Stella kom helt af sig selv, da hun var eneste tæve i kuldet. Opdrætteren valgte dog for mig i den forstand, at der faktisk stod nogen foran mig i køen til en tæve, som de valgte fra for at vælge mig til og jeg kunne derfor få Stella
Astagatoren's opdrætter vejledte mig lidt, men jeg fik i høj grad selv lov til at bestemme. Jeg var 2. vælger efter hanhundens ejer.
Jeg kiggede meget på temperament og dernæst udseende. Jeg valgte en af de to tæver der var mest fremme i skoene, som virkede mest aktive og frygtløs.
Asta lå opg tumlede med hannerne, imens de andre tøser tøffede rundt i den anden ende og var rolige. Sådan var det begge gange jeg var oppe og se hende, og også generelt i følge opdrætteren.
Dernæst kiggede jeg selvfølgeligt bid, toplinie osv. i håbet om hun ville falde udseendesmæssigt OK ud.
Asta viste sig at være helt perfekt til mig, en drøm at arbejde sammen med og så godt som utrættelig i træningssituationer
Uheldigt var det så, at hun viste sig at være et dårligt match til Stella - men det er jo lidt svært at sige på forhånd. Havde jeg valgt en af de blødere tæver, havde jeg måske ikke haft de problemer jeg endte i, men så havde hun ikke kunnet klare den hverdag hun skulle ud til, og så var jeg jo lige vidt!