Hopsa

:5up:

Jeg oplever hos helt små hvalpe at de oftere har halen siddende som en antenne end at den logrer. En sjælden gang er der en af dem der logrer lidt, men de er lidt ældre før de sådan over hele rækken logrer mens de spiser. Ud over det oplever jeg lissom Janni at hvalpe på en 3-4 uger logrer ved synet/lyden af mig. Janni, logrer dine tæver når hun er sammen med hvalpene? Mine tæver gør ikke og hvis de gjorde ville det foregå i en højde så de ikke så det, derfor er jeg i tvivl om de kopiere handlingen. Nu hvor de er begyndt at komme ud og besørge, der reagerer de med logren når de har skidt og jeg fortæller dem hvor dygtige de er. Og så er det jeg tænker at de jo ikke ved de bliver rost, de er kun lige blevet 4 uger, men de opfatter det bestemt positivt når jeg lyder som jeg gør når jeg fortæller dem de er dygtige Alt i alt, så er det bare skide interessant at have et kuld hvalpe til fri afbenyttelse, hvis altså man interesserer sig for sprog og relationer hunde imellem..

Tak for dit konstruktive svar.

Jeg kan ikke andet end beklage at du i den grad har fået et ekstremt forvrænget billede af mig og mine hensigter. Jeg stater tråde og emner som jeg finder interessante, hvordan en tråd udvikler sig og hvordan folk debattere har jeg ingen kontrol over. Du skal være mere end velkommen til at springe mine tråde over, hvis du på forhånd har besluttet hvad min hensigt er med dem, på trods af dit ganske forfejlede indtryk.

Så bare man iklæder sine spydige kommentarer en pæn sløjfe, så er alt ok? At være ubehagelig er en helt anden historie end at bede en anden om at komme over sig selv og prøve at deltage i debatten i stedet for at forsøge sig men en lille skarp der alligevel falder til jorden. Læs mine tidligere respons til Dina, jeg forsøger altid at formulere mig pænt og forståeligt, jeg forklarer hvad jeg mener og gør en indsats for at modvirke misforståelser. Mener du virkelig at Dina har grund til at blive fornærmet? Jeg er fuld ud bevidst om at Dina ikke opfatter min tilstedeværelse på HF som positiv, jeg oplever heller ikke at du ville være ulykkelig over at jeg forsvandt, men ingen af jer kan skyde mig i skoene at jeg ikke er overordnet saglig i min debatform. Der burde nok være plads til at man en enkelt gang får nok og henvender sig til hovedet i stedet for røven. Mit indlæg kan du indberette til der til indrettede myndighed hvis du finder det så anstødeligt, løftede pegefingrer og irettesættelser fra medbrugere uden øvrige beføjelser er ikke noget der ligefrem løfter stemningen.

Kunne du ikke nøjes med at sige "er du sød at fjerne din hund" på en konstant og forståelig måde? Grunden er vel underordnet og du skylder ikke en forklaring på at du ikke gider have en fremmed hund op i hovedet på din.

Præcis, det handler om at øve sig og om at være kritisk. Hvis man har den indstilling at nåååårh, det er sgu ok, fordi hunden lige på dét billede hænger rigtigt i luften, så pyt med at fokus er lidt off eller billedet er lidt sløret, så behøver man heller ikke stille større krav til sig selv og så blir man ikke dygtigere. Jeg sorterer altid af flere gange, der kan sagtens være nogle billeder som jeg i første omgang er lidt blødsøden omkring, men som strittes ud i sidste sortering fordi de bare ikke opfylder kravene, når jeg lige kigger ordentligt efter.

Smid dig sådan og hold på hus og objektiv sådan

Hvordan zoomer du hvis du holder kameraet med begge hænder? Du kan sagtens begynde at skyde med det samme, billederne er bare ikke noget værd og skal i skralderen Ift. baggrunden handlede det ikke om hvad den bestod af, men at du sørger for at afstanden mellem den og hunden er større en mellem dig og hunden.

Umiddelbart ser det ud til at du har svært ved at lægge fokus rigtigt. Prøv at smide dig på maven med albuerne i jorden. Hvordan placerer du din venstre hånd på objektivet? Gør du det ikke allerede så hold med underhåndsgreb, så støtter du bedst muligt. Når du fotograferer en hund hvor du på forhånd kender dens løbebane, så vil de første billeder egentlig mest have værdi som "støttehjul" så du har fået hunden i rigtigt fokus, inden den kommer ind i den afstand der vil give billeder af bedst kvalitet. Billederne smides ud, de vil aldrig have en ønskelig teknisk kvalitet. Vælg din placering ift. hunden sådan at der er størst mulig afstand fra hund til baggrund og mindst mulig afstand fra dig til hund, dog så du kan få åbnet op for objektivet.

Just too funny!! Tænk at du ikke er klar over hvor jammerligt dit forsøg er, prøv med debat på voksenniveau, det klæder dig langt bedre.

Nu blir jeg forvirret, for du skriver "En hund, der ser rødt, når den ser en anden hund, bør i mine øjne have fred." At se rødt, ikke kunne med andre hunde, udvise aggressiv adfærd ved nærkontakt, det behøver da ikke betyde at hunden går efter at slagte alle den ser. Den kunne vel tænkes at være i snor og under kontrol eller befinde sig på egen indhegnede matrikel?

Jeg er sikker på "flueknepperiet" kunne mindskes hvis det var lettere at få et reelt, forståeligt svar ud af dig, det ender ganske ofte ud i en omgang 20 spørgsmål til professoren. Når jeg spørger mere end gennemsnittet er det såmænd bare for at sikre mig at jeg har forstået det svar jeg modtager, og slipper for at lave (fejlagtige) antagelser.

Så dit svar er "ja, der skal handles ens i de to tilfælde"? Men ok, en hund der ser rødt når den ser en anden hund, den mener du bør aflives. Så har det ingen relevans om denne hund ikke er en del af bybilledet, ikke sættes i situationer der giver den mulighed for at skade andre hunde, og i øvrigt ikke har skambidt en anden hund?

Er det et andet indlæg end det indsatte du svarer på? Jeg kan ihvertfald ikke helt se sammenhængen

Ift. det her med at omplacere en hund der har udvist "uhensigtsmæssig adfærd" så mener jeg det kan være en glimrende løsning i mange tilfælde. Jeg tror simpelthen ikke på at hundene generelt er problemerne, jeg kunne meget nemmere forestille mig at der i 90% af de tilfælde her hjemme hvor een hund overfalder en anden, der var situationen ikke opstået hvis hunden havde været i hænderne på en kompetent hundeejer. Man ser hunde der sættes i situationer som nogle på forhånd forventer vil ende galt, men hvor ejeren ikke kan forudse noget problematisk. Senest sagen med et par grander i en park, hvor den ene tygger i en mindre hund. Jeg sidder og tænker at sådan en situation for det første sagtens kunne have været undgået, for det andet at der er flere mulige forklaringer på hændelsen. Måske har hunden hele sit liv været luftet i parken, man må gå ud fra at ejeren oplever hunden som omgængelig siden hun lufter den med en anden hanhund (så vidt jeg har forstået). Det kan være den er blevet kønsmoden, det kan være den har haft et par parringer, det kan være den har været overfaldet af en hund der minder om hunden de mødte, det kan være den føler den har et ansvar for ejer/flok men ikke ved hvordan dette ansvar varetages bedst. Man kan nemt aflive sådan en hund, specielt hvis ejeren ikke er i stand til at acceptere hvilken hund vedkommende har i sit hjem. Jeg mener bare ikke det burde være nødvendigt, for hvis hunden boede i et hjem med mere erfaring, større vilje til at anerkende den enkelte hunds handlemønster og derfor ikke sætte den i uhensigtsmæssige situationer, så er hunden da sikkert ikke hverken et problem eller til fare for sine omgivelser.

Lad os sige din og min hund mødes - af en eller anden grund faldet dette møde negativt ud. Din hund tygger min hund i låret så hårdt han kan, der går derfor hul i min hund. Min hund tygger din hund i låret så hårdt den kan, din hun får derfor knust lårben og hofteskål. Handlingen fra begge hunde er den samme, skaden er ikke den samme. Bør der handles ens eller forskelligt i de to tilfælde?

Annette har i en anden tråd om fællestræning tilkendegivet sin interesse i at være med. Vi er en håndfuld der siden har trænet sammen nogle lørdage og vi har lavet en facebookgruppe så vi nemmere kan aftale fra uge til uge, så flest muligt kan være med. Annette har siden fortalt at hun ikke er på facebook, men det skal sørme ikke afholde hende fra at deltage og jeg informerede hende derfor om at vi i morgen træner om eftermiddagen og ikke om formiddagen som vi ellers har gjort. Ikke at det er noget du har behov for at blive informeret om, men nu har du ihvertfald fået en forklaring på hvorfor jeg skrev som jeg gjorde.

Jeg er tilbøjelig til at være enig med jer og kan derfor godt få oparbejdet en vis undren over den generelle udtalelse på div. fora at "den hund skal aflives", når vi samtidig ganske ofte læser div. adfærdsspecialister skrive at en bestemt handling ikke kan vurderes uden at have observeret hunden. Den skriftlige vurdering er altså ikke nok. Hvordan er stemningen så i de tilfælde hvor en hund på 50-70 kilo får tygget i en hund på 20 kilo og den lille hund derfor kommer grundigt til skade. Bør en sådan forseelse vurderes på samme måde som hvis situationen var med omvendt fortegn?

Annette, vi træner på Jernhøj i morgen eftermiddag og du er velkommen hvis du vil vende dine tanker med os

I hvilke situationer bør aflivning være konsekvensen? Her tænker jeg ift. overfald på dyr/mennesker, og under ordet overfald tænker jeg her lige fra trussel og markering til angreb og skambidning. Er det relevant hvor stor skaden er eller er det handlingen der bør tages udgangspunkt i? Jeg vil gerne understrege at denne tråd ikke "skal" munde ud i en pladder-debat om kamphunde og hundelov.

Og lige et lille husk! Neglene er ALT for lange og med det begrænsede kendskab jeg har til racen, er det ikke unormalt at de absolut ikke mener at negleklipning er nødvendigt, så kom hellere i gang først som sidst :5up:

Sød med sød på - STORT tillykke

Når en hvalp begynder at logrer, skyldes det så nedarvet adfærd, indlært adfærd gennem tæven eller indlært adfærd gennem responsen fra omgivelserne? Hvad tror du og hvorfor?

Jeg ved ikke om forskellen ligger i hvilket dyr der slår et andet dyr ihjel, for andres vedkommende. Men der er vel ingen der føler stolthed og behov for at fortælle om det, hvis en staldkat slår en mus ihjel, jeg har ihvertfald ikke læst om det. Jeg har selv et landsted og med stald og halmloft er der osse mus. Den eneste grund til at jeg har katte er for at de skal holde musebestanden nede, de kommer ikke i huset og de er ikke mine kæledyr. De får ikke ros for at være en aktiv del af et staldmiljø og jeg fortæller ikke om deres bedrifter med stolthed i stemmen. Havde jeg ikke selv anskaffet mig mine katte, så var der flyttet nogle andre ind og gjort det til deres levevej at spise mus på min matrikel. Jeg blander mig ikke i hvad ræve, harer, fugle og mosegrise foretager sig på min mark, det er mig der har valgt at flytte ind i deres område. Jeg har så osse valgt at bringe hunde ind i denne sammenhæng, men det giver ikke mine hunde fripas til at blande sig i det vilde liv de er blevet placeret i. Men for mit vedkommende, så er manglen på forståelse for accepten af stolthed over et nedlagt bytte, langt større end manglen på forståelse for at et rovdyr slår et andet dyr ihjel.