Om at fortryde sine valg

[Juelsgaard]

Kender I det at man for alvor fortryder et valg?

 

Aiyo har jo haft hvalpe her i foråret og vi havde jo på forhånd bestemt at vi ikke skulle beholde en hvalp fra kuldet, for vi havde jo 4 hunde og skulle ikke have flere. Men flere ting har jo så efterfølgende gjort at det dog var den dummeste beslutning jeg længe har taget:stupid:

 

For det første mistede vi jo Maggie da hvalpene var 4 uger gamle, men på det tidspunkt var de jo allerede lovet væk, så der ville jeg jo ikke skuffe nogen af hvalpekøberne, så der kunne beslutningen jo ikke laves om.

 

Det næste jeg så har fortrudt er at vi stadig har den sidste hvalp som skal flytte hjemmefra på tirsdag. Vi har beholdt den 5 uger ekstra fordi den skal til Norge og det skulle passe med deres ferie i Danmark for at hun kan få den bedst mulige start, men hvor bliver man dog glad for sådan en bette tøs:hjerte:.

 

og så er kuldet jo endt med at blive endnu bedre end jeg turde håbe på. De har været så nemme og lærevillige og den sidste hvalp er den perfekte kombination af at være modig og fræk og samtidig lydhør og enormt samarbejdsvillig. Og så er hvalpene blevet endnu kønnere end forventet.

 

så det bliver altså noget hårdt at sende den sidste hvalp hjemmefra.

 

Så enden af det hele er blevet at Aiyo bliver parret med den samme hanhund igen, så jeg forhåbentlig kan få drømmehvalpen til mig selv:klap:. Og så gør det jo ikke noget at hanhunden denne weekend blev 3. vinder til Retrievermesterskabet:banan:

[Gæst Chili Con Caia]

Åh det må være så hårdt at sige farvel til ens små hvalpe. Man kan jo ikke andet end at knytte sig til dem, så kan godt følge dig. Det lyder som en god plan at beholde en lille lækkermås næste gang I får hvalpe:hjerte:

[Gæst DorteDK]

Uha ja det kan jeg godt se, bliver svært, også en lab

Jeg husker tydeligt da vi for 8 mdr. siden hentede vores lille sorte lab, indehaveren havde meget svært ved at sige farvel, så jeg forstår dig udemærket! (men øv hvor blev hvalpetiden lige af - det går bare alt for stærkt )

Lyder dog lækkert du vil beholde en lille lab næste gang.

[anne-lise hansen]

det må være barskt - men måske vil en af ejerne engang lave et kuld så du kunne få et barnebarn ?

[JeanetteH]

Uha uha uha..

[Ulla H]

Det har jeg også gjort, 2 gange endda.

1 ste gang havde jeg valgt en tæve til mig selv. Og en hvalpekøber blev ved med at plage for at købe hende. Så jeg tænkte , OK- laver en af samme kombi igen. Men det kunne jeg ikke, for faderen blev overfaldet af en stor schæferhan med epilepsi til følge. Og sådanne hunde skal jo ikke i avl uanset grunden til epilepsien.

Jeg blev så hvalpeskruk at jeg adopterede min græske Nana.

Da min 1 ste tæves datter blev parret kom kom 2 stk og hanhvalpen døde.En yndig tævehvalp. Hun var reserveret og jeg tænkte, jeg laver jo flere kuld på hende så får jeg nok den ønskede tæve med de dejlige mor og mormors egenskaber.

Men Debbie fik så efterfølgende kun hanhvalpe- suk.Så nu har jeg så Freddy fra hende og mangler en tæve.

[Juelsgaard]

Ja, jeg vil helt sikkert også gå og være lidt halv nervøs indtil Aiyo får det næste kuld, for selvom alt jo er gået superfint med hendes første kuld og hun lavede et nydeligt middelstor kuld og er kommet sig helt fantastisk og er i super form, så har jeg jo ingen garanti for at hun laver den ønskede tævehvalp til mig (og for den sags skyld et fint kuld så de hvalpekøbere som allerede er interessede i det næste kuld kan få en hvalp). Så jeg krydser fingre og sørger for at holde hende i super form, så chancen for endnu et godt resultat er så god som muligt.

 

Generelt er jeg faktisk normalt ikke ked af når mine hvalpe flytter hjemmefra. Jeg forstår ikke helt opdrættere som synes det er frygtelig sørgeligt når hvalpene flytter.

 

Jeg har jo fundet gode hvalpekøbere og det er da skønt at opleve hvor glade de er for endelig at kunne hente deres længe ventede hvalp, så for mig er det da en glæde at kunne aflevere en glad og velsocialiseret hvalp, opleve hvalpekøbernes glæde og ikke mindst de følgende dage at kunne få nogle glade tilbagemeldinger på hvalpenes ankomst til deres nye hjem.

 

Og når hvalpene er 8 uger, så kræver de så meget socialisering at selvom jeg kører turer med dem og præsenterer dem for alverdens forskellige ting, så trænger de simpelthen til en masse individuel omsorg, som hvalpekøberne meget bedre kan give dem. Så jeg synes det er et helt passende tidspunkt for hvalpene at flytte hjemmefra.

 

Men denne gang er det selvfølge anderledes, fordi hvalpen som jeg nu har 5 uger ekstra er selvfølgelig blevet trænet og socialiseret på samme måde som hvis jeg selv skulle beholde hende og det betyder selvfølgelig også at jeg er noget mere knyttet til hende. Så med hende bliver det helt sikkert med en klump i halsen at jeg sender hende hjemmefra i morgen.

[JeanetteH]

5 uger ekstra, er altså også lang tid, Camilla.

 

Vi krydser fingre for et par tævehvalpe :

[Hopsa]

For det første mistede vi jo Maggie da hvalpene var 4 uger gamle, men på det tidspunkt var de jo allerede lovet væk, så der ville jeg jo ikke skuffe nogen af hvalpekøberne, så der kunne beslutningen jo ikke laves om.

 

Så enden af det hele er blevet at Aiyo bliver parret med den samme hanhund igen, så jeg forhåbentlig kan få drømmehvalpen til mig selv:klap:.

 

Jeg forstår det vist slet ikke Selvfølgelig kan en beslutning laves om når noget uforudset sker?

Kom jeg ud for noget i stil med hvad du beskriver, så ville en hvalpekunde ganske enkelt ikke komme forud for mit eget ønske. Havde jeg et kuld hvor alle var afsat, og mistede jeg så den ene af en eller anden grund, så blev det en hvalpekunde jeg måtte skuffe, jeg ville ikke parre min tæve en ekstra gang eller gentage kombinationen, for at kunne få en hvalp selv.

 

Når det så er sagt, så håber jeg at der er præcis den hvalp du drømmer om i det kommende kuld

[Gæst Janni privat]

Nej sådan har jeg aldrig haft det med hunde.

Men jeg laver også kun kombinationer jeg selv vil beholde fra, når jeg vil beholde noget.... Ender det op med at jeg alligevel intet beholder, så er det fordi kombinationen ikke gav noget der var bedre end det jeg havde, og så gentager jeg hvertfald ikke kombinationen igen.

 

Og jeg synes det er vildt sørgeligt når hvapene rejser. De bliver her til de er hvertfald 10 uger. Som regel længere fordi jeg ikke kan beslutte hvilken en jeg synes bliver bedst. Lige nu har jeg et kuld med 3 hanhvalpe der ikke er blevet snakket om skal sælges.. Eller 2 af dem skal, når jeg engang beslutter mig. Og jeg synes ikke der er problemer med at "få dem afsat" selvom de kan blive både 4, 7 eller 12 mdr før jeg beslutter mig endeligt.

 

Men jeg håber at superhvalpen kommer i det nye kuld