Hop til indhold

Michela

Members
  • Antal indlæg

    173
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Michela

  1. Jeg arbejder på at finde en beskæftigelse der ikke er fuldtid, når jeg til februar er færdig med mit studie. Det er ikke for en evt. kommende hunds skyld, men for min egen og mine børns skyld. Så det håber jeg at det lykkedes Jeg har idag besøgt en opdrætter, og det var enorm hyggeligt, og vi fik snakket en masse om racen, vores familie og hendes hunde. Jeg fik et rigtig godt indtryk af hundende, sådan en kunne jeg helt sikkert godt se i mit hjem. Jeg føler mig dog alligevel en smule usikker, jeg vil rigtig gerne lære noget mere om racen, og se andre end lige hendes hunde og hendes kennel. Men jeg synes det er lidt svært, da den ikke er så udbredt i Danmark. Jeg har dog fundet et par andre kenneler, deres hjemmesider er ikke blevet opdateret længe, men mon ikke de vil svare på et spørgsmål eller 2? Jeg prøver ihvertfald at ringe til dem i morgen. Jeg føler at jeg tager et uoplyst valg, hvis jeg bare siger ja til at få en hvalp, fra den allerførste hund af den race jeg møder, det kan godt være at jeg ender med at vende tilbage dertil, men jeg har en fornemmelse af at jeg lige skal undersøge racen og opdrætterne lidt mere, inden jeg træffer en beslutning.
  2. Jeg har lige haft en lang snak med en opdrætter, og hun mente ikke at der ville være problemer med alene hjemme, stress eller aktivering. Så nu skal vi møde hendes voksne hunde på søndag, og se om hundene kunne være noget for os Jeg synes heller ikke at en hund skal være alene hjemme i 8-9 timer om dagen, men det kan blive en nødvendighed, ellers var stort set alle med fuldtidsarbejde jo udelukkende som hundeejer. Det er slet ikke sikkert at det bliver aktuelt her, men det kan ikke udelukkes at det bliver det på et tidspunkt da vi begge arbejder ude, og der kan jo komme jobskift osv. I fremtiden, det kan man jo ikke helgardere sig imod, sådan som tiderne er nu.. Men lige nu er jeg beskæftiget på deltid, og det håber jeg på at kunne fortsætte med så længe mine børn er små ihvertfald Men at det ikke kommer til at være anderledes indenfor de næste 10-15 år, kan jeg ikke vide med sikkerhed, så nu er 8-9 timers alene-tid med i planlægningen.
  3. Min kæreste kom hjem fra arbejde igår, og han var straks hook på den norske buhund, så vi skal have fundet en opdrætter der vil vise en frem og kan svare på det med at være alene, om den nemt stresser og om aktivitetsniveauet er passende til det vi kan tilbyde Mange tak for det forslag, det var vi aldrig kommet frem til på egen hånd
  4. Nu kender jeg ingen af dem, og er ikke vildt god til racer generelt, men ser man på DKK's raceportrætter, så står der ved den islandske fårehund at den ikke egner sig til at være alene i længere tid, og under buhunden står der at den kan overlades til sig selv i perioder. Men jeg ved ikke hvor pålidelige de race portrætter er, men man må da gå ud fra at racerne ikke er ens, når der er så direkte modstridende raceegensker beskrevet der inde.
  5. At jeg er bange for dem, skyldes en dårlig oplevelse som barn, jeg ved ikke om det kan bearbejdes, men det kan det nok godt, hvis jeg kendte en sød en Min nabo har mistet et par stykker i løbet af de sidste par år, pga noget med hjertet eller hjernen, hørte ikke helt efter, men de har nu opgivet racen, så jeg skal ihvertfald lige have sat mig ind i om det er noget generelt med racen eller. Er de hvide ikke den samme hund, bare i en anden farve, som så har fået et nyt fint navn? Dem er jeg ikke bange for, det er en total irrationel frygt jeg har. Har hørt at deres helbred er noget man skal være ekstra på vagt overfor. Ret mig endeligt hvis jeg tager fejl i ovenstående, det er bare sladder jeg har hørt, jeg har ikke selv undersøgt det..
  6. Ud fra det i skriver, og har fundet, tror jeg vi er ved at være inde på noget af det rigtige, jeg er ihvertfald stadig interesseret i at høre mere Når jeg søger rundt på nettet efter informationer, synes jeg at det er lidt svært, mon det bliver svært at finde en god opdrætter, jeg er ikke sikker på at jeg selv er kompetent til at lokalisere sådan en, slet ikke hvis jeg skal kigge ud over landets grænser. Kan man få hjælp til sådan noget herinde? Turen til børnehaven er faktisk meget kort, i hurtigt voksent tempo tager det kun 4 min at gå der hen, men når børnene er med tager det nærmere 10 min, de skal hele tiden lige se på et eller andet eller sige noget hvor det er absolut nødvendigt at stoppe helt op, og det får de lov til. Men på ruten går vi lige forbi skolens sportsplads, og her tænker jeg at hunden kan være lidt fri på tilbage vejen, der er aldrig nogen på den om morgenen, og ellers har jeg en lille park lige bagved min baghave. Og ligesom jeg har tålmodighed overfor at børnene ikke bare går uforstyret fra a til b, vil jeg også være det for hunden. Jeg tænker at jeg incl. turen hjem fra børnehaven har ca. 30 minutter at give til det hunden har brug for, inden jeg skal afsted. Og om eftermiddagen er det sjældent at vi går lige hjem fra børnehaven, der ligger flere legepladser og grønne områder nærmest lige uden for vores hjem, så når hunden er blevet stabil i indkald, kan den boldre sig i 30-60 min om eftermiddagen, og vi vil gerne lege med den alle sammen. Når jeg løber om aftenen er det enten i et konstant roligt jogge-tempo eller intervaltræning hvor jeg skifter mellem gang og mellemhurtigt løb. Jeg elsker mit løb, det er udelukkende noget jeg gør for min egen skyld, det er ikke noget jeg på nogen måde er tvunget til, så jeg tør godt at satse på at det er en beskæftigelse der varer ved.
  7. Jeg tror jeg er nød til at komme ud og møde nogle flere corgier, for at se om de vokser på mig Som sagt, så er det eneste eksemplar af racen, som jeg kender, meget reserveret.
  8. Tak for budet, denne race kender jeg slet ikke, men har lige været inde på DKK hjemmeside og lure lidt, og den virker umidlbart tiltalene på mig. Kan se at den kræver en del aktivering, er i sikre på at det jeg skiver jeg kan tilbyde den, er nok? Der står også at det ikke er en pleaserhund, men at den er lærevillig. De to hunde jeg har haft var pleaserhunde og der gik lydighedstræningen og opdragelse i gode manere rigtig nemt (hvis man lige tager forbehold for Samsons melt downs, var han faktisk meget lydig og godt opdraget). Hvordan motiverer man en hund som denne, er det noget som er til at gå til for sådan en som mig, der ikke har erfaring med spidshunde?
  9. Jeg forstod nu heller ikke dit indlæg som surt, og det var mit bestemt heller ikke Jeg er glad for at du deler dine erfaringer, og jeg bøjer mig gerne for dem, for som jeg skrev, så kender jeg ikke nogen med stamtavle, og kan derfor heller ikke vide om dem jeg kender er rene Jeg er kun glad for hvis jeg tager fejl, for så åbner det op for at denne race kunne være en mulighed
  10. Puha det er svært, med så forskellige oplevelser. For nogle af jer lyder det som om at alt bare er gået som en drøm, men jeg tager det selvfølgeligt meget seriøst med jer som har oplevet at det er problematisk. Mht. til forskelligheder indenfor racen, der tror jeg at jeg er nød til at sætte min lid til en erfaren opdrætter. Oskar-løwen har du også købt ved Janni? Jeg har aldrig været på en udstilling, jeg har overvejet det, men det er ikke blvet en realitet endnu, men det kunne være at man skulle give det en chance, for at møde nogle af de forskellige racer Jeg tror nu aldrig det med udstillinger bliver noget for mig, men i har nok ret i at det er et godt sted at få udvidet sin horisont.
  11. Okay, så er det nok ikke nogle gode racereprecentanter dem jeg kender. I så fald vil jeg gerne tage det i mig igen.
  12. Jeg tror også det er nok til de fleste af dem, og de vænner sig også til det, men jeg har set at de nyder at det er mere. Fx agillitytræning, løb mange gange om ugen, cykelture o.l. De Dsg jeg kender til er rimlig ernergiske små hunde. Jeg synes det er for modigt at vælge en race hvis aktivitetsbehov ligger så tæt på det jeg kan give den. Hvis det viser sig at den har brug for mere, så kan det jo også resultere i alene-hjemme problemer. Men dem jeg kender er uden stambog, så det kan også tænkes at de ikke repræsenterer racen optimalt.
  13. Jeg synes også at dansk/svensk gårdhund er en skøn race, og den passer også på samtlige af mine ønsker til en hund, men dem jeg kender af den race, kræver mere motion og stimulering end det jeg kan tilbyde, ihverfald de første par år :hmm: Jeg er nu ikke nervøs for om børnene bærer rundt på hunden, det er ikke normalt at håndtere en hund sådan her hjemme. Den eneste bekymring jeg har ved en lille hund, er at børnene skulle komme til at falde ovenpå den.
  14. Jeg håber at flere kommer på banen
  15. Jeg har også haft kig på hendes hjemmeside de sidste mange måneder, og jeg kiggede også på den inden jeg fik Mollie. Og jeg synes hun lyder som en drøm af en opdrætter :5up: Så jeg har også skrevet til hende Jeg er rigtig glad for at du deler din erfaring, 4-5 uger er også lang tid, men jeg er glad for at høre at det lykkedes Hvis vi skal have hund, og jeg er heller ikke færdig med at opveje for og i mod på hvalp/voksen området, bliver det også i forbindelse med en længere ferie, og er ferien ikke nok, må hunden jo i dagpleje eller have en hundesitter/lufter indtil den lærer det, og det gælder nu uanset hvilken race jeg finder frem til.
  16. Hvad tænker i når i siger det tager lang tid, er det mange uger, måneder eller? Hvilken form for indsats er det normalt at gøre? Jeg har aldrig prøvet en normal situation, så jeg ved ikke hvordan det normalt forløber, da Samson som var min første hund havde nogle mentale problemer som gik langt ud over min forstand, ham kunne jeg ikke engang vende ryggen til og vaske op eller gå på toilet uden at han havde tænderne i et eller andet. Og Mollie var 6 måneder gammel da jeg fik hende, og havde aldrig lært at være alene, men det lykkedes mig da at lære hende det en gang, ved over nogle uger gradvist at vende hende til det, men så var det min eksmand tog hende med da vi gik fra hinanden og det pludselig var 9-10 timer i et ukendt miljø hun var alene, på et tidspunkt kun var vant til 5 timer i vores eget hus, derefter gik det helt galt og da jeg fik hende tilbage var skaden så stor at jeg ikke kunne rette op på det :stupid: Men jeg synes at det jeg hører i den anden tråd lyder meget overkommeligt, i forhold til hvad jeg har prøvet.
  17. Grunden til at jeg så interesseret i at høre mere om Löwchen, er at jeg har indtryk af at det er en hund der har et aktivitetsbehov, som ligger lige under det jeg kan tilbyde den, men at den sagtens kan finde sig i mere, at den er træningsvillig og gennerelt er en social hund som er rummelig over for sine omgivelser og er venlig og imødekommende overfor andre. Jeg har også indtryk af at det er en meget tilpasningsdygtig hund som ikke har behov for at få samme mængde stimulering hver dag. Ret mig endeligt hvis jeg tager fejl. Dette er egenskaber ved en hund, som for mig, gør den til et godt kæledyr. Jeg har godt læst at det ikke er en hund som bryder sig om at være alene, og at det er sværrere at lære den en nogle andre hunde, da det jo slet ikke er det den er skabt til. Men jeg har igen idé om hvad det konkret betyder, tidsmæssig, indsatsmæssigt osv. derfor vil jeg gerne høre om andres erfaringer. Når i siger at en anden race vil være bedre, hvad tænker i så konkret på? Jeg er åben for forslag Til og med februar næste år, går jeg kun gå i skole 20 timer om ugen, og derefter skal jeg ud som elev, og det er selvfølgeligt lidt usikkert, men pga. mine børn, vil jeg aldrig komme til at arbejde et minut over 37 timer om ugen, og transporttiden skal være kort. Det er sandsynligt at jeg får lavet en uddannelsesaftale der strækker sig over et ekstra år, så arbejdsdagene ikke bliver så lange, og kan det lykkedes mig at placere nogle af mine arbejdstimer hver anden weekend, når børnene er ved deres far, gør jeg det, og i weekenderne er min kæreste jo hjemme til at tage sig af hunden. Så de 7-9 timer er nok højt sat, det bliver ihverfald ikke længere tid end det. Hvis jeg bliver præsenteret for en anden race som opfylder mine ønsker til hundens størrelse, temperament og aktivitetsbehov, som ikke har problemer med at være alene, vil jeg blive lykkelig Det der med at købe 2 hunde kort tid efter hinanden, plejer man ikke at sige det er en dum idé i forhold til relationen mellem menneske og hund(e)?
  18. Tak for dit svar Hvis jeg skal have en løve, tror jeg at den skal klippes korthåret, det passer bedre til mit temperament og så er der heller ikke så meget der kan sætte sig i pelsen når den er ude Hvordan viste jeres problemer med at være alene sig, hvordan fik i dem løst, og hvor lang tid brugte i på det? Jeg har ellers fået det indtryk at Löwchen gennerelt har et rigtig venligt temperament, men det er måske forkert? Jeg vil gerne høre noget om hvad der skal til for at lære en löwchen at være alene, så jeg kan vurdere om det er en opgave jeg synes jeg kan varetage. Det er jo ikke fordi at jeg slet ikke vil ligge tid eller arbejde i det. Og i forhold til inden jeg fik de hunde jeg har haft tidligere, ved jeg nu hvor galt det kan gå når det ikke bliver gjort rigtigt fra starten af, eller man vælger den forkerte hund, så det er helt klart den ting der står øverst på træningslisten hvis jeg vælger at få hund igen. Og det er ikke et punkt jeg ser let på, eller vil forsøge at tage munden for fuld på igen. Jeg hører bare om racen og andres erfaringer, så jeg kan vurdere om det er noget jeg vil arbejde videre med
  19. Jeg har skrevet en besked til hende Tak
  20. Hej med jer Som nogen af jer nok har set, har jeg en tråd i hvalpeforumet omkring overvejelser vedrørende anskaffelse af hund. I den kan i se mere om hvem mig og min familie er og hvad vi kan tilbyde en hund. Jeg ved stadig ikke om vi overhovedet skal have en hund, men ønsket om en er stort, især fra min side, min kæreste vil også gerne, men da han er mere væk pga. arbejde end han er hjemme, er det mest op til mig, og jeg har ikke inddraget børnene endnu. Jeg er ved at prøve om jeg overhoved kan finde en hund som passer til os, og er derfor ved at se på nogle forskellige racer. Her er et udklip fra den anden tråd, tror i at en löwchen ud fra dette passer til os, eller kan i komme på racer der er bedre egnet? En mindre familiehund, ca. 5-15 kg, max 20 kg. Temeramentmæssigt skal den ikke være kendt for at være meget egenrådig eller reserveret. Den skal ikke være kendt for at være ekstra vanskelig til at lære at være alene hjemme 6-9 timer om dagen 4-5 dage om ugen. Hundelufter eller hundedagpleje er ikke udelukket. Helst ikke en trimmerace, det er dog ikke helt udelukket, at jeg kan gå på kompromis med dette. Jeg kan tilbyde den en plads i familien som består af mig, min kæreste, min kat og mine 2 børn på 4 og 6 år, som er vant til hunde i alle aldre og størrelser. Vi bor i et 110 m2. hus med have, i et roligt kvarter, med flere grønne områder og landomgivelser i nærheden. Vores morgen rutine vil bestå i at vi står op, hunden kan komme i haven hvis den er meget trængende, gå tur til børnehaven og hjem igen med mulighed for at gå løs på tilbagevejen (tager ca. 20-30 min) og en 20 minutters tidsbuffer til aktivering bagefter. 30-60 min gåtur om eftermiddagen, med mulighed for at rende løs. Hvalpetræning i DCH og løbende træning i dagligdagen (alm lydighedsøvelser, mentalstimulering og cirkustricks) Aftenløbetur ca. 2 gange om ugen, 4-7 km. Masser af aktivitet med familien i de vågne timer, også i weekender og ferier. En soveplads efter eget valg. Den vil deltage i vores aktiviteter og ofte møde andre mennesker og hunde, især børn. Børstning 2-3 gange om ugen og grundigere sorignering hver 14. dag. Håber i vil komme med jeres tanker
  21. Jeg kan se du både har en shih tzu og en löwchen, hvordan er deres temperament og behov, og tror du at de vil kunne leve tilfredsstillende under de vilkår jeg kan tilbyde?
  22. Jeg har selv haft overvejelser omkring de små selskabshunde, eller måske en mobs, hvis det kan lykkedes at finde en som kan trække vejret ordenligt.
  23. Jeg er blevet foreslået shih tzu, gorgi cardigan, dansk/svensk gårdhund som jeg vil kigge nærmere på. Jeg har selv udelukket cairn terrier, da jeg er bange for dem (jeg er ellers ikke bange for hunde overhoved) Beagle (da jeg gerne vil have en hund der kan luftes uden snor)
  24. Nu er denne tråd blevet meget lang, og jeg har nok brugt lidt for mange ord om hvad jeg ønsker og ikke ønsker. Jeg vil gerne have raceforslag og for at opsumere mine konkrete ønsker, kommer de her: En mindre familiehund, ca. 5-15 kg, max 20 kg. Temeramentmæssigt skal den ikke være kendt for at være meget egenrådig eller reserveret. Den skal ikke være kendt for at være ekstra vanskelig til at lære at være alene hjemme 7-9 timer om dagen 5 dage om ugen. Hundelufter eller hundedagpleje er ikke udelukket. Helst ikke en trimmerace, det er dog ikke helt udelukket, at jeg kan gå på kompromis med dette. Jeg kan tilbyde den en plads i familien som består af mig, min kæreste, min kat og mine 2 børn på 4 og 6 år, som er vant til hunde i alle aldre og størrelser. Vi bor i et 110 m2. hus med have, i et roligt kvarter, med flere grønne områder og landomgivelser i nærheden. ca. 20 min opmærksomhed om morgenen, til fx fodersøg eller lignende og en gåtur på 20 min. Vores morgen rutine vil bestå i at vi står op, hunden kan komme i haven hvis den er meget trængende, gå tur til børnehaven og hjem igen med mulighed for at gå løs på tilbagevejen og en 20 minutters buffer til aktivering. 30-60 min gåtur om eftermiddagen, med mulighed for at rende løs. Hvalpetræning i DCH og løbende træning i dagligdagen (alm lydighedsøvelser, mentalstimulering og cirkustricks) Aftenløbetur ca. 2 gange om ugen, 4-7 km. Masser af aktivitet med familien i de vågne timer, også i weekender og ferier. En soveplads efter eget valg. Den vil deltage i vores aktiviteter og ofte møde andre mennesker og hunde, især børn. Børstning 2-3 gange om ugen og grundigere sorignering hver 14. dag.
  25. Tak for det gode råd, jeg kunne nu heller ikke finde på at følge den fremgangsmåde, det kan jeg ikke se at der skulle komme noget godt ud af. Hvis vi skal have hund igen, vil jeg selvfølgelig sætte den tid af til det som er nødvendigt, og evt. få andre til at hjælpe hvis jeg ikke selv kan nå at lære den det hurtigt nok,fx ved at få en hundelufter eller sætte den i dagpleje ved fx min mor, som er førtidspensionist. Hun er rigtig glad for hunde, og vil gerne hjælpe, men hun vil ikke selv have en hund, da hun nyder sin frihed til at tage hjemmefra når det passer hende, og lige så længe det passer hende. Der er mit liv meget anderledes, jeg er rigtig meget hjemme i min fritid, og når jeg ikke er hjemme laver jeg ting som jeg sagtens kan se en hund deltage i. Og skal jeg på ferie vil jeg nok vælge camping eller lignende, da jeg ikke har store rejsedrømme.
×
×
  • Tilføj...