Hopsa

Grænsen går lige præcis der hvor folks viden om racen stopper.... At snakke og debattere racer er interessant og lærerigt, men noget af det der bidrager mindst til en konstruktiv debat er når en meddebattør udtaler sig ud fra hvad vedkommende tror eller har hørt, og samtidig ingen interesse har i at blive oplyst.

Godt emne, racernes mentale karakteristika bliver ofte gjort til noget charmerende eller til noget "man" bare ændrer på når hvalpen kommer med hjem. Jeg ser selvfølgelig på emnet gennem et par opdrætterbriller og mener det er helt enormt afgørende at man tager stilling til sine avlshundes temperament og egenskaber og daner sig et avlsmål for dette, helt på lige fod med den fysiske sundhed og eksteriøret. Min race beskrives som skeptisk/mistroisk/tilbageholdende/selektiv og racens reserverede fremtoning bruges indimellem til at bortforklare skyhed med. Det ville være langt mere gavnligt om der fra alle parter blev talt rent ud af posen sådan at en reserveret hund ikke sidestilles med angste og sky hunde.

Grunden til forvirringen er vel at der findes rigtig mange måder at fodre på, både når det gælder tørt men i særdeleshed osse råt. Jeg er f.eks. en af dem der overhovedet ikke beskæftiger mig med at tilsætte kulhydrat i mine hundes foder, i den modsatte ende finder man dem der har udregninger på alt, madplaner for hver uge, kosttilskud osv.

Aarh ok, jeg forstod det som en anbefaling på mere officielle sider og ikke noget folk havde skrevet i debatter her inde

Nej, det du spør om "Kan nogen forklare mig hvorfor det (nogle steder) anbefales ikke at fodre med tørfoder med højt proteinindhold?"

Anne, er du sikker på de anbefalinger du har set ikke er gældende for hunde i vækst?

Nej det var ikke det Hopsa gjorde. Den franske bulldog var ikke en race jeg havde påtænkt at indkøbe før det gik op for mig at det rent faktisk var muligt (og slet ikke umuligt) at få racen i en udgave uden de gængse udskældte karaktertræk. Havde jeg ikke oplevet dette, så var den race ikke blevet indkøbt. Jeg havde fundet en anden race med et tilsvarende temperament.

Louise, der er forholdsvis meget her der ikke understøttes af andet end tænkte senarier, så jeg orker ikke at kommentere på det hele. Der er ikke meget mening i at informere om hvordan tingene rent faktisk er, når du hellere vil forholde dig til hvordan du har besluttet dig for at tingene er. Men selvfølgelig har der været et formål med at skabe en hund med den størrelse en grand danois har, man mener at den har været brugt til at sende i land fra bådene for at skabe frygt, inden vikingerne (eller hvem det har været) selv gik i land for at plyndre en landsby. Der er ikke noget specielt besværligt ved at have en grand danois i vækst. Mine hvalpe og unghunde får et tørfoder indtil de bliver 18-24 måneder hvor de kommer over på råt. De får nogle c-vitaminer sammen med foderet. Jeg cykler med mine hunde fra de er under et år og jeg fodrer mine voksne hunde inden sengetid med et ordentligt læs råt foder. Har jeg en hund der begynder at karpe i ryggen eller bevæge sig i pasgang, så kommer den til kiropraktor og mine hvalpe får ikke lov at lege til de selv dejser om. Er der noget af dette du oplever som værende ekstreme hensyn? Du hænger dig i mavedrejning ind til det går op for dig at det ikke kan begrundes med størrelsen, så er det pludselig den helt utroligt besværlige vækst der er problemet. Men Louise, granden er faktisk en af de racer som ikke rigtig har de store generelle problemer. Jeg har ingen som helst problemer med at anerkende problemer i egen race, så det er ikke pga. lukkede øjne at jeg ikke giver dig ret i dine udtalelser, det skyldes helt enkelt at du ikke har ret i det du tror du ved. Som du sikkert har læst på min hjemmeside forholder jeg mig til de ting vi indimellem ser i racen og jeg gør mit til at manøvrere uden om disse ting i mit opdræt. Det kan godt være du mener ret skal være ret..... men jeg har nu ikke udtalt mig om min holdning til andre racer end to af dem jeg selv har at gøre med.

Der er den mulighed at disse hunde er blevet fodret på den måde, fordi det er ejeren blevet anbefalet eller det har ejeren læst et sted og tør derfor ikke andet. Det betyder ikke nødvendigvis at hundene rent faktisk var faldet døde om hvis ikke det var fodret på den måde. Ja det findes der en opdrætter der anbefaler, det er mig! Jeg skriver "Jeg anbefaler i øvrigt at man, selvom hvalpen/unghunden ingen synlige problemer har, besøger en kiropraktor nogle gange i hundens første leveår. Ved en race med så extrem vækst kan der nemt snige sig skævheder ind forholdvist ubemærket". Det betyder ikke at hunden går i stykker hvis ikke man besøger en kiropraktor, men vælger man at lade sin hvalp være hvalp i stedet for at pakke den ind i vat, så vil en grande-hvalp lissom alle andre hvalpe nemt få væltet ind i noget der ikke flytter sig, falde over sine egne ben og den slags. Man kan lisså godt sikre sig at en hvalp vokser lige og godt, og derfor rette de ting der kan komme af naturlig hvalpeleg, mens hunden er ung og blød. Når en race tager 2 kilo på om ugen, siger det sig selv at det der for en lille race er noget der ikke har den stor betydning, nemt kan blive ubehageligt for en stor race. Mht. foderet. Prøv at læg mærke til hvor mange tråde der findes om valg af foder til gamle og unge. Hvor mange af de tråde udspringer af fodring af grand danois? Personligt bliver jeg i øvrigt kontaktet af folk med andre racer som har brug for noget fodervejledning. Jeg ser masser af mindre racer der står forkert på deres ben, måske er det netop fordi vi der har GD kender konsekvensen af for hurtig vækst at vi justerer os ud af det gennem foderet, hvor andre ikke er klar over at det kan være anderledes end det de ser. Sagtens? Jeg blir nok nødt til at briste din boble og fortælle at du udtaler dig på et område du ikke sådan rigtig har erfaring med. I opdrættet af grand danois er der ikke er specifikt fokus på at lave hunde der er så store som muligt. Der findes nogle nybegyndere i racen som går enormt meget op i deres hunds højde og vægt, men det damper af med tiden. At lave store hunde er intet problem, man tager en grande og parrer den med en anden grande, så kommer der store hvalpe. Racen har end ikke en max-højde, da det slet ikke er relevant at beskæftige sig med det. Som opdrætter har man fokus på at lave harmoniske hunde i balance, og alle (med noget erfaring) ved at når en hund går hen og bliver en meter høj, så er det meget sjældent den er velproportioneret. I øvrigt er en lavere højde ikke garant for korrekt vækst, den hund der bliver højere end den anden vokser mange gange bare i længere tid. Er det nogle opdrættere du kender, nogle opdrættere du har talt med om deres avlsmål? Det her med at det er store hunde der får mavedrejninger er ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden. Det er ikke sådan at en stor grande er i større risiko for mavedrejning end en lille grande. Det er hundens anatomi det drejer sig om. Boxere, dobermann og andre racer der er bygget med dyb brystkasse og smal talje, er dem man generelt sætter i risikogruppen. Samtidig skal man så osse være varsom med at udtale sig om hvorfor en hund får mavedrejning, for det er der fortsat uenighed og tvivl om. Og netop fordi der er tvivl om hvorfor en mavedrejning opstår, er det ikke så lige til at udtale sig om hvordan man undgår tilstanden. Som du har hørt eller læst dig til, så er der nogle der vælger at fodre små hyppige portioner, jeg gør selv det modsatte.

Mjah, faktisk var jeg ikke interesseret i racen inden jeg mødte disse før omtalte eksemplarer. Da jeg havde mødt nogle stykker (som i øvrigt ingen genetiske relationer havde) gik racen hen og blev interessant nok til at jeg ville gå dybere i den og det endte ud i et indkøb til min mor, da racens mentale karaktertræk i høj grad levede op til hendes behov

Valdemar ca. 3 mdr. Valdemar 16 mdr.

Jeg tvivler på det handler om at turde, for mit eget vedkommende handler det mere om at gide. Men jeg har da henvendt mig da jeg pludselig kunne se min egen race blive omtalt, og den snak ser jeg frem til. Men jeg har osse fransk bulldog, og det skyldes udelukkende at jeg mødte en håndfuld eksemplarer ved et tilfælde, som overraskede mig ved deres ubesværede fremtoning. Mit indtryk af den race var bestemt noget andet inden jeg mødte disse hunde. Den hvalp (6½ md.) der nu bor hos min mor er ubesværet, velgående, lærenem og ekstremt positiv. Hun har intet problem med at kommunikere og mine voksne hunde fungerer glimrende med hende. Jeg har selv en hel del racer som jeg ikke kunne drømme om at leve sammen med eller støtte opdrættet af, så jeg mangler egentlig ikke forståelse for at folk har deres (velbegrundede) fordomme for en del racer. Jeg må bare erkende at der findes nuancer som kan have betydning for hvilket udgangspunkt en debat på dette område foregår ud fra.

Det her ser jeg frem til at få uddybet... Jeg har ingen hunde der ikke kan spise selv og heller ingen der har haft smerter eller mavedrejning i forbindelse med indtag af foder, så nu ser det ud til at det er min tur til at blive oplyst.

Nææh det er ikke det basale, ikke generelt. Nogle opdrættere har stort fokus på at levere udstillingshunde, men ganske mange opdrættere har fokus på at frembringe gode familiehunde eller hunde med veludviklede brugsegenskaber. Når en opdrætter producerer et hvalpekuld bør formålet ikke være at alle hvalpe i kuldet skal indgå i fremtidigt opdræt. Det er rigeligt at de hvalpe opdrætteren selv beholder kan indgå i avl, og selvom man efter min mening kører hundene gennem en række udstillinger for at få et overordnet vurdering af hvor opdrættet bevæger sig hen, så er det ikke afgørende om den hund man anvender i avl er påhæftet x antal titler. Nu er det ikke længere et krav at avlshunde udstilles, men jeg er enig med dig i at det må være det mindste man kan gøre, lige at troppe op på nogle udstillinger og få hundens konstruktion gennemgået af fagfolk. Til det kan man jo vælge dommere som man ved ikke belønner ekstremiteter men i højere grad holder sig til racens nedskrevne standard. Yder mere kan en hund som er lidt anderledes (evt. sundere) konstrueret, sagtens "avlsgodkendes" eller præmieres så man kan være bekendt at bruge den i avlen. Som sagt, hvis man som opdrætter er villig til at gå på kompromis med en races sundhed, til fordel for titler, så er man i den kategori som hvalpekunderne burde sortere fra og undlade at støtte gennem deres indkøb af hvalp.

Jeg tager ståbilleder af kuldet en gang om ugen fra de er 4 uger, så jeg kan godt smide dem op jeg tager i morgen, hvis ellers det lykkes at lave nogle ordentlige billeder af dem De bliver 6 uger i dag

Og dermed fritage opdrættere og hvalpekunder deres ansvar? Som hvalpekunde har man til en hver tid det sidste ord, bryder man sig ikke om hvad man ser, så kan man undlade at indkøbe og dermed støtte. Som opdrætter har man til en hver tid ansvaret for at de hunde man inddrager i avl ikke er til gene for dem selv, skal der ikke mere til end en championtitel før man går på kompromis, så har man intet at gøre i opdræt. At der er dommere der ikke er dygtige nok til at varetage deres titel, er ingen undskyldning for at alle andre smider deres ansvar og sunde fornuft over bord.

Haha sorry!!

Hvilke hvad? Spørg bare løs

Det lyder som om det godt kunne betale sig at prøve at løse problemet med de løse hår, frem for "problemet" med hund i sengen

TAK! Du ta'r bare vovse under armen og kommer til Jernhøj, så klarer jeg resten

Jojo det er jeg nu med på, det var kun det her med blandinger jeg ikke vidste noget om. Troede egentlig bare at det havde været et indslag for tavleløse, nedklippede pelsracer og i den stil.

Sonja, har blandinger osse kunne komme og være med den dag?

Det er lidt tilfældigt hvem der lige kommer med, nogle er mere fotogene end andre og nogle har det bare med altid at være fremme i bussen, det er sådan en pink er Jeg har ikke besluttet hvem der bliver her, jeg skal først se dem stillet op som 6 og 7 uger gamle og have lavet en mentaltest, men der bliver to tæver her De er 5½ uge gamle nu. Tak for søde hilsner alle sammen!!

Hvis det er noget du er bekymret for kan du jo evt. selv tilsætte en kalorielet proteinkilde. Hytteost eller tun i vand f.eks.