Lykkeliv

Faderen kender jeg ikke, moderen har jeg set på en enkelt udstilling hvor hun fik "Very good". Dette er den ene af de to udstillinger hun har været på. Den anden fik hun Excellent. Ellers har hun ingen registrerbare resultater i hverken lydighed, spor eller mentaltest. Hun har A hofter og er ikke fotograferet på albuer. Hendes mor og far har hhv B og C hofter, bedsteforældre A og B hofter og oldeforældre B og C. Hun er ud af et kuld på 7 hvor kun 1 anden er fotograferet, også med A hofter og 0 på albuer. Dette er hendes første kuld og der er kommet 3 hvalpe ud af det. Jeg har mødt to af hendes søskende, og særligt tæven virkede en smule tilbageholdende og usikker. Faderen har A hofter og ikke fotograferet på albuer. han kommer fra A forældre og har udelukkende B og C tilbage i linierne, samt to ukendte faktorer. Det er hans første kuld. Det er lige hvad jeg kunne opstøve - ved ikke om du kan bruge det til noget

Bare af ren nysgerrighed, hvad hedder moderen? Skal jo se om det er en hnd jeg kender jo

Næh - jamen tillykke med det! Lækkert racevalg Må man spørge hvor du har ham fra? Man er vel nysgerrig! Stabyhounen er en rigtigt lækker race, men de kan have tendens til at være ret bløde i det, hvorfor det er rigtigt rigtigt vigtigt at du husker at socialisere ham godt, men samtidigt passe godt på din hund og lade ham tage tingene i hans eget tempo. Glæder mig til billeder Mht. stenen så er det højst sandsynlig arveligt, hvorfor han ikke bør bruges i avl. Tal med dyrlægen om det ville være smart at operere eller blot lade den sidde hvor den er.

Det kan altså godt lade sig gøre at lære hunde ikke at sige noget når der bankes eller ringes på, det handler blot om prioriteter Selv min terrier har aldrig sagt et kvæk når der kom gæster, og hun er ellers vældigt glad for sin egen stemme i alle mulige andre henseender

Jeg tror ikke på at man som opdrætter kan være 100% objektiv omkring sine hunde, og heller ikke at man kan se alt hvad der er at se. Et par friske øjne ser meget, og den del bør man ikke forsømme. Der ér ikke en gylden sandhed og det bør man både som køber og opdrætter være bevidst om. Kemi er ikke en statisk eller letdefinerbar størrelse, faktisk er den temmeligt subjektiv og individuel. Jeg forstår sagtens dit ønske om at have indflydelse, men ikke når indflydelsen forvandles til en form for enevælde. Dette slet ikke kun baseret på dig, men mange opdrættere. Det er ærgeligt, for jeg tror man mister en del hvalpekøbere på den konto. Personligt ville jeg aldrig lade mig diktere på den måde og man ville miste mig fra første færd hvis man forsøgte. Og umiddelbart tror jeg ikke at jeg er den værste person man kan sælge hund til

Du skrev hvad jeg tænkte, så nu skal du have karma

Flot!!! Det var da allerede kæmpe fremskridt! Hvor er I seje :klap:

Man bør som opdrætter også være bevidst om, at man af og til står overfor nogle købere som besidder en viden som du ikke gør og som måske ser noget som du ikke ser

Det kan de! Mine ryger i opvaskemaskinen og så er de så gode som nye

Stella var eneste tæve i kuldet, så der var ikke så meget at diskutere. Asta valgte jeg selv Opdrætteren placerede valg-rækkefølgen efter hvem hun mente der var "mest egnet" og vi røg ind som 2. vælgere efter ejerne til faderen som ville have en tæve hvalp fra kuldet. Asta og en anden tævehvalp sprang straks i øjnene som værende både mest aktive, frække og gå på mods agtige og temepramentsmæssigt lå det mellem de to. Udseendet afgjorde det, da Asta udviklede sig rigtigt flot på både toplinie og hoved, imens den anden på det tidspunkt var mindre køn særligt i toplinien. Opdrætter rådgav lidt omkring tingene, men lod mig egentligt selv styre det langt hen af vejen. Måske fordi hun var enig i mit valg Hvis hun havde insisteret på at pådutte mig en af de andre tævehvalpe, havde jeg sagt nej tak og ledt videre et andet sted. Jeg er rigtigt glad for at jeg fik lov til at bestemme, Asta er alt hvad jeg havde ønsket og er det perfekte match til mig

Smart måde at opbevare og give de mere flydende godbidder til hunden også smart om vinteren, så kan man belønne uden at tage handskerne af!

Spejdersport har tidligere ført netop de tuber De er lavet til at opbevare astronaut mad til mennesker

Jeg bor sammen med 1 Stabyhoun der hedder Asta(gator), og i hjertet bor der 1 Cairn Terrier der hedder Stella... Hun lever i bedste velgående, desværre bare ikke sammen med os... Så det bliver vel 1,5 hund!? :hmm:

Ahahahahahaha... :lol:

Jeg er også hysterisk bange for nåle, som i at jeg hyperventilerer og skaber mig som et 3-årigt barn når jeg skal stikkes ... men ikke tatoveringer af en eller anden sær årsag! Det gør heller ikke rigtigt ondt synes jeg, det generer bare

Jeg har 2 tatoveringer. Den ene er en skorpion som jeg gerne vil have ændret. Jeg har desværre ikke billeder af den. Den anden vil jeg ikke vise frem på nettet Den er ret unik og designet specielt til mig, og jeg ville blive SÅ ked af at nogen så et billede, tog det med til den lokale tatovør og fik kopieret den. Pussigt! Da jeg så at du havde svaret i denne tråd tænkte jeg bare "WHAT!? A9 har bare ikke en tatoo!?"... Men det har du så heller ikke kan jeg forstå

Jeg kaster som en brækket arm så det har også været rent held de 3 gange jeg har snittet den. Vandslangen er lettere at sigte med, og den ene gang jeg rent faktisk ramte klokkeklart var med et stort ret tungt ben som Asta havde ligget og gnavet i. Tror det gjorde ret ondt, den gav i hvert fald lyd fra sig Netop :blink:

Pga. alt muligt... De andre katte, mennesker, biler, løse hunde, risikoen for forgiftning og sidst men ikke mindst pga. min flinke-skole agtige frygt for at være til gene for andre. Der er sådan en stor rød kat der ofte kommer på besøg i min have. Jeg vil IKKE have den der, og jeg behandler den bestemt ikke pænt. Der bliver kastet med vand, legetøj og marvben efter den - jeg har rent faktisk ramt den on more that one occasion. Hvis Asta er ude og får øje på den, så går den vilde jagt, og jeg tør knap tænke på hvad der vil ske med den hvis hun en dag får fanget kræet. Jeg får ondt i maven om ved tanken om at det skulle være mit kæledyr der blev udsat for alt det

HÅRH! Jeg har knækket koden og ser nu endeligt (endeligt, endeligt, endeligt!!!) fremskridt i vores "Jeg rejser mig og går på plads når fører går ind ved siden af mig-problem" i de stationære øvelser :klap: :banan: :klap: :banan: :klap: :banan: :klap: Jeg må bakke ind, og uanset hvor meget jeg forsøger at skjule det, så tror jeg at de fleste dommere vil vælge at kommentere på det som det er nu - men who cares!? Min hund bliver stående når jeg går tilbage i stå, siddende når jeg går tilbage i sit og liggende når jeg går tilbage i dæk! Det er FANTASTISK

glæder mig allerede til at se dig på bane næste gang. Er sikker på at lip-liner og smokey eyes vil passe perfekt til DKK vesten Pokkers, så må jeg vist videregive titlen som "Mest pyntet til hundetræning" videre

OK Personligt ville jeg nok bedre turde at vælge stødhegns-løsningen...

:lol: Ak ja, ulemperne ved at have en lille hund :lol: Dolph fiser også lige igennem vores hegn hvis han vil det - man bør nok overveje hønsenet når man har hund i den størrelse

Jeg synes det er en super løsning :5up: Den er ansvarsfuld og human, sikrer katten fra at komme til skade og naboerne fra at blive generet af dit kæledyr.