James Bond

Det virker som om du er lidt skuffet over hans reaktion. Det skal du ikke være, hvis du er. Alle kan blive bange og usikker for det vi ikke kender. Din hund er ikke anderledes. Det er dog aldrig for sent og socialiserer sin hund på noget den ikke kender. Det er bare ikke så nemt som det var i hvalpe tiden. Og hvis du ønsker det, vil jeg råde dig til at få en adfærdsrådgiver ud og hjælpe dig.

Jeg kommer ikke til DM da jeg kun har en hvalp på 5 måneder. Men var lige inde og kigge på udtagelserne. Og så kom jeg til at undre mig over, at dem der var udtaget på landsplan i C-klassen og 6 ud af de 11 i B-klassen kom fra kreds 1. Det kan jo selvfølgelig være tilfældigt fordi der er mange C & B hunde i kreds 1, men det kunne også være fordi deres træneruddannelse er bedre, har mere efteruddannelse af trænerne, dommerne er flinkere eller at de har mangel på optikere. Er der nogen der ved, om de måske har bedre uddannelse i kreds 1? Eller en anden ide omkring det?

Nu kan der også hurtigt komme flere bid. Min gamle hund har prøvet og blive angrebet bagfra, hvor den forsvarede sig med flere bid. Dog kom der ikke hul, men den bed flere gange. Den prøvede også midt i en leg med en anden hund som den kendte godt, hvor der pludselig skete et eller andet og de kom op at slås. Der skulle vi fysisk skille dem ad. Der ville der også kunne have kommet skader der svarede til en af punkterne. Nu larmede han heldigvis mere end han bed hårdt. Jeg vil også sige at en stor hund også hurtigt kan lave noget på en mindre hund, der svare til nr. 2 på listen. Og nok er dyrlægerne gode, men de høre kun historien fra den det gik ud over.

Umiddelbart så er den jo bedre end det med at skulle der syes, så var det skambid. Dog vil det altid være svært, da for eksempel en schæfer hurtigt kan lave et "skambid" på en lille hund. Selvom det var en forsvars reaktion. Man vil så få en hundesagkyndig til at vurdere episoden. Og det ville kunne være svært med måske 2 forskellige oplevelser fra henholdsvis føreren at den lille hund og føreren af schæferen. Så vi må vente til vi får nogle sager, hvor vi får at se den hundesagkyndiges indflydelse. Da det mange gange vil være den, der vil skulle sige at det var normal hundeadfærd og ikke en farlig hund der påførte en skade.

Stoppede det efter kønsmodningen? Kan det muligvis også være noget usikkerhed? Når han kommer på besøg hjemme ved os, så letter han ben overalt. Også indenfor. Vores hund er stadig en hvalp, men leger for voldsomt til en pomeranian. Så de holdes adskilt, men derfor kunne der måske godt være lidt usikkerhed omkring det.

Hvad kan det betyde når en hund tisse på en anden hund eller et menneske? Jeg har en veninde som har en lille pomeranian hanhund på 7 måneder. Den legede med en anden lille hund og på et tidspunkt kig den over og lettede ben op af den andens hund ejer. Hun fik jo så at vide at det var dominans. Da hun fortalte mig det, spurgte jeg hende så hvad det var at hunden ville dominere. Og de var jo svært lige at se ud af det. Så spurgte hun mig hvad det så kunne være. Og der kom jeg lidt til kort. Jeg ville mene det er en overspringshandling af en art, men det er kun hvad jeg tror. Så hvad siger i?

For nogle år siden var jeg til udstilling med min boxer og i til udstilling brugte jeg kæde halsbånd. Den var dog aldrig i kvæl, da det ikke normalt var nødvendigt. Men til den her udstilling begyndte min hund at være udad reagerende og min opdrætter sagde jeg skulle sætte kæde i kvæl. (Gjorde jeg godt nok ikke, men satte ham bare i bilen med et tyggeben så han kunne slappe af). Min opdrætter fortalte at hvis jeg satte den i kvæl, så ville hunden hurtigt begynde at reagere på lyden af den alene. Så det er ikke noget nyt det DW gør. Han er bare ikke så ærlig som min daværende opdrætter, om hvordan hunden bliver betinget af lyden. Jeg har prøvet at finde en video hvordan han betinger kæden på en ny hund på DW youtube kanal. Men alle de videoer han ligger op hvor han viser det, er hundene allerede blevet betinget mere eller mindre på den. Og det tænker jeg der måske er en grund til. For jeg vil se det før jeg tror på at, en vild ung hanhund ikke mærker kæden strammes hårdt nogle gange i løbet af de 48 timer han får den gjort lydig på.

Selvom min lille vuffer kun er 13 uger, så har vi alligevel prøvet vores første DCH konkurrence. Det var til sommer afslutnings konkurrence i vores lokale klub. Ud af 10 tilmeldte hvalpe fik vi en førsteplads med 66,5 point ud af 70 mulige. :banan: Så det skal nok blive godt, når vi bliver gamle nok til C-klassen.

Nu har jeg læst hele tråden igennem og har svært ved at forstå hvorfor der er denne debat. For som jeg læser det, så er i jo rimelig enige, bortset fra ordene klikkertræning og nej. Og så måske at folk ikke læser hinandens indlæg ordentligt, før de kaster mudder tilbage og det bliver personligt. Jeg er ikke "klikkertræner" tror jeg, selvom jeg bruger en klikker på træningspladsen og til tider derhjemme. Men jeg har læst om det, men jeg har ikke fundet ud af hvor det er forskelligt fra min egen ideologi. Jeg sætter min hund op til succes og belønner for det. Jeg bruger lokning, shaping, omvendt lokning eller hvad jeg nu finder passende til det forskellige jeg skal træne. Klikkerfolket lokker også tror jeg. I hvert fald med targetsstick. Men ting jeg træner i min opdragelse af hunden, som jeg tror både går under klikkertræning og "almindelig hundetrænere". Det er for eksempel hilse med alle 4 ben på jorden, i stedet for at sige nej når den hopper op af folk. Det kunne være at ligge sig i sin kurv, når der bliver sat mad på bordet. Alt sammen noget der bygger på læringsteorien, men som klikkerfolket kalder for klikkertræning, fordi det er det. Men det er også opdragelse set med andres hundefolks øjne. Sådan læser jeg tråden. Personligt bruger jeg klikkeren derhjemme i øjeblikket på min 12 uger hvalp. Når han er afslappet og vi nusser, så bider han lidt i mine hænder. Og hvis han bider for hårdt, siger jeg av og fjerner mine hænder lidt tid inden vi fortsætter. Det forstår han og bider derfor ikke så hårdt bagefter. Når han er lidt oppe og køre, så kan jeg ikke røre ham unden han vil bide og det kan godt være lidt hårdt. Men at sige nej der, kører ham bare mere op. Så jeg stikker hånden ned i nærheden af ham og klikker for at undlade at bide. Lidt efter kan jeg nusse ham over det hele uden han bider. PS. undskyld rodet.

For mig er det heller ikke problem, hvis det tog en halv time til en time. Som det for det meste har gjort. Men den anden dag tog det næsten 3 timer og det havde jeg det rigtigt dårligt med. Når han fik noget at tygge i som han plejer at kunne lide, legede han bare med det lidt og så var det ikke interessant mere. Gik jeg ud i haven med han. Snusede han lidt. Lagde sig ned og begyndte han slappe af. Lige så snart vi kom ind. Kørte han sig selv op igen. I går prøvede jeg så at tage ham op på mit skød og sad bare og holdte ham imens jeg talte stille og roligt til ham. Det tog 10 minutter og så sov han. Så det er nok det jeg vil gøre næste gang igen. Det er nok det der virker på ham.

Spørger lige i den her tråd, hvis det er okay. Nu har jeg selv en lille 11 ugers hvalp der får den her sammensmeltning om aftenen. Er der nogen tegn man kan se efter, om det er overstimulering, understimulering eller bare forkert stimulering der gør. Ikke at jeg tror jeg vil kunne undgå det helt. Men måske bare mindske. Eller skal jeg bare prøve mig frem og måske holde lidt journal. Og lige et lille billede i en afslappet hygge situation.

At bide igen, mener jeg er på niveau med at træde hund på poterne, når den hopper op af folk. Og det vil jeg absolut ikke anbefale. At påføre smerte for at ændre en adfærd, hørte til for en del år siden.

Prøv det her

Det lyder som om han aldrig har lært en anden måde at have samvær end at bide. Og er derfor det eneste han kender til. Det er ikke noget der går over af sig selv, hvis han er blevet forstærket i det. Prøv at se denne video, som jeg syntes kommer med rigtigt meget gode råd omkring det. [video=youtube_share;c77--cCHPyU]

Egentligt tror jeg ikke vi bevæger os ret meget de næste 10-15 år. Måden mange træner nu, er ikke flyttet sig ret meget i forhold til hvordan "de førende" trænede dengang. Det er blevet finpudset, sat mere i system, fået sat navn på de forskellige ting og ikke mindst er metoderne blevet udbredt. Det jeg håber er at den almindelige hundeejer får mere viden omkring hundeadfærd. Og hvis man kigger på facebook gruppen "alle os med hunde". Så vil man opdage at der er langt igen.

Jeg kender desværre ikke klubben i Nyborg. Jeg har været der en enkelt gang på kursus. Men hvordan de træner der, ved jeg ikke.

Ja det er rigtigt. Og jeg tænkte selv på det først, men har været inde og kigge hvalpe billeder af rigtig mange pitbull og amr.buldogs og meget svært ved at se ligheden. Og jeg tror derfor heller ikke det vil komme til, at jeg en dag skal bevise noget. For mig ligner det også mere noget af det Amocca skriver. Og jeg tænkte derfor at det måske kunne komme fra mores ukendte far. Men jeg ved ikke om det kan lade sig gøre den vej.

Altså jeg har ikke forstand på det. Men kan det ikke være gener fra den fjerde del ukendte der giver det hvide med aftegninger. Altså hvordan generne bliver fordelt fra sådan en blanding er vel svært at sige. Selvom tæven ikke har så meget hvidt kan hun vel godt give gener videre. Eller mener i at det er umuligt, at det kan være en brun lab der er far. Det skal siges at det hvide er ikke så hvidt på vores, som på de andre i kuldet. Vores er begyndt og få en masse små brune pletter i pelsen. Det kommer nu ikke til at ændre så meget. Han kommer hjem til os om fire uger. :banan:

Vi har ingen dokumentation for noget. Opdrætteren er 100% sikker på at faren er lab. Og det har vi valgt at stole på. Vi kan ikke andet. Om der er amr.bulldog i eller lignende tvivler jeg på, men kan selvfølgelig ikke være sikker. Det er der vel ingen med en blanding der kan. Vi har jo selvfølgelig mødt tæven. Og hendes far ved de ikke hvem er. Men hun ligner faktisk meget godt noget schæfer/lab blanding. Hendes krop ligner på ingen måde amr.bulldog, pitbull eller lignende. Så jeg tror at det eneste der kommer til at minde om det på vores hvalp, bliver farven. Her er et lidt bedre billed af tæven.

Ja det er ikke rigtigt til at sige. Det er noget af et blandede kuld.

Tusind tak for alle jeres forslag. Vi har fundet os en hvalp, som opfylder lidt vores begges ønsker. Dog ikke helt så rendyrket arbejdsgener. Men dog en raceblanding, jeg tror jeg kan få noget godt ud af. Men det blev en blandingshund. Far er brun labrador og mor er 1/4 lab, 1/4 schæfer og 1/2 ???.

Ja jeg har godt nok set den. Men jeg havde på forhånd afskrevet at skulle have en omplaceringshund. Selvom denne her lyder som et godt fund, tror jeg ikke det er den vej jeg vil gå. Men tak for linket Tak til jer alle for at give jeres bud. Jeg vil nu gå i tænkeboks og undersøge de forskellige forslag. Og så se om jeg ikke kan finde en der kan passe til os. Og ikke mindst en som vi kan passe til. :5up:

Jeg fik også anden træner og fik arbejdet sammen med en konsulent. Desværre viste det sig at meget af det skyldes smerte grundet sygdom. Og til sidst tog vi det svære valg at aflive ham.

Rottweiler bliver det heller ikke. Jeg har en svigermor der er bange for hunde. Hun har dog godt kunne lide de hunde vi har haft indtil nu. Men da hun hørte at vi overvejede en anden race end boxeren. Blev hun meget lettet. Og nu kan jeg godt lide min svigermor, ellers havde det været et oplagt valg. Så det er fordommene mod hunde som schæfer, Doberman, Rottweiler osv. der gør at vi slet ikke kigger på dem. Nu har vi en BC i den nærmeste familie. Problemet er bare at den nok er af de forkerte linjer. Og det kan godt være svært og ønske sig sådan en race, når det er den man kender til. Den vi har i familien er virkelig dygtig til lydighed og agility. Men i hjemmet vil den gerne hyrde børnene når de leger. Den piskede af sted, hver gang nogen rejser sig. Den er absolut ikke social og kan være meget stressende at være sammen med. Grunden til at jeg skrev at det ikke måtte være en jagthund, er ikke på grund af jagtdelen. Det var fordi jeg ikke kunne se at stående jagthunde, støvede jagthunde osv. kunne passe godt til lydighedsprogrammet. Jeg ved der er nogen af dem der klarer det godt, men de ligger efter min mening ikke lige til højrebenet som valg til det. Jeg var selv kommet frem til at det enten skulle være en apporterende jagthund eller en hyrdehund af en slags. Problemet er så min kone. Hun vil helst ikke have en "almindelig hund" som labben og golden. Hun vil helst ikke have en ensfarvede hund. Men i bund og grund er hendes eneste krav at det er en god familie hund, der er god til vores barn. Og som vi ville kunne tage med os overalt. Men da det er mig der skal bruge hunden og jeg så sagde at det var den eller den hund jeg have. Så ville hun også gå med til det. Men hvis jeg kunne finde en der passede både på hendes ønsker og mine ønsker. Jamen så ville det være at foretrække. Jeg har haft læst en del og snakkede med en opdrætter i går som ikke har hvalpe eller planer om hvalpe i øjeblikket. Den korthåret Collie skulle være stærkere mentalt og mere aktiv end den langhåret. Dog ikke aktiv som en BC. Hyrdegenet er næsten avlet væk. Men hvis man skulle bruge den til det, kunne den godt trænes op til det. Det er dog ikke aktuelt for os. I Danmark er der ikke mange avlere. Og på den ene der skal have hvalpe, var der fokuseret på udstillingsresultater. Og der blev foretrukket køber der ville udstille. Hende jeg snakkede med sagde at jeg skulle kigge mod Tyskland. Men det kunne være lidt af en jungle, da de ikke registrere brugsresultater på samme både som her i norden. Jeg har selv kigget på nogle opdrættere i Sverige. Og der bliver der lagt vægt på lydigheds prøver, spor og mentalitet. Og nogen sælger kun til folk der vil træne og måske konkurrerer. Så indtil nu ligger den nok stadig øverst. Og jeg har fået lov til at besøge den opdrætter jeg talte med. Så jeg kunne møde hendes hunde og se om det så stadig er aktuelt med denne race.

Havde jeg skulle bestemme havde det nok blevet en retriever af en slags. Men konen er meget besværlig. :hmm: