Michela

Jeg er helt med på det med manglerne, og at man nogle af de ting jeg ønsker, kun er ting man kan håbe på. Men når jeg nu får alle disse ting frem som jeg håber på, så kan de være at jeg bedre kan få råd omkring valg af race, da jeg nemlig slet ikke selv er ekspert på dette område, og der er sikkert en masse racer jeg slet ikke overvejer, da jeg ikke kender ordenligt til dem. Når man så har fundet nogle racer som passer til en del af ens forventninger, så må man jo begynde at tænke på hvilke der så er de vigtigste, og om der er nogen af dem man kan gå på kompromis med. Nu skrev jeg fx at jeg ikke ville have en hund der skulle til frisør, men hvis det nu er det eneste der er med den race, og at den ellers harmonere med mange af mine andre ønsker, så tror jeg godt at det var noget jeg kunne gå på kompromis med. Men hvis to hunde minder meget om hinanden temperamentsmæssigt og størrelses mæssigt, er der ingen tvivl om at jeg vil vælge den der ikke skal til frisør.

Tak for dit svar, det sætter jeg også pris på. Jeg er også selv i tvivl om vi overhoved skal have hund lige nu. Det er også grunden til den lange tråd og at jeg vælger at lufte mine tanker herinde. Mange af de ønsker jeg har til en hund, tror jeg egentligt man kan præge de fleste hunde til at opfylde, det vigtigste for mig er at få en hund der fungere godt socialt og som ikke er vildt uopdragen, og disse to ting har lykkedes med både Mollie og Samson. Det der ikke har lykkedes er primært at lære dem det med at være alene. Hvis jeg havde haft resourserne til at hjælpe Mollie til at kunne være alene, opfyldte hun faktisk alle disse krav og ønsker. Siden jeg kom af med Mollie er jeg nu ikke helt enlig mor længere, selom min kæreste arbejder meget, og ofte ligger ude med arbejde 4 dage på en uge, er der også mange dage hvor han kommer hjem efter fyraften. Mine børn og deres behov har også ændre sig, de er blevet mere selvstændige og selvhjulpne. + at den midste nu lader mig få min nattesøvn, det var hun meget længe om, så mit overskud og personlige råderum er blevet væsentligt større siden Mollie skiftede hjem. Men jeg er stadig i overvejelses fasen, en eller anden dag vil jeg have hund igen, men det kan godt være at alle disse overvejelser fører til at det først bliver om nogle år. Det ved jeg ikke endnu. Mange af de forbehold jeg nævner er jo også bare ønsker til den "perfekte" hund. Men jeg ved også godt at den ikke findes, alle hunde er forskellige og det er jo også den forskellighed og alle dens "fejl" der gør at man kommer til at elske den og man kan sige at man har den bedste hund i hele verden, for der findes ikke andre som den

Jeg vil helt klart kigge nærmere på de 2 første racer, da jeg ikke rigtig har nogen erfaring med hvad det er for nogle hunde. Dansk svensk gårdhund kender jeg et par stykker af, og synes egentligt de er ganske søde, og de har også viljen til at lære ting og være puttehunde. Men jeg har også indtryk af at det er en hund der skal holdes aktiveret både mentalt og fysisk HVER ENESTE dag, for ikke at blive nogle små hidsige, rende rundt på vægene hunde. Og nogle dage (godt nok ikke ret ofte, men hvis jeg fx er syg) er det altså rart bare at slappe af, og sige at hunden må nøjes med hygge sig i haven på egen hånd. Det er også nogle hunde jeg har haft i kiggerten, da jeg godt kan lide temperamentet. Jeg har også haft kig på Berner Sennen, men jeg tror desværre at disse hunde er for store til mit hus. Mit hus er 110 m2 i 2 etager, og jeg føler i forvejen at vi godt selv kunne have brugt et par kvadratmeter mere, så jeg har valgt disse racer fra, da jeg synes de fylder for meget. Og så vil jeg gerne have en hund som kan tages med rundt i byen, på besøg hos familie og bekendte, og der synes jeg at det er nemmere med en mindre hund. Men det kan godt være at det med den lille hund er nemmere at have med sig, bare er en idé jeg har. Hvad synes i andre? Jeg kan også godt se fordelen i at få en mere robust hund, så børnene ikke behøver at være helt så forsigtige, og personligt (uden nogen god grund) er jeg mest til de store langhårede bamser. Jeg kunne ikke finde på at lade børnene selv gå tur med hunden, de får ikke en gang lov til selv at gå på legepladsen som ligger lige ved siden af vores hus alene. Men de kan godt få lov til at holde snoren, når jeg går lige ved siden af. Jeg synes desuden heller ikke at man skal bære rundt på en hund, den kan godt gå selv, og det lærer jeg også børnene. De bærer heller ikke rundt på vores kat, som ellers gerne ville finde sig i det hvis de gjorde.

Tak for svar Jeg tænker at en hundelufter så måske vil være en god idé i mit tilfælde, til at lufte midt på dagen, indtil hvalpen bliver stor nok til at være alene hele dagen. Så må jeg se om det kan lade sig gøre at finde sådan en inden jeg finder en hvalp. jeg overvejer i forvejen at få en rengøringsdame, så måske der kan laves en kombi Tak for budet, det vil jeg undersøge nærmere. Jeg kender kun en af den race, og den hund kunne jeg ikke tænke mig at eje. Den gør meget og er reserveret overfor fremmede, og så bryder den sig ikke om andre hunde. Den virker heller ikke som typen der er interesseret i at lære noget, jeg har indtryk af at den har det bedst med at køre sit eget show, og så kommer den til klap og kæl når det passer den. Men jeg ved ikke om det er sådan de er gennerelt. Til at være et selvstændigt kæledyr, der lærer hvad den har lyst til, og selv bestemmer hvornår der skal kæles, har jeg min kat, den er god til alle disse ting. Jeg ønsker lidt mere af en hund, end at jeg bare skal være dens foderautomat og tjener, og jeg vil også helst hvis den er imødekommende overfor gæster, både børn, voksne og andre hunde, men så er vi nok tilbage ved pleaser-genet og en hund der er mere afhænkig af sin ejer. Størrelses mæssigt tænker jeg en hund på omkring 10 kg vil være passende. Er den under 5 kg. er jeg bange for at børnene vil være for hårde ved den, er den over 15 kg, er den mere besværlig at have med ude, og for stor til at børnene kan skubbe den væk hvis den maser dem eller lejer vildt i nærheden af dem. Jeg tror også det er vigtigt at vælge en hund som egner sig til begyndere, jo jeg har da fået noget erfaring, men jeg vil hellere gå efter en sikker løsning. Jeg kender ikke Shit Tzu'en overhoved, men umidlbart er jeg ikke vildt begejstret for den meget lange pels, kan den evt. klippes, eller vil det være synd? Jeg har ikke noget imod pelspleje, men jeg tænker at 2-3 gennembørstninger om ugen og en grundigere sorignering hver 14. dag er hvad der vil være overkommeligt her. Jeg er desuden ikke interesseret i en hund der skal til hundefrisør regelmæssigt, det er ikke en post jeg har lyst til at skrive ind i mit budget, hverken det økonomiske eller det tidsmæssige. Jeg har en gang på ca. 6 m2 og et tilstødende badeværelse på 8 m2 som godt kan gøres sikkert. Det er alt lukket i skabe, og der er klinkegulv. Der er en materet rude i hoveddøren og et mat vindue i badeværelset. Jeg har ikke mulighed for at lave en løbegård, men vil prøve at undersøge om jeg kan arrangere luftning midt på dagen. Jeg vil gerne høre om flere hvalpeerfaringer mht. alenehjemme træning, renlighedstræning og irriterende hvalpetænder. Jeg vil også gerne høre flere race forslag.

Tak for linket, det med at træne inaktiv tid, på den måde har jeg ikke hørt om før Jeg har også selv tænkt at det måske er en nødvendighed at gå på kompromis med pleaser-genet, og få en mere selvstændig hund, for at få en fordel for alene træningen. Men lige cairn terrier er jeg faktisk bange for, da jeg som barn kendte en meget nervøs/aggressiv en, som en dag bed en af mine kammerater i ansigtet, det var ret voldsomt. Og så ved jeg at min nabo inden for de sidste par år har mistet et par stykker pga arveligsygdom, det er kun nogle måneder siden de fandt den sidste død.. Så de har valgt ikke at få sådan en igen.. Er det generelle problemer for racen? Til at tisse i når jeg ikke lige kan gå en tur, fx tidlig morgen og sen aften, har jeg en have den kan komme ud i. Jeg er ryger, så mine børn er vant til at jeg ind i mellem er i haven i 5 min uden dem. Jeg tænker at der kan være fodersøg og træning af små øvelser i haven. Hver dag om morgenen og om eftermiddagen går børnene og jeg til og fra børnehaven, og om eftermiddagen går vi ofte en omvej hjem, og 2 dage om ugen går børne til henholdsvis fodbold og ridning, der vil hunden kunne komme med. Når min kæreste er hjemme løbetræner jeg gerne om aftenen efter børnene er kommet i seng, der vil jeg nyde at have hunden med. Og i weekenden går vi i forvejen mange ture, eller tager på udflugter, her kan hunden også komme med..

Ved en voksen hund kan jeg dog sagtens leve med almindelige ting, som at den ikke har helt samme vaner som jeg foretrækker eller at der er noget lydighedstræning der kan forbedres. Men den skal være 100 procent tolerant og gerne imødekommende overfor børn og gæster. Og så skal den have været 100 % stabil med at kunne være helt alene hos tidligere ejer. At der også skal en indkøring til med voksne hunde og at de kan have svært ved at omstille sig til et nyt hjem og derfor kan "glemme" ting de allerede har lært, er jeg fuldt ud klar over. Jeg tror nu også godt at vi kan overkomme hvalpetiden, jeg er bare bekymret for at den bidder i mine børn, da sådan nogle små pus til hvalpe jo har sylespidse tænder. jeg kan ikke huske fra Samson hvor længe han blev ved med at gumle i alt hvad der kom i nærheden af hans tænder, og hvornår han holdt op med at skulle tisse om natten. Nogen der vil dele deres erfaringer? Jeg ser helt klart flest fordele ved at vælge en hvalp, da man så kan forme den til at fungere i det liv man lever og kan lære den hvad man gerne vil have den skal kunne, i stedet for at skulle afvænne den med en masse ting. Jeg husker Samsons hvalpetid som meget tidskrævende men samtidig utrolig hyggelig og givende. Hvor gammel skal en hundehvalp være før end man kan forvente at den kan lære at være alene en hel arbejdsdag?

Hej alle sammen, tusind tak for alle jeres input, det er jeg virkelig taknemmelig for Rigtig mange tak for din besked, den varmede meget Rart (og lidt skræmmende) at høre at der er en mulighed for at jeg bare har været enormt dårlig til at vælge hunde. Jeg har siden jeg begyndte at overveje at købe Mollie også læst en masse om de arvelige ting i hundens temprament, og der var egentligt heller ikke noget galt med hendes temperament, hun er en fantastisk hun, der var bare ikke taget højde for mine behov ved en hund i hendes træning og socialisering i den tidlige hvalpetid, så det er jeg så også blevet klogere på, da jeg nu ved at jeg ikke har resourserne til at rette op på sådan noget. Jeg vil mene at jeg i det daglige håndtere en hund ganske forsvarligt. Jeg har altid behandlet mine hunde med respekt og omtanke, jeg går op i at den er almindeligt opdraget og har gode manere, så den ikke er irriterende at være sammen med. Det er fx at den skal kunne de basale lydighedsøvelse, sit, dæk, kom, bliv og nej. at den ikke maser sig rundt, at den er forholdsvis rolig indendøre, at den ikke gør ad alt og alle, at den kan vente stille på at få mad, få snor på, gå ud ad døren, eller over vejen, at den ikke springer i hovedet på gæster, at den er vant til og tryg ved andre dyr og mennesker, både voksne og børn (Især denne er vigtig for mig), og at den ikke er besidderrisk overfor dens ting, men acceptere at jeg tager noget evt. farligt eller forbudt fra den. Alt dette går jeg op i at lære den på en blid måde, uden skæld ud, men med masser af ros. Jeg kan også godt lide at lære hunden tricks, dette har jeg bla. gjort med klikkertræning. Jeg har kigget meget på racer, men er i totalt vildrede, og synes ikke rigtig at jeg ud fra racestandarterne kan finde en der opfylder alle mine ønsker. Og så er jeg enorm i tvivl med hensyn til størrelsen, jeg synes at en mindre men ikke al for lille og skøbelig hund vil passe bedst ind i de fysiske rammer vi kan tilbyde. Men jeg synes at mentaliteten ved flere af de mellemsore og store racer tiltaler mig bedre end de små hunde jeg kender. Og så har jeg også denne frygt for at kaste mig ud i en ny hund, pga. mine tidligere hundes skæbne, hvor den ene heldigvis endte godt trodt omstændighederne Men med jeres svar i denne tråd, tror jeg at jeg vil lægge lidt af skyldfølelsen og selvbebrejdelsene på hylden, og nøjes med at tænke at jeg skulle have forberedt mig endnu bedre. Jeg havde Samson i lidt over 2 år, hvoraf han det sidste halve år boede ved min mor, men stadig var min og jeg fortsatte hans træning, han har uden tvivl lært mig rigtig meget om træning og aktivering, samt det at have hund gennerelt :klap: Jeg mangler dog stadig at få det der alene hjemme til at lykkedes, det er et ultra vigtigt element for at jeg kan have hund. Mange Tak skal i have Jeg ønsker mig primært en hund til selskab og hygge, men jeg vil også rigtig gerne have en hund som ikke er alt for tung at træne med, da jeg godt kan lide at se resultater. Både Mollie og Samson var pleaserhunde og var rimeligt kvikke til at lære nye ting, og det kunne jeg rigtig godt lide. De var også legesyge og ville bare rigtig gerne være med sammen med os andre, og disse egenskaber satte jeg enormt stor pris på Jeg ser træning som en helt almindelig del af det at have en hund, og det er noget der foregår hele tiden som en naturlig del af samværet. Jeg vil dog også gerne sætte tid af til ekstra træning og indlæring af kommandoer, dette bliver bare ikke flere timer hjver dag, men nærmere 4-6 gange 5-10 min om dagen. Nogle gange mindre nogle gange mere. Ja jeg kender det godt, jeg har også lavet masser af fejl med mine børn, men de er på nuværende tidspunkt alligevel nogle utrolig "velopdragne" (alder og udvikling taget i betragtning), omsorgsfulde og glade børn. Dejligt at høre at hvalpe også kan være så tilgivende, overbærende og robuste, at de godt kan tåle at man laver fejl, det synes jeg ikke lige jeg har set i de erfaringer jeg har gjort med de to hunde jeg har haft. Tak for din medfølelse. Jeg har to børn, de er nu snart 4 og 6 år. De er selvfølegeligt stadig små, men de er allerede vant til at omgåes hunde, da mange af dem vi kender har hund, de har hund hjemme hos deres far og vi er jævnligt barnepige for bekendes hunde, og så er de til dels vokset op med Mollie. De er meget søde overfor hunde, og behandler dem ordenligt. De vil ikke skulle have noget egentligt ansvar for hunden, men de kan sagtens hjælpe til en gang imellem hvis det lige passer ind. Jeg mener at det er sundt til børn at lære at tage sig af andre. Vi har også en kat som de hjælper med at passe, fordre, lege med og nusse. Katten er også vant til hunde. Hunden vil skulle være alene 7-9 timer om dagen 5 dage om ugen. Stort set alle aktiviteter vi beskæftiger os med i fritiden, vil være egnet til at hunden kan være med. Jeg er tildels stadig enlig mor, forstået på den måde, at min kæreste som jeg bor sammen med arbejder rigtig meget, og ofte er væk flere dage ad gangen. Når han er væk arbejder han dog kun 4 dage på en uge. Men det er en rolle som jeg er helt fortrolig med, og vores dagligdag kører uden problemer. Mht. det med hvalp eller voksen hund er jeg også selv meget i tvivl. Jeg synes at tissetræning, skarpe hvalpetænder og uregerlig teenage periode virker en smule, ikke umuligt men overvældende. Og det med omplaceringshund har jeg jo også prøvet, og da jeg stiller meget store krav til hvordan jeg gerne vil have at hunden opfører sig, især det med at være alene hjemme, er det måske en dum idé at forsøge igen. Så nu er vi tilbage til overvejelserne om vi overhoved skal have en hund. Hvis jeg kunne få en voksen hund, som var trænet som jeg gerne ville, var velsocialiseret og kunne være alene hjemme, er jeg sikker på at den vil få det godt her. Men jeg tvivler på at den findes.

Hejsa i kloge hundeglade mennesker Jeg er vil sååå gerne have hund igen, men er sååå meget i tvivl om det er en god idé. Det der primært holder mig tilbage, er at jeg allerede har haft to hunde. Jeg har ingen af dem længere, jeg kan komme med mange grunde til hvorfor, jeg ved at jeg er blevet klogere siden, men er jeg blevet nok? Jeg er lige nu i overvejelsesfasen om vi skal have en hund i familien eller ej, og jeg er utrolig splittet. På den ene side ved jeg at hvis vi finder den rigtige hund, kan vi give den et dejligt hundeliv. Hele familien er generelt glade for dyr, ikke mindst hunde. Vi har en hverdag hvor der er plads til gode gåture, træning, omgang med andre hunde, at hunden kan være en del af familiens aktiviteter og vi kan lave aktiviteter for hunden. Men... Jeg har allerede måttet sige farvel til to hunde, og det gjorde rigtig møg hamrende ondt, begge gange. Den ene Samson er aflivet, da han havde nogle mentale problemstillinger som hverken jeg eller den hundeterapeut og træner som hjalp mig igennem 1 1/2 meget langt år, kunne få styr på. Den anden, søde Mollie, er heldigvis kommet i trygge hænder hos et sødt, tålmodigt og hundekyndigt par, som har hjulpet hende med hendes vanskeligheder. Jeg har dummet mig med disse hunde, jeg skulle slet ikke have købt dem. Samson var staldopdræt, uden tavle, og han var rigtig hård ved sine søskende som så syge og nedtrygte ud, moderen var nervøs og faren var så vild at ejeren måtte lukke den væk. Men mit hjerte tog over og min hjerne slog fra, hvodan kunne jeg ikke tage denne hvalp, hvordan kunne jeg efterlade den der? :damn: Mollie var lidt anderledes, hende fik jeg nogle år efter, og hun var 6-7 måneder gammel. Hendes ejer virkede utrolig oprigtig, og fortalte mange ting om hende. Hun fortalte også at Mollie og hedes andre hunde af og til stod i hundegården (jeg tænker idag, at det nok var en mere permanent parkeringsplads). Da vi fik hende hjem var hun hverken renlig eller kunne være alene hjemme. Hun var utrolig nervøs og lystrede ikke sit navn, jeg trænede med hende og tingene blev bedre, og Mollie blev et dejligt familiemedlem, men jeg måtte opgive alenehjemme træningen, det lykkedes ikke, det var mere end jeg kunne klare. Heldigvis var der en sød pige herindefra som skrev til mig, og Mollie har det godt, og det betyder meget for mig. Men de har også lagt et kæmpe stykke arbejde i Mollie og jeg tror at Mollie har fundet støtte i deres anden hund, da der også var andre hunde der hvor hun kom fra, så hun havde aldrig prøvet at være helt alene før end hun kom hjem til mig. Jeg vil så gerne have en hund, og jeg har lavet nogle af de dummeste fejl man kan når man anskaffer sig en hund. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om der måske også var noget af det jeg gjorde hjemme der var forkert, om jeg var medskyldig i disse hundes problemer, det er helt klart at jeg ikke magtede opgaven, da der kom rigtige problemer til, begge hunde har ødelagt store ting i mit hjem, gulve, vægge, trapper, karme og møbler, når de var alene, det var dog mest Samson. Samson fik jeg inden jeg fik børn, vi gik til hvalpetræning og derefter lydighedstræning, jeg gik meget op i at han blev socialiceret som hvalp, han fik masser af motion og mentalstimulering, og han var skam ikke en dum hund, og han var kærlig, han havde bare en uro inden i, som endte ud i gentagende tvangshandlinger og andre stress symptomer. Jeg søgte hjælp flere steder, en kaldte ham for evigt umoden en anden sagde at der var noget helt galt i hovedet på ham, og at der ikke var noget at stille op. Tilsidst synes jeg ikke længere hans liv var værdigt, han fik flere og flere mærkelige idéer, som fx at el-skabe var farlige, at han skulle gå en bestemt rute i huset inden han ville gå ud, han jagtede sine hale, høl og beb når familen slappede af om aften, han høl ikke for at få opmærksomhed, han lå gerne i sin kurv med ryggen til. Jeg havde selvfølge også en dyrlæge indover, men de kunne ikke finde noget. Han endte med at flytte ud til min mor, som han kendte godt og var tryg ved at besøge, hun er hjemmegående og hun dedikerede al sin tid til ham, det var bare ikke nok, så efter et halvt år derude blev han himmelhund. Kan Man virkelig få en ødelagt hvalp, og kan en hund der ikke er blevet trænet og socialiseret det første halve år, have så store problemer at man som alm. ikke hundeekspert hundeejer, med et hverdagsliv med arb. og børn ved siden af hunden, ikke kan rette op på det, eller har jeg været et forfærdeligt menneske, som aldrig mere burde overveje at få en hund i familen? Døm bare løs, jeg vil gerne enten slippes fri af mine selvbebrejdende tanker, eller have af vide at jeg helt skal droppe idéen om at få hund igen. Hvis jeg skal have hund igen engang, bliver den ikke købt ud fra hverken kærligheden til et fortabt hvalpeblik eller af medlidenhed.Og jeg køber den bestemt ikke fra hvem som helst.

Hvor er hun dygtig Det glæder mig at det går så godt

Hvor er jeg glad for denne tråd Dejligt at det går så godt med Mollie Hun er bare en dejlig hund, hun er også meget savnet, men jeg ved at det var den helt rigtige beslutning at sende hende hjem til jer I må give hende mange kys og kram herfra

Tak for de rigtig fine ord, det er dejligt at du også med det samme har kunnet se alle Mollys kvaliteter Det er dejligt med så rosende ord om min dejlige hund Så kan de andre herinde også se at jeg ikke er den eneste som synes at jeg har en fantastisk hund Jeg maler måske også lidt fanden på vægen med hendes problemer og glemmer lidt alt det positive Det er bare vigtigt for mig at der ikke kommer nogle overraskelser som jeg kender til for den nye familie, for det vil i sidste ende ramme molly hårdest!!

Tak Hun er også rigtig skøn

Hej Jeg så også i en anden tråd at i søger en hund som molly, bortset lige fra det med stamtavle, køn og hendes alene hjemme problem Men beskrivelsen af den hund i søger ramte molly spot on Måske lidt overvejelse og et besøg kunne få jer til at revurdere nogle af jeres krav

Hej Jeg kan desværre ikke forhindre nogen i at dele den, men jeg vil helst ikke have det.. Jeg har valgt dette forum, og kun det, fordi jeg har en ide om at her er mange hundekyndige mennesker, som behandler hunde som jeg ønsker molly skal behandles.. Hvis det kommer ud på facebook, dba eller guloggratis, er jeg bange for at det bliver for svært at finde den rigtige familie.. Det haster ikke voldsomt med at komme af med hende, så jeg foretrækker at annoncen bliver herinde hvis det er ok. Især fordi hun har nogle problematikker der skal arbejdes med, og hun er allerede blevet flyttet flere gange..

Hej tak for svaret Ærgeligt med jeres oplevelse, jeg tror også Mollys nye ejer for lidt af en opgave for sig, det er jo aldrig til at sige hvordan de reagere på en flytning, og i Mollys tilfælde, endnu en flytning. Jeg håber meget at nogen vil være villige til at forsøge, men de skal vide hvad de går ind til, og det skal være et blivende hjem.

Tak for din kommentar Ninjamor, jeg vil straks afprøve de øvelser du beskriver, og håbe at det vil gøre en forskel, uden at jeg behøver at bruge for meget tid. Jeg træner stadig alenehjemme med hende, og der sker da små fremskridt. Jeg har bestemt ikke opgivet hende, jeg er sikker på at hun nok skal lære det. Og hvis jeg forstår dig rigtigt, mener du ligesom jeg at en del af problemet skyldes manglende aktivering af hendes sanser, det er også min teori, jeg har bare ikke resourserne til at give hende det jeg mener hun har brug for, sådan som min situation er lige nu, har jeg knap nok tid til mig selv, og den tid jeg investere i Molly er tid jeg tager fra mig selv, og jeg har svært ved at blive ved med at holde til det. Der er altid ro omkring hende inden hun bliver forladt, hun bliver luftet når jeg står op, og igen lidt senere hvis hun ikke har fået besørget nok første gang, herefter ligger hun og slapper af indtil børnene og jeg tager afsted. Nogle dage har jeg hende med ud og aflevere børnene, som jeg går rundt med, men hun hyler og gør når jeg sætter hende udenfor institutionerne, og når vi så kommer hjem har jeg ikke tid til at blive ved hende, så det har ikke fungeret så godt. Jeg har selvfølgelig overvejet at sætte en halv time af til hende, så hun kan være lidt fri, og så blive ved hende til hun er rolig når vi kommer hjem, men jeg kan ikke få det til at hænge sammen, bare det at skulle hjem igen med hende inden jeg tager på arbejde, er en tidsrøver Det med pinden, det er ikke noget der geare hende vildt op, hun løber et par gange, og så siger hun selv fra, det er ikke sådan at hun bare bliver ved og ved. Man kan godt få hende til det, men det ser jeg ikke nogen grund til, når hun viser hun ikke gider mere. Det var mere for at beskrive at hun er en hund som gerne vil leges med, hun er frisk på stortset alle aktiviteter man tilbyder hende, hun er en pleaser Jeg vil prøve at udfordre hendes lugtesans noget mere, og skriver en tilbagemelding på hvordan det går herinde om et par dage.

Mange tak Ja hun er sød, hvis hun ikke var så forfærdelig ked af at være alene, kunne jeg ikke ønske mig en bedre hund, og så er hun også ufattelig bedårende efter min mening

Vil lige sige at Molly ikke skal være et medlidenheds- eller hastekøb, hun kan blive boende her indtil jeg finder et godt hjem til hende, om det så tager flere måneder. Der er ingen hast fra min side, det er kun for Mollys skyld at hun skal have nyt hjem. Og det med prisen, det er for at jeg bedre kan sikre at dem som vil have hende også har råd til det. Jeg behøbver ikke en eneste krone af dem, jeg kræver bare at de bliver brugt på Molly, om det så er til dyrlæge, træning, udstyr, foder, legetøj eller et helt bjerg af godbidder, det er jeg ligeglad med

Lige en lille tilføjelse: Hun er ikke særlig madmotiveret, hun vil gerne have en godbid, men hun tager laang tid om jeg få den ned, og nogle gange sutter hun bare på den og spytter den ud. Men leg, nussen og søde ord virker rigtig godt. jeg har også trænet lidt med klikker, det er hun god til

Tak for svar Nej det er bestemt ikke nemt, både jeg og børnene er ufatteligt glade for hende, og det bliver med mega gråd herhjemme den dag vi skal sige farvel... Nu hvor jeg har lukket hende på badeværelset, er det jo nemt for mig at gøre rent efter hende når jeg kommer hjem, men det ændre jo ikke på at hun er angst og ulykkelig imens jeg er væk. Og med den begrænsede tid jeg har til hende, tror jeg at der vil komme flere problemer for hende i fremtiden Hun fortjener mere end jeg kan give hende, og jeg håber at nogen vil tilbyde hende det jeg ønsker for hende.. Jeg har prøvet at nævne alle de ting som kunne blive et problem for en ny ejer, for jeg ønsker kun det bedste for hende, og en ny familie skal være klar over hvad de går ind til!!

Kære Hundeforum brugere, jeg har brug for jeres hjælp Det er med stor sorg i hjertet at jeg skiver dette indlæg, men min lille søde hundebasse har brug for et nyt hjem, jeg kan ikke længere tilbyde hende optimale vilkår, og det fortjener hun!! Da nogen nok vil undre sig, kommer der lige lidt historie. Jeg overtog Molly fra en anden familie for omkring 10 måneder siden, Molly er født den 14.12.2011. Dengang var vi herhjemme en familie med mor, far og vores to børn på henholdsvis 1 og 3 år, vi havde hus med have og en masse fritid, som vi var villige til at give Molly. Da vi fik Molly var hun ikke renlig og kunne ikke være alene hjemme, men med god tid og en masse træning fik vi styr på det Men for 4 måneder siden flyttede far ud af huset, og han tog til at starte med Molly med, dette holdt dog kun ca 14 dage, da Molly igen blev urenlig, hun begyndte også at ødelægge ting og hun peb og skreg fra han tog på arbejde og til han kom hjem igen 9 timer senere Så jeg tog Molly hjem igen, da jeg ikke arbejder så meget, og begyndte at træne forfra, og det er da blevet bedre, men som enlig mor til 2, med hus, have, arbejde og uddannelse, har jeg meget svært ved at finde den tid som Molly har brug for Sådan som det ser ud nu, kommer hun ud og gå en tur ca hver anden til tredie dag, ellers er hun i haven, så allerede der har vi et problem, hun har brug for mere motion og stimulering, og det er højst sandsynligt delvist derfor hun ikke er renlig og er ulykkelig og destruktiv når hun er alene hjemme Hun er rigtig sød til at gå i snor, og kommer altid når man kalder (Har dog svingene hørelse lige for tiden, men jeg tror at det har noget med alderen at gøre, hun er nu 13 måneder og har næsten lige været i løbetid 1. gang). Hun nyder også rigtig meget at komme i hundeskoven, det var noget vi gjorde meget før. Hun er rigtig sød og forsigtig overfor andre hunde, en smule underdaning, men overhoved ikke angst. Hun elsker at lege, også med mennesker, hun henter gerne en pind eller 10 Hun er også utrolig lærenem, det er begrænset hvor meget vi træner, men det tog hende 5 min at lære at spille død, når man peger på hende og siger bang Molly er en blandingshund og vejer ca 15 kg. Hun er 1/2 Dansk/Svensk gårdhund, 1/4 Golden Retriever og 1/4 Border Collie. Hun er et nussehoved uden lige og elsker at sidde på skødet, eller blive båret rundt på. Dette er dog ikke noget vi gør så meget i, da jeg har den holdning at den har fået 4 ben for at bruge dem, det er dog meget hyggeligt en gang imellem Molly er vandt til at komme i møblerne her, dog ikke sengene, men har nemt affundet sig med at det ikke er ok når vi er ude. Lige for at opsumere hendes problemer, hun er urenlig og ødelægger ting når hun er alene, dette har mest været puder, toiletpapir, et ugeblad og en sofahynde , men jeg vil ikke love at det næste ikke bliver en mere kostbar ting. Derudover hyler og gør hun så meget at naboerne tror hun er ved at dø. Jeg er 99 % sikker på at hendes problemer skyldes manglende stimulering, motion og træning, men jeg kan ikke finde tiden til det, og det er synd, for hun lider virkelig når hun er alene hjemme Jeg havde succes med at have hende i min gang, hvor hun igennem et børnegitter kunne se min seng og ind på børnenes værelser, men hun lærte at komme udenom og over og besørgede så på børnenes værrelser og bed i tøjdyrene. Så lukkede jeg dørene og lod hende få mit soveværelse også, men så begyndte hun at åbne dørene, så nu er hun låst ude på badeværelset når hun er alene, hvor jeg har fjernet alt hvad hun vil kunne ødelægge, men jeg har det skidt med denne løsning, nu får jeg ikke tis og hømhømer overalt og mine ting er i sikkerhed, men Molly er stadig urenlig og ulykkelig Når alt dette så er sagt, er Molly den sødeste, roligste, sjoveste, mest godmodige, tålmodige og kærlige hund man kan ønske sig, og jeg har egentlig slet ikke lyst til at skulle af men hende. På alle andre tidspunkter end når hun er alene er hun en drømmehund, hun opføre sig SÅ pænt og alle er vilde med hende Hun er nem at træne med, hun gør lidt når hun bliver ivrig, men det er fordi vi træner for lidt. Jeg tror hun vil egene sig godt til lydighedstræning eller agillity, da hun gik til hvalpetræning, var hun holdets dængse, og hun elsker at samarbejde Jeg skal have 2000 kr for Molly, men pengene er til Molly, så køber kan selv bestemme hvad de skal bruges på, jeg vil bare ikke give hende væk!! Molly er desuden chippet og passet som en hund nu skal. Hun er også lidt langsommere til at være tryg ved mænd end ved kvinder, men det tager kun ca 10 min, og det er kun 1. gang. Det afhænger også rigtig meget af hvordan manden opføre sig, for hvis han bare lige siger hej og sætter sig på hug er der ikke noget. Hvis han ignorere hende, tager det ca 10 min, så er hun også ligeglad med ham. Jeg ved godt at dette blev en lang smørre, men det er meget vigtigt for mig, at der bliver fundet den rette løsning for Molly, jeg vil aller helst beholde hende, men jeg ved at min tid kun bliver mere knap i fremtiden, da jeg skal til at arbejde mere, det er først om nogle år jeg vil tro at jeg får mere tid, og det ved jeg ikke om jeg kan byde hende Hun har efterhåneden skiftet hjem et par gange, og jeg tvivler på at endnu et skift bliver nemt for hende Så jeg har også overvejet aflivning, men det kan jeg simpelthen ikke, for hun er så sød.. Jeg håber at nogen vil hjælpe med en løsning, gode råd modtages også, men jeg vil gerne frabede at blive svinet til, for ved godt at denne situation ikke er god, og jeg elsker hende næsten som et af mine børn, jeg er bare nød til at priotere de 2 menneske børn jeg har i 1. række!! Er der andet i vil vide, må i endelig spørge..

Tusind tak Det er da ikke til at tage fejl af Virkelig godbeskrivelse af øvelsen Den bliver lige printet ud og hængt op til brug

Lyder rigtig godt, den taktik prøver vi

Tak det er meget betryggende at vide vi prøver at ignorere uheld, men det er bare så nærliggende for mig at udbryde neeeej :-( så det øver jeg på at lade være med Der bliver heldigvis færre og færre uheld

Vi har droppet alt skæld ud, ikke at jeg gjorde det meget før, men nu prøver vil helt uden.. Hun får et stille "slip" hvis hun har taget noget, det er som regl små sten i haven som hun går og tygger på ?? Hun spytter ud med det samme også selvom jeg er et stykke væk, så det er super Vi prøver så vidt muligt at undgå "nej" men træner det for at få det til at virke bedre når vi får brug for det