Camilse

Selvfølgelig er det da det. Men jeg synes jo stadig at man burde ser på hvor effektivt hunden arbejder. Og det ligegyldigt hvilken måde ens hund skal påvise. MEN bedømmelserne bør være mere ens, og det er de bare ikke.

Felix har aldrig været i c. Stine har forøvrigt været spurgt til råds. Problemet er bare at indlæring ikke har været den samme. fx er hele Cassis rundering baglænskædet canis style, mens stine vist har brugt rene bertelsen. Men nu har vi jo heller ikke synlig fig længere. Så håber det ændrer sig nu.

Om der er flere momenter... Det synes jeg ikke halsgivning c Plads-udløb-lokalisere fig-påvise fig-bevogte fig-blive ved fig indtil hf kommer bringsel c plads-udløb-lokalisere fig-påvise fig- lede hf ud til fig som jeg ser det, så er der rent faktisk flere momenter for hunden der giver hals og den skal samtidigt befinde sig sammen med en helt fremmede person uden støtte fra sin hundefører(det er jo også det der er det primære problem for de halsgivende hunde, de forlader figuranten alt for ofte og det må skyldes en usikkerhed på at skulle være sammen med en fremmed person uden backup fra sin fører). det jeg mener er problemet er bl.a. At en halsgivende hund ALDRIG ville blive stoppet for at starte sin påvisning inden den er de 4 skridt fra figuranten og det selvom den starter med at gø i det øjeblik den bliver sendt af sted. Denne hund burde som minimum blive trukket for utidig halsgivning, da den gør i et moment hvor det ikke er meningen. jeg gider ikke høre om at der er glæde osv. For faktum er at der ved en bedømmelse burde blive krævet den samme lydighed af en halsgivende hund, som af den der benytter bringsel. Også selvom det er en øvelse der kører på hundens drifter. jeg synes også det er urimeligt at en halsgivende hund kan få noget for at finde sin figurant og så sådan set ikke gøre meget mere end det og hvis en hund med bringsel laver samme stykke arbejde, så intet kan få. Der mangler efter min mening et moment i selv bedømmelsen, der hedder hunden finder figuranten. når det så er sagt så irriterer det mig gevaldigt at man i DcH hellere vil se enorm høj grad af lydighed i de frie øvelser, end man vil se samarbejde og effektivitet af det arbejde der udføres.

Hvorfor hellere en halsgivning end bringsel? Den eneste ting der kunne få mig til ikke at skulle bruge det igen, er at det rent faktisk er noget nært umuligt at få en stabil rundering i C-klassen. Heldigvis er den klasse et overstået kapitel for mit vedkommende. Det kan lade sig gøre, men der er i C en stor risiko for for tidlig melding, da hunden jo lærer at den skal melde i det øjeblik at den har lokaliseret figuranten. Og figuranten er jo lokaliseret allerede inden øvelsen går igang, da der arbejdes med en synlig figurant. Jeg har hørt både fra dommere, samt på træneruddannelsen med vores modul med rundering. at det nærmest føltes som om man bare ikke ville have det skulle fungere i konkurrence(og jeg må give dem ret, en bringselshund kan straffes for langt mere under en C-rundering og der stilles langt lavere krav til hvordan påvisningen foregår hos en halsgivende hund) Men jeg er samtidigt ikke tilhænger af at man for enhver pris vil have sin hund til at gø. Nu har vi aldrig arbejdet på at få en halsgivning på Cassi, for jeg havde nærmest allerede besluttet at hun skulle bruge bringsel inden hun var født.... Btw. Cassis kuldbror Felix bruger også bringsel og han blev nr. 4 ved DM med næsten fuldt hus i runderingen, så det kan godt lade sig gøre :blink:

Jeg synes da der har været noget omkring rundering... men det er jo så mere i forhold til eftersøgningen... Jeg har ikke set noget jeg har kunne bruge til agility... Og kan ikke huske der har været en rallyartikel, men må indrømme at selvom jeg synes det er et godt blad, så er jeg bare ikke så meget til de store lange artikler... Retriveren: Nu når din hund ikke giver meget lyd fra sig, har du så overvejet bringsel... Din hund burde jo som udgangspunkt være glad for at bære noget...

Mht. den døde genstand... Så har det altså været supernemt at indlære med bringsel. Lige nu kører vi kun med løsbiddet på den, og jeg tænker at nå hun kan lokalisere en død, skjult, så går vi helt tæt på med bringslet og så kommer der lige en kommando på. Men Cassi suser lige så fint ud til genstanden og henter sit løsbid og kommer hjem. Så snart hun får sin vise kommando løber hun ud til genstanden og bliver der til jeg kommer og belønner hende...

Det hedder også en død genstand i DH :blink:

Jeg synes så stort set aldrig der er noget relevant i forhold til agility... Men meget ifht. lydighed...

Mht. skaden så har hun formentlig slået sig under noget slalomtræning. Dyrlægen kunne ikke finde noget der tydede på at der var noget galt med knæet, og mente derfor at hun enten haltede på grund af et slag eller en muskel der var overanstrengt(mener jeg).

Ninkamus: Bare rolig, dyrlægen har skam været med inde over i forholdtil hvad hun må og ikke må. Hun må ikke: Agility, da det uden tvivl vil belaste knæet/benet og der sker en del vrid Lege med andre hunde, da det også belaster og giver en del vrid Lege kast med bold, da det helt sikkert belaster og giver vrid. Hun må gerne gå spor, arbejde med almindelige lydighed og for den sags skyld løbe, bare det ikke giver anledning til dumme vrid i hendes ben. SÅ helt i ro skal hun skam ikke holdes. Hun må bare ikke arbejde med de store tunge øvelser, som vi er startet op på(B-rundering, udslag til eftersøgning, fremadsendelse m.m.) Sporet er dog lagt så hun ikke har skulle gå op eller ned af noget stejlt, eller for den sags skyld springe over noget(hvilket var svært med alle de træstammer). Hun går heldigvis rigtig fornuftigt og stille(selvom jeg hører hun er hurtig af en BC'er på sporet ), så jeg har ikke selv nogen kvaler ved at lade hende få lov til at arbejde lidt. Hun har det forøvrigt godt og er rigtig glad. Hun har ikke haltet eller været stiv på noget tidspunkt, hvilket jeg er glad for, men jeg siger også til mig selv at det kan skyldes det smertestillende hun får. Jeg tror umiddelbart godt hun ved at jeg er bekymret for hende, for hun viger ikke fra mig. Hun har aldrig tidligere selv kravlet op hos mig når jeg er i sofaen(ikke at det ikke var i orden). Nu er hun der nærmest med det samme jeg sidder der. Jeg går lige nu og overvejer om hun skal have taget røntgenbilleder af de knæ uanset hvad der sker om 10 dage.

Cassi var med i skoven... Hun gik et spor hvor der var lagt 8 bøtter med belønning ud og vi skulle igennem mere end 10 knæk/vinkler. Hun har ikke gået spor i skoven tidligere... Sørme om prinsessen ikke arbejder for fuld skrue og gik rigtig pænt rundt. Selv på det punkt hvor jeg har krydset vores eget spor kommer hun igennem, det samme gælder de to gange vi krydser stien som bliver brugt til at gå på og den "sump" jeg selv sad fast i med mine støvler klarede hun også rigtig godt :hjerte: Hun fandt de 7 af bøtterne, den ene lå ligeomkring det sted hvor jeg har krydset sporet, og tror hun et kort øjeblik har været på det andet spor. Så jeg er fuldt ud tilfreds med min lille rod. Det eneste der voldte os problemer var en ting der var efterladt fra et orienteringsløb. Nøj den var farlig... Det er helt sikkert noget vi skal ud og prøve igen. For jeg synes nemlig også det var sjovt. Jeg vidste godt hvor jeg skulle gå henad, for havde strips hængende, men præcis hvor man havde gået kan man bare ikke huske, så det er bare at lade sin hund arbejde og så holde øje med om den nu også søger :blink:

Cassi startede med en stå, men hun kan bare ikke stå stille... Så nu ligger hun i en dæk og skal lægges af 5 meter fra springet som minimum, hvis hun ikke skal pille den første pind(jeg har brugt meget tid på at tælle skridt osv. for at finde den rette afstand:blink:) Vi har ellers gjort os mange overvejelser og kommet med plusser og minusser. Vi endte med en dæk fordi det er her hun bliver bedst. Joy er i en sit, men tror egentlig det ville være fløjtende ligegyldigt for ham hvordan han skulle starte...

Som en der har oplevet en patella luxation på egen krop, så gør det bare SINDSYGT ondt... Og så kan man jo alligevel ikke sammenligne et menneske med en hund. Min egen er kommet til skade med hendes ene bagben(dyrlægen frygtede den var galt med knæet, det vides endnu ikke præcis hvad der er er årsag til haltheden). Når hun skal arbejde eller andet virker hun heller ikke til at have ondt. Hun piber heller ikke når man rører ved benet. Men hun har ondt, for eller ville hun ikke halt on/off... Problemet med dyr er bare at de ikke formår at tænke rationelt som vi mennesker. Vi siger til os selv at vi hellere må slappe af, hvis noget gør ondt... Og værre endnu, vi har forfærdeligt ondt af os selv når noget gør ondt :blink: Personligt ved jeg ikke helt hvad jeg foretager mig hvis det nu skulle være galt med knæet på prinsessen. Det vil i høj grad afhænge af prognoserne og det jeg ville kunne forvente at bruge hende til efterfølgende...

Cassi er igang med 3. dagen af sin "vi må ikke lave noget fysisk krævende"-periode... Det plager næsten hende lige så meget som mig. Har efterårsferie samtidigt med ungerne og kunne godt havde brugt tide på noget fornuftigt såsom at træne fremadsendelse eller B-rundering. Nu var vi jo lige kommet så godt i gang. Hun fik lov til at arbejde med næseprøve så hun fik gang i hjernecellerne. Prinsessen troede hun skulle lavet felt Det fik hun så lov til bagefter, hvor hun mest af alt virkede som en der tænkte "Helt ærligt. Kun EN genstand!!!!!" Prinsessen finder pt. 3 genstande i feltet og kunne sagtens klare mere, hvis man spørger hende... Det var det hun fik lov til. I morgen skal konkurrenceholdet træne i skoven. kan tænke mig til at det nok bliver eftersøgning og felt der er fokus på. Så jeg har besluttet mig at lægge et spor til hende og se hvordan hun kan klare noget det svarer til et nordisk spor... Lige nu er den største mentale udfordring for hende at finde ud af hvordan det kan lykkes hende at snuppe det pibedyr der ligger på hylden under bordet uden jeg opdager det. Det er et projekt der har to på i to dage nu, og hun brokker sig højlydt når jeg siger hun ikke må tage det...

Jeg kender en. Hendes hund er lige akkurat på den gale side af de 43 cm Den har godt nok lang vej over springene selvom den kun er i klasse 1. Tænker lidt at det faktisk ville være synd for den hvis den havnede i kl3 og skulle springe mere end 20 cm over egen højde... Men den har et fighterhjerte lige som min egen gamle dreng og tror egentlig ikke at den ville lade sige stoppe...

tror den nye mellemhøjde var tænkt som til de små store hunde, altså dem med en højde på omkring de 45 cm... Men alt var jo på rygtebasis og intet blev besluttet...

Da det blev nævnt til årsmødet her i kredsen for to år side var der muligvis var tale om en ny mellemhøjde. Mht. flere ringe... Jo, det kunne man da nok. For vores vedkommende ville det betyde at vi skulle ud og hente en bane mere(mener vores gamle støtter blev kasseret fordi vingerne var for store :hmm:). Skal vi låne/leje en bane, vil det betyde en forhøjet udgift og det ville resultere i et forhøjet startgebyr. Oven i hatten, så har vi kun mulighed for at skaffe hjælpere til en ring. Slet ikke nu hvor vi afvikler en rallykonkurrence sideløbende... Det ville også være overkill med de få hunde vi har her i kredsen at have mere end en ring :blink:

Min veninde jeg var med der op var ved at ryge på hovedet fordi hendes sko stod for fast. umiddelbart føltes det som om han blev bremser når han landede efter springene. I hvert fald så skal jeg ikke lave meget andet end vedligehold, hvis vi skal træne deroppe, og overvejer helt at give Cassi pause over vinteren, hvis hun da bliver god igen og vi ikke træner i ridehus i år...

Lige en video af et styks veloplagt Joy SVbMGkfaCij_w Jeg må indrømme at jeg faktisk var lidt ked af at være med ham i Ringsted... Synes gulvtæppet var næsten for skridtsikkert... I hvert fald måtte jeg efter to gang igennem slalommen droppe den, simpelthen fordi han ikke kunne tage den som han plejer, fordi han blev bremset... Og snævre vendiger er vist heller ikke lige sagen på gulvtæppe Men, han var nu super lykkelig for at være med... Og det var nu det vigtigste...

Omvendt når man vel også af og til et punkt, hvor man bare ikke kan være med længere... Jeg ved da at hvis jeg en dag skulle nå op i A-klassen i lydighed, så bliver det da endestationen...

Amocca: Mon ikke det skyldes at kontaktforhindringerne er med? Og at der trods alt er krav til en lige opgang til disse(er der ikke? Ved godt at det ikke altid er virkeligheden). Jeg er også rigtig glad for at løbe klasse 2 med Joy, og jeg syntes man skulle have lov til at vælge ikke at rykke op(er det ikke sådan i LP og DKKrally?). Og så skulle det ellers være sådan at man ikke tæller med til at få pinde længere...

Jeg tænker jo så lidt, at hun jo arbejder med et feltsøg i forvejen(og er forøvrigt super god til dette), men her skal hun jo nærmest samle alt op hun finder. Så tænker at jeg skal hen og lave en opstart der slet ikke minder om feltsøget. Og at det helst ikke skal minde om feltsøget på nogen måde. Jeg ved med 100 % sikkerhed at hvis jeg tager en genstand med min fært og gemmer den, så finder hun den. Jeg har forsøgt at starte op med den enkelte pind, men så snart der er flere pinde, så er hunden så venlig at hun indbringer samtlige pinde, og vil jeg ikke have dem, så ligger hun sig pænt med dem mellem forbenene, for det giver jo normalt bonus når hun finder dem på sit spor. Så tænker lidt at springe den første del over(mest fordi jeg ikke ønsker at ødelægge et perfekt feltsøg) og så begynde at klikke hende for at markere den rette genstand(og så forøvrigt skide højt og flot på afleveringen og indbringningen i første omgang, det kan hun jo til UG). Ved ikke om det er helt skørt? jeg ville jo bare så nødig ødelægge en øvelse i forsøget på at indlære en anden. Noget helt andet. Er der frit valg mht. valg af kommando i DKK?

Jeg ved dog ikke lige helt hvordan jeg skal gribe det an...

Mange tak for forslagene... jeg overbevist dog mig selv om på vejen hjem fra min far for få minutter siden at det måtte være tid for at lære hende den næseprøve, så vi har ,ulighed for at stille til start i en LP på et tidspunkt...

Lige nu virker hun i hvert fald til at have det godt... Hun har kun engang i dag ikke ville støtte på sit bagben. Jeg er dog spændt på at se hvad der sker her på mandag når jeg trapper hende ned på halv dosis af smertestillende. Lige nu er hun jo dækket godt ind. Det er bare lidt ærgeligt det lige er nu(ja, det er nu ærgeligt lige meget hvornår det havde været), men vi var ved at gøre klar til vores første agilitykonkurrence i december og så var vi begyndt at starte op på træningen af B-runderingen og fremadsendelse, hvilket gik rigtig godt... Nå, men det nytter jo intet, hvis hunden ikke er frisk og frejdig. På søndag skal vi i skoven og træne. Overvejer lige lidt om jeg skulle snige mig til at gå spor med min lille vildbasse derude. Jeg kan jo evt. lave mit eget lille nordiske spor med hende :blink: