Lykkeliv

Det kan jeg godt forstå, det er også lidt små-usympatisk at kloge sig på hvordan andre mennesker føler.

Scenariet lyder da ikke for smart nej, og i flexi... men jeg tænker også midt på en vej? Jeg var nok heller ikke ligefrem stoppet op og givet mig til at finde pølserne frem. Mit kræ har faktisk lært at skynde sig over vejen. Denne indlæring er kommet som konsekvens af, at hun engang havde for vane at sætte sig til at klø sig midt på vejbanen. Som i altid. Tror det bundede i usikkerhed over biler/lastbiler og overspringshandlen. Nå men, bottomline, så har jeg stået i lignende situationer. Og der har jeg sgu også bare trukket, for alternativet er ligesom at vi begge bliver slået ihjel eller i hvert fald kommer slemt til skade. Og så har jeg det ligesom SL, at når jeg siger at vi går, så skal hun altså gå.

Njaamh... I bund og grund er jeg enig. Men omvendt, så tænker jeg at der måske ER noget om snakken når næsten alle forældre siger nøjagtigt det samme? Jeg skal ikke gøre mig klog på andres følelser. Jeg ved bare at JEG ikke har oplevet ubetinget kærlighed i dén grad før jeg blev mor. Og jeg troede ikke at jeg ville være en af dem, der sagde sådan.

Jeg kan kun anbefale Jakob fra Nordre i hvert fald - han er sød og rigtigt dygtig.

*smileyderbesvimeriforargelse*

Men ikke Johna?

:scared: :scared:

Det ved jeg ikke Men efter jeg er blevet mor, har mine prioriteringer ændret sig. August er en del af alle de beslutninger jeg træffer, uden ham havde jeg nok ikke tænkt så meget over mine handlinger som jeg gør nu... Jeg ville tillade mig selv at handle mere refleksivt hvis han ikke var her.

Det ved jeg ikke? Umiddelbart ja/måske, men det kommer an på situationen? Altså jeg ville ikke kaste mig ned i et flammehav og få os begge slået ihjel, men jeg ville gå langt for at redde hende, hvis det var realistisk at hun kunne reddes. Men jeg har en søn, et liv og snart en anden hund som jeg også har ansvaret for, så jeg tror altså ikke jeg ville kaste mig hovedkluns ud i noget vanvittigt farligt.

Nej, kender ikke noget til deres hvalpefoder, men tænker at jeg skal til at sætte mig ind i det om ikke så længe med bette-vapsen

Jeg køber det i en butik som kører et køb 5 sække og få den 6. gratis-tilbud. Han "lagerfører" dem for mig, så jeg kan nøjes med at hente en af gangen.

Acana sport og agility bruger jeg, ikke til e cavalier godt nok, men til mit aktive kræ der har svært ved at holde en god vægt.

Jeg er enig her. Min hund har én enkelt gang hoppet op og tisset midt i vores dobbeltseng, hun var vel 6-7 måneder på det tidspunkt og i den alder er det bestemt ikke noget jeg ignorerer. Jeg ved ikke hvad "talen med store bogstaver" dækker over, men jeg synes bestemt det er ok at der bliver sat en venlig men bestemt grænse, så hunden på ingen måder er i tvivl om, at den adfærd ikke tolereres.

Velkommen til, hvor ser han sød ud

Som de andre, ville jeg bare holde øje med hunden og ikke foretage mig andet med mindre den bliver skidt tilpas Min har ædt de mest utrolige ting og aldrig nogensinde blevet syg af det, det vildeste? Hmm.. Den står nok lige mellem 36 baldrianpiller og tøjklemme. Der var jeg godt nok noooget nervøs

Jeg er enig. Og så vil jeg tilføje, at I skal stoppe med at lade hende løbe frit omkring i haven i en periode, for at få bugt med vanen om at lave derude.

Jo, når stressen ER opstået, har fysisk aktivitet faktisk en ganske dokumenteret effekt. Men hvis man træner impulskontrol, kan man jo forhindre stressen i at opstå til at starte på

Tja, her bliver vi nok ikke enige. Impulskontrol er en af de vigtigste lektier man kan (og bør) lære sin hund, IMO. Og jeg har stadig til gode at forstå, hvordan impulskontrol kan være med til at udløse flere stresshormoner?

Men det er jo netop hvad det er :hmm: Hvis en hund ikke oplever ret meget andet i hverdagen en en enkelt gåtur eller to, vil den potentielt opbygge en god portion forventning. Når denne forventning bliver udløst kan der forekomme en stressreaktion hos hunden. Det er ikke anderledes end hunde der er skudrædde fx. De kan også gå fra at have det fint til at være topstressede i løbet af nulkommafem. Der er så tale om en anden type reaktion (opkørthed vs. angst) men rent kemisk ligger de to forskellige scenarier jo ikke langt fra hinanden. "Almindelige hunde" som bliver aktiveret kan også have stressreaktioner på gåture, det kan igen handle om forventning, men også angst, ubehag og andre ting. Det er ret individbaseret. Der er i min verden stor forskel på almindelig glæde, som min hund hjertens gerne må vise, og så "glæde" som kører op i et niveau der grænser til eller kammer over i decideret stress. Personligt vil jeg ikke have at min hund flyver rundt som en stukket gris, springer op af mig, vælter mit barn osv., hvilket jeg ellers sagtens kunne få hende gejlet op til at gøre, uden nogen særlig indsats fra min side Dels har jeg simpelthen ikke tålmodigheden til det og dels så mener jeg ikke det er sundt for hende. Hun kører fra 0-100 i løbet af 5 sekunder, hvis man ikke dæmper hende - hvilket er godt i nogle situationer og mindre godt i andre. Man kan også godt være glad, samtidigt med at man er rolig, det er sådan set en sund lektie for alle hunde.

Samme her, bortset fra at hun ikke siger vov når der bliver ringet på. Jeg ville på ingen måder tolerere at min hund opførte sig aggressivt overfor mennesker der skulle ind i mit hjem, postbud, gæster og andet godt folk skal kunne komme ind af døren uden at bliver overgøet, hoppet på, overslikket osv.

Kom til Jylland, vi har rigeligt

Måske små stykker pølse, skinketern eller lign. kan fange opmærksomheden bedre end kiks? Og må vi i øvrigt ikke se et billede af smuksakken?

Ja, og det er netop denne opkørthed (forventning) som du skal have brudt!

Din datter og din hundehvalp er begge for små til at forstå hvordan man omgås hinanden Det drejer sig ikke om, at den ene bestemmer over den anden og omvendt, DU bestemmer over dem begge og DU har som den eneste ansvaret for, at deres adfærd overfor og i nærheden af hinanden er hensigtsmæssig. Det lyder som om du allerede nu, er ved at opbygge nogle rigtigt trælse vaner for både barn og hund, og dem skal du have brudt. Et rigtigt godt første skridt på vejen er, at du forhindrer al vildt leg mellem dem. En lille pige skal slet ikke have lov til at hive rundt, lege bold osv. med en lille hundehvalp. Dels risikerer du altså fysiske skader på din hund, og dels så lærer du Siku, at børn (din datter) er nogen det er ok at lege vildt med. Faktisk kan det ske, at du skaber en forventning hos hunden om, at din datter er den man skal lege vildt med, og det lyder lidt som om det er hvad der er sket her. Når man skaber forventninger, sker der noget i hjernen, rent kemisk. Muligvis din hvalp allerede begynder at være oppe og køre og stresse, ved synet af din datter, fordi den har en forventning om at lige om lidt, skal der bare spurtes/bides/leges. Det her er utroligt uhensigtsmæssigt. Det er dig der er den voksne. Du er nødt til at gå ind og tage et ansvar for at lære barn og hund at være sammen, og være rolige. Det gør du ikke ved at skælde ud, men ved at vise dem, hvordan. Fx. kan din datter være med til at øve små tricks, eller gemme godbidder under kopper, som Siku kan finde. Hvis din datter begynder at være vild, skal du ikke skælde ud, men fortælle hende hvordan hun bedre kan være sammen med hundehvalpen og det samme gælder for Siku. Hvis han begynder at være vildt, bide i og gø af din datter, kan du stille dig ind foran ham eller fysisk fjerne ham fra stedet. (uden at skælde ud, men blot være konsekvent og grænsesættende) hvorefter du afleder ham ved at give ham noget han gerne må bide i fx. hans legetøj. Jeg kan se du er østjyde, har du fået tilmeldt jer til noget hvalpetræning? Ellers kan jeg måske være behjælpelig med et par anbefalinger?

Asta bliver sådan lidt "Hva? Tur? NU? Jeg skal da med!"-agtig Og logrer og trasker hen til skabet hvor hendes line ligger eller døren, det er lidt forskelligt. Men hun stresser ikke helt vildt op og hopper omkring osv. Det ville i øvrigt også irritere mig helt vildt hvis hun gjorde. Jeg kan godt huske en del hunde jeg kendte i min barndom, som gjorde netop det du beskriver der, og som gik bananas hvis man ved en fejltagelse kom til at røre ved deres snor. Jeg vil tro, at de hunde vi har i dag, og især nok de hunde som bor hos folk der kan finde på at befinde sig på en hunde forum, lever så meningsfyldte liv, at de ikke opbygger samme forventnings-stress til gåture.