Hop til indhold

Hopsa

Members
  • Antal indlæg

    4.264
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Hopsa

  1. Først en kommentar til det fremhævede hos jer begge - der er den mulighed at I rent faktisk ikke stiller hunden rigtigt. Stilles hunden rigtigt har den sjældent behov for at flytte sig. Man skal sørge for at have hunden med i bevægelsen, benytte sig af dens vægt og være opmærksom på ikke at overstille. Ta'r man bare og flytter et bagben uden af forberede hunden på at det er det der skal ske, så flytter den 95% sikker benet tilbage hvor det kom fra. Når man skal flytte på et forben gør man lissom hvis man skal løfte benet på en hest, man læner sig op af hunden så vægten er væk fra det ben man vil flytte på. Nu har det for de mastiffer jeg har mødt, været fælles at de er ganske dårligt vinklet bagtil. Det nytter ikke at tro man kan stille sådan en hund op som en velvinklet afghaner, man må arbejde med det man har og det betyder som oftest at bagbenene ikke skal ret meget bagud. Trækker man dem for langt tilbage mister hunden sin naturlige balance og vælger at rette op på det selv. Og ja, det handler om at begynde i tide så hunden fra en ung alder vænnes til at blive berørt og flyttet på. Man kan sagtens lære hunden både at blive freestacket og at blive stillet fysisk. Hunden skal i øvrigt have indlært en stå-kommando på lige fod med en sit og en dæk. Er hunden vænnet til at det udløser kontakt/ros/godbid at sætte sig ned, så vil det være det den tilbyder så snart den bliver i tvivl om hvad den skal eller bare synes den har fortjent en godbid. Med den race I har ville jeg personligt vælge at lære den at blive stillet fysisk og siden lære den bliv-kommando, sådan at det bliver muligt at stå foran den mens den bedømmes.
  2. Jeg er selv helt indstillet på at bruge godbidder, men...... mængden af savl sådan en mastiff kan få produceret taget i betragtning, så ville jeg hurtigst muligt lære hunden at blive stillet op fysisk, så godbidden ikke var nødvendig. Jeg ved ikke om det er normen for racen, men dem jeg er stødt på ifm. udstilling eller ringtræning har ikke været præsenteret til deres fordel.
  3. Hopsa

    Royal canin og Hills ?

    Måske det skyldes at man er kommet frem til at glucosamin har den bedste effekt i kombination med msm og condroitin?
  4. Hopsa

    anal kirtler

    OK hvis du er bekymret for narkosen skal det selvfølgelig overvejes grundigt. Hvilke former for risici mener du er påhæftet denne operation?
  5. Hopsa

    anal kirtler

    Du har ikke overvejet at få dem fjernet?
  6. Du burde have været her i lørdags da vi havde fællestræning, så havde du næppe følt dig ved siden af eller uden for. Jeg har tre hanhunde og ingen af dem kunne jeg finde på at smide i grams med et hold tilfældige andre hunde, men jeg betegner ingen af dem som problemhunde. Den yngste på to år kunne sikkert godt få den label fra andre, jeg er lige glad for hans livskvalitet måles ikke i at kunne gå rundt blandt 10 løse hunde af forskellige køn. Det eneste jeg forlanger og derfor arbejder på, er at han skal kunne befinde sig i nærheden af alle hunde uden at reagere på dem. I lørdags havde vi hans morbror som er et år ældre gående på træningsbanen og han startede helt oppe i det røde felt. Han kommer ikke med en lyd, men det er ganske tydeligt at hvis ikke han havde fulgtes med mig, så havde morbror fået klask. Nu er det bare sådan at jeg ikke lader mig påvirke eller genere, jeg bruger det som en god træningsmulighed og vi ender med at kunne arbejde med vores hunde individuelt, med bare 5 meters afstand, begge hunde i lange løse liner. Jeg ville ønske for dig at du kunne finde et sted med samme form for tolerance, så du kunne arbejde med din hund uden at føle at andre glor eller har en holdning til jer. Det er i øvrigt ikke kun godt for Taiki at han har en menneskefar der er som han er, det er osse godt for dig så ikke du så nemt bliver overbevist om at alt ved Taiki er forkert - det er det ikke!
  7. Jeg tænker at du skal lade være med at tage det som et personligt nederlag når din hanhund opfører sig som en hanhund. Du bliver glad når han leger med andre hunde og ked af det når der er en han ikke gider have op i sit fjæs - men hvad er det du reagerer på? Er det vigtigste ikke at din hund får dækket sine behov, og hvis ikke komsammen på legepladsen er en del af hans behov så lad ham blive fri for det? Selvfølgelig har din hund en større reaktion sammen med dig end med din kæreste, din kæreste lader sig næppe påvirke af situationen på samme måde som du gør.
  8. Størrelsen.... den er nok afskrækkende til at ikke alle fristes til at indkøbe og videreproducere den, og der efter sælge den til alle. Personligt har jeg kun erfaring med indkøbet af en enkelt gruppe 9 hund, og den valgte jeg at få fra Sverige fra en opdrætter jeg i forvejen kender og som hovedsageligt opdrætter grander. Men jeg vil sige at man generelt oplever en mangelfuld viden og anerkendelse af hvad der prioriteres hos de hunde/racer der udstilles meget, det er nemlig temmelig relevant at en hund har en god psyke for at kunne blive til noget inden for udstillingssporten. En selvbevidst hund uden frygt vil kunne nå længere end det modsatte, osse selvom den skulle have lidt mangler i eksteriøret. Det samme gælder for en samarbejdsvillig og behagesyg hund, den kommer længere bare pga udstrålingen. I øvrigt, så tog jeg dette billede af min mor og hendes franske på et skue i søndags. Det var deres første tur i ringen sammen og her er de lige blevet færdige. Det viser lige præcis hvordan mit billede af racen er.... er glad og energisk lille hund der opfylder målet med erhvervelsen til fulde https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10200641326306399&set=o.400728769989438&type=3&theater
  9. Og alligevel er det en brugsrace der gang på gang trækkes frem, når det virkelig skal påpeges at der sker en forringelse af vores hunde, det øjeblik vi overvejer at gå i en udstillingsring med den Man skulle ellers mene at der var ganske mange andre kriterier at leve op til når man vil producere den brugsrace der kaldes schæfer. Jeg har selv en selskabsrace, selvom den nu befinder sig i gruppe 2, men reelt er det en stor selskabsrace. Samtidig er det en ret stor udstillingsrace, og selv om jeg kunne ønske mere for racen generelt, så er den hverken ramt af overtypning, sygdomme eller ubrugelighed. Har du set mange franske der ikke kan løbe og lege i længere tid af gangen? Men jeg er enig, den franske er en fantastisk selskabshund og ja, det er en racebetegnelse den lever rigtig flot op til. Osse selvom den både er trænbar og energisk
  10. Men hvordan kan det være et ringere formål at være selskabshund end hyrdehund? Ringere formål at være besøgshund på et plejehjem end at bide i et ærme? Jeg mener.... besøgshunden er givet vis til glæde for flere end hunden der kan bide dybt i et ærme. Mener du at et "perfekt udseende" ikke kan hænge sammen med sundhed? Står de to altid i vejen for hinanden?
  11. Naah ikke som jeg oplever den generelt. Der bruges ofte argumenter som "alle racer har haft et (brugsorienteret) formål" og der kan være en del mishag at fornemme hos brugshundefolk, der ikke lader til at mene man bør have hund hvis ikke man planlægger et træningsprogram med den, inden den er flyttet ind. Det mener jeg faktisk du har ret i, netop fordi det giver mening at benytte racernes grundlæggende egenskaber, frem for at ændre på eksisterende racer for at få dem til at passe til nye formål. Set ift. at der nu findes så temmelig mange racer, har jeg svært ved at se at der ikke er en af dem der passer til det man gerne vil, så der burde ikke være behov for at ændre noget videre på racernes beskrevne formål.
  12. Helt enig, jeg mener bestemt at det at frembringe selskabsracer kan være opdræt med et specifikt formål, netop at lave hunde der tilfredsstilles gennem det at holde os mennesker med selskab.
  13. Der er gennemgående en del snak og debat vedr. hvor meget og til hvad en hunderace skal kunne bruges. F.eks. er det typisk at læse noget i stil med at hunde der ikke er anvendelige til en eller anden form for brugsarbejde, stort set ingen berettigelse har til at eksistere/blive produceret. Disse "ikke-brugsracer" er samtidig ofte udskældt for overtypning og ringe livskvalitet. Hvad er din oplevelse - har racerne i gruppe 9 (selskabshunde) en berettigelse?
  14. Hopsa

    Royal canin og Hills ?

    Hvis det foder han får er det du mener han virker bedst på, ville det så ikke være bedre at holde ham på det og så tilsætte noget glucosamin/msm halløj, det findes i et hav af udgaver så det er bare at finde det der virker bedst/er nemmest for en selv.
  15. Nej det er da netop pointen... hvad forestiller du dig hunden lærer af at løbe væk? Snoren sørger for at en hund under indlæring af indkald ikke får succes med at ignorere en henvendelse.
  16. Du skriver "Er det ikke bedre at få en sund og rask hund med et godt temprament?" Jeg spør så bare om det at vælge en langhåret schæfer udelukker at den kan være sund og rask med et godt temperament?
  17. Hvorfor udelukker det ene det andet?
  18. Hopsa

    Bull Terrier

    Hahahahaha hoooold nu op hun er fin :mrgreen: Det var simpelthen farven (eller mangel på samme) der udløste hudkræft hos hunden?
  19. Alvorligt? Altså, hendes mor har sikkert set lissådan ud i 70'erne, men burde tøjet ikke være brændt eller syet om til grydelapper da vi ramte 1980? Holy fuck det er noget af det grimmeste jeg længe har set - men generelt bliver deltagerne og i særdeleshed kvinderne, klædt urimeligt dårligt på i det program.
  20. Hopsa

    Vaccination af hvalp

    Man spør selvfølgelig dyrlægen hvor langt tid man skal forvente, når man ringer og bestiller tid. Det er ikke noget fremmede mennesker kan vide noget om.
  21. Hopsa

    Vaccination af hvalp

    Hvilken betydning har det hvor langt tid det ta'r?
  22. Du både kan og må udstille en steril tæve. For hanhundene gælder reglerne som Petrine har beskrevet (tidligere kunne en hanhund der tidligere var stillet med kogler godt stilles uden, men jeg ved ikke om det er ændret. I min verden har hanhunde nemlig kogler ) Sig mig en gang.... er det alvorligt, at hvis en hund skal kunne få en løbstitel, så skal den have en udstillingspræmiering? Er racen beskrevet som værende med brugsprøve og så er det løbet der er deres brugsprøve og hunden kan stilles i brugsklassen? Men i det mindste betryggende at det "kun" var titler du mente og ikke præmiering.
  23. Tak det hjalp Udstilling? Skal en hund have været på udstilling for at kunne præmieres i en løbskonkurrence? Spiller det ind om en tæve er steril eller intakt i den sammenhæng?
×
×
  • Tilføj...