Hopsa

Og beslutter du dig for at smide dyret i bad, så kan du med fordel lave en shampoofortynding hvor du osse kommer balsam i.

Præcis - det er et skue og her deles der rundhåndet ud, det figurerer ingen steder og det er jo meningen folk bare skal have en hyggelig dag om måske få lyst til at deltage på en rigtig udstilling engang. Når det så oven i købet er en hvalp, så er det virkelig bare for sjov og træning, ingen har forventninger til noget og er du "heldig" er det en dommer der ikke ved det store om din race, så om det er brugslinjer eller ej betyder nok mindre

Præcis der ligger der altså nogle problemer, man skal ikke indgå i en aftale med en opdrætter om en udstationering, hvis man ikke under alle omstændigheder ville være interesseret i hunden og betale prisen. Det ses desværre at folk shopper hunde efter hvor de er billigst/gratis. Jeg forstår ingen af parterne i sådan en aftale, men det er heldigvis ikke alt man behøver at forstå

Hvis en god hund er en god hund, hvordan kan man så være modstander af tavlen som jo ligger til grund for ganske mange hunde

ok

Jamen hvad er problemet? Man tager jo ikke en hund i udstationering hvis ikke man på forhånd har tænkt sig at man skal have hund. Nu får man den så bare udleveret gratis, men hunden er jo den man ønskede sig, den bor i ens hjem og i dagligdagen mærker man vel ikke til at der på et stykke papir står at ens opdrætter er medejer? Som opdrætter vælger man ikke en udstationeringsfamilie som ikke har de samme værdier og tanker omkring hundehold, så at hunden bliver trænet er da ikke noget opdrætter skal betale for, træning er mindst lisså meget i hundeejerens interesse. Husk lige at man som opdrætter osse løber en risiko - jeg har en hanhund på foder som jeg ikke kommer til at bruge i opdræt, han er bare en foræring. En anden hanhund egner sig pludselig ikke til udstilling, måske vil han komme til at lave en enkelt eller to parringer, men igen er det bare en hund jeg har foræret væk. En tredje hanhund er sendt til Sverige, ham fryser jeg sikkert noget sæd fra men han kommer aldrig til at parre andre tæver end mine egne - igen en hund der er foræret væk. Jeg har godt nok svært ved at få øje på at de aftaler skulle kunne være noget deres familier fortryder, hvordan kan man fortryde at man har fået sig en dejlig hund?

Det er helt klart at foretrække at sætte hanhunde på foder, de kan jo parre hvor det skal være det har ingen betydning for noget. Jeg har udelukkende sat en tæve på foder fordi det foregår hos min bedste ven som bor en halv time fra mig og kommer i mit hus (med hunden) hver uge. Hun har deltaget ved mine kuld siden hun købte sin første hvalp af mig og ved 100% hvad her foregår i de 8 uger vores fælles tæve kommer til at ligge med hvalpe her. Jeg ville aldrig sætte en tæve hjem til en der ikke havde mulighed for at komme her så ofte, at hunden følte mit hjem som værende hendes andet hjem.

Hvilke hunde fik voldsomt meget alkohol i hvad for nogle gamle dage og hvorfor? Jeanette - blod?

Jeg har nogle hunde på foder, der delejes og overgår derfor ikke til udstationeringshjemmet ved en bestemt alder, men er "vores" hund hele levetiden. Jeg har kun brugt folk som tidligere har købt hvalp af mig og der igennem er blevet gode venner. Jeg tør ikke/har ikke lyst til at sende mit fremtidige avlsmateriale hjem til fremmede. Hundene bor hos familier som i forvejen interesserer for at arbejde med hundene på samme måde som mig selv, og de har osse udstilling som hobby. Der er tale om 3 hanhunde og 1 tæve, ingen bor hos avlsinteresserede. Mine tæver får ikke mere end to kuld og de to kuld laves her hos mig, hendes familie kan frit vælge en hvalp fra begge kuld hvis det har interesse. Mine hanhunde parrer stort set kun mine egne tæver, men laver de en parring uden for mit opdræt deler jeg betalingen jeg får med hundens fodervært.

Prøv at tilføje et komma og måske osse et ord, så er det jo til at forstå.... "beaglepack, jeg har nok bare misforstået nogle af indlæggende.." - pigen er 17 år, at sætte komma er måske ikke det vigtigste i livet

Jeg synes det er helt relevant at modtage advarsler og informationer om den race man overvejer. Den franske er en af de racer der udsættes for rigtig meget usmagelig produktion, så man må ikke gå i den tro at bare man ser hvalpens forældre så er alt godt. Man skal bruge tid på at tilegne sig viden og man skal kende til de problemer der er kendt i racen, man kan få en masse ud af at besøge nogle udstillinger så man blir opmærksom på racens mange forskellige typer og kan møde hundene og opdrætterne live. Den tæve min mor har er en noget langbenet type, andre er mere lavstammede og kompakte, der er forskel på hovederne, på ryglinjerne, på størrelse og farver.. så det er bare afsted og få en på opleveren

Fordi jeg i andre sammenhænge mødte nogle individer som under ingen omstændigheder fremstod som det her beskrives. De var ubesværede, havde fuld smæk på, var uden forbehold for nye mennesker og hunde, helt ubekymrede, glade og sjove. Så da jeg havde mødt nogle stykker tænkte jeg at det da egentlig var en race der kunne blive aktuel for mig når jeg blev ældre og jeg begyndte at undersøge forskellige opdrættere og deres linjer og typer. Det endte så med at det blev min mor der købte en, men jeg er ikke i tvivl om at der osse flytter en fransk ind hos mig før eller siden.

Hvis du beslutter dig for at I skal have fransk bulldog, så gør dig selv en tjeneste at køb den med tavle. Jeg var på bulldogudstilling i går, der var 117 franske tilmeldt og jeg stillede selv en tæve på 8 mdr. Jeg har ikke den store udstillingserfaring med den race, så jeg kigger meget på hvad det er dommeren er opmærksom på. De går ret meget op i halerne, at de sidder og vokser rigtigt. De går osse op i vejrtrækning og står en hund og gisper eller har tungen ude af munden, så blir den enten præmieret lavt eller blir diskvalificeret. Hundene skal kunne bevæge sig ubesværet og næsefolden må ikke være for stor. Stamtavlen er ikke en garanti men et værktøj der gør det muligt for dig at få informationer ud over det som opdrætteren selv fortæller dig. Når alt det er sagt, så vil jeg råde dig til at finde en anden race hvis du og din kæreste ønsker en mindre aktiv hund, for den franske som jeg kender den, er ikke en halvdoven race, der er gang i den og den trives ikke umiddelbart med at ligge og glo på sofaen det meste af dagen. Jeg møder i øvrigt ofte en mand på cykel med hans franske - den er eddermanme i god form!! Jeg møder ham i høj sol og koldt efterår, normalt cykeltempo og den tonser bare afsted

Køber kød et andet sted end dig vil jeg tro Og så betyder det jo noget hvad det er man fodrer med, hvis det indeholder store mængder lunge, strube og andet uden noget videre kalorieindhold, så skal der jo en større mængde til end hvis hunden tilbydes hele fede fisk.

Skæv i forhold til hvad? Jeg synes de ser fine ud begge to, men "Silja-tatoveringen" ser til gengæld ud til at være noget hjemmetus. Jeg har osse min ældste hunds navn på kroppen, ville gerne have lavet hovedet fra en af de gule, men det er virkelig ikke mange der kan lave den slags så det bliver rigtig godt, så det projekt får lov at vente:-)

Tak skal I ha' Der var lidt sollys i går eftermiddags men det er sgu godt nok noget besværligt med de lange skygger... Men det er bare så hyggeligt at hvalpene nu er store nok til at kunne lege med resten af familien

Jeg har to gange haft en hund der i perioder kunne finde på at æde afføring, osse sin egen nylagte...... Jeg spurgte selvfølgelig dyrlægen om der manglede noget i kosten, men ingen har ment/erfaret at dette var tilfældet. Man kan jo osse mene det ville være et underligt sted at få dækket sit behov, i sådan en bunke udskilt affald. Jeg tænker egentlig at enten så er din hund sulten eller osse er der en lugt i de pøller den tager i munden, som minder om det foder den tilbydes til dagligt.

Helt enig, de ældre hunde kan kræve noget mere viden/erfaring, muskelmassen mindskes osv. Men jeg forudsætter at vi taler generelt og ikke hunde med forskellige lidelser/omstændigheder

Det er da det jeg skriver - man bruger øjne og hænder til at vurdere hunden, ikke tal. Om en tynd hund er undervægtig tror jeg ikke jeg har skrevet noget om?? Det er ihvertfald ikke dét det handler om, jeg udtaler at jeg ikke forstår det er så svært for en del hundeejere at finde ud af om deres hund er tyk eller tynd, for det er sgu da bare at mærke på den...

Therese, selvfølgelig har vægt noget med bygning at gøre, men jeg har ikke udtalt mig om vægt. Om en hund vejer 35 eller 39 kilo er underordnet, det der har betydning er om den er for meget eller for lidt, eller om den er som den bør være. Et tal kan ikke fortælle om den enkelte hund er for tynd, for der er andre faktorer der spiller ind. Hænder og øjne kan til en hver tid vurdere om et dyr bør tage på eller tabe sig, underordnet dyrets bygning. Tal er vejledende, intet andet.

Men Maria, det er bare ikke det jeg/vi snakker om Jeg ved godt der er hunde der ikke altid spiser lige godt, det kan være rigtig besværligt. Det der undrer mig er at det kan være så indviklet af vurdere om en hund er tynd eller tyk? Og hvorfor der blandes bortforklaringer ind i det som at en hund er kraftigt bygget, har stor pels, er spinkel osv. Jamen enten er hunden for tyk, eller osse er hunden ikke for tyk, det er ret enkelt skulle jeg mene

Det ville nu osse være underligt hvis hunde fra den kennel var helt anderledes end alle andre, der er trods alt ikke lavet mere end to kuld, bestående af samme kombination

Jeg tænker det ville give flere glade hunde? Men det er nu ikke kun hos tæppetisserne man kunne ønske et større generelt fokus på karakteren.

Hej Siri Hende der mentaltester mine hvalpekuld snakker varmt om hendes datters nye hund som komme fra Gillycuddy Chihuahua & Dexter: Avlspolitik og mål Prøv at tjekke det ud, ift. hvad hun har fortalt synes jeg det lyder som et opdræt der kunne være interessant for dig.