Jane

Kl 20.00 på dr. 2 Hunden - et barn på 4 poter - dr.dk/DR2/Temaaften/Udsendelser/lørdag

Øv for en træls oplevelse og jeg forstår godt at du er chokeret. Men jeg må erklære mig enig med dem, som syntes at aflvning er en forhastet beslutning. Sov på det, så håber jeg du ser med andre øjne på det i morgen. :ae:trøstekram til dig og :ae:til Sonja og Tyson.

Problemet som jeg ser det er, at både med lab og golden, hænger racestandarden i udstillingsringen ikke sammen med raceegenskaberne, som jo for begges vedkommende gerne skulle være en hund med glæde ved, at apportere vildet. Meget kort sagt. Der har været en tendens til at begge raceer er blevet avlet mere og mere tunge og store. Ved man at man højest kan opnå en 2. pr. så lærer man vel at blive tilfreds med det eller hvad? Der har været snak om, at golden retrieveren skal over i gruppen af selskabshunde, da der i dag lægges mest vægt på udseendet blandt mange opdrætter og det har været den type, som har været nemmest at sælge. det er idag sjældent at læse om en golden, som klarer sig godt på markprøver i forhold til eks. labben.

Hvis man stadig kan nå det, så vil vi gerne med.

Jeg syntes det er synd og skam, at ts i indlæg som denne, hvor man søger en hanhund eller tæve til parring, næsten altid bliver fornærmet over de svar de får. Jeg ville ønske, at flere ville tage de råd til sig som en hjælp og ikke tage det som om, at vi herinde ikke kan unde dem at få hvalpe. Men at svarene gives fordi, at vi tænker på og ved hvad konsekenserne meget nemt kan blive. At blive strøget med hårene er ikke altid den bedste hjælp. Det er derimod ærlighed. Det er små levende væsner, som vi taler om og som gerne skal have et godt hundeliv i mange år fremover.

Tror mange har den indstilling, at det gør ikke noget når små hunde trækker, springer op m.m. da skaden ikke er så stor, som når store hunde gør det samme. Det ville være et mareridt, hvis jeg skulle gå tur med mine 2 store hunde og de trak i snoren, derfor har det været nødvendig at de kan gå pænt uden at trække. Det kan gå knap så galt, når det drejer sig om små hunde. De førermindede hunde, har nok nemmere ved at lære, end de mere selvstændige racer. Men umulig er det ikke.

:ae::ae: Det gør mig ondt. Men i gjorde det rigtige for Luffe er jeg sikker på. Som tiden går vil smerten komme og gå, som om den havde sit eget liv. Hvis du afviser den, vil du blive ked af det. Hvis du omfavner den, vil du blive stærkere. Men der vil komme en fjerde dag hvor der sammen med mindet om din hund vil komme en bevidsthed som kun tilhører dig. Den vil være enestående og stærk, ligesom som hvert eneste forhold til de hunde vi har holdt af. Denne bevidsthed tager form og bliver til den LEVENDE KÆRLIGHED. Ligesom rosens duft som består efter at rosenbladende er revet af, vil denne kærlighed bestå og blive husket. Det er den arv vores dyr efterlader sig. Og det er en gave som vi har så længe vi lever Du kan læse hele teksten her. Golden Retriever | Golden Retriever hvalpe | Kennel Falkirks | http://www.falkirks.dk |

Ja og der lærte jeg noget nyt i dag. Det er ofte rart, at have andre til at se de fejl man laver. Victor havde hentet en bold, jeg havde kastet ud i søen, istedet for at løbe hen til mig med bolden, fortsatte han ind mellem nogle træer og begyndte at grave bolden ned. Jeg kaldte på ham, ingen reaktion og efter at have kaldt gentagende gange, blev jeg mere og mere bestemt i stemmen. Det min veninde ser, er at Victor belønner sig selv og at jeg risikere at ødelægge indkaldet. Hun råder mig til, at spare på indkaldende i disse situationer og kun bruge dem når jeg er sikker på succces. Jeg skal istedet undgå, at han får mulighed for at belønne sig selv. Vi gjorde det, at når Victor havde hentet bolden, så viste vi ham en anden bold, det fungerede så godt at han ikke fik mulighed for at belønne sig selv. Ni ud af ti gange, fik han en ny bold, inden legen sluttede og jeg kunne putte bolden i lommen. Det jeg ville fortælle, er at Victor ikke bevidst var ulydig. Men han havde lært sig, at det kunne betale sig, at belønne sig selv. Så jeg fik en øjenåbner i dag og det tror jeg kan være godt, for nogle gange stirre man sig blindt på noget. Hvor jeg så en ulydig hund, så min veninde noget andet.

Victor er inde i en periode hvor han ikke mener det er nødvendig at gøre som jeg siger. Min tålmodighed bliver sat på prøve daglig. Jeg skruer bissen på, når jeg har kaldt flere gange og han stadig mener, at han da lige skal være færdig med det han er ved eller når han stopper op for lige at snusse, på vejen hen til mig, han kan endda stå og glo på mig og ikke gide komme. Ja så er det mor her bliver meget bestemt i stemmen. Selv så simpel en øvelse som sit, fatter han ikke altid pt. :stupid: Jeg der ellers altid med Victor har haft en hund, der ikke som så mange andre, har haft perioder med at de havde glemt alt hvad de havde lært og været periodisk døve. Men det skal jeg love for at jeg har nu. I dag er der blevet købt leverpølse, skinketern og pølse. Så i morgen gør jeg som KarinaG og tager ud og træner. Og jo jeg har brugt min krop til, at presse ham, når jeg vil have ham til at sitte. Lineføring og fri ved fod, det fatter han sjovt nok endnu. Det lader til, at vi gør tingene meget ens, når hunden ikke gør som vi siger.

Bedre. Men har får jo også piller mod smerterne.

Ham kan damehundene ikke lade gå i fred.

Øv øv. Vi måtte afsted til dyrlægen, da Oskar igen fik ondt i ryggen. Oskar har fået en indsprøjtning mod smerterne og jeg har fået smertestillende piller med hjem og han skal holdes i ro i 14 dage. Dyrlægen snakkede om, at det muligvis kan være spondylose og hjælper pillerne og roen ikke, skal Oskar røntgenfotograferes.

Jeg kan fortælle at Oskar har det meget bedre og det har været et lille vrid, som han har lavet. Så jeg slap heldigvis med skrækken.

Oskar kunne pludselig ikke bruge sin bagkrop. Jeg havde siddet ved computeren og da jeg kommer ud i køkkenet hvor Oskar er, så kan han ikke rejse sig. Han krummer sig sammen og piver og når han forsøger at rejse sig, vil bagparten ikke følge med. Tusind tanker om alt mulig forfærdelig farer gennem hovedet på mig. Heldigvis begynder bagparten, at virke igen efter en tid. Men inden er han meget sølle og prøver nærmesrt at kravle ind i mig, for at få trøst. Siden er det gået godt, når han går. Han piber stadig ved nogle bevægelser. Særlig når han skal rejse eller lægge sig. Han har fået 1 metacam og lige nu sover han. Jeg tror uden at vide det, at han har gjort en forkert bevægelse og har fået et vrid i ryggen. Men det vil vise sig i morgen, for han skal selvfølgelig undersøges for hvad der er galt, hos dyrlægen.

Bare overskriften er mere end nok for mig. Det er en syg tanke og jeg kan slet ikke forstå den. Det må være en joke.

Ja man fatter det ikke. Godt at han kommer tilbage til dig, så får han da en god chance for et godt hundeliv.

Jeg har også brugt Ninjamors metode, at lære hunden det som sker tæt på fører først. Den sværeste del af apportøvelsen er oftest afleveringen og når den er på plads, kommer resten helt af sig selv. Du kan prøve at læse denne artikel her. Den beskriver godt hvordan man træner de fsk. delmomenter i baglænskædning. apport

Vi var på tur i en hundeskov ca. 7 km uden for Holstebro. Skoven hedder Ølgryde og ligger ud af skjernvej. :blink:

Som du kan sige det. Du har ret, han er cool. og en lille charmør. :hjerte:

Det var en hyggelig tur og hundene havde det sjovt. :blink: Vi håber, at flere vil med næste gang.

Engang havde en veninde og jeg bevæget os ind på militærets område. Det endte med at vi for vild, da vi ville skyde genvej. Efter at have vaddet rundt i meterdybe hjulspor i næsten 3 timer, var vi godt trætte. Vi havde selvfølgelig ikke mobilen med. Pludselig dukker en militærmand op og han er gal. Hvilket han er i sin gode ret til. Vi er på forbudt område og hundene er ikke i snor. Vi får forklaret ham, at vi er faret vild. Tror han tænker KVINDER!! For det ender med, at vi bliver kørt hen hvor vores biler holder pakeret. Og manden viser sig at være meget flink. Jeg har også oplevet at få ros hvor det havde været på sin plads, at give mig en skideballe. Det var da jeg havde min gamle hund. Vi går ad en grusvej. Andersen er kommet lidt for langt foran mig. Jeg gør tegn til, at han skal komme, men stædig sætter han sig. I det samme kommer en flok kondiløbere løbende bagfra og de siger, at det er fantastisk og havde alle da bare sådan et styr på deres hunde. Jeg takker og siger, at det mangler da bare, at man kan styre sin hund. Finder ikke der er grund til at fortælle dem, at Andersen har sat sig fordi, at han syntes vi skal fortsætte ligeud og jeg vil dreje ned ad en sidevej. Han vidste nemlig godt at den vej jeg ville var kortere end den han ville og desuden var han totalt ligeglade med fremmede. Han sad der lige så strunk ude i rabatten, da de løb forbi. Men ellers har jeg vist aldrig fået skæld ud, hvis man da ikke regner dem med, som skælder ud, når vi går på vores egen grund ved sommerhuset. Men dem overhører jeg som regel. Jeg syntes selv, at jeg er en hensynsfuld hundeejer og jeg sørger altid for, at vi ikke genere nogle.

Jeg skylder lige at fortælle at med på turen var. Skovtrold med Teodor Stinnemus med Jason PiaJ med Zacko Undertegnede med Oskar og Victor.

Stort tillykke - hun ser rigtig sød ud. Hvad hedder hun?