Hopsa

Hvad er den helt rigtige mængde af træning, hvordan får man mest ud af indsatsen? Jeg mener ikke de individuelle forskelle, men nærmere hvordan man generelt vurderer om man tilbyder sin hund den rette mængde træning. Er der forskel alt efter træningsform og kan der indtræffe en form for mæthed der gør at indlæringen bliver langsommere? Hvilke signaler er I opmærksomme på, hvad viser jer at I gør for meget eller for lidt?

Nej vi er ikke koldere og afliver alt, vi bruger rigtig mange overvejelser og energi på at tilrettelægge vores opdræt sådan at de helt besynderlige farvevarianter slet ikke opstår. Merle vil der altid være chance for i harlekinkuldene, men undlader man at ligge og blande på tværs af farver, generation efter generation, så skal der noget ekstraordinært til at der pludselig dukker chokolade eller gul harlekin op. Du kan godt lave farveblanding og få pæne hunde ud af det, men generationen efter vil givet vis få noget besvær med at gøre det samme. Du har selv set resultatet af at parre to harlekin hvor af den ene var efter en gul linje. Og det er netop det man lærer af de erfarne og målrettede opdrættere. Hos Hanne vil du finde lysere varianter for tiden, hun har både gule og harlekin i sine linjer og der dukker da osse indimellem en gul op i et blå kuld. I Sverige er der en opdrætter med blå som bunder i nogle af de bedste gule, derfor ses der ofte nogle rigtig gode hoveder på disse varianter. I Norge vil du finde en masse fra Dawn og UK, tjah jeg ved ikke rigtig hvad de ligger og roder med der, generelt er jeg ikke til de engelske grander. Jeg kender ikke noget til alle disse farver du har læst om, men en race har jo en vis "indkøringsfase" hvor man gør sig sine erfaringer, osse vedr. farver. Har racen målrettet været opdrættet i disse mange farvevarianter eller hvad er det konkret du har læst? Det er ihf. ikke unormalt at der trækkes sort ind hos den blå. Den smukkeste sorte variant er i øvrigt efter min mening den af blå linjer.

Det kan jeg sagtens forstå, jeg har stået i situationen nogle gange nu og det er til at blive vanvittig af hver gang.

Lyseblå? Altså Hanne Larsens hunde er generelt ret lyse i nuancen. Men igen, du må da interessere dig mere for opdrætsformen, hundenes fysiske og mentale fremtoning og opdrætters etik og moral, frem for om hunden er lys eller mørk?

Der er en grund til man vælger en race siger du, men du vil ikke acceptere racen som den er, du vil have noget andet? Mjooh til en vis grænse, det bør jo handle om udbuddet. Jeg har flere gange valgt den gule hvalp med den lidt bedre konstruktion end den stribede, selvom det var den stribede farve jeg helst ville have. Jeg har osse valgt hvalpen med den mindre gode maske, fordi den har haft det temperament der lige var det bedre end hvalpen med den perfekte maske. Skulle jeg starte fra bunden nu, så ville jeg vælge opdrætter og linjer frem for hvalp og dermed osse hvalpens farve. Havde jeg f.eks. en aftale med Dawn om en hvalp fra næste kuld, så ville det ikke interessere mig om den blev sort eller blå, jeg ville bare ha' den med det temperament og eksteriør, der fungerede bedst med mig. Fordi USA ikke er en del af FCI, de har ikke de samme standarder og generelt er alt det anderledes mere interessant end noget andet, når man er amerikaner. Er der en farvevariant som hos FCI ikke anvendes i avl, så er der med garanti et eller andet geni i USA der har gjort det til sin levevej at frembringe racen i netop den farve. Jeg er ikke sikker på hvad du mener med fuld eller delvis registrering? Fejlfarvede hunde får osse stambog hos DKK.

Firmaet garanterer at Advocate kan bruges både forebyggende hver måned og som behandlingsform, så den er god nok. Andre behandlingsformer kan være Milbemax eller Panacur i pilleform. Panacur gives i lav dosis hen over tre uger, for at undgå at der opstår problemer hvis der er mange orm. Hvis alle orm bliver udstødt samtidig er der risiko for blodpropper, og man foretrækker derfor et langsommere forløb. Men det er en rigtig problematisk situation at stå i, for man modtager enormt mange forskellige forklaringer og anbefalinger og frekvensen af usikkerhed er temmelig høj. Jeg har netop nu tre af mine hunde i behandling, den ene har været dryppet med Advocate hver måned i to år - så....... det er ikke til at finde ud af Jeg vælger nu fremover at få blodprøvet mine hunde to gange årligt, så ved jeg om der er behov for behandling.

Hvad er forskellen farvemæssigt på weimaranerfarven og en blå GD? Hvis du vil ha' en GD i grå nuance, er det så ikke bare at købe en blå eller skal det helst være lidt mere eksotisk? En del af et seriøst opdræt er at bidrage til at bevare og forbedre en race iht. dens standard. At have med en race at gøre der kræver omtanke på en masse punkter, giver ikke rum til at køre farveavl, og da slet ikke med fejlfarver som udgangspunkt. Det undrer mig at farven er så vigtig og at den helst skal være så forkert som muligt. Hvilken kvalitet giver det hunden? Havde jeg været igennem det samme forløb som dig, så er jeg ret sikker på mit fokus ville befinde sig mange andre steder end farven, når det kom til indkøb af ny hund. Find en god, velovervejet og hjælpsom opdrætter i en af de farvevarianter som racen nu en gang har, og få dig en god hund! Forhåbentlig vil du opdage at farven er inderligt ligegyldig, når du ved at det der er under er det helt rigtige.

Tak men de skriver den samme forklaring ved alle deres dækkener på den side

Oooohooho et lækkert dækken, igen er man idioten med de store hunde, for jeg betaler simpelthen ikke tæt ved 1000 kr. for ET dækken, jeg har jo 6 hunde Gad vide om klappen ned over røven er målt med i størrelsen? Den tynde vintermodel laves kun op til str. 85 og den her er 90, så er de 90 stadig kun ryggens længde eller er det inkl klappen mon?

Nu findes der så osse andet end racer hvis eneste formål er en form for arbejde. Hele gruppe 9 hedder selskabsracer. Der er racer som i ruder konges tid havde til formål at jagte vildsvin, nu har der i mange år været et helt andet mål med avlen. Eksteriøret, det er som ofte det som er unævneligt når man kommer ind på hvorfor man har valgt sin race, eksteriør er noget af det mest udskældte - men hvis vi alligevel prøver at forholde os til det, så er der en del tråde her på siden hvor man sammenligner den "originale" med den moderne. Hvorfor er det at vores racer konsekvent ikke bør udvikle sig eller ændre sig. Kan en hund født i 1930 ikke være af ringere kvalitet end en hund født i 2010?

Når vi snakker om racer og deres udvikling gennem tiden, er det helt normalt at den "oprindelige" type trækkes frem som den eneste sandhed. Det får mig indimellem til at tænke, hvem er det der beslutter at NU er vi i mål, NU skal racen ikke ændre sig eller udvikle sig. Hvordan kan vi vide om hundene i 1800 grønlangkål var mere rigtige eller fungerede bedre eller var sundere? Er det en kvalitet i sig selv hvis en race ikke har gennemgået en synlig forandring siden den første gang fik udfærdiget en FCI-standard? Jeg tænker, hvis nu vi sammenligner med vor tids teknologi, så er det vist de færreste der vil bytte deres iphone xxx ud med den første mobile telenon..... lad os prøve for en gang skyld at springe de helt ekstremtavlede racer over, hvor flertallet godt er klar over at "udviklingen" nok skulle være stoppet for 50 år siden. Når jeg ser billeder af de helt tidlige eksemplarer af min egen race, så er jeg mægtig tilfreds med at udviklingen har gjort racen til det den er i dag, vel og mærke på disse breddegrader.

OK, jeg må have været ekstra forvirret i går så, jeg troede du forholdt dig til din race og dit opdræt når det var det du nævnte

Hahaha det var vist dagens dårligste ide Men du er velkommen hvis du en dag kommer på disse kanter..

Ja det var da ærgerligt, jeg kunne godt forestille mig at vi kunne få gode ideer fra hinanden

Hej Alle Efter hvalpe/vinterpause er det ved at være tid til noget fællestræning igen. Sted: Store Fuglede mellem Kalundborg og Slagelse Tid: Søndag formiddag (kan justeres efter behov) Antal: vi er en 4-5 stykker og har plads til 3 mere Formål: individuel træning med forstyrrelser, sparringspartnere, alt fra lydighed til ringtræning. Ingen løse hunde medmindre det er aftalt med de øvrige Hvis du har lyst til at være med, så meld dig ind i denne facebookgruppe https://www.facebook.com/groups/400728769989438/ eller giv besked her i tråden. Jeg har selv planer om træning og socialisering med et par hvalpe (5 mdr. nu), indlæring af rallyøvelser med et par voksne hunde, lidt ringtræning med både GD og fransk bulldog. Der er altid plads til nye ideer og træningsformer. Hilsen Reese

Det gør man da ikke hvis man har en gennemtænkt plan med sit opdræt. Efter en indparring bør man i generationen efter parre ud, du kan ikke generation efter generation lave indparringer, det ved en hver opdrætter forhåbentligt. Jeg er ikke sikker på hvad det har med emnet at gøre, det må du gerne uddybe. Hvis importerne hovedsageligt kommer fra et land er der ikke noget underligt i at selv importerne har familiære relationer. Ydermere stræbes der som oftest efter en bestemt type, og så blir det igen svært at undgå sammentræf i genetikken. De hanhunde har du vel ikke brugt uden at have et formål, at de har haft fælles aner med dine tæver har vel til en vis grad haft betydning for dit valg? Samtidig skriver du at du ikke mener man bør stræbe efter indavl men godt kan se det positive i det. Jeg blir altså lidt forvirret, Ulla

Det er nu ikke tilfældet, de tyske hunde er generelt lavere end dem vi ser længere mod nord. Jeg hørte en forklaring på at hanhundene alligevel ikke er højere end de 90 cm. så det måtte lissom være det der var der rigtige/ønskelige - hvor meget sandhed der er i det ved jeg ikke. Var man bange for størrelsen og at den skulle være til skade for hundene i vækstperioden, så havde det været mere relevant med en maxvægt.

Det skulle jeg ikke mene, og det er da heller ikke et problem i USA. Hvis de generelt gik mere op i at få skulderen placeret rigtigt og med mindre åbne vinkler mellem underarm og overarm samt overarm og skulder, så ville højden sikkert være lissom hos os andre Dem der har forkærlighed for højden er ofte dem der har hunde der ikke bevæger sig ret stabilt, og derfor præmieres de i forvejen ikke super godt.

En hund der er importeret er både registreret med sit oprindelige nummer og sit DKK nummer. Er du sikker på det er derfor? Procenten er ikke altid den samme ved udregninger med forskelligt antal generationer som grundlag og DKK regner som bekendt kun med 3. Om det er acceptabelt - tjah..... det afhænger af resultatet vil jeg mene.

Det der sker når en hund er aktiv på egne præmisser, er at den vælger den måde at bevæge sig på som kræver mindst af den. Dvs. at har den en skævhed vælger den at bevæge sig så den ikke generes af den, hvilket igen betyder øget belastning og muskulatur på den stærke side og mindre belastning og svagere muskulatur i området med skævheden. Vælger du i stedet selv at styre hundens bevægelsesmønster kan det til dels undgås at en skævhed sætter sig for godt. Gå i vandkanten eller noget højt græs og lad hunden bevæge sig i stabilt skridt eller trav så den tvinges til at bevæge sig symetrisk. Samtidig har unge hunde det med at holde sig i gang så længe der er et tilbud, de stopper først når de slet ikke orker mere og der er det for sent. Jo mere træthed der sætter sig i kroppen, jo mindre rigtigt bevæger hunden sig og så har vi samme situation som før beskrevet. Hunde skal have lov at lege, men de skal lege mens de er friske og har styr på motorikken. Det er vores ansvar at være på forkant og kende vores hund så godt at vi kan afslutte legen inden den blir træt i kroppen. Det bedste man kan gøre for en ung hund i vækst er at give den opgaver og oplevelser der gør den træt i hovedet.

Prøv at kontakte hende pr. mail [email protected] Jeg ville altså være noget forsigtig med at lade en gigantrace i den alder vælte rundt og lege i 1½ time, jeg ville prioritere mindre leg og mere styret motion.

Præcis, det er nemlig lidt.... tjaaah.. Nu er granden jo ikke ligefrem en af de nyeste racer, så hvis tendensen var at man generelt bare opdrættede med mest muligt højde som mål, så ville de givet have passeret 1 meter for 30 år siden Der hvor man finder nogle lige lovligt højtstillede individer af racen er i USA. USA bruger ikke FCI-tandarden, så på den måde rammer ændringen ikke ligefrem målgruppen. Nå, men ud over højden, så er farvevarianten merle ikke længere en diskvalificerende farve, hvilket må betyde at de kan udstilles. Jeg glæder mig ganske meget til at se udviklingen på det område. FCI-formuleringen: "So called “Grautiger” occur, they are neither desirable nor to be disqualified."

Vibeke Elbrønd - dygtig veterinær, forelæser og kiropraktor. Hvor gammel er din hund?

Man kan simpelthen købe tomme tuber? Hvordan fungerer det? Leverpostej er så en af de ting jeg ikke gi'r mine hunde, men jeg kunne godt komme i tanke om ting der kunne laves og kommes i.... det må undersøges