Nu må jeg blankt erkende at jeg ikke har læst hele tråden, så muligvis jeg kommer til at gentage en andens råd.
Min den store har heller ikke været begejstret for negleklipningen. Det er 100% min fejl, hun har kulsorte negle og jeg har fra start været panisk for at klippe for langt og gået til det med usikker hånd. Det er hurtigt blevet en ubehagelig ting, hvor hun skulle holdes og bestikkes for at samarbejde, senere gjort værre af at jeg i min paniske iver for at få det overstået, HAR klippet for langt og gjort hende ondt.
Min gode veninde kom med et fantastisk råd, der vendte vores negleklipning fuldstændigt for os. Hun foreslog mig, at skære neglen over langsomt med negleklipperen, i stedet for at lave et hurtigt klip ved hvert negl. Det kræver en god skarp(!) negleklipper, da du med en sløv klipper vil mase den, og dermed gøre skade på din hund.
I løbet af få uger, fik jeg opøvet en fin lille øvelse, som går ud på at min hund selv tilbyder mig sin pote og holder den i min hånd, imens jeg langsomt trykker klipperen igennem neglen. Efter hver negl vanker der en godbid, og hun tilbyder igen poten, og sådan fortsætter det.
Det hurtige "klip" har åbenbart været for meget for hende, og måske været ubehageligt eller føltes voldsomt. Det langsomme tillader en helt anden ro fra mig og det smitter af på hende.
Det er ikke sådan hun knus-elsker negleklipningssituationen i dag, men hun gør det frivilligt og med meget lidt modvilje. Godt støttet op af at JEG også har fået det bedre med situationen, efter der er kommet mere ro på.