Lykkeliv

Loving it Drømmer om en maxi til sommer, er bare jævnt træt af, at jeg ser vildt skravlet ud i dem alle sammen :fornaemet: Ja ja, omvendt problematik, I know.

*undskyld SL og undskyld for OT* - Over and out

Og menneskebabyer

Og babyer?

Du kan lige så godt get used to it, 80% af de danske hundeejere går enten med hovedet under armen når de lufter deres løse kræ, eller også er de bare pisse ligeglade.

:klap: :banan: SÅ fedt at læse!

Bure er der mange hundefolk der bruger Jeg burtrænede hende, ved at sørge for at det ALTID var dejligt at være i buret. Fx. fik hun serveret sin mad derinde, og når hun fik ben/kong'er og den slags, blev de også serveret i buret. Jeg lukkede døren og åbnede den i starten igen inden hun var færdig. Så trak jeg tiden længere og længere, sådan at hun skulle opholde sig derinde i længere tid også efter hun var færdig med at spise. Husk vandskål Jeg klikkertræner, og trænede desuden et decideret "bur" signal, hvor hun skulle gå ind og afvente klik-godbid, hvor jeg så trak tiden længere og længere, og lod spændende ting ske udenfor buret, imens jeg belønnede hende for stadig et blive derinde. Det er faktisk lidt ligesom alene hjemme træning, hvor man øger tiden gradvist og altid sørger for at det er positivt. Da hun så var burtrænet således at hun altid synes det var rart, fungerede buret lidt som en sluk-knap. Altså faldt hun til ro, så snart hun kom derind, fordi hun forstod at der ville gå et stykke tid, inden hun kom ud igen. Om natten kan man lade en burtrænet hvalp sove i et lukket bur, fordi den næsten 100% sikkert vil pive for at komme ud og tisse, da den ikke vil ligge i sin egen afføring Når hvalpen så er renlig, kan man bare lade buret være åbnet, og hunden kan selv vælge til/fra. Jeg kan anbefale et stof-bur med metalstel, det er nemt at transportere rundt, hvis det er noget du gerne vil benytte dig af. Det slås op i løbet af nul komma fem og kan altså være guld værd til familietamtam, kurser osv. Du ved, tidspunkter hvor man gerne vil have hunden med, men også gerne vil give den (og en selv) muligheden for at slappe lidt af.

Putte dem i bur? Nej, ikke hvis buret bliver indlært som noget positivt Så er det faktisk bare en lille hyggelig hule, og så er det kun synd, hvis du ikke reagerer når han piver og giver tegn til at skulle tisse. Mine kræ er alle dage blevet burtrænet, det er faktisk rigtigt praktisk at de har et sted hvor de kan få fred også som voksne. Jeg har et bur stående i soveværelset. Det er altid åbnet og ofte vælger min hund at sove dér fremfor at være i vores seng - tror hun synes vi fylder Når vi er ude til kurser/prøver/udstillinger har jeg også altid buret med. Det er dejligt for hende at komme derind og få ro. Hun vælger det tit selv, altså "beder" om at komme ind og sove Jeg venter hvalp her til august, han bliver burtrænet allerede hos opdrætteren. Så skal jeg bare vedligeholde herhjemme

Hov, vedr. det med at skulle ud om natten. Hvis du putter ham i en høj papkasse som han ikke selv kan kravle ud af, eller alternativt i et bur, kan du høre når han piver og beder om at komme ud, og på den måde undgå at han søger et andet sted hen i soveværelset/huset og gør hvad han skal dér. Alternativt kan du tage ham op i sengen til dig, små hvalpe sover ofte bedre sammen med ejer, og så kan det være at I begge kan sove igennem

Jeg kan godt forstå du synes det er frustrerende, men slå koldt vand i blodet, ting tager tid Jeg tror såmænd ikke du har ødelagt jeres forhold, bliv du bare ved med at rose når han gør det ude og sørge for at holde øje med at få ham ud når han har sovet, spist, drukket og leget, og så hver 3. time generelt. Du kan evt. tilføje signal når han tisser/skider. På den måde kan du få ham til at tisse når du synes han skal - små hvalpe har det med at komme ud og blive distraheret af alt muligt andet og derfor glemme hvad det var de skulle. Hvis du fx siger tististististis i et lyst toneleje hver gang han tisser, og roser og evt. belønner efterfølgende, vil ha hurtigt lave koblingen. På den måde kan du så på sigt sige tistististis og få ham til at tisse på dette signal. Og det sidste her, skriver jeg ikke for at skræmme dig, men for at fortælle dig, at din hvalp slet ikke er unormal. Min nuværende hunde var 18!!! måneder om at blive renlig. Jeg havde opgivet det 100 gange, og havde perioder hvor jeg troede hun ALDRIG ville blive det. Det var helt vildt frustrerende, men hun var bare af den overbevisning, at hvis hun havde sagt til én enkelt gang, og man ikke havde reageret (set det), så var det ok at tisse indenfor. Det var godt nok en hård kamp, men det lykkedes til sidst

Ingen vedvarende gøen eller angriben af ruder når der er katte i haven. Den kniber det med Ingen gøen når der bankes på/kommer gæster Ingen vild leg indendøre - men alt det man vil i haven Det er strengt forbudt at gå ud af hoveddøren, inden tilladelse er givet Det er strengt forbudt at hoppe ud af bilen, inden tilladelse er givet Ingen hunde i sofaen, men gerne i sengen Man opholder sig i stuen, når vi sidder og spiser ved spisebordet. Asta har så også sådan en af de der højstolsfoderautomater, så den regel er halvvejs gået fløjten

Jeg blev skrevet på venteliste allerede inden Asta blev født. Vi var en del der ventede tæver, men jeg var så heldig at blive 2. vælger, efter faderens ejer. Jeg har stemt raceklub/hvalpeliste

Jeg synes det lyder som en rigtigt god idé at få en adfærdsbehandler ud og kigge på deres relationer. Det er svært for os, som ikke kender hundene eller har set adfærden, at gøre os kloge på hvad der sker. Udfra din indledende beskrivelse, kan jeg bare fortælle at mundkurv og udskæld i hvert fald ikke gør konflikten mindre for den ældre hund.

Helt enig! Dine forældres hund HAR givet signaler, men disse er ikke blevet respekteret af hvalpen - hvilket ikke er usædvanligt. I stedet for at hjælpe den voksne hund og støtte den i at afvise hvalpen på ordentlig vis, har I hæmmet ham i sit sprog ved at give ham mundkurv på og skældt ham ud for at forsvare sin privatsfære. Det er JER der har optrappet denne konflikt, ikke jeres hund. Jeg synes også han mangler en stærk leder, men nok ikke helt i samme forstand som I tænker det.

Tja. Hvis jeg skal have en boxer, så vil jeg faktisk gerne have en hund, der ligner en boxer, fordi det der tiltaler mig ved den race, er en kombination af udseende, temperament og sundhed. Jeg synes ikke man kan stille det sådan op, at noget er vigtigere end noget andet. Når man køber en racehund, er det en kombination af en række faktorer, der udgør den hund. Og når den skal bedømmes som en racehund, skal udseende, temperament og sundhed alle være i orden. Mht. til overtyping, sundhed osv. så er vi helt enige. Jeg har set helt vildt mange usunde og overtypede hunde der klarede sig fantastisk i show, ligesom jeg har oplevet rigtigt mange dommere overser nervøs, angst og agresiv adfærd, for at give certer til smukke hunde hvis temperament mildesttalt var uegnet til avl. Men det er jo en heeelt anden debat, og har egentligt ikke en disse at gøre med, hvorvidt det er eller ikke er for meget forlangt, at en opdrætter stiller krav til minimum én undstilling i hundens voksne liv

Det ved jeg ikke om en trænet opdrætter kan? Først og fremmest, så tror jeg det er svært at være objektiv som opdrætter og se dårlige, såvel som gode sider, i noget man selv har lavet. Dernæst kommer der jo den ret vigtige del, at en udstilling bliver registreret på hundeweb, hvorimod en opdrætters personlige mening i bund og grund kun har betydning for opdrætteren selv. Når folk skal købe hund, trasker de jo ofte hundeweb tynd for forældre, bedsteforældre, halvsøskende osv. Jeg gør i hvert fald. Og jo flere resultater jeg kan finde på sundhed, prøveresultater, eksteriør osv. jo bedre rustet er jeg til mit hvalpekøb, fordi jeg har et bedre billede af, hvilken type hunde der er lavet tidligere på samme linier. Jeg synes det er vigtigt. Måske ikke helt så vigtigt som sundhed (temperament bliver jo ofte også bedømt på udstillinger), den vil jeg godt give dig, men stadig vigtigt

Den mest skingrende sindsyge schæfer jeg nogensinde har mødt, var en på et unghundehold hos mig. Den var helt utilregnelig og pigebarnet der havde den var to lorte høj og insisterede på at gå rundt med den i et pink bling bling halsbånd, der lignede noget en chihuahua kunne knække. Jeg startede med at være utryg ved den, ikke på mine egne vegne, men på de andre hundes. For hvis halsbåndet eller tøsen knækkede, ville den fare i hovedet på den første og bedste hund på stedet, så hun fik besked på at skifte og holde afstand. Nogle gange senere var hun startet til adfærdsbehandler med den, og der fået at vide, at hun skulle sprøjte med vand hver gang den lavede udfald. Hun fik forbud mod at gøre det på pladsen og råd til at gøre noget andet i stedet, men du ved Efter et par uger lavede den ikke udfald mere, den var bare... stille. Men sådan en larmende stilhed. Efter det ville selv jeg ikke røre den med en ildtang, det er jo bare et spørgsmål om tid, før det ville gå galt.

Jeg har mødt én stabil schæfer i hele mit liv. Jeg begriber ikke, at nogen tør købe de hunde der, der er lidt for meget russisk roulette over det til min smag. Undskyld på forhånd til alle schæferejerne, jeres hunde er helt sikkert skønne. Det er bare ærgeligt at de er nogle af de få.

Flagre rundt i ringen? Jeg er heller ikke ligefrem udstillings-fanatisker men jeg kan ikke forstå at man synes det er i overkanten? Udstillinger er jo ikke "for sjov", det er et sted, man kan få bedømt hundens eksteriør. Opdrættere der sælger med udstillingskrav, gør jo ofte dette, med henblik på at få bedømt deres avlsarbejde. Det er et godt og vigtigt redskab.

Jeg er ikke utryg ved andre hunde når jeg er alene... Kommer jeg gående med min hund, er jeg utryg ved hunde der er uden line/kontrol, og som udviser tvetydig eller direkte uvenlig adfærd. De små hunde gør mig ikke såå meget, fordi min er stor og for det meste er ret god til at "se igennem" de små arrige. Er de store og muskuløse, er jeg ekstra utryg.

Hvor er det nu det der outlet mall ting ligger? Satser jo på tur til Italien til sommer, så hvis det nu var i nærheden?

I købskontrakten skrev jeg under på at få min hund HD&AD fotograferet og bedømt af SKK (DKK blev det jo så hos os), det har jeg naturligvis gjort som jeg skulle. Derudover skulle jeg udstille hende minimum én gang, efter hun fyldte 18 måneder, hvilket jeg natuligvis også har gjor - også mere end en gang Kontraktligt er jeg jo ikke bundet til mere end dét. Min opdrætter er dog vældigt aktiv og engageret i alle sine hvalpe, hun administrerer en gruppe på FB og har næsten alle hvalpekøberne derinde, både fra Asta's og andre kuld. På den måde får hun jo alt at vide, og følger med i hundenes liv og præstationer. Hun holder også træf, som jeg har fravalgt, da der simpelthen er for langt derop (nordlige Sverige).

Jeg er den type menneske, der gennemtænker og gennemarbejder et valg, inden jeg træffer det. Det gør naturligvis at jeg forholder mig kritisk til de ting jeg får at vide af opdrætter, og holder det op mod, hvad jeg selv har fundet ud af, og tænker og mener. Jeg har aldrig stået i en situation hvor jeg har fået at vide, at den race jeg havde valgt, ikke passede til mig. Og tvivler nok egentligt lidt på at jeg ville komme til det? Synes selv jeg er rimeligt fornuftig og realistisk i hvad jeg kan give til og forvente af en given race. Skulle jeg mod forventning en dag rende ind i en opdrætter der var uenig? Hvis jeg er nået dertil at jeg kontakter en opdrætter af en given race, ville jeg nok allerede have bestemt mig og derfor ikke tage det til mig, nej. Baseret på, at jeg har tillid til min viden og erfaring med hunde, kombineret med en tiltro til at jeg er realistisk omkring egen formåen, ville jeg nok droppe den opdrætter og gå videre til næste.

Næ næ, den kan jeg skam også være med i. Og Budha så vidt jeg husker