Hopsa

I skal træne hunden i at blive gennemgået fra snude til halespids, få tjekket tænder og køn. I skal kunne løbe lige frem og tilbage med hunden på venstre side. Løbe i trekant på samme måde. Der er ingen der forventer andet end at folk kommer og har en hyggelig dag, så mød op og hyg jer, så skal alt det andet nok gå

:klap: good one *Valentes opdræt hedder Slettemosegård

Træning, træning, træning...... men hvordan? At vende ryggen til resulterer ofte i at der lander 60 kilo hund i nakken. At en hund hopper op og bliver ved er ikke = tungnem, hunden har bare ganske hurtigt regnet ud af at hopperiet afføder en reaktion. Det er nemlig en lille smule svært ikke at reagere på en eller anden måde når hunden har samme størrelse som en selv. Jeg er enig med Ninjamor i den med godbidder på gulvet, eller bare i hånden da hånden jo befinder sig i hovedhøjde med hunden. Problemet er så selvfølgelig hvis Marley som mange andre grander vil skide på de godbidder. For det meste er det netop den fysiske kontakt der har størst værdi for racen. Men er han til noget ellers? Gider han trækkeleg, bold eller i den stil? Jeg fik en ung hund hjem i foråret og han hoppede konstant og tyggede i arme og hænder. Da han flyttede miljø og samtidig fik opfyldt sit behov for fysisk kontakt og fik lært værdien i at samarbejde, så stoppede det meste hopperi af sig selv, det sidste blev pillet af ved at have hånden fyldt med små godbidder som han fik når han stod i ro med alle 4 ben i jorden. Ikke kun ved hjemkomst, men osse under gåture eller leg på marken.

Vil det sige at det som een dyrlæge siger at næste alle franske bulldogs har, det har en anden dyrlæge set to gange på 30 år?

Et hus med 7 hunde kan ikke sådan umiddelbart betegnes som tomt tre hvalpe på omkring 14 kilo fylder nu ret godt, så selvom det er ganske ubehageligt at give slip på de hvalpe der flytter, så giver det samtidig mulighed for tættere samvær med mine egne og jeg kan gå i gang med de individuelle oplevelser som hvalpene nu er klar til. Jeg synes det er et glimrende kuld, ingen af hvalpene var nogle jeg ikke selv ville have beholdt og da jeg laver mine hvalpekuld for min egen skyld, så sørger jeg for at rage til mig hver gang :klap:

I dag flyttede den sidste hvalp, de tre der er her nu er mine Tæverne bliver her og hanhunden skal til Sverige i delejerskab. To af hvalpene bor hos folk jeg tidligere har solgt hvalp til, to af hvalpene er kommet til hjem der nu har deres første GD og en enkelt er kommet til et hjem med to genhusningshunde hvor af den ene er en GD-tæve. Nu er det jo så blevet skide koldt og her hvor jeg bor blæser det altid dobbelt så meget som andre steder, så de tre sidste hvalpe fik tøj på i dag. Det betød at der blev leget igennem på marken og at vi ikke var nødt til at gå hurtigt ind pga. kulden

Ja!

Øhm, folk der ikke vil have hvalp fra mig henvender sig jo ret sjældent, så det ved jeg ikke rigtig noget om Jeg oplever ikke at det folk ønsker ikke passer til dem, det kender jeg dem jo ikke nok til at kunne vurdere. Men altså, jeg har ikke oplevet at en 67 årig dame på 3. sal ringer og siger hun gerne vil have en hanhund der kan bruges til IPO - skulle det ske ville jeg nok bede hende overveje om det var verdens mest realistiske ønske

Det er meget almindeligt at man dæmper al adfærd der kunne få hvalpen til at bide, man ønsker ikke at se jagtdrifter osv. Jeg motiverer mine hvalpe til at tage godt fat i hvad det nu måtte være de har lyst til at bide i, de roses for at trække og ruske, de får lov at være fysiske sammen med mig og oplever i det hele taget meget lidt irettesættelse.

Emnet er jo hvalpe, så..... Hmmm det er sgu et stort spørgsmål du disker op med der. Mavefornemmelsen skal være 100% i orden, jeg og hvalpekunden skal kunne tale sammen, jeg skal mærke at de har tiltro til mig og de beslutninger jeg træffer samt den rådgivning jeg tilbyder. Det ER svært, hvis ikke man synes det er omstændigt og svært og tidskrævende, så er jeg ikke sikker på man lægger nok energi i den del af opdrættergerningen. Jeg tror at jeg gennem min hjemmeside sorterer en del fra som jeg ikke ville være interesseret i at sælge til, for jeg oplever i hvert fald at størstedelen af de henvendelser jeg modtager, kommer fra mennesker med mere eller mindre samme værdigrundlag som mig selv. Det at jeg er ligeglad med om hvalpene udstilles, at folk ikke kan komme og vælge deres hvalp når den er 3-4 uger, at kuldet mentaltestes, at jeg foretrækker hvalpekunder som kan begrunde deres ønske om netop denne race, at jeg helst ser at der er planer om træning af en eller anden art, det gør vist sit til at sortere "de værste fra" så både de og jeg slipper for at spilde tid på noget der alligevel ikke bliver realitet. Mentaltesten og mine observationer af hvalpene de første 7 uger, sammen med de ønsker de forskellige hvalpekunder har til deres nye familiemedlem, afgører så i sidste ende hvilke hvalpe der flytter hvor hen.

Hæhæ hendes nye mor var her i dag og aflevere et halsbånd og et tæppe. Jeg er ret overbevist om at hun bliver jævt skuffet hvis ikke der følger en hvalp med det udstyr når hun kommer igen på fredag

Ikke på eget initiativ, men jeg har nu ikke haft svært ved at putte motivation for bolden ind i mine yngste. Granden sætter stor pris på den fysiske ros, så jeg synes ikke det har været svært at belønne dem gennem noget trækkeleg på bold eller klud. Men igen så handler det osse om genetikken.

Næææh det er heller ikke noget jeg gider, så jeg har arbejdet mig avlsmæssig i en retning som er langt mere motiverede for samarbejde, og så sørger jeg for at lege nogle ting ind i hvalpene fra de er små, som andre GD-ejere måske i højere grad forsøger at dæmpe. Det er ret svingende hvor godt de spiser, ofte ses det at spiselysten ligger i linjerne. Men sådan generelt er det ikke en race der er kendt for at være madmotiveret og man skal ikke forvente at kunne træne den på godbidder.

Økonomi? Ja, den skal man ikke gå alt for meget op i når man vælger at bo sammen med en hel grandefamilie Men er det bare en enkelt, så er jeg næsten sikker på den er billigere på årsbasis end en del andre racer fordi der sjældent er noget videre at komme efter på helbredet.

Haha ja det er da fuldkommen det samme *GG*

De tre første er tæver og Foggytop = Dana Måske manden ikke ville opdage det, men jeg ville nok

To hvalpe er flyttet i denne uge, så der er kun billeder af de fem der er tilbage.... Det blir de nu ikke mindre søde af

Præcis, der brændes kun for at stoppe den aktuelle blødning. Hvis man selv begynder at arbejde neglene kortere, så tager det som andre skriver tid og holdes det ikke ved lige kommer åren bare med ud igen. Men at arbejde neglene kortere ved hyppigt at klippe dem, og i øvrigt ikke være bange for at klippe så langt ind som muligt, det er ikke umuligt. Jeg ville klippe ca. hver 5. dag og klippe præcis så meget af at årespidsen bliver synlig uden at bløde.

Ja det kan godt lade sig gøre. Et par gange har jeg kendt nogle hvor hunden har været lagt i narkose for at få neglene afkortet og efterfølgende brændt for at stoppe blødningen.

Jeg varetager altid mine voksnes hundes interesser, ved at aflede hvalpen og give den noget den kan beskæftige sig med sammen med mig, hvis jeg kan se at den voksne hund synes at den lille er lidt for anstrengende. Jeg har ikke oplevet at en løbetid gør fra eller til i den forbindelse at tæven siger mere eller mindre fra.

En GD-tæve jeg kender fik lagt guld ind da hun var 7½ år, men det gjorde desværre ikke nogen forskel for hende. Hvor ofte der er succes med det ved jeg ikke. Jeg er ked af at høre det er det Tulle fejler og håber hun er en af dem der kan leve med lidelsen på smertestillende og evt. noget alternativ behandling.

At være i godt huld er at være godt istand uden at være fed. Jeg synes det ser ud som om Tulle har det fedtlag på kroppen hun har brug for, men ikke mere end det og omtaler det derfor som værende i rimeligt huld. Hvis hun var min hund ville jeg enten give hende et foder til en seniorhund eller til en aktiv hund, alt efter hvordan hun spiser. Er hun ikke ret spisende, ja så ville jeg give hende 4800 fra RC, er hun typen der gerne ville spise mere når hun har spist sin mad, så ville jeg vælge et senior eller måske light-foder. Hun er jo "kun" 7½ år og jeg oplever ikke Stinas hunde som hunde der ældes tidligt, så personligt ville jeg nok opmuntre Tulle til at bruge kroppen noget mere, så kan det jo være det lykkes at få lidt mere muskel på hende, hvem ved.

Med så konkrete spørgsmål, ville det så ikke give mest mening at kontakte selskabet og derved få svar fra hestens egen mund, frem for gisninger? Bestyrelse og udvalg: Broholmerselskabet Hvalpeanvisningen for DK træffes bedst på hverdage kl. 17-21. Conni Bodholdt +45 27 11 16 44 Kirsten Mundbjerg +45 25 11 72 21 [email protected]

Hunden er jo egentlig bare en dobermann i XL, jeg mener det er kropsbygningen der er afgørende og ikke vægten. En hest kan jo godt tåle at springe selv om den vejer 6-700 kilo Selvfølgelig vil der komme en belastning på forparten, og jeg ville ikke selv påbegynde den form for intensiv træning uden forudgående røntgen så der er sikkerhed for at hunden ikke løber rundt med ocd i albuer eller skulder. Men men en sund og velbygget grande ville det ikke bekymre mig at dyrke AG hvis ellers hunden finder fornøjelse i det

Jeg tror man skal passe lidt på ikke at sygeliggøre hundene blot grundet størrelsen. Jeg går ud fra man har trænet hunden langsomt op på spring gennem en længere periode, sørger for at holde den i god form og så er den umiddelbart konstrueret til dens fordel. Velvinklet og atletisk uden mere vægt på skroget end nødvendigt. Kigger man på mastiffen har den jo en noget anden kropsbygning, den er lavere men ofte tungere, kortere ben, større krop, ikke specielt velvinklet bagtil - alt sammen noget der i sidste ende har betydning for hvad man kan og bør udsætte hunden for.