Camilse

Netop derfor bruger vi kun en sporpind i opstarten...

Indlæring af feltsøget Vi gør følgende med vores hunde. Vi sikre os som det første at hunden er glad for at bære ting, komme og aflevere det, samle op osv. Så får man en hjælper til at tage det legetøj som hunden er rigtig glad for. Man driller hunden lidt med det, for at få drift på den. Hjælperen løber ud med legetøjet og lægger det, og imens står man selv og knytter en forkommando på(jeg gjorde det at jeg strøg hende langs siden og rykkede hende lidt i kinden). I det øjeblik legetøjet er på jorden sendes hunden afsted, ikke noget om at dæmpe den ved at få den til at sidde pænt. Det er altid muligt at dæmpe hunden, men at køre drift på en dæmpet hund er straks vanskeligere. Da vi inden har lagt et stort arbejde i at hunden altid skal komme tilbage med sit legetøj til en, så kommer den automatisk tilbage. Her skal man så huske at i Nordisk skal hunden aflevere siddende. I DcH-programmet er det valgfrit. Min kommer fx hen til mig og lægger selv genstanden i hånden på mig. Personligt ville jeg ikke bruge meget tid på at få den til at sidde, da denne øvelse for mig handler om hurtig ud - hurtig hjem. Herefter udbygger man sværhedsgraden. Hjælperen lader efterhånden som om der bliver lagt en genstand hist og pist, så hunden skal begynde at bruge sin næse fremfor synet. Vi ændrer på underlaget og går fra kort græs til bevoksede områder. Vi begynder at bruge andre ting end bare legetøjet. Det er dog er fælles for alt vores arbejde i starten er at hunden ser at genstandene bliver lagt og at vi ikke kræver voldsom meget disciplin i forhold til at sidde pænt på plads og der bliver kørt forkommando på HVER gang. Når hunden arbejder sikkert, så går vi tilbage til et let terræn og hunden ser ikke genstanden blive lagt ud. Fordi vi hver gang den har skulle lave søget har haft forkommando på, så vil den automatisk vide hvad vi vil have den til, når vi giver den forkommandoen og der kommer drift i hunden(så min hun ved at nå jeg stryger hende en gang ned langs siden og lige rykker lidt i kindskindet, så skal hun ud og finde noget). Her var det nødvendigt for mig at begynde at få hunden til at sidde på plads, da hun ellers smuttede fra mig inden kommandoen(og forkommandoen) blev givet. Hun fandt dog hurtigt ud af at hun kun fik lov til at lave sit feltsøg, hvis hun blev siddende efter snoren kom af og hun så op på mig(det er desuden det samme med vores rundering). Der er stadig fokus på hurtig ud og hurtig hjem, og hvis hun virker lidt "sløv", så får jeg enten en til at lægge det ud mens hun ser det, for at få fart på ud, og hvis det er på turen hjem der er problemer, så kan jeg finde på at vende ryggen til hende, når hun tager genstanden og så løbe fra hende. Først når hun er helt sikker i arbejdet med en genstand begynder vi at få flere genstande ind i feltet. Og her synes jeg det godt kan betale sig at få hunden ind imellem genstandene de første par gange og give forkommando og kommando endnu engang, for at styrke hunden i det den skal. Det er den måde vi indlærer felt med vores hunde. Lige en video: [video=youtube_share;Ce8DYeoavcE] Hun er ca 6½ måned og det er 5-6 gang hun arbejder med feltsøg og det er samtidigt en af de første gange i bevoksning. Det ser lidt uoverskueligt ud, da jeg har brugt planter langs stien til at markere mit felt. Hun kredser en del omkring genstanden, men mener at kunne huske at det var i den periode hvor hun begyndte at lede efter den samme ting som der blev brugt sidst og derfor sorterede hun af og til ting fra i første omgang. Mht. at vide hvor sporet er. Så ved vi mennesker det reelt ikke. Heller ikke selvom der er sat knækpinde osv. op. Sidste forår var min far afsted i A, og Lotte ville knække op. Men min far kunne ikke få det til at passe med knækpinden og derfor var han overbevist om at hunden tog fejl. Det viste sig at sporlæggeren havde fundet noget andet som hun mente var bedre at knække ud fra og det kunne hunden altså lugte. Så man bør altid stole på sin hund og dens næse...

Nu er der jo en del herinde der har forstand på agility Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre hvilke tanker i ville gøre jer, hvis i havde en på jeres hold med en hund som Cassi. Cassi er nemlig sådan en hund der jo bare blæser afsted, finder lige selv ud af hvad hun skal på vejen(og det er ikke altid det jeg gerne vil have hende til). Problemet er også at nu hun som nu skal løbe mindre baner, så kaster hun sig bare ud i det og løber til tider bare ind i springene. Min træner har en ældre border collie, som vi lidt i sjov kalder for agility autist, fordi den ikke ser andet end agilitybanen når den skal igang med det. Hun syntes Cassi mindede lidt om den(det er hun forøvrigt ikke den første der siger). Vi talte så lidt om hvad man kunne gøre. Vi er enige om at vi ikke vil bremse hende, eller stoppe hende. Hun har et herligt drive og det vil vi gerne bibeholde. Der er kun et tidspunkt hvor hun kan blive "straffet" og det er når hun gang på gang ikke bliver stående i start. Så får hun et break fra banen og kommer i sin kasse. Ikke at jeg tror hun forstår det som en straf, men nogle gange er det godt at bryde en adfærd i stedet for at fortsætte noget der er dødsdømt(samtidigt er min tålmodig ikke uendelig, så man skal også selv have et break). Vi har talt om at hun snart skal til at springe på fuld højde(50 cm), så hun ikke længere kan løbe over springene. Pt. springer hun 40 cm og da hun er langbenet, skal hun ikke rigtig springe. At sætte højden op vil jeg gerne vente med. Bare til hun er tjekket med røntgen i hofter, albuer og ryg. En anden ting vi diskuterede var at hun ikke skal arbejde med "længere" baner, men have noget simpelt, så det bliver lidt lettere at styre hende og hun kun skal arbejde med en enkelt ting ad gangen. Men hvad kunne man ellers gøre. For som det er nu, så er jeg ret sikker på at jeg at jeg i lang tid vil have en meget lidt styrbar hund.

Altså... Gør man det rigtigt, så skal man jo kun gå med de små "museskridt" de første måske 5-10 gange. Efter det har vi gjort det at der har været en klat splatter mad for hvert ca. 50 skridt. Man bruger jo netop mange godbidder i starten fordi det kan virke meget motiverende for nogle hunde. Andre vælger at indlære sporet ved at der kun er færten fra en selv at gå efter og så for enden er der en belønning. Personligt tror jeg så ved jeg ikke om det ene er lettere at lægge end det andet. Jeg gav min far strips til at hænge på grene når han gik sine spor i skoven, så han kunne huske hvor han var gået. Det er jo lige vigtigt at vide hvor sporet er henne uanset hvor man går spor henne. Måske er det så lettere at være sporlægger på et nordisk spor, da man jo kun skal sige ja/nej i startfeltet, hvor hunden skal finde sporet. På et DcH-spor går man med hele vejen og skal fortælle når hunden er gået af sporet, og jeg kan forstå på min far at det ikke altid er lige nemt når man om morgenen skal lægge E-spor og tågen pludselig kommer snigende. Så er det tit svært at finde pejlemærker, også selvom man tit har sat pinde op at gå efter. Jeg vil dog vove påstanden og sige at et nordisk spor ikke er lettere at lægge end et B-spor. Slet ikke hvis man skal lægge B-sporet hos os. Vi er nemlig meget pædagogiske når vi sætter pinde op... Det betyder så bare at folk selv tror de ved hvor sporet er henne...

Jeg skal afsted med Joy på søndag til konkurrence. Ved ikke hvad der sker for ham. Det er som om han pludselig er blevet lidt yngre end ellers Vi tager dog en klasse ad gangen og kan jeg mærke han ikke er helt på mærkerne, så siger vi tak for i dag...

Så er vi kommet hjem fra træning i dag... Cassi er stadig helt vild og tænker kun på at komme fra den ene ende så hurtigt som muligt og det indebærer ikke altid at man tager springene på vejen. Så er der ikke andet at gøre end at gentage det til det sidder. Jeg bremser i hvert fald ikke min hund. Hun kan heller ikke blive siddende længe nok til jeg kan gå ud og placere mig. Tilgengæld tror jeg at løbefelt på A'et er en rigtig god ide til hende. Hun løb forresten for første gang over A'et selv og hun kan knap nok holdes tilbage på alle forhindringer nu. Det er jo skønt hun er så glad for det hele :klap: Vi er endnu ikke begyndt at træne slalom. Jeg vil gerne have hun er lidt ældre inden vi kommer rigtig igang. Men vi træner dog indgange og hun er hamrende sikker og med fuldt drive. Så om et par uger(når den berygtede løbetid er ovre) så starter vi med at blive lidt mere alvorlige og får en port mere på.

Louise J: Har du overvejet at bruge den metode Sussan Garrett beskriver i The Shaping Success, hvor hun placerer et bord i hver ende, så vippet ikke bliver så voldsomt. Jeg har ikke selv afprøvet den, men overvejer at det bliver sådan jeg vil have den skal indlæres på Cassi.

Det er fordi det kun er de to ting der kan afholdes konkurrencer i i DcH. Rapport er hvor hunden skal bevæge sig mellem to personer, hvor der både er flere hunde der arbejder på engang og hvor menneskerne hele tiden flytter på sig. jeg kan ikke huske hvor mange kilometer de kunne komme op og løbe i alt...

Biene: Det må være det... Er det ikke Skydds og Rapport det hedder?

Spilop: Det er jo ikke altid et spørgsmål om størrelse, men også et spørgsmål om vilje... Og Cassi stejler når jeg finder hendes 400 g apport frem, så når vi ikke skal bruge så stor en apport til noget endnu, nøjes vi med den lille 250 grams. Hellere det end at ødelægge hele øvelsen :blink: Hun synes jo stadig selv hun bare er en lille pige...

Det står i prøveprogrammet at det er valgfrit En hund med en bestået LP3'er skal placeres i DcH's klasse hvis den skal igang med deres program... Så lydigheden burde ikke være et problem for jer... For mener da at kunne huske at det har I i hvert fald klaret...

Eller spring for den sags skyld? Mht. apporterne. Jeg er ret sikker på at samtlige DcH foreninger har fået et tilbud om at købe apporter hjem til videre salg. Jeg har bl.a. købt min apport til 35 kr.(250 g) og det er ikke så galt. Der kan man også få 2 kg apporter...

Der er da ikke spring med apport i Nordisk?

I DcH anbefaler man at hunden har en lydighed der svarer til B, mens man bør være på et niveau svarende til DcH programmets A-klasse, for at kunne klare eftersøgningen eller sporet. Vi skal hos os kaste vores apport hvad der svarer til min 7,5 meter, og det har jeg altså aldrig haft problemer med. Husk dog på at man SKAL bruge en 2 kgs apport uanset hundens størrelse. Det er bl.a. en af grundene til at jeg endnu ikke er helt sikker på at min hun skal igang(det og så afholdes der ikke konkurrencer her på Sjælland i Nordisk) Og det er måske lidt vanskeligere at kaste den ud...

Spilop: Aina kan lærer Lumi tallenes rækkefølge... Så er den jo i vinkel:blink:

Lige nu tror jeg at vi har fundet en løsning på problemet. Jeg skal simpelthen bare tage et skridt frem og holde armen oppe når jeg sender hende ud. Der var tydelig forskel i dag, hvor vi prøvede med en ny figurant. Vi har ellers altid bare kunne gøre det udelukkende på kommandoen, men åbenbart giver det hende den ekstra sikkerhed ved at jeg gør det, og når nu det er tilladt og det er det som skal til, jamen, så må det være sådan det er :blink: Hun var forresten ude og prøve sit første B-spor i dag... En noget blandet fornøjelse, men det skyldes det underlag vi gik på, der var for meget fært til at forstyrre. Hun holdte dog næsen ned hele vejen og var uhyggeligt koncentreret. Ved begge knæk gik hun af sporet og så hjalp jeg hende på igen(vi har ikke trænet meget intensivt med knækkene og det er faktisk for dårligt). Det var også første forsøg på spor med en sele. Hun faktisk bedre end normalt(mere koncentreret) og det var rart at vide at hun ikke blev strammet om halsen sådan som hun slæber afsted. Joy fik også et spor og det eneste fornuftige han kunne, det var sådan set at aflevere genstandene. Ej, okay, sidste langside gik faktisk fornuftigt. Cassi er desuden gået i løbetid i går... Og med en konkurrence om en ti dages tid bliver det ekstra spændende...

Dina: Føler min sig presset nok, så advarer hun ikke først med snerren. Hun farer på lige med samme.

Nu skal vi jo have tjekket for både AD, HD og OCD, det ved jeg selvfølgelig ikke om i også skal. Det skal dog ikke til DKK denne gang(hun er kun 14 mdr) Det er mest for at sikre os at hun kan tåle til at blive brugt så meget som jeg bruger hende nu og ikke mindst til det hun skal bruges til i fremtiden. Det kan være hun så også bliver undersøgt igen senere. Jeg ved hvilken dyrlæge jeg vil bruge, nemlig den samme som min far fik anbefalet til Lotte(det er ham vores kiropraktor/dyrlæge anbefaledem da hun stollede på ham). Han kunne næsten bare ved at se på Lotte at hun havde en disk i ryggen. Jeg har det jo lidt med hunden som jeg havde det med hesten, når det drejer sig om fx bevægeapperatet, så skal man ikke bruge landsbydyrlægen. Ham her skal vi dog ikke bruge +3 timer for at komme til, som vi skulle med hesten. Han kunne forøvrigt se bare på min hests adfærd at det var helt galt med synet, noget ingen anden dyrlæge havde bemærket. Tilgengæld var det godt han tog røntgen af ryggen på den, for den snød ham med sin reaktion og han troede derfor det var noget andet der var galt. Og derfor er det jo skønt at man alligevel vælger at sikre sig, selvom ens mavefornemmelse er fuldstændig sikker.

Så har jeg fået min sag afgjort hos LG... Skønt, så når jeg har fået betalt de regninger jeg mangler hist og pist og afregnet med kommunen, så må jeg se på hvad det koster. Hvad har i andre givet? man skal jo have pengene med, og da jeg ikke har dankort er det jo væsentligt at have en nogenlunde idé om det.

Kan du ikke have en drømmeseng med og slå op i dit andet telt for natten?

Har ikke forstand på det, men kan du ikke have en af de der små trailere? Så en have det med på Dania. Så foldede de det lige ud og vupti havde de sove pladser til to...

Tror Joy ville stille sig midt på banen, klø sig i nakken og for en gangs skyld være helt stille af bar forundring...

Spilop: Har du haft for meget tid da du lavede den bane:shock:

Jeg ville så heller aldrig forvente den samme kvalitet af et telt til 5-600 kr. som af et til 2-3000 kr.

Folk her i klubben ville være glade for deres telt, hvis der var flere stropper. Det siger jo næsten sig selv at et telt som vinden får lov til at hive og flå i hurtigt går i stykker. kan huske vi havde vores med til DM i Frederikssund i 2010, og vinden hev og flåede i det, og de medfølgende pløkker kunne ikke holde det(små runde i metal, ikke smart). Personligt synes jeg nu ikke det var umuligt/vanskeligt at slå op, men hey, jeg og min far gav os i kast med at stille et fortelt op på campingvognen da jeg var på Dania og det havde ingen af os prøvet og vi havde ingen brugsforvirring. Andre mente dog at vi så så proffe ud at de gerne ville have hjælp, eller betragtede det beundrende i deres forsøg på at finde ud af hvordan vi havde gjort...