Jane

Du skulle have Victor. Den hund er ikke normal. Men han er sjov og uforudsigelig. Han snakker meget og er rolig på den gode måde og fræk på den gode måde. Og han er vild med amstaffer og doberman. Så tro ikke, at retriever bare er sådan en lala kedlig hund. Men hvor er det øv med Luna. Men det er trods alt godt, at du ved det nu, så du en dag ikke står med hund nr. 2 og må opgive det.

Han har fødselsdag på tirsdag og der bliver han 2 år. Ja heldigvis har jeg mulighed for at starte forfra med alenehjemmetræning. Jeg har selv tænkt på en adfærdsterapeut. For at få nogle redskaber, som jeg kan bruge til, at give ham hans selvværd ogg selvtillid tilbage.

Ja og vidste jeg bare hvorfor hans selvtillid og selvstændig hed er faldet. Men jeg har nogle bud, når jeg tænker mig om. Men ved ikke om de holder vand. Overfaldet af hund tidligere på året. Jeg har været stresset pga. af både nogle omstændigheder på jobbet og problemer på hjemmefronten. Vi har boet i sommerhuset en del af sommeren. Ved ikke om det kan have noget at sige. Men der har han været alene hjemme. Hvilket aldrig før har været et problem. Men måske set i bakspejlet, når man tænker på de to andre eksempler. Den her er måske lidt langt ude, men jeg nævner den alligevel. Et spring ud fra en lodret skrænt, hvor han måtte løbe et stykke inden terrænnet blev så lavt, at han kunne komme op til mig. Stedet hvor han sprang ned, var for høj og stejl til, at han kunne komme op og jegg kunne komme ned. Angående hans alene hjemme, så er jeg godt klar over, at det er forfra med alene hjemme træning. Men kan jeg få givet ham hans selvtillid og selvværd tilbage, tror jeg hurtig det vil komme. Han har ellers altid været stærk psykisk. Men noget har væltet ham i den retning.

Det er også i den retning jeg tænker, at give ham nogle øvelser, hvor vi er sikker på succes. Derfor har jeg også trænet det jeg ved, at han kan og på den måde givet ham succesoplevelser. Jeg har også givet ham nogle nemme ballanceøvelser, som også har været nogle han kan.

Victor er begyndt at gø og hyle, når vi ikke er hjemme. Og jeg ved ikke hvorfor. Jeg har ikke regnet ud hvorfor. Men måske nogle af jer kan komme med et godt bud. Victor er meget morsyg og det er ikke blevet mindre den sidste tid. Jeg syntes jo ikke, at jeg har gjort noget for at det og mine hunde bliver ikke pakket ind i vat. Men efterhånden er jeg den eneste der kan gå tur med ham, når jeg er hjemme. Er jeg på arbejde har Peter ingen problemer med at få ham med. Jeg er lidt træt af at jeg er tvunget til, at det er mig der skal gå alle turene, når jeg er hjemme. Det har aLtid Været Peter, der gik aftenturene, men er jeg hjemme, så er det næsten umulig, for Peter at få Victor med og så er det ofte mig der har gået turen. Det er mine hunde og mig der står med hovedansvaret for pasningen. Så selvfølgelig er det mig han er mest bundet til. Jeg ser også at han er begyndt at blive mere nervøs, når vi møder andre hunde. Dette skyldes måske et overfald aqf en anden hund tidligere på året. Dengang var han ikke mærket af det og kort tid efter legede han videre med nogle andre hunde. Jeg tænker om jeg har overset noget og om at det ligesom kan sætte sig som en form for usikkerhed noget tid efter overfaldet. Han blev den anden dag, sat på plads af hans hundeveninde, som var i løbetid og der kunne jeg tydelig se, at han var meget påvirket. Han blev bange for hende og var nedtrykt og usikker. Problemerne er kommet inden for den sidste månedstid og inden for den tid, har vi ikke oplevet noget, som jeg syntes kan give problemerne. Derfor går jeg tilbage og ser om der kan være noget, som er sket og nu udløser det. Men jeg tror at hans adfærd og hans utryg ved at være alene hjemme, kan stamme fra en oplevelse, som den med overfaldet. Men mest tror jeg, at han har hørt eller oplevet noget, der har gjort ham usikker på et tidspunkt, hvor han har været alene hjemme. Men hvordan giver jeg min hund, hans selvtillid og hans selvværd tilbage?

Den med benet kender jeg godt. Her er det bytte, bytte købmand.

Oskar gad hellere ikke tyggeben, da han var enehund. Men efter vi har fået Victor, så er de blevet superlækre. Jeg tror godt der kan være konkurenceelement i det, for der er flere ting, som Oskar ikke gad spise før, så som ost og i dag ryger det ned med den største fornøjelse.

Dejlig. Det må give jer håbet om at det går den rette vej. :banan:

Ja og vores hanhunde er nogle kyllinger.

Victors veninde er kommet i løbetid, så da Victor på turen ville snuse Chianti bagi, blev han eftertrykkelig sat på plads. Han lignede en som nærmest havde set månen falde ned, så forbavset så han ud og kunne da ikke forstå, at hans veninde kunne blive så sur på ham. Men bedte safe than sorry, så Victor valgte at gå i store buer udenom hende, for sådan en overhaling var slet ikke sjov. Og kunne det da virkelig passe, at hun var blevet sådan en sur kælling, ja det kunne han ikke forstå. Længe virkede han noget trykket over situationen og lege med bold kunne være ligemeget. Men som tiden gik, så turde han godt nærme sig lidt igen og vove et lille snus. Et blik fra Chianti var nok til, at han straks stoppede igen. Og bolden blev også sjov igen. Turen sluttede af med, at de legede tagfat og alt var som det plejede. I morgen er det sidste gang vi går tur sammen, indtil løbetiden er ovre for vi ved af erfaring, at på 5. dagen begynder Chianti at syntes, at hanhundene er interesante.

Du må lære at leve med, at det er slut med nyanskaffelser de næste 10 - 12 år. Men mon ikke hun vender tilbage til sengen igen.

Jeg mener ikke der er noget forkert i, at have forventninger til sin hvalp, så længe de er realistiske og ikke overskrider hvalpens grænser. Victor har da også apporteret lige fra han var lille og vi har øvet indkald m.m. men i starten har det været når han selv tilbød adfæren, som hvis han var på vej hen til mig, at jeg så har benyttet mig af lejligheden og har med en glad stemme sagt kom Victor, på den måde varr jeg altid sikker på succes. Hirtig fandt han jo ud af, at når jeg sagde kom Victor, så fik han en godbid og ligedan med andre øvelser. Enig i, at det ene ikke behøver at udelukke det andet, så længe det sker på hvalpens præmisser.

Ja og netop ved at skrue ned for forventningerne og lade tingene ske på hvalpens præmisser, får man meget igen. Artiklen som jeg henviste til og som jeg har gået meget efter, har været godt for Victor og mig. Og måske netop derfor, har jeg i træning oplevet at Victor har haft meget fokus på mig og har været pragtfuld, at træne med og selv med forventningerne skruet ned og ikke have travl med, at hvalpen skal nå det og det inden for en bestemt tid, så oplever man at man faktisk på et tidspunkt er nået lige så langt, ja og i nogle tilfælde længere med sin hund, som andre der har kløet på med træningen af forskelige øvelser lige fra starten de har fået hvalpen. Jeg gør meget ud af, at rose for rigtig adfærd, som hunden hunden gør af sig selv og en af de store gevindster jeg har fået der, er at Victor altid har gået som en engel i snor. Mine oplevelser med Victor ligner meget dem du har haft med din sidste hvalp. Det har også for mig været den bedste hvalpetid.

Prøv at læs denne artikel. Om hvalpen Jeg syntes den er god og når man ser det på tryk, virker det hele meget logisk og man skruer ned for forventningerne og lærer at nyde sin hvalp. Og får en bedre forståelse for sin hvalp.

:ae::ae: Det gør mig ondt og jeg forstår dine tanker, ville selv have haft de samme tanker, hvis jeg stod i jeres situation.

Rent ud sagt, så er det noget lort i er endt i. Og jeg føler virkelig med jer. Som jeg læser det, så har Happy ikke mange chancer, for et godt hundeliv og jeg læser aflivning mellem linjerne. For at det hele ikke skal være forgæves, så syntes jeg, at andre skal vide hvor galt det kan gå. Håber du har overskudet til det. Men mest af alt, så håber jeg selvfølgelig på en lykkelig slutning for jer.

Hujnden vil også være rastløs, savle og forsøge at kaste op og benene er kolde. Oskar røg ind på dyrhospitalet, da han var hvalp. Det var lykkes ham, at foræde sig i en pose foder, som han havde fået væltet. Hans bug var totalt udspildet. Heldigvis slap vi med skrækken. Men han havde det meget dårlig.

Oskar og Victor er næsten altid uden snor, undtagen er natturen, som foregår på vejene tæt ved hvor vi bor. Men ellers går vi altid steder hen hvor de kan rende løs. Her om sommeren hvor vi det meste af tiden er i sommerhuset, da går de løse 99% af tiden. Det sker dog at vi også her bevæger os ud i civilisationen og så har de snor på, på veje hvor der kører biler. Ja jeg kan godt kalde mine hunde til mig. De er kommet hver gang endnu. Jeg vil helst have dem løse, da jeg mener det giver den bedste udfoldelse mulighed for hundene.

Selvfølgelig er det konsekvens i stedet for belønning i mit eks. Jeg var vist ikke rigtig vågen, da jeg skrev mit indlæg. Timingen er vigtig både når det gælder konsekvens og belønning.

Det giver god mening. Særlig det med den sekundære og den primære forstærkere. Er det rigtig forstået når jeg tror du mener, at i det splitsekund som hunden udfører en handling ønsket som uønsket, at der skal godbidden falde. Hvis nu hunden hopper op på køkkenbordet, så er det når den er på vej til at hoppe op, at den skal stoppes og belønnes og ikke når den står på køkkenbordet, at den skal jages ned og så beønnes, for så vil hunden kode det sammen med at hoppe op på bordet og ned igen med en godbid. Men at hvis først hunden er hoppet op på bordet, at så trækker man tiden med godbidden for at hunden ikke skal kode det til at være en straf.

Dejligt billede af to som for står at hygge sig.

Alt det med olie, er der klogere folk end mig til at komme med gode råd. Men som aftenguf ville jeg give Zacko rene råvarer. Det kan være en rest kød fra aftenmaden, kyllingetern, tørret lever ja der er mange muligheder. Zacko vil helt sikker også mene, at det smager bedre end en billig tør kiks.

Jeg vil tro at du godt kan tage den med ro. Har prøvet det samme med mine hunde og de fejlede ingenting. Kender godt det med at være en pyldremor.

Slapsvans.