Camilse

Hun har ikke haft nogle dårlige oplevelser, men er bare meget reserveret af natur, og så er hun meget usikker og følsom over for det hun ikke kender. Der er ingen dårlige oplevelser og hendes søskende har ingen problemer. Og det er ellers ikke fordi hun ikke har været med ude og møde en masse mennesker. Hun har været med ude til agilitykonkurrencer fra hun var 8 uger gammel. Kiropraktor er forsøgt med hende, endda hjemme på træningspladsen og engang da vi havde Joy oppe og blive tjekket igennem, og hun stivner så snart der bliver rørt ved hende. Og så er det jo svært at gå hende ordentligt igennem.

Ja, som nogle nok ved så er Cassi beordret 2 ugers ro af dyrlægen, så hun kan komme sig over en skade i benet. Men som alle med en hund der er vant til at lave noget fysisk og psykisk krævende hver dag, så er det lettere sagt end gjort. Lige nu fiser krudtuglen rundt og prøver på at slå puder og legetøj ihjel. Det betyder at hun ikke få den ro som hun har brug for, og jeg nænner altså ikke at putte hende i et bur. Det jeg tænker er så at give hende nogle træningspas hver dag, hvor hovedet kommer i brug. Hun elsker at arbejde med øvelser hvor der skal shapes, og tænkte så at hun skulle lave lidt forskellige tricks der kræver lidt tankevirksomhed hos prinsessen. Så ville høre om der er nogle forslag. Det må bare ikke belaste bagben og ryggen.

I morgen går turen til Ringsted... Meningen med turen var at den lille skulle prøve noget nyt, men jeg vil ikke have hende med, når hun ikke kan være med. Hun bliver helt vild når hun ser en agilitybane og det hjælper ikke når hun ser andre lege på den. Hun vil så gerne være med, og hun skal ikke blive yderligere skadet. Så Basse han må på den... Så må jeg lige holde mig selv i ørerne med at han ikke skal tage feltforhindringerne, hvis han ikke bryder sig om dem deroppe... Håber han er klar til at lave noget. Han var jo supersej i søndags :blink:

Jeg tror ikke det hjælper... Hun vil rigtig gerne undersøge og snakke med folk, men kun lige så længe folk ikke viser interesse for hende. Der er kun en ting der kan få hende til at synes om folk, og det er en køretur med dem. Det er noget af det mest mærkelige jeg længe har oplevet, men de personer er dem som hun kravler op skødet af når vi sidder sammen og snakker efter træning, og det er helt umotiveret hun gør det. Blot et eksempel. Vores træner på det tidspunkt er en rigtig sød pige på min egen alder. Cassi kunne gå hen til hende og få en godbid, men hvis hun forsøgte at røre ved hende, så lagde hun sig ned og skreg(noget hun heldigvis ikke gør med nogen længere). I juni tager vi afsted på hundeførerweekend og kører med vores træner derop. Cassi sidder omme bag i i sit bur. Efter at have været afsted her, så er der ferie fra træningen og først ved vores klubs kredskonkurrence, sidder vi efter konkurrencen og snakker og jeg har hende ude med mig. Der er en dommer henne, som forsøger at snakke med hende og mens jeg forklarer at hun er ret så asocial, kravler hun hen i skødet hos min træner og skal bare kræmmes og nusses med. Der blev ikke kaldt på hende eller noget. Hun gjorde det bare. Tilbage til nutiden. Cassi har for første gang længe sovet en hel nat i fodenden af min seng. Og ikke krøllet sammen som normalt, nej, hun har været oppe for at ligge i arm hos mig. Om det skyldes at det smertestillende har løsnet op eller om hun er blevet lidt pjevset efter i går. Jeg bed det ikke rigtigt. Hun går lige så fint rundt på alle fire ben og har allerede været ude i haven og skælde ud for første gang. Ja, er spændt på at se hvordan det hele ser ud om 14 dage...

Min er så sær... Hun æder med største lyst kingsmoor original, men der er ikke nok krudt i det til hende. Så hun får i stedet sport. Og det kan tage meget lang tid at spise...

Jeg talte med en i søndags. Han tager sin hund ud af klasse 3. Ikke pågrund af højden men mere på grund den måde banerne bliver lavet pt. det har jeg fuld respekt for. For hunden tror jeg sådan set er ligeglad med om den løber klasse 3 til konkurrencer eller om den kun løber de åbne løb. det er også derfor det irriterer mig at nogle herinde siger at pindene er vigtige for dem. Min hund blev bestemt ikke mere lykkelig over at komme i sp2. Det blev han tilgengæld da han røg i seniorklasserne. Men det var vist mest fordi han lige kunne give farten en ekstra skrue. Cassi ville jeg heller ikke være nervøs over at lade springe 65 cm. Hun er jo ideelt bygget. Joy ville aldrig få lov hvis han rykkede op, da han er bygget på en helt anden måde. Jeg er sikker på at hans fighterhjerte nok skulle have fået ham igennem, men jeg ville ikke byde ham det. jeg tror dog ikke det hjælper meget at holde fast i minimumshøjden for alle størrelser. Jeg ser i hvert fald små hunde der har problemer med selv dem. Og samtidigt vil nogle små store hunde også stadig have deres problemer.

Nu skriver jeg trods alt ikke at springhøjden er ligemeget, men at der efter min mening er andre ting der belaster hunden mere end springhøjden. I efteråret da vi var til årsmøde med kredsens agilityudvalg, var der en dyrlæge som holdte foredrag omkring agility og skader. Og min opfattelse var at det mere var dårlig kondition og dårlig opvarmning/afskridtning der var årsag til skaderne end selve det at træne agility og det vælger jeg nu engang at tro på er rigtigt, men det er fordi det stemmer overens med det jeg selv oplever. det må være med hunde som det er med mennesker. Er man trænet korrekt op til sin sportsgren, så kan man altså klare en del uden skader. Men tror aldrig vi bliver enige, men måske det skyldes at jeg har to hunde der ikke umiddelbart har problemer med at kommer over den højde der skal springes. jeg er heller ikke enig i at det er bedre at sværhedsgraden af handlingen øges og man holder springhøjden. Men det skyldes nok mere at jeg synes man tit ser nogle helt skøre klasse tre baner og så tror jeg at os med store hunde står med nogle helt andre udfordringer end de der har de små hunde.

Jeg vil rigtig gerne tage hende til kiropraktor. Det hjælper bare ikke meget når hunden er så nervøs over for fremmede som hun nu engang er. Det var meget vanskeligt for dyrlægen at gå hende igennem fordi hun stivnede fuldstændigt.

Jeg tror det var en meget traumatisk oplevelse for den lille pige. Undersøgelsen var knap nok startet før det var nødvendigt at smide en mundkurv på hende. Dyrlægen kunne dog intet mærke, som kunne tyde på at den var gal med knæet, men hvis ikke hun var haltfri om to uger, så skulle hun ind til røntgen... Så nu må jeg ligge hovedet lidt i blød for at finde ud af hvad jeg kan lave med hende, så hun får brugt sit hoved. Overvejer at lave lidt så hun kan få en video til Best Friends Challenge... Men lige nu er prinsessen i sin slidte kurv, for den nye er bare ikke god nok, og hviler sig oven på dagens slemme oplevelse...

Dyrlægen var bekymret for om det var knæet den var gal med. Så der er beordret ro de næste to uger og så er hun på smertestillende indtil da.

Vi har først tid her om en halv time.

Puha, så er det vist min tur... Imorgen går turen ind forbi dyrlægen med Cassi. Når hun rejser sig vil hun ikke støtte på det ene bagben. Det forsvinder efter lidt tid, når hun begynder at gå rundt. Jeg håber lidt at det skyldes hun har overanstrengt sig eller noget i den retning. Og frygter lidt at der er noget alvorligt galt med hende. En ung hund skal jo ikke halte Så kryds lige fingre for min lille prinsesse i morgen,,,

Jeg vil nu stadig mene at det ikke er springhøjden alene der belaster hunden. Og der er andre ting end det jeg ville bekymre mig over hvis det endelig skulle være. Såsom A'ets stejlhed, afstanden mellem slalompindene, belastningen fra vippens nedslag, de til tider vanvittige baner der kræver ufattelig meget af hundens smidighed. Mht. Kontrol. Der er nu fin kontrol over min. Men den forhøjede fart belaster i landinger og vendinger på hunden. Det belaster den når den kommer for fuld fart ind i en tunnel eller slalom. Og det har intet med kontrol at gøre, men noget at gøre med at den lavere højde tillader hunden at springe anderledes og den derfor kan løbe i et helt andet tempo. Men jeg synes da at man i stedet.burde lukke op for deltagelse uden for konkurrence i klasseløbene, så man ikke er tvunget til at rykke op.

Jeg vil så give spilop ret. jeg har en fartglad hund, som fra august er røget i seniorklassen. Hans tempo er kommet noget højere op efter vi løber på spring der er tyve centimeter lavere. Samtidig er jeg af den holdning at hvis man gør et godt arbejde ud af springteknikken og hunden ellers er sund og rask, så burde højden ikke belaste hunden. Og vil man endelig løbe skåneagility kunne man vel arbejde for udbredelsen af soft agility

Jeg synes så det ville være mere rimmeligt at dele den store op i to størrelser... Men omvendt, så kan jeg også se de udfordringer der er for os som arrangører. Her i kreds 6(DcH) har vi i forvejen meget få hunde. I klasse 1 kan vi måske snige os op på 10 hunde i lille og mellem på en god dag, mens vi måske kan få 15 hos de store... I klasse 2 og 3 er der max en håndfuld hunde... Det er trist, men desværre sådan sandheden er her på hovedstadens ø... Jeg ved godt at det er en helt anden snak i DKK... Skulle vi have en ekstra størrelse med, så ville det først og fremmest give nogle økonomiske udfordringer. Men jeg tænker også at vi skulle ud og have nogle nye springstøtter, hvis der skulle komme en ny lille klasse. Jeg vil gå udfra at de skulle springe mindre end de nuværende små hunde i en evt. toyklasse, og det ville for vores vedkommende betyde at vores spring ikke kan gøres lave nok. Men personligt synes jeg at der er så mange forskellige ting man kan dyrke, at man rent faktisk bør bruge hunden til noget den er egnet til.

Hov blev ikke helt færdig. Tror det skyldes at det er dét folk ønsker. At kunne løbe en bane hurtigst muligt og så skidt være med kvaliteten. Nu har jeg jo selv et hold hvor vi kun har fokus på det helt grundlæggendeog jeg blev faktisk spurgt om jeg virkelig troede jeg kunne holde folk fangede. Det har ikke været et problem indtil nu. De hygger sig i hvert fald. Mit største problem er at overdøve motorcrosslarmen

Det er vist desværre ikke helt unormalt med hastværk. Jeg undrer mig også når jeg læser om nogle der anden gang til træning løber halve baner og allerede bruger alle forhindringer.

Det er nu kun sket to gange ud af de 14 gange hun har været afsted, så det synes jeg ikke helt man kan kalde et generelt problem Vores problem har generelt været at hun normalt ikke når helt ud til figuranten før hun melder...

Så.er der afholdt klubmesterskab i agility. Vi havde to løb på agilitybanen med fem fejl øh en disk samt en fejlfri i spring(vi vandt springklassen). Vi blev sammenlagt nr. 2 med fem fejl og bedste tid. Skulle have holdt bedre fast i ham i det sidste agilityløb, for glemte ham og så rendte han udenom flyvet. Nå, men han har været god idag og vi har vist sikret os en tredje plads i kampen om at blive årets agilityhund.

Vi har nu hele tiden haft styr på den rundering. Problemet er bare at i C-klassen der modsiger programmet vitterligt sig selv, som dommeren også nævnte. Man kræver på engang at hunden skal melde i det øjeblik figuranten er lokaliseret, men samtidigt må den ikke starte sin påvisning hvis den er mere end 4 skridt fra figuranten. Lidt problematisk eftersom hunden fra startmarkeringen kan se figuranten, og derfor burde en hund få lov til at færdiggøre sin øvelse, selvom den kun løber tre til fire skridt ud før den melder. Den arbejder trods alt effektivt. Men det er nok fordi man i DcH er så kedelige at man bare vil se decideret lydighedsarbejde og ikke en hund der ejer lidt selvstændig tanke virksomhed :blink:

Der har du altså læst noget forkert... I mit konkurrenceprogram står der at det koster 2 point hvis hunden afleverer stående... Dvs. det max kan trække i alt 4 point

Helt korrekt... Lineføringen har koeff. 2

Så er vi hjemme efter en dejlig hyggelig dag med alle vennerne fra klubben... Cassi og jeg har fået en fin pokal fordi vi blev klubmestre i C-klasse... Kun et enkelt point blev vi trukket i dag og det var i vores lineføring. Alt det andet fik vi 10 i. Så vi fik årets bedste resultat med 148 point... Skønt, og dejligt med en hund der godt nok var meget utilfreds over at skulle lave det kedelige lydighed og bare ville være på hele tiden.

Så har vi været gennem de første fem øvelser. Hunden er tændt og keder sig vist lidt med stuedressuren. Lineføring var sådan okay. Hun pressede noget, hoppede lidt op og havde vigende afstand på første ben. Sit, stå, dæk og feltet tror jeg er til titaller. Men har ikke fået point endnu. Det får vi først når der deles resultater ud. Nu ventet jeg bare på at b-hundene er færdige med deres lydighed. Så tager vi de sidste tre øvelser.

Suk... Er lidt i vildrede, og kunne godt tænke mod nogle inputs Sagen er den at jeg har en helt igennem arbejdsglæde hund. Hun elsker at lave sin lydighed og sin agility. Selvfølgelig er der forskel på hendes drive, men det er jo klart. Vi har været afsted til mere end ti konkurrencer i år og hun elsker det hver eneste gang. Overordnet set har hun været meget stabil, hvilket betyder at vi også tidligt fik vores oprykning og til næste år er det tid for en ny klasse. En klasse det byder på nye øvelser. Øvelser der kræver en del tid at træne på og som vi ikke lige kan klare derhjemme. Men der er samtidig også tale om øvelser som hun rigtig godt kan lide og jeg nyder også at arbejde med hende. Og så er der jo agilityen. Det var grunden til at jeg skulle have lige netop hende og det var det jeg gerne ville. Her er der ingen tvivl. Hun ELSKER at arbejde med det. Hun er fornuftig og nem at arbejde med. Selvfølgelig er hun ung og det kan man mærke. Hun er endnu ikke helt klar til skulle ud og have de svære udfordringer, men her over vinteren skal hun med i byen for rutinens skyld og så løber vi vores eget løb. Mit dilemma er så tiden til at nå det hele. Jeg har pt. et vikariat og arbejder fuldtid. Det betyder at jeg tit er hjemmefra klokken kvart over seks og først er hjemme halv fem. I den tid der så et til overs er dét svært at nå det hele. Lige nu er lydigheden sat lidt på standby, da vi til december skal afsted til agilitykonkurrence. Jeg har det lidt ærgeligt med ikke bare at kunne nå det hele, men samtidigt så vil jeg også gerne gøre det jeg laver helhjertet. Og det burde være nemt at vælge. Men både hund og jeg nyder at arbejde med begge dele. Men jeg tror jeg for en periode må vælge det ene over det andet. Men hvordan finder man ud af hvad man skal vælge?