre hundeluftnings ordninger.. Af det jeg har set er; De har en varevogn indrettet med bure så de kan hente alle hundene.. De køre så rundt og henter hundene, og tager dem med ud i skoven osv. hvor hundene kan hygge sig... De bliver samlet op i hjemmet eller fra arbejdet, jeg tror faktisk det største "marked" indenfor dette ligge i folk der tager deres hund med på arbejde... De værdsætter at hunden lige kan komme ud midt på dagen og løbe og så tilbage på job med hunden igen. Jeg ser ofte hunde bliver samlet op rundt i butikkerne hvor ejeren har hunden med... Der er ingen regler indenfor "faget" og de to firmaer har ingen som sådan restriktioner for hvem de ansætter MEN jeg tror det er en KÆMPE fordel hvis man har noget "officiel" hundeerfaring... Personligt ville jeg aldrig overlade min hund til en hundelufter og betale for at det er professionelt, hvis jeg ikke "får mere" end hvis jeg betalte nobaoens datter 20 kr for at lufte hunden når hun kom hjem fra skole... Så vidt jeg ved fungere de to firmaer ganske udemærket... (her tænker jeg også økonomisk)... Personligt ville mit krav være hvis jeg skulle betale for en proffesionel hundelufter nok være noget mere strenge end hvis jeg bare havde en veninde til at lufte hunden.. Jeg ville f.eks. forvente at min hund kom ud hvor den kunne udfolde sig, løbe frit og hygge sig, enten i skov, ved strand eller på en mark, og det skulle ikke være samme sted hver dag. Jeg ville forvente at hunden blev hentet og bragt, og jeg ville forvente at der aldrig var flere hunde med hundelufteren end at der var styr på det.. Jeg ville desuden forvente at alle forsikringer osv. var i orden (her tænker jeg også andre hunds)... Og her kommer så den strenge del, for jeg ville forvente at min proff. hundelufter var uddannet indenfor dyre og helst hunde-faget... F.eks. adfærdsbehandler eller lignende... Jeg ville forvente at alle hundene i samme bil var "testet" for deres temperament for at matche den gruppe hunde til at få mest nytte ud af hinanden (F.eks. sætte de hunde som vil lege og løbe sammen, og de hunde som vil lunte og snuse sammen, desuden matche dem med hunde som ikke gejler hinanden op osv)..

Det synes jeg stadig ikke er helt korrekt... Målet kan f.eks. være at avle sygdom væk, og dette kan du gøre ved at avle på raske dyr, og ved at styrke en linie der er "stærk"... Derfor kan målet i nogle tilfælde være begrænset til at man skal benytte sig af indavl/linie avl... Hvis målet er "det mest vindende dyr no matter the cost" så er jeg helt enig i at så er det fuldstændig grotesk, men igen hvis man avler på sunde og raske linier, og har viden om baggrunden for sine dyr, så kan jeg bare ikke se hvorfor linieavl(indavl) er SÅ forfærdeligt for enhver pris Kun hvis vi sammenligner med mennesker og hvad "vi føler", men måske de samme mennesker som synes det er "klamt og forfærdeligt" at indavle/linieavl også er dem som pålægger deres hund "menneskefølelser"? Dyr er nu engang dyr... Og fik de lov så parrede de sgu med sigselv! De er røv ligeglade med genetik, de tænker reproduktion, thats it... De går efter at parrer sig med andre stærke og sunde dyr og få de stærkeste og sundeste unger! Om det er med søster eller mutter er de faktisk ligeglade med, og det gælder altså alt fra mus til hunde.. At vi pålægger at det er "klamt" er fordi vi opdrages til denne følelse... I bund og grund tror jeg at menneske racen ville blive en hel del stærkere hvis vi avlede os selv på samme stærke vilkår som en seriøs hundeopdrætter ville gøre... Det betyder at hvis en kvinde får en arvelig sygdom (lad os sige brystkræft), så bliver hendes døtre og deres døtre også taget ud af "avlen"... Folk med tendens til overvægt og hjertesygdomme blev fjernet fra vores avl, samt deres afkom... Ældre med dårlige hofter fik alle deres "afkom" fjernet fra vores avl også... Tænk på jer selv... Hvad er jeres børn "avlet på" ? Hvilke arvelige sygdomme lader i denne verden få mere del i, og hvordan kan det være at nogen folk siger "Det er bare totalt uetisk at avle på en hund der har tendens til dårlige hofter"... Og dog er deres egen mor eller mormor død af brystkræft, mens de stadig efterfølgende vælger at avle et lille barn, velvidende at de faktisk selv bærer en ret alvorlig arvelig sygdom... Jeg kommer fra en familie hvor alle kvinder faktisk er overvægtige, dette ER en arvelig faktor, og i princippet en super uønsket kvalitet hos mennesket; Ergo ville min mormor have været taget ud af avlen for længs... Vores familie har også tendens til astma.. puuha! Dog har vi ingen hjerte-Blod sygdomme, og der er kun to tilfælde af kræft i min familie (min mor OG min far... Min søster og jeg skulle nok have været taget ud af avlen? Min søster avler ellers helt vildt!) Jeg ved godt at det er grotesk og man ville jo ALDRIG "opdrætte" mennesker på den måde... Det skal ikke forståes som at jeg går ind for "Hitler metoder", jeg mener ikke nogle mennesker er bedre end andre.. Men jeg mener at nogen mennesker skulle stå ned af den høje hest og se hvad de som menneske giver videre, hvis det er så forfærdeligt at folk laver lidt linieavl for at UNDGÅ disse arvelige sygdomme.

Det er jo netop det.. Man skal ikke indavle fordi et dyr for et godt afkom, og tænke "det må vi forstærke"... For det er ikke kun de to hunde, men alt det bag dem man forstærker... Mine linier kendte jeg og havde haft i 5-6 generationer selv, og derudover haft samarbejde med opdrætterne jeg brugte i min avl og vi havde en åben kommunikation omkring hvad der var af fejl og sygdomme i linierne. (F.eks. havde den svenske linie en tendens til overvægt hvis man ikke passede på, de var simpelthen gigantiske, og derfor havde de også en tendens til at få fatty eye... Fatty eye er i mild grad eftertragtet(De får lidt mere runde øjne af det), men det kan gå hen og blive farligt). En normal marsvine han vejer imellem 800 og 1200 gram, Saffie da han var i sin bedste form vejede 1600 gram. Altså næsten et halvt kilo mere end et "normalt" marsvin... Det skal dog siges at han ikke var overvægtig, men stor. Jeg synes der er forskel også på om det er en "ups" fordi man lader sine hunde rende sammen når tæven er i løbetid, eller bevidst... Min moster fik engang en papillon som var indavl, hun havde storebroren til den hvalp hun fik som lignede en papillon 100% og så vidt jeg husker udstillede de ham med flotte resultater, men hvalp nr. 2 var virkelig et "misfoster"(Set fra en papillon opdrætters øjne) at se på i forhold til! Hans pels blev helt forkert, hans hovedeform var alt for stor og i det hele taget lignende han en blanding.. Det skete hos en seriøs opdrætter som har de smukkeste papilloner jeg længe har set Uheld kan ske for ALLE, også at de parrer sig! Ved marsvin kan det også ske specielt ved de svenske linier jeg havde, fordi marsvin bliver kønsmodne når de er omkring 350 gram, hvilket de er omkring 5 uger normalt... Men de svenske linier ville ramme 350 gram omkring 2½-3 uger gamle, og ifølge DMK må man ikke fjerne ungerne fra moren før den er 4 uger, og derfor kunne man faktisk risikere bror/søster parring samt søn-mor parringer... Men i det hele taget er der og sker der ting i opdræt som når man ikke selv er seriøs vil man mene det er uetisk, og dybt forfærdeligt at gøre... F.eks. var det meget normalt i DMK, at lade hunnen føde med en han til stede, som så kunne parrer hende lige efter fødslen, da hunnen kommer i brunst kort efter fødsel... Jeg må indrømme at for mig virkede den stadig liiiidt for voldsom, men jeg ved at det foregik ved rigtig mange opdrættere, da jeg opdrættede... Jeg er noget frem til at i avl er der disse ting jeg synes der er vigtige, og så må folk lave de parringer de nu har lyst til: 1. Dyrene der avles på skal være sunde og raske 2. De skal være i god form, og kunne klarer en fødsel fysisk og psykisk. 3. De skal være i den "rigtige alder", ikke for unge ej heller for gamle. 4. De skal have et godt liv, god aktivering, og kærlige ejere. Det er faktisk vigtigere for mig at jeg ved at hvalpene kommer fra et sted hvor socialisering og sundhed sættes højest, fremfor at det er en opdrætter der ikke bruge indavl..

Jamen det er jo her hvor splittet sker! Vil du kalde en schæfer med smadret bagben som knapt kan gå, for sund og rask? Det ville jeg ikke... den hund INDAVL ELLER UDAVL skal bare IKKE bruges i avl! Du får det jo til at lyde som om udavl er okay, for så går det væk igen... Faktum er at hvis du avler på sunde dyr, så får du sunde dyr (ja ja generelt, der vil altid komme syge dyr). Selvfølgelig er det ikke okay at avle på hunde hvor der ikke er plads til hjernen i deres kranie.. Det er jo dyreplageri og super uetisk! Men forskellen er; Denne sygdom opstår IKKE af INDAVL! Tager du to dyr(mor og søn) som er sunde og raske og IKKE har for lille kranie opstår problemet IKKE... Tager du et dyr fra USA med lille kranie og en fra Kina med for lille kranie som på ingen måde er i familie og parrer SÅ får du et sygt dyr med for lille kranie! Det vil sige problemet er opstået fordi folk har avlet på dyr som har haft en sygdom, og så har folk valgt at INDAVLE på de syge dyr, hvilket gør problemet STØRRE! At man vælger så uetisk indavl er GROTESK! Men det er ikke indavlen der lavede problemet i første omgang! Det svarer til at sige at hvis du blander blå med blå så får du "meget blå"... Det holder ikke! Hvis du blander to ens blå, så bliver din blå nu engang bare BLÅ... Tager du derimod en lyseblå og blander med en mørkeblå, så ved du ikke hvad du får når du er færdig med at blande! Hvis du så blander din blanding, med en blanding af en blanding (her taler vi farver=linier ikke hunderacer) så er du så langt ude i at den blå du får, kun ved kan minde og muligvis en af dine oprindelige blå... Jeg siger: Indavl på syge dyr er LIGE SÅ UETISK som UDAVL PÅ SYGE DYR!

Jeg gør det mest når det er en god oplevelse... F.eks. bestilte jeg to gange tasker ved (hov jeg er usikker på om jeg må skrive deres webadresse?), og dagen efter fik jeg den taske jeg havde bestilt, og det samme skete anden gang... Jeg var bare helt over hvor hurtig service det var, plus man fik alt muligt lille dingel dangel med, og det var så fint pakket, ikke bar præg af "hast" eller noget... Og der gav jeg dem en fin bedømmelse, og skrev en privat email til dem... Jeg synes det er vigtigt at man fortæller alle når de gør noget man værdsætter, derfor forsøger jeg altid at gøre det. Jeg er selv en meget negativ person, og har derfor brug for at fokusere på de positive ting, og skubbe de negative ting væk.. Så i stedet for at brokke mig over de negative ting, så værdsætter jeg de positive... Det sagt hvis jeg får virkelig dårlig service så klager jeg også! Det tog mig 3 mdr. at få 400 kr tilbage fra Dell, og jeg fik en af deres medarbejder til at råbe af mig i fortvivlelse fordi hun ikke vidste hvad hun skulle svarer mig fordi jeg blev ved at holde fast i at jeg skulle have mine penge tilbage

Først og fremmest, mange tak, jeg var og er da også ufattelig stolt af ham Dernæst har du helt ret.. Jeg vil IKKE skamme mig over at have opdrættet sunde og raske dyr, at jeg forbedrede en race, deres levetid og sundhed generelt ved at lave et ansvarligs avlsprogram vil jeg ikke skamme mig over, indavl eller ej.. Dernæst synes jeg lidt din sidste kommentar virkelig er sådan lidt.. ja... Hvad så når vi kommer til ekstreme brugsegenskaber? Skal vi også lade være at avle på det, selvom det er "ønsket"? Personligt har jeg set BC'er der nærmest løb i cirkler om deres familier fordi de var så "på" hele tiden... Den var ikke indavlet, og ikke avlet efter "show", men brugsegenskab.. Og jeg er da HELT enig i at man skal ikke gå på kompromis med sundheden, for at få den rigtige farve, eller det bedste næse-stop.. Men hvis man kan få begge dele i en, hvorfor så ikke få den fantastiske hund, som er fantastisk smuk? Jeg kan vise dig to andre billeder, som jeg her vedhæfter... Dette er begge en husky, den ene er en der er opdrættet til show, og den anden til arbejde... De ligger LANGT fra hinanden... Jeg ved godt at her vil du så sige at hunden skal være lige som arbejds hunden... Og når alt kommer til alt så er de oprindelige arbejdshunde faktisk mere indavlet, fordi de blev simpelthen nød til at indavle for at få styrken, farten og overlevelses instinktet frem i deres hunde, plus det var begrænset hvor mange hunde de rent faktisk havde adgang til. Jeg vil have lov til at savle over alle de smukke og SUNDE show-hunde der findes, hvis de lever et godt liv, og er sunde og raske.. Så tror jeg ikke hunden tager skade af at den er indavlet.

Det var faktisk netop min pointe det her... Før jeg opdrættede tænkte jeg :damn: hver gang folk snakkede indavl, jeg synes det var usmageligt og simpelthen dybt uetisk... Men når man ER opdrætter (i mit tilfælde var det marsvin) ser man bare udover "adder det er barnebarn og morfar" eller whatever.. Og jeg mener hvis man som jeg skriver tager konsekvensen af det, og indavler med en GOD GRUND, ja det lyder også som om jeg gør det helligt at indavle, men jeg mener ikke at man kan sige man kan "avle sygdomme væk" ved at indavle.. Og jeg synes det er vigtigt at hvis man indavler, så skal man også huske at der ER grænser! Man kan jo ikke blive ved og ved! Det er også vigtigt at man som opdrætter har ansvar nok til ikke at avle på syge dyr... Men som jeg også skrev så var jeg, og var vidne til, avl som jeg aldrig selv havde troet jeg ville synes var "okay".. At jeg vælger at være ærlig omkring den avl jeg har lavet, synes jeg ikke gør mig til uetisk eller en dårlig opdrætter.. Jeg synes tværtimod at folk som forsøger at skjule det, fordi de er bange for folks (stærke) reaktioner, måske skulle overveje om de gemmer det fordi de føler de ikke helt kan forsvarer det de har gang i.. Faktum er at mine dyr var sunde og raske, allesammen, jeg avlede kun fantastiske unger, og ville aldrig aflive en unge fordi den havde en fejl (Min fantastisk skønne safran fik en bror med den største og værste pelsfejl, heldigvis en fejl der gør at de er totalt charmerende kæledyr!). Jeg tog med glæde imod disse unger, og elskede at min forholdsvis kedelige (ensfarvede) race kunne have denne lille "surprise". Om jeg uden at blinke ville købe en indavlet hund? Nej, det ville jeg absolut ikke, ligesom at jeg indavlede for at forstærke nogle gode egenskaber, så risikere man også at indavle de dårlige... Jeg har selv været ejer af en dybt indavlet boxer som var meget aggressiv, den dag i dag ville jeg aldrig købe en sådan hund uden 100% at vide hvad der ligger bag og kende det eller de indavlede dyrs baggrund, temperament osv. Og det er DER indavlen går galt.. Når en opdrætter står med to gode dyr og siger "ah de er fine dem parrer vi selvom det er mor/søn" uden at vide baggrunden for dyrene 100%.. Jeg siger ikke indavl er vejen frem, jeg siger bare at udavle ikke altid er det bedste heller... Jeg siger en ansvarlg opdrættr kender sine dyr så godt at de kan tage ansvaret for at indavle OG udavle (Ved udavle risikere du jo at du tager skrøbeligheder fra to hunde og sætter i en hund)..

Men det er jo bare sådan lidt latterligt at en hvalp på 7 kg, skal over i en sort kong der er til hunde på 25 kg Altså SÅ hårdt burde han jo ikke kunne bide i den Tør da slet ikke tænke på når han bliver voksen :lol:

Jeg fandt lige et billede af min lille stolthed Alle engelske dommere kommenterede ham rigtig meget, og det var tydeligt at de var vilde med ham, det var stensikkert at dømte engelske dommere blev han godt placeret, det samme med svenske dommere... Men tyske dommere hadede ham! :lol:

Indavl i hundeverdenen er fuldt ud lovligt, og det er faktisk mere normalt end mange tror.. Normalt ville vi som mennesker ALDRIG nogensinde overveje en sådan "parring", og hvis en far "parrede sig" med sin datter ville han jo ryge i fængsel noget så hurtigt! Jeg har opdrættet marsvin, og må indrømme at jeg faktisk har lavet indavl.. Ikke noget jeg er "stolt af", men jeg må indrømme at det i mine øjne kan... hmm "retfærdiggøres"... Jeg kender ikke til hundeavl, kun marsvineavl, og f.eks. to jeg to linier og mixede jeg havde en engelsk line som havde farven, og en svensk linie som havde typen.. de lavede de mest fantastiske unger, farven sad lige i skabet og typen var "forbedret"... Ungen derfra parrede jeg med sin mor... Faktisk kom der to ting ud af det.. Med den parring fik jeg bevidst at moren var satinbærer + rødøjet (safran i dette tilfælde) bærer. Ungen fra det kuld, blev Danmarks første godkendte safran champion... Jeg siger ikke at tilfældig indavl er okay... Jeg synes det er super vigtigt at man står ved det, og tager konsekvensen af det (Den unge jeg fik, som var alene i kuldet, blev aldrig brugt i avl). Igen jeg siger ikke at konsekvensen af indavl er at ungerne ikke kan blive brugt i avl, men at man skal vide hvad man krydser... Jeg havde et super godt samarbejde med den engelske og den svenske opdrætter, og vidste deres styrker og svagheder. Men jeg må indrømme at da jeg var opdrætter var min "etiske holdning" ikke så etisk som jeg gik og troede... Ikke at jeg avlede på syge dyr, men jeg ville aldrig tro at jeg f.eks. ville kunne være drevet så langt ud som til indavl, eller at avle på dyr som måske havde tendens til fatty-eye, og den slags... Da jeg startede var det for sjov, og da jeg sluttede var det på toppen... Og hvis man skal derop skal man altså nogen gange pakke sin etiske holdning lidt væk... (her taler jeg altså ikke dyrevelfærd, man er som opdrætter NØD til at have sunde og raske dyr! Og sundhed var det vigtigste i min avl, ellers kom man ingen vegne!) Nå langt indlæg, som slet ikke handler om hunde, men måske mere etik... Og jeg tror alle ville sige "aaad far/datter parring", og det ville jeg også selv gøre... Jeg ville også hvis jeg skulle købe en sådan hund tjekke samtavlen igennem, det er super vigtigt at samme dyr ikke går igen mange gange, og for mig havde jeg små "regler" for at retfærdiggøre når jeg lavede indavl.. Min avls-kreds var så lille at indavl næsten var en nødvendighed for at jeg kunne få racen frem.. Der var to andre opdrætter i Danmark og ingen af dem havde gode nok dyr til mig (*host* De havde fine dyr, vi avlede bare ikke efter det samme), så jeg hentede mine dyr i Sverige og England, hvorimod de to andre baserede deres dyr på tyske linier, som jeg slet ikke brød mig om...

jaaah på sin vis har du jo ret.. Men i og for sig er kravet for at JEG synes man kan kalde sin hund renlig følgende; Hunde tisser/har afføring på det sted dets ejer ønsker! Om det er på en avis i en kattebakke eller udenfor, så er den jo renlig når den har lært at holde sig/tisse hvor den skal. I USA er det meget normalt at have en "crate" indenfor, hvor hunden er når den er alene hjemme, og man kan faktisk få en "tot græs" som er lavet til hundetoilet, så hunden altid kan komme på toilet når den har "brug for det"... I og for sig er det jo "grotesk" at lære sin hund at den skal holde sig til VI bestemmer at nu må den tisse... Det svarer jo til at sige at når vi tager hjemmefra og til vi kommer hjem igen så er der bare no mercy, vi må ikke hverkem bimmelim eller bummelum! Og jeg må da indrømme at jeg tisser da også midt på dagen, og jeg "tisser når jeg skal", jeg går da ikke og "venter" på at jeg VIRKELIG skal tisse! Så ja i mine øjne er en hund renlig når den laver "hvad den skal" der hvor ejeren mener den skal.. Så må det være op til ejeren at bestemme hvad de mener deres hund har mest behov for... Jeg kan godt lide tanken om at folk giver hunden mulighed for at tisse i løbet af dagen; Men selvfølgelig skal det ikke være en undskyldning for at skippe en gå-tur eller aktivering. Jeg kunn ei princippet godt finde på det med Dexter... Når vi går i seng skal han jo tisse af før, og vi skal "gå så langt" at han når at vågne HELT op og når vi kommer hjem har vi en super frisk hund som bare IKKE mener han skal sove.. Jeg ville da ønske at han kunne lave sin nat-tisser på en avis, eller for den sags skyld havde vi haft en have havde han da også kun fået "to min i frisk luft" og fået lov at tisse af... Hos os er der stor forskel på at han skal ud på en tisse-tur eller en gå-tur... En tissetur hos os tager 10-15 minutter, en gå-tur noget længere

Jeg har lige bemærket at Dexters kong faktisk er gået i stykker... Der er to "flækker" i siden af det store hul, som stammer fra at han har "bidt om den"... Da vi købte den valgte vi den Kong som han ville skulle have når han blev voksen, fordi vi synes hvalpe-kongen virkede for lille... Men nu tænker jeg om jeg tog fejl og derfor er hans kong nu ødelagt, fordi vi ikke købte en til hvalpe? Jeg vil jo mene at de to flækker stammer fra bid-presset og det burde jo være lettere nu, end når han blev voksen (Der er små steder hvor man kan se hans hvalpe tænder har ridset i Kongen, og de ridser tænker jeg en hvalpe kong måske havde været mere hensigtsmæssig..) Skulle vi have haft købt en hvalpekong? Jeg kan tage et billede af den når han er helt færdig med at spise, så i kan se "problemet"... Det jeg er bange for er at der skal gå et stykke af som han sluger, det kan ikke være sundt jo...

Du står ærligt rigtig skidt. 1. pitbulls er ulovlige i Danmark. og har været før din hund blev født. 2. det er ulovligt ikke at have sin hund registret, derfor skal du simpelthen have dette gjort, hvis du ikke har 100% lovmæssigt bevis for at hunden altid har været i din varetægt, vil hunden højst sandsynligt bliver tvunget aflivet, da man ikke må overdrage eller vidresælge amstaffs. Som minimum vil du sandsynligvis få en bøde for at din hund i to år ikke har været registreret. Derudover står du jo generelt skidt bare fordi du har en listehund... 2 meter snor og mundkurv. Det er vidst nærmest det værste man kan blive udsat for (jeg tror hellere jeg ville have en bøde!)

Jeg synes tråden er løbet lidt ud på et sidespor... Og jeg må ærligt indrømme at jeg bliver lidt... forarget er måske et lidt drastisk ord, men nok egentlig stadig det som beskriver det bedst når jeg læser holdninger som at man nærmest skal lade folk gøre hvad de vil med deres hunde og så "tilpasse sig selv"... Skal vi lave hele vores liv sådan? Vi kan kun ændre vores egen adfærd, ikke andres? Så det er helt fint at hvis vi bliver forsøgt voldtaget, så skal vi, selvom det er uhensigtsmæssigt adfærd, ikke forsøge at hidse os op/skælde ud/lave en scene? Men acceptere at vi kan ikke ændre på andre folks dårlige adfærd? Og undskyld at jeg bruger en voldtægt som sammenligning, men ærlig talt den måde NOGEN løse hunde opfører sig så kan man faktisk sammenligne ret meget med en voldtægt! Både for ejeren af hunden og hunden der bliver overfuset... Her taler jeg specielt om når ens egen hund er i snor og en anden hund kommer og "overfalder den" (selvom det er venligt ment, er det ufattelig grænseoverskridende for nogen hunde, specielt hunde som har noget psykisk tristhed i fortiden!)... Jeg synes det er fair nok at man siger "Lad det ikke ødelægge din gåtur"... Men hvis folk opfører sig uhensigtsmæssigt overfor mig eller min hund, så uanset hvor lidt det ændre, VIL jeg have lov at gøre opmærksom på dette! Jeg vil stadig opfører mig så hensigtsmæssigt og bedst overfor min egen hund, men jeg lader IKKE folk slippe afsted med DÅRLIG opførsel, specielt ikke hvis det er ulovligt, eller direkte uhøfligt! (Lige som at jeg også råbe 50 meter ned af gaden når folk efterlader en lort at "DU tabte noget!") Jeg påpeger igen at jeg er tilhænger af at folk har deres hunde løse så meget de kan, HVIS de kan styrer dem! Og jeg er enig med dem herinde som skriver at der er forskel på at en hund kommer stille luntende og ville hilse og på om den kommer løbende i fuld firspring!

Jeg har ærligt aldrig prøvet at gå den tur "rigtigt"... Vi plajer altid bare at gå og hyggesnakke osv... Og så møder man bare altid så mange folk derude! Min veninde og jeg havde en uge sidste sommer hvor vi besøgte "alle" hundeskovene i Århus og omegn, og Solbjerg var afgjort vores favorit og en af de få hvor der var andre mennesker hele tiden og hver gang vi var derude var der altid andre også! Super dejligt sted!

"bare rolig" din hvalp er helt normal Alle hvalpe gør det

Søen tørre som regelt ud om sommeren synes jeg.. Jeg er VILD med det sted! Der er en super god sti hele vejen rundt, så man ikek skal gå i mudder osv. Og ja et stor "frit område" og så er der en dejlig skov også Vil sige at hvis man går i rask tempo og følger stien hele vejen rundt tager det nok 45 min... Min veninde og jeg plejer sagtens at kunne gå derude i 3 timer UDEN problemer

Det lyder lidt som en "dårlig undskyldning"... Men mener hun at det er fordi at en amerikansk og dansk aussie ikke ville kunne blive stambogsført, eller fordi faren er amerikansk kan man ikke få hans hvalpe stambogsført i DK? For det er i hvertfald løgn... Der er jo mange som importere hunde fra hele verden og opdrætter

Jeg synes også det er liiiige i overkanten... Og så igen synes jeg faktisk også det er "okay"... Det er nu engang bare sådan at jeg synes man skal samle op efter sin hund, dog er der steder hvor jeg efterlader også, dog aldrig hvor mennesker går (f.eks. hvis han er kravlet tre meter ned af en skrant over på hundestien, så må lorten altså ligge!).. Men jeg bliver RASENDE når jeg ser folk der har ladet en lort ligge lige midt på fortorvet Synes simpelthen det sætter alle hundejere i dårligt lys!