Jane

Oskar kunne pludselig ikke bruge sin bagkrop. Jeg havde siddet ved computeren og da jeg kommer ud i køkkenet hvor Oskar er, så kan han ikke rejse sig. Han krummer sig sammen og piver og når han forsøger at rejse sig, vil bagparten ikke følge med. Tusind tanker om alt mulig forfærdelig farer gennem hovedet på mig. Heldigvis begynder bagparten, at virke igen efter en tid. Men inden er han meget sølle og prøver nærmesrt at kravle ind i mig, for at få trøst. Siden er det gået godt, når han går. Han piber stadig ved nogle bevægelser. Særlig når han skal rejse eller lægge sig. Han har fået 1 metacam og lige nu sover han. Jeg tror uden at vide det, at han har gjort en forkert bevægelse og har fået et vrid i ryggen. Men det vil vise sig i morgen, for han skal selvfølgelig undersøges for hvad der er galt, hos dyrlægen.

Bare overskriften er mere end nok for mig. Det er en syg tanke og jeg kan slet ikke forstå den. Det må være en joke.

Ja man fatter det ikke. Godt at han kommer tilbage til dig, så får han da en god chance for et godt hundeliv.

Jeg har også brugt Ninjamors metode, at lære hunden det som sker tæt på fører først. Den sværeste del af apportøvelsen er oftest afleveringen og når den er på plads, kommer resten helt af sig selv. Du kan prøve at læse denne artikel her. Den beskriver godt hvordan man træner de fsk. delmomenter i baglænskædning. apport

Vi var på tur i en hundeskov ca. 7 km uden for Holstebro. Skoven hedder Ølgryde og ligger ud af skjernvej. :blink:

Som du kan sige det. Du har ret, han er cool. og en lille charmør. :hjerte:

Det var en hyggelig tur og hundene havde det sjovt. :blink: Vi håber, at flere vil med næste gang.

Engang havde en veninde og jeg bevæget os ind på militærets område. Det endte med at vi for vild, da vi ville skyde genvej. Efter at have vaddet rundt i meterdybe hjulspor i næsten 3 timer, var vi godt trætte. Vi havde selvfølgelig ikke mobilen med. Pludselig dukker en militærmand op og han er gal. Hvilket han er i sin gode ret til. Vi er på forbudt område og hundene er ikke i snor. Vi får forklaret ham, at vi er faret vild. Tror han tænker KVINDER!! For det ender med, at vi bliver kørt hen hvor vores biler holder pakeret. Og manden viser sig at være meget flink. Jeg har også oplevet at få ros hvor det havde været på sin plads, at give mig en skideballe. Det var da jeg havde min gamle hund. Vi går ad en grusvej. Andersen er kommet lidt for langt foran mig. Jeg gør tegn til, at han skal komme, men stædig sætter han sig. I det samme kommer en flok kondiløbere løbende bagfra og de siger, at det er fantastisk og havde alle da bare sådan et styr på deres hunde. Jeg takker og siger, at det mangler da bare, at man kan styre sin hund. Finder ikke der er grund til at fortælle dem, at Andersen har sat sig fordi, at han syntes vi skal fortsætte ligeud og jeg vil dreje ned ad en sidevej. Han vidste nemlig godt at den vej jeg ville var kortere end den han ville og desuden var han totalt ligeglade med fremmede. Han sad der lige så strunk ude i rabatten, da de løb forbi. Men ellers har jeg vist aldrig fået skæld ud, hvis man da ikke regner dem med, som skælder ud, når vi går på vores egen grund ved sommerhuset. Men dem overhører jeg som regel. Jeg syntes selv, at jeg er en hensynsfuld hundeejer og jeg sørger altid for, at vi ikke genere nogle.

Jeg skylder lige at fortælle at med på turen var. Skovtrold med Teodor Stinnemus med Jason PiaJ med Zacko Undertegnede med Oskar og Victor.

Stort tillykke - hun ser rigtig sød ud. Hvad hedder hun?

Det skal være sjov at træne, så derfor er det den rigtige beslutnimng du har truffet.

Til Oskar Din web browser tillader ikke dette web site at bruge cookies Til Svea. Din web browser tillader ikke dette web site at bruge cookies Til Villa. Din web browser tillader ikke dette web site at bruge cookies

Noget af det værste nogle har sagt til mig. Det var da jeg som 18 årig, stod med min syge hund hos dyrlægen og fik det svar, at det var fordi at jeg var træt af min gamle hund, at jeg var kommet. Hun døde samme nat. Hans arrogante holdning glemmer jeg aldrig. Men siden den dag, da lytter jeg altid til min egen mavefornemmelse. Jeg tager gerne mod råd og gør også brug af dem, som jeg mener jeg kan bruge. Og jeg har heldigvis fået flest gode råd.

De har det vist rigtig sjov.

Victor finder også på de mest skøre ting. Men med charme når man langt. Nå men nu skal jeg nok stoppe med at gå ot i din tråd.

Skønne billeder. Har du tænkt på, at han måske skider højt for ikke at få en kold r** :lol:

Kan ikke have at du går og er lidt småfornærmet. Men den var nu henvendt til Luna. Skynder mig at tilføje, at det var kærligt ment. :hjerte:

Nej det er ikke studenterhuen der trykker.

Vi har også tit snakket om, om det var en overspringshandling eller noget helt andet. Jeg tog den med her fordi jeg var i tvivl. Jeg har googlet lidt på overspringshandlinger og fandt denne side. Schferhunden - Bde for Gule og Gr - schaeferhunden.dk Der er nævnt noget om tomgangshandlinger, hvilket jeg ikke havde hørt om før.

Oskar er så glad, når vi skal ud på vores eftermiddagstur, at han gaber højlydt. Den med at have noget i munden, når vi kommer hjem, bruger begge hunde. Når Victor leger med Chianti og han ikke gider mere og hun fortsætter, finder han en gren/busk at bide i eller han begynder at grave.

Sidste efterår gik jeg til apporteringstræning og lydighed med Victor. Der var kun en fejl ved de to instruktører, det bliver svær at leve op til dem, for en anden instruktør. Vi var 6 på holdet og der blev taget hensyn i træningen til hver enkel af os og vores hunde. Jeg lærte f.eks meget om min egen kropsprog, at få timingen til at passe præcis, når jeg skulle klikke, hvilket voldte mig lidt problemer i starten. Vi trænede allesammen apportering. Men måske trænede jeg, at Victor skulle tage apporten i munde, en anden, at hendes hund skulle dutte til apporten og en tredje, at hans hund skulle samle apporten op fra jorden. Der var tid til, at få forklaret tingene grundig. Trænerne havde samme hundesyn som jeg, hvilket jeg mener er vigtig for et godt forløb. Der var en god kommunikation og en god ånd imellem os alle. Jeg mener, at for at få et godt træningsforløb gælder det, at træneren kan motiverer en til at yde sit bedste og at man selv er motiveret. De to ting hænger sammen. Hyggen og hundesnakken efter træning er også guld værd og der kan man også lære en masse. Jeg har også gået til træning i en anden klub. Men da jeg efter 3. eller 4. gang oplevede, at vi gik lineføring i 3 kvater ud af en time, gad jeg ikke det mere. Og når Victor samtidig gik pænt og ikke trak, så blev det for kedeligt, at gå og sjoske rundt både for ham og mig. Både jeg og andre fandt på andet at træne med vores hunde. Men det kan ikke være meningen, at man skal gå og træne for sig selv, så kan man ligeså godt træne hjemme. Det var ikke fordi, at trænerens hundesyn lå så fjernt fra min. Men hun formåede ikke, at gøre træningen spændende og sjov. Min motivation kunne lægge på et meget lille sted. Derfor stoppede jeg med, at træne der.

Pyha godt at det ikke var en mavedrejning. Håber snart at Luna er frisk igen.

Jeg går til lægen på mandag og får en langtidssygemeldning på, at jeg har Hundus Idiotus.