Michela

Tror der er mange ting som kan have indflydelse på hvor langt man vil gå for sin hund. Min gennerelle holdning er, at man skal blive ved med at prøve, så længe det er til hundens bedste og at man som ejer har mulighed for at tage de nødvendige hensyn. Tænker at der er flere ting der spiller ind her. Fx hundens alder, almene sundhedstilstand, ejerens ønsker til brug af hunden, økonomiske begrænsninger, og mange andre ting. Jeg tror også at der er stor forskel på om man kun har hunden for hyggens skyld, eller om man har købt en hund til at udfører et bestemt arbejde. Min hund er et kæledyr, han skal holde mig med selskab, være min og børnenes ven og være en underholdende fritidsbeskæftigelse. Jeg vil gerne gøre noget med ham, men om det bliver lydighed, agility, spor, udstilling og avl eller besøgshund er næsten lige meget, det kommer an på ham. Hvis han blev syg, handicappet eller udviklede adfærdsproblemer, tror jeg at jeg vil gå så langt som min tid og min pengepung kan klare, og måske lidt længere, jeg vil i høj grad forsøge at tilpasse min hverdag til hans behov, og søge professionel hjælp hvis det behøves, som hvis han var en biologisk del af familien. Han vil dog altid komme i anden række i forhold til mine børn. Men havde jeg nu købt ham til at være min næste stjernehund indenfor en bestemt sportsgren eller min nye makker på job eller jagt, så tror jeg at han i højere grad skulle leve op til mine forventninger og levere nogle gode resultater, og gjorde han ikke det, eller blev handicappet på en eller anden måde, ville jeg nok ikke være så villig til at betale prisen, hverken tidsmæssigt eller økonomisk.

Godt spørgsmål Min første hund, var hvad jeg vil kalde en problemhund, og jeg endte med at få ham aflivet Han var en golden retriever uden stamtavle. Han var en sød og kærlig hund, som for det meste var sjov at træne med. Men allerede som hvalp var han ofte ustyrlig for mig, vi gik til hvalpetræning, men det var sjældent en succes. Det var ikke fordi at han ikke kunne lære noget, han havde bare mange forstyrrelser i hans hoved. Han kunne heller ikke lege med de andre hunde, han tonsede bare rundt, tumlede voldsomt ind i dem og respekterede aldrig når de sagde stop, det gjorde ham kun vildere. Hjemme var han en teorist, han farede rundt, høl, peb og ødelagde ting. Han lærte aldrig at være alene, og ingen kunne lide ham, så vi kunne ikke tage ham med nogen steder. Da han blev 2 år, var alting kun blevet værre, han var stadig lige voldsom, andre hunde gad ham ikke, han var angst for mørke og elskabe ude ved vejen, han havde udviklet noget OCD-lignende adfærd med flere ting og om aftenen lå han og kiggede ind i vægen imens han pev. Allerede da han var omkring 6 måneder havde jeg en adfærdsbehandler på ham første gang, som sagde at udsigterne for at han blev velfungerende var usikre, han var igennem dyrlægen for at blive tjekket fra top til tå, og han blev aktiveret og trænet som vi fik anvist. Til sidst flyttede han ud til min mor, som er pensionist, i håb om at han ville finde ro i at hun var der. Men intet hjalp, vi overvejede først omplacering, men blev frarådet det af adfærdsbehandlere og internaterne ville ikke tage imod ham. Så efter 2 år sagde vi farvel til ham inde ved dyrlægen. I dag ville jeg ønske at jeg havde fået ham aflivet tidligere, for selvom der ikke var noget i vejen med ham fysisk, var det tydeligt at han ikke havde det rart inden i hans hoved.

Tak for rådene, dem vil jeg tage til mig. Tror min fremgangsmåde vi være at vi skal på youtube og høre på knallerter, først stille og så gradvist skrue op for lyden over nogle dage, imens vi hygger. Jeg har selv en knallert som vi kan øve med udenfor, men ellers har jeg meget svært ved at styre omgivelserne udenfor, for vi har en hovedvej lige bagved vores baghave, og der kommer de altså af og til. og vores vej foran huset ender i en cykelsti hvor der også kører knallerter. Hvordan vil det være bedst at håndtere situationen hvis den pludselig opstår udenfor, skal jeg lade ham flygte ind, eller skal jeg tage ham til mig og ignorere lyden og prøve at aflede ham? Det er jo meget kortvarigt at køretøjerne passere, og det er kun nogle få gange om dagen det sker, så det kunne være rart at vide hvad der er bedst at gøre for ham lige når det sker. En anden ting der er med Njord er at han dag for dag udvikler større og større selvstændighed. Han er et rigtig nussehoved og ligger gerne og putter med os i sofaen, eller opfordre til leg med os, men han er også meget nysgerrig og reagere vi ikke på hans legeinvitation, leger han bare med sig selv, eller lægger sig til at sove. Han er vild med at være udenfor, og kan bruge lang tid på bare at sidde i haven og kigge, lugte og lytte, så tumler han en smule i græsset og sidder så og observere igen. Han er ikke usikker, og reagere ikke hvis jeg går ind for fx at hente min jakke. Kalder jeg på ham, så kommer han og han vil gerne mit selskab, lege eller træne lidt, men han ser også ud til at nyde bare at sidde og gøre sine buhunde ting. Jeg tænker at han nok har anlæg for at blive meget selvstændig, og jeg har også fået at vide at en buhund er en race som man skal gøre sig fortjent til at træne med. Mine tidligere hunde var en golden retriever og en golden retriever blanding, de var begge meget mere opsøgende hele tiden, hvor Njord derimod ser ud til at hvile meget i sig selv. Jeg tror det i skriver med at gøre sig spændende og initiativrig er altafgørende for mit fremtidige samarbejde med Njord, samtidig med at jeg bliver ved med også at give ham rolige peroder og evt. hjælpe ham i ro, som jeg gjorde da han havde hilst på børnenes venner. Har i andre gode råd til hvordan man er en god hundeejer for sådan en lille gut. En positiv ting ved hans selvstændighed, er alene-hjemme træningen, han er alene to gange om dagen nu af 30-60 min. varighed og han laver ikke andet end at sove imens. Inden han er alene, har jeg sikret at han aktiveret, mæt, luftet og klar til at gå til ro. Når vi kommer hjem igen reagere han lige som alle andre gange han har sovet, han gaber, strækker sig, kommer stille hen og får et lille nus og så er han klar til at komme ud og tisse. Der er ingen vild gensynsglæde, med det viser vi heller ikke ham, andet end at vi nusser ham og taler til ham som vi plejer når vi er hjemme. Lyder det som om at det går rigtigt til? og hvornår kan man øge tiden han er alene? Om natten sover han ca. 3-4 timer for så at blive luftet, og så sover han igen til vi står op efter ca. 7 timer i alt. Så vil tro at hans blæres grænse er omkring 3 timer, så det skal vi ikke over i alene-tid lige foreløbigt. I næste uge er ferien slut, og jeg har allieret mig med en hundepasser, så han kun skal være alene det han kan klare, men af praktiske grunde, vil jeg selvfølgelig gerne have sat tiden op, og evt. have det samlet i en blok. Jeg er hjemmefra i ca. 6 ½ time, og hundepasseren har fri hele dagen, har i nogle gode forslag til optrapning af alene hjemmetiden? Og hvordan tænker i at det er bedst at bruge hundepasseren, skal hun komme midt på dagen og lufte, nusse, aktivere, lufte, få ham i ro og så gå igen, eller skal han kun være alene en gang om dagen, så hun bliver indtil jeg kommer hjem? Denne løsning er forhåbentligt kun midlertidig (selvfølgelig så længe det kræves), men mit håb er at han på et tidspunkt lærer at være alene i de 6 ½ time, 4-5 dage om ugen, så vi kun har brug for hundepasseren ved særlige lejligheder.

Jeg har idag tænkt meget over det i har skrevet, og jeg kan sagtens se hvordan man kan overstimulere sådan en lille hvalp. Men når jeg ser på Njord, er han bare så rolig. Han virker slet ikke som en der stresser eller kører vildt op. Siden jeg fik ham, har han hver dag sidst på aftenen haft ca. 20 min med krudt bagi, idag foregik hans aftenleg med at han lå på ryggen i sofaen og snappede efter min kæreste og jeg og vores sofapuder. Jeg har dog købt en lille bamse ræv, som jeg konsekvent har givet ham, når han har haft tænderne i nogle af mine ting, og den er han blevet rigtig glad for at tygge i, og er begyndt selv at tage den i stedet for mine ting. Så snapperiet blev løst ved at jeg tog hans ræv op i sofaen, og efter ca. 15 min med liggende leg og biden i ræven lukkede han øjnene igen. Det er det vildeste han har været i dag. Når han snapper gør han det også meget forsigtigt, ingen af os har endnu fået mærker efter hvalpebisser. Og et lille av kan stoppe hans leg helt. Jeg har aldrig mødt så rolig og godmodig en hvalp som ham. Da han hørte støvsugeren første gang, var han ikke vildt begejstret, men hans reaktion var at lægge sig til at sove ca 2-3 meter fra hvor jeg støvsugede, og han flyttede sig ikke selvom jeg gik rundt med den og da jeg var færdig, sov han lige lidt mere. Da han legede med den hund han hyrdede, sagde han selv fra efter 10-15 minutters leg og lagde sig til at sove, selvom vi var i et fremmed hus. Idag havde han hilst på nogle af mine børns venner, han tog selve situation roligt og var vældig nysgerrig overfor børnene, og de var søde ved ham. Men lidt støjende, som børn nu er. Bagefter kunne jeg mærke på ham at han trængte til ro, han ville stadig lege da vi kom ind, men jeg havde en fornemmelse af at han var træt. Så jeg lagde ham ind på tæppet i hans bur og aede han i ca et minut, så sov han. Er det den slags situationer jeg skal undgå? Er det at overstimulere ham, når man gør ting med ham som han ikke er utryg ved, eller bliver opkørt over? Jeg tænker at han jo er vant til mange hunde der hvor han kommer fra, og han er også vant til forskellige slags gæster hos opdrætteren. Han bliver glad når der kommer nye at lege med, men han bliver ikke vildere end at han selv kan geare ned igen når han er træt eller hvis han bliver distraheret. I vores hverdag er det normalt med mange møder med mennesker og dyr, der er ikke noget af det, vi har opsøgt ekstraordinært. Når nu han fra opdrætteren allerede er vant til og tryg ved nye bekendtskaber, vil det så ikke være dumt ikke at holde det ved lige? Han er vildt bange for knallerter og motorcykler og vil helst flygte så snart han hører dem. Det vil jeg gerne have et råd til.

Tak for rådet, jeg skal nok prøve at holde aktiviteten nede, men det er vel også vigtigt at han kommer ud og får en på opleveren? Når jeg har haft ham med ude, har jeg båret ham fra a til b og så ladet ham rende løs med de hunde vi har mødt, og så båret ham hjem igen. Vi træner også at gå i snor, men det er kun omkring 20 meter ad gangen hjemme i haven eller på vores lille vej. Når vi træner renlighed er jeg også kommet frem til at det mest effektive er at gribe ham med det samme han vågner og så bære ham ud. De første dage har jeg så bare sat ham ned ude i haven og ventet på at han tissede. Men han begyndte ret hurtigt at starte ud i leg, lige så snart jeg satte ham ned, og det resulterede i at han tissede kort tid efter vi kom ind igen. Så nu har jeg snor på ham når han kommer ud, og han får ikke lov til at løbe rundt, før end han har besørget. Bagefter bliver han så sluppet fri, og så leger vi lidt, denne fremgangsmåde har reduceret uheldene inde en smule. Vi snakkede ikke ret meget om det at gø, der var ikke meget larm ved opdrætteren, selvom han havde 4 voksne hunde og 3 hvalpe. Han sagde at man generelt skal være meget konsekvent overfor buhunden, men ikke hård, og da hundene gøede en enkelt gang imens jeg var der, blev de med det samme lukket ind, og da der var en der gav et ekstra vuf indefra, sagde han bare hundens navn og stille. Han talte meget blidt til dem, men alligevel bestemt (svært at forklare). Jeg har øvet mig lidt på en gravhund jeg har passet igennem længere tid, og har gjort meget det samme som jeg så opdrætteren gøre. Hvis den gøede i haven, lukkede jeg den ind og gøede den inde har jeg bedt den ligge sig og så er jeg gået alene ud til døren, har kigget ud, og er så gået roligt tilbage til hunden. Det virkede rigtig godt på gravhunden, så håber at samme fremgangsmåde kan virke på Njord, ellers må jeg jo prøve at finde på noget andet til den tid. Lige nu gør han kun når han leger, men det er kun et enkelt vuf eller en lille knurren en gang i mellem. Jeg skal nok få lagt nogle billeder ind, men han er bare så underholdende at jeg helt glemmer at få kameraet frem

Her kommer der lige en opdatering (advarsel: den er lang) I onsdags var jeg mega spændt, og turen til Norge føltes mega lang. Da min veninde og jeg kom til Norge, kørte vi direkte op til opdrætteren, hvor jeg blev positivt overrasket flere gange. For det første var opdrætteren og hans kone nogle vildt fantastiske søde og imødekommede mennesker, vi blev budt pænt indenfor og hans entutiasme for buhunden var helt vild. Vi startede med at hilse på mor og hvalpe, og jeg tror opdrætteren må have hvisket til Njord at det var hans tur nu, for han kom direkte hen og satte sig ved mine fødder og kiggede op på mig. Han legede lidt med sine søskende, men blev ved med at komme hen til os. Hans søskede kom også og snakkede men det føltes virkelig som om at Njord viste at han skulle med os. Moren var fantastisk, hun var sød, lydig, glad, imødekommende og ufattelig smuk, hende kunne jeg godt se som min hund, så jeg er glad for at Njord er hendes søn. Senere blev faren lukket ud, og han var mindst lige så dejlig og smuk som moren. De var to glade, venlige, lydige og harmoniske hunde, hvis Njord slægter dem på, kan han ikke undgå at blive en fantastisk hund. Efter at have mødt hundene, satte vi os ind i køkkenet og fik ordnet papirene, og opdrætteren fortalte helt vildt om hans begejsting for buhunden, deres stærke og mindre stærke sider, han gav mig en masse gode råd om opdragelse og træning og så begyndte han at snakke om buhundens historie, og hvilket arbejde der blev gjort for at forsøge at bevare racen og holde avlen sund. Han spurgte også ind til vores forhold og kom med gode råd og til vores hverdag. Vi snakkede i 4 timer inden vi kørte derfra. Derefter kørte vi på hotel sammen med Njord, vi luftede ham til natten og han lagde sig til at sove under sengen. Han vækkede mig en gang den nat og igen til morgen da han skulle tisse. Turen hjem to han fuldstændig afslappet. Han sov først i bilen, så 4 timer på færgen (jeg tjekkede til ham mange gange, men han var helt væk) og så i bilen igen. Vi holdt ind ca. hver time og han blev luftet både før og efter turen med færgen, og han tissede hver gang vi holdt ind, ellers sov han bare hele vejen (i bilen ved mine fødder). Da vi så kom hjem, var han lidt forsigtig den første dag og holdt sig meget til mig. Fredag havde vi besøg af en kammerat og hans hund, den var Njord glad for at se, og derefter tøede han lidt mere op. Lørdag var vi ude og besøge to andre hunde, som Njord legede rigtig godt med. Njord er rigtig god til at respektere andre hunde. Han er fuld af gåpåmod med respektere med det samme hvis der bliver sagt fra, det er tydeligt at se at han tilpasser sin leg de andre hundes temperament. Han hyrder dog en af de hunde vi har mødt, løber ind foran, napper den lidt på siden, og bliver ved med at stoppe dens løbe leg, det virkede den anden hund lidt frustreret over, hvad gør man ved det? Her hjemme går det bare super, selvom han har fået plads i både seng og sofa (det havde jeg egentlig bestemt mig for at jeg ikke ville, men det har han det altså bedst med). Jeg har prøvet at gå fra ham mange gange, når jeg er i bad eller ude og ryge, og det siget han intet til. Jeg har så også ladet ham være alene hjemme i en halv time, og da jeg kom hjem sov han og havde hverken rørt legetøj eller mine ting. Renlighedstræningen går lidt op ad bakke, han tisser godt nok ofte. Jeg prøver at få ham ud med det samme han vågner, når han har spist eller leget, men man skal godt nok være ninja hurtig, og det er smuttet et par gange. Njord overgår alle mine forventninger, jeg har aldig mødt så rolig en hvalp. Han kan godt have krudt i måsen, men det er kun i korte perioder, udenfor og når jeg gider. Med det samme, jeg holder med at lege med ham, falder han helt ned. Hvis han ser en ny situation er hans reaktion at sætte sig på rumpen og vurdere det der sker, er det spændende bliver det undersøgt er det kedeligt ligger han sig og lukker øjnene. Jeg har forsøgt at træne kontakt øvelse med ham, og i starten troede jeg at han var retarderet, for han gad slet ikke noget som helst. Men så købte jeg en bakke skinketern og så kunne han pludselig give kontakt, det tog 30 sek. første gang, og så søgte han det igen allerede inden han havde tygget af munden. Han var i sit da han fik første godbid, så han tilbød mig sit med kontakt hver gang. Nu har han så også lært at gøre det fra stå. Da jeg ville stoppe med at træne, blev han ved med at ville kigge mig i øjnene, så det lignede lineføring da jeg prøvede at aflede ham med noget andet. Hvordan stopper man en træning igen? Det virkede til at han kunne være blevet ved længe og han tilbød alle mulige gode ting, som jeg gerne ville belønne, men hvor meget kan en hvalp lære på en gang? Han kommer også nu når man fløjter, men det har opdrætteren lært ham.

Jeg har lige hentet min hund i Norge. Jeg ansøgte fødevarerstyrrelsen om tilladelse til at importere ham. Dertil skulle opdrætteren udfylde en opdrættererklæring og jeg en ansøgning. Hvalpen skulle have chip og id nummer før end der kunne søges og fødevarerstyrrelsen anbefaler at man søger 4 uger før (jeg fik dog allerede svar efter 2 dage). Jeg betalte ca. 500 kr. ekstra for at han fik et EU/norsk selskabsdyrspas og at han fik et ekstra veterinærtjek inden afrejse. Ellers er det vigtigste vist at huske at få alle papirene med fra opdrætter, så man har styr på det. Jeg fik stamtavle, ejerskabsbevis, købsaftale, sundhedsbog, en seddel med ekstra info om racens behov, som opdrætter selv har lavet, info om forsikring og hans pas med hjem. Efterfølgende har jeg fået en bekræftelse fra Norsk kennelklub på at ejerskiftet er i gang.

I morgen drager jeg til Norge sammen med min søde veninde, for at hente min lille Buhund, som venter på os, jeg glæder mig bare helt ubeskiveligt vildt meget :banan: I kan lige starte med at få nogle billeder fra opdrætteren, og så følger flere billeder lige så snart jeg får ham hjem Han har orange halsbånd på Håber i vil byde ham pænt velkommen, det er takket være jer på denne side, at vi fandt frem til at det var en Norsk Buhund vi gik og drømte om :banan: Billeder af mor (den lyse) og far

Når jeg nu skal op og hente Noddy (vejer ca. 4,5 kg.) oppe i Norge, kan jeg så godt putte ham i et almindeligt katte-transportbur? Min nu afdøde kat vejede ca. 3,5 kg. og kunne nemt være i den. Tror i det er for lille? Turen lyder på 45 min. kørsel fra opdrætter til færgen. Lufte pause 3 timer og 45 min. i større bur på færgen, hvor jeg kan være ved siden af, men hvalpen skal blive i buret på hele overfarten. Lufte pause 2 timer og 15 min. kørsel hjem (evt. med stop undervejs hvis det er nødvendigt) Jeg ved ikke om det er bedre at jeg sidder med hvalpen i bilen, min veninde kører bilen.

Hvad er det for et mærke bur? Hvor kan man købe dem? Kan man bruge et stofbur i bilen, eller er det bedre med et i metal?

Hvis Noddy får et bur i huset, vil det også udelukkende blive brugt som kurv. Og til at sove i ved siden af min seng indtil han kan holde sig om natten. Det kan også være at det bare bliver en papkasse med høje sider, han skal sove i om natten, som der var en der foreslog

Jeg vil af mange årsager ikke have min hund i sengen, bl.a. pga. pels og snavs men mest af alt fordi jeg gerne vil have plads omkring mig når jeg sover (jeg ligger meget uroligt om natten). Det sker af og til at mine børn kommer ind og putter i min seng om natten hvis de har drømt eller er syge, disse nætter sover jeg stortset ikke, ford jeg heletiden bliver vækket af deres bevægelser og ligger og passer på, at jeg ikke maser dem, eller skubber dem ned. Kan ikke lige se hvordan en hund i sengen vil være hyggeligt hjemme ved mig. Hunden kan godt få en plads i sengen i en periode, fx når den lige kommer hjem, og indtil den kan holde sig hele natten, men er det ikke dumt at vænne den til at være i sengen, hvis jeg ikke ønsker at det er der den skal sove permanent? Den må rigtig gerne sove ved siden af, eller under sengen, men bare ikke oppe i sengen.

Jeg forventer at det går noget tid, inden han kan holde sig en hel nat buret er bare for at holde ham i nærheden af mig, så jeg nemmere kan høre når han vågner, og derved nå ud med ham, inden han har uheld på gulvet Jeg har en idé om, at jo færre uheld de har indenfor, jo hurtigere lærer de at det skal foregå udenfor så vi renlighedstræner også om natten

Jeg synes at det lyder rigtig fornuftigt, som du gør det Jeg tror dog at det vil være sjældent at det vil blive brugt som praktisk løsning, andet end når vi skal ud og køre bil. Men hvis jeg en dag skulle finde på at ville gå til stævner eller udstilling, så er det jo meget rart at han lærer det som hvalp. Jeg er gået helt fra tankerne om at bruge det i alene-hjemme træningen, jeg kunne heller ikke se det logiske i at det skulle være rart for hunden. Jeg har før set at hunde trives med mindre plads at være alene på, men et bur indskrænker hunden lige lovlig meget synes jeg. Men hvis han bliver glad og tryg ved buret, kan det måske få plads i entréen, så han kan vælge det til, når han skal være alene. Men nu må vi se hvad der sker når han kommer hjem Under alle omstændigheder skal jeg ihvertfald have et bur til transport i bilen, og så vil jeg se om han vil sove i det om natten ved siden af min seng, indtil han har lært at give lyd fra sig, hvis det kniber med at holde sig hele natten. (ellers vi jo putte sammen på gulvet).

Hvor stort skal et bur være, i forhold til hunden, hvis det fx skal bruges til køreture, frivilligt hvile-sted og lejlighedsvis indespæring i en kort periode (fx på tur eller til træning)? Nogen forslag til et godt bur, og hvor man kan købe det billigst?

Okay, tusind tak for jeres svar, jeg er rigtig glad for at i ville dele jeres tanker/erfaringer med mig :5up: Jeg tror at jeg har fået svar nok, til at jeg kan danne mig min egen idé om hvordan vi vil bruge et bur her hjemme, så det fungere bedst for os, når lille Noddy melder sin ankomst Vi vil have et solidt bur til bilen, så vi alle kan køre sikkert og det der med at have et der kan låses, så man kan have bagsmækken til at stå åben (og være sikker på hunden bliver der), når vi er på tur, er da en fantastisk idé Derudover tænker jeg, at vi vi evt. kunne have et i stuen, som hunden kan have som fri-sted for børnene. Mine børn på snart 4 og 6 år, ved godt at man ikke må forstyrre en hund når den sover, og jeg tror egentligt ikke at de kunne finde på det, om den så bare lå i en kurv, eller på gulvet. Men det er måske rarere for hvalpen med lidt mere afskærmning, når den gerne vil have ro. Jeg ved det ikke, det kan også være at den vil foretrække at gå i et andet rum, hvis de bliver for højrøstede. Mht. renlighedstræning og natteroderi, vil jeg rigtig gerne have hvalpen tæt på mig om natten, ikke i sengen, men gerne lige ved siden af, så jeg kan høre, hvis den står op, og begynder at liste rundt. Måske et bur vil være egnet til det? Jeg kan nemlig ikke lukke døren til soveværelset, for så kan jeg ikke høre hvis menneske-børnene vågner.. Når hvalpen skal lære at være alene, tænker jeg at den skal være lukket inde i vores entre, for at den har et mindre areal at forholde sig til. Jeg vil også gerne have at den har et sted i entréen hvor den kan være og tørre hvis den er møg beskidt og våd (jeg vil selvfølgelig tørre poter og mave hvis det bare er det, men man kan jo komme ud for at hunden får lyst til at gøre noget, som gør den beskidt over det hele). Det skal også være et sted den kan sidde når der kommer gæster (jeg vil gerne have at den på et tidspunkt lærer at vente med at hilse, til gæsterne er kommet indenfor døren og selv giver tegn til at de gerne vil hilse). Hvad tror i der er bedst til det? Bur, kurv eller bare et tæppe?

Mange tak, der var du lige hurtigere end jeg Det ser nu også hyggeligt ud Kan hunden ikke let ødelække sådan et stofbur? Hvornår bruger du det som bur og hvornår er det bare et frivilligt hyggested med åben låge?

Tak for jeres svar Dejligt at høre at din hund er glad for buret, jeg kan godt se at det er en fordel når man tager sin hund med til stævner men i de andre situationer, kunne en kurv så ikke være tilstrækkelig? Er din hund lukket inde i det, når den er alene hjemme? Jeg er åben for tanken omkring at hunden kan se det som dens hellige fri-sted, og vil rigtig gerne høre mere Hvor meget er dine hunde i deres bure, i hvilke situationer er lågen lukket? Hvor meget plads har hunden brug for i sådan et bur, tænker at det må være ret stort, når den kan få serveret dens mad derinde? Hvilken type underlag er der i buret? og bliver der ikke svinet til, når hunden får serveret råt mad derinde? Har du evt. et billede af hvordan buret er indrettet, og størrelsen i forhold til hunden? Jeg vil også rigtig gerne modtage råd omkring tilvænning/træning til buret

Hejsa Jeg har nogle spørgsmål omkring det at have et bur til sin familiehund. Dette er noget jeg er støt på herinde, hvor man udover til transport også bruger det til fri-sted, alenehjemme træning og hyggekrog. Jeg har aldig benyttet mig af bur på denne måde og har kun set en enkelt gøre det, så jeg er faktisk ret blank på dette område og kan ikke rigtig se fidusen i det. Den eneste jeg har set bruge bur til deres hund, var jeg ikke imponeret over, jeg forstod ikke den måde at have hund på, måske skyldes det min egen uvidenhed eller også var han bare et eksempel på en dårlig hunde ejer (hunden var en gravhund, hvis primære opgave var at tage med på jagt, men når den ikke var på jagt, var den stort set i buret altid. Den var der når den var alene, den var der når den skulle sove, den var der når der var gæster, den var der når børnene legede på gulvet om aftenen.) jeg ved det ikke, men jeg vil rigtig gerne høre om jeres mening og om konstruktiv brug af bur, især i forbindelse med at være alene hjemme. Sådan som jeg ser det, er buret overflødigt, hvorfor ikke bare bruge en hundekurv til hundens fristed? Som i nok kan høre, har jeg ingen erfaring med brug af bure, til andet end transport. Jeg vil gerne have udvidet min horisont, især fordi at jeg er støt på, at det kan være fordelagtigt i forbindelse med alene-hjemme træningen Jeg kan ihverfald se fordelen i at mine ting er udenfor hvalpens rækkevide, men er der også fordele set fra hvalpens perspektiv? Undskyld hvis det blev lidt rodet, håber i vil give jeres mening/erfaringer til kende

Okay, så laver jeg en ny tråd, med mine spørgsmål Tak for tippet AnneMangetal, men jeg bryder mig ikke om at opsøge folk uopfordret. Det har været ret grænseoverskridende for mig, at kontakte opdrættere og tidligere opdrættere, for at finde frem til de informationer jeg havde brug for omkring Buhunden, inden jeg tog en beslutning om at det var sådan en vi skulle have. Men det har nu været meget lærerigt, og det har været nogle søde mennesker jeg har talt med

Tak for lykønskningerne og interessen Jeg skal nok blive herinde, og præsentere lille "Noddy" når han kommer hjem til Danmark Jeg synes det er utrolig spændende og lærerigt at læse herinde, jeg er ikke så aktiv til at skrive herinde, da jeg jo ikke har nogen hund at skrive om, men jeg læser rigtig tit i trådene herinde, både nye og gamle, og jeg synes at jeg lærer noget nyt hver gang Selvom jeg har læst en masse bøger, artikler osv. om hunde, har surfet en del rundt herinde, og har haft hunde før og gået til træning og arbejdet med forskellige problemstillinger med dem, har jeg faktisk stadig rigtig mange spørgsmål omkring forberedelser, socialisering og træning med vores kommende hund. Jeg har en del idéer til hvordan jeg har tænkt mig at håndtere disse emner, men jeg vil rigtig gerne høre hvad i synes om det jeg har tænkt, og have jeres input til ting jeg kan gøre anderledes, eller måske ikke lige har tænkt på Hvad tror i der er bedst, skal jeg forsætte i denne tråd med mine overvejelser og spørgsmål, eller skal jeg lave en ny (evt. i en anden katagori)?

Der kører også meget børne tv her, så det er faktisk derfra idéen kommer Det kan være han skal have en lille gul bil og en hat med en klokke der ringer

Okay, tak for svar. så gør han det nok umidelbart før jeg henter ham Han skal hedde Njord, det har vi selv bestemt. Men vi er blevet enige om at vi vil kalde ham Noddy, da det er nemmere for både os og især for børnene at kalde

Jeg skal nok komme komme med billedspam når jeg får ham hjem Det er snart en uge siden jeg snakkede med opdrætteren sidst, og der var det endnu ikke fastlagt, hvilken hvalp der bliver min. Valget står imellem 2 sorte brødre, men opdrætteren vil gerne vente så længe som muligt med at vælge, for at han bedst muligt kan vurdere deres temperament. Nogen der ved hvornår man normalt indsætter chippen i hvalpen?

Tusind tak for jeres svar alle sammen Det har været super lærerigt at arbejde på at finde den helt rigtige hund til os, og havde det ikke været for hjælpen herinde fra, tror jeg slet ikke at vi havde fundet en hund, som vi synes passede ind. Der var flere racer, som var under overvejelse, og vi har tænkt rigtig meget over tingene. Der var dog nogle ting som gjorde at vi valgte de fleste racer fra igen, enten på grund af størrelsen, dens brugsegenskaber, dens behov og en enkelt blev valgt fra pga. udseenet. Vi endte med en race, som ingen af os før havde hørt om, som blev foreslået her. Den Norske Buhund Vi har besøgt en opdrætter her i Danmark, og jeg har snakket med flere tidligere opdrættere i Danmark. Og nu har jeg så fundet en kennel i Norge, som for nyligt har fået et kuld hvalpe. Det er en super seriøs opdrætter, som gør meget i sit arbejde med hundene, forældrene er rigtig fine og opdrætteren kender personligt til 3 generationer af hvalpenes forfædre, og har lovet mig hvalpene er fra forfædre med supert temperament og sundhed. Så nu er det bare at vente, om ca. 2 uger skal jeg til Norge og hente vores lille hundebasse Det er lidt hurtige end vi havde regnet med, men når nu det er en race, der ikke er vildt udbredt, og man finder et sted hvor både opdrætter og forældredyrene passer til det vi var på jagt efter, så er det vel med at slå til. Jeg har talt med flere danske buhundefolk, som har bekræftet at det er et rigtig fornuftigt kuld, på alle planer. Især sundheden i hvalpens stamtavle er top iorden, og det var rigtig vigtig for mig Vi er også støt på flere kuld, hvor der var en eller flere forhold, som gjorde at vi valgte dem fra, så vi har ikke bare taget det første kuld vi støte på. Så jeg er vildt begejstret og kan næsten ikke vente