Jane

Velkommen herinde. Det gør mig ondt med din hund. Da vores gamle hund døde, da var Oskar enehund i næsten et år. Han var i starten meget stille og jeg er sikker på, at han savnede sin ven. Vi gjorde det, at vi gav Oskar gode oplevelser og lod ham lege med sine hundevenner. Det gjorde at når vi var ude, så var Oskar sin glade gamle jeg. Men jeg tror også det er vigtig, at give sin hund lov til at sørge. Jeg tror at de som vi skal have lov til at bearbejde sorgen på deres egen måde og i deres egen tempo vænne sig til, at den anden er væk for altid. Jeg kan ikke sige hvor lang tid der gik inden Oskar var helt sig selv igen, da det ikke er noget der sker fra den ene dag til den anden.

Jeg er også den hårde mor. Jeg ved at Victor ikke lider nød og at han har det ganske udmærket i Peters selskab, når jeg tager Oskar med og lader Victor blive tilbage.

Hundehvalpe er da bare nogle små nuttede, kysse, kramme, hyggenygge og smeltehundehjerte agtige. De små djævle... øh jeg mener små engle, har da ingen fejl.

Jeg tror det er en helt naturlig adfærd. Jeg plejer at sammenligne det med to drenge der har hver sin legetøjs bil, den andens er altid sjovere indtil man har byttet. Mine hunde syntes også at når de får nyt legetøj, at særlig det den anden har, det er meget mere spændende, det også selv om det er to stykker identisk legetøj. Jeg tror det er lige så meget legen i sig selv, som er spændende. Får de kødben, er der ingen problemer. De får hver deres og det acceptere de. Men er en af dem gået fra sit ben, så er det sikker at den anden snupper den.

Ja det er hende. Men hun har også en dygtig ejer, som har stor indsigt i racen og virkelig gør et stort og godt stykke arbejde med sin hund.

Jeg har kun gode oplevelser med dobermann. Vi følges ofte med en af slagsen på vores ture og hun er den dejligste og venlige hund. Victor syntes hun er pragtfuld og elsker at lege med hende. Oskar syntes hun er lidt for barnlig. Man er vel voksen og følsom. Som barn kom jeg meget i et hjem, hvor de havde en dobermann og dengang var jeg sikker på, at sådan en skulle jeg have når jeg blev stor. Der var intet ondt skabt i den hund. Jeg kan forestille mig, at manges skræk for racen kommer fra Amerikanske film, hvor Dobermannen ofte optræder som et frådende og bidsk vilddyr, der flænser det arme offer, som har vovet sig ind på dens enemærker.

:5up:Vi kan ikke være mere enig.

Vi kan godt træne flere øvelser, som eks. sit og fri ved fod. Træner vi en øvelse hvor der indgår flere momenter, så skal hver del af øvelsen være på plads, inden vi træner næste del. Og som svar til dit førstre spørgsmål, så træner vi seriøs 2 - 3 gange om ugen, af ca. en ½ times varighed.

Et aktiv forum som HF er, med mange medlemmer og hvor mange af os har været medlem gennem længere tid, da tror jeg det kan være svært at undgå, at der kan komme noget over det, som for særlig nye medlemmer kan virke sammenspist og inderkredsagtig, for at bruge nogle af de floskler der er blevet brugt. Vi kender hinandens skrivestil og jargon. Vi ved at A - siger tingene ligeud og kan være lidt hård i sin måde at komme ud med sit budskab, B - pakker det pænt ind, det der bliver skrevet, C - skriver i en humoritisk tone og sådan har vi hver vores måde at komme frem med vores budskab på. Og jo mere aktiv man er jo hurtigere lærer man folk at kende og de lærer en at kende. De mest spændende tråde er da dem, hvor alle ikke er enige. Der hvor jeg ser, at det går galt, det er når det bliver personligt. Antydninger der svæver i luften uden at der bliver sagt tydelig hvad der menes. Men hvor man skal gætte sig frem. Tråde hvor trådstarter spørger om råd og ikke får det råd som h*n havde forventet og håbet på. Vi skal tage pænt imod nye medlemmer. Men vi ved alle at er man ny i en flok, så må man selv være åben og gøre sit for at lære flokken eller nogle i flokken at kende.

Jeg er enig med jer andre, at sky og reserveret ikke er det samme. Andersen vores gamle hund, han var reserveret grænsende til det overlegne, han gad kun snakke med de mennesker som han valgte til. Der var en dame som vi ofte mødte på vores ture, hun var vild med Andersen. Hun kunne have lavet nok så mange krumspring, hvilket hun iøvrig også gjorde, Andersen gad hende ikke, tror egentlig han syntes hun var lidt dum. Oskar og Victor derimod elsker alle mennesker.

Ja og heldigvis er vores smag forskelig ellers ville det blive så kedelig. Jeg kan nu bedst lide de lyse.

Det er hun da helt sikker.:-DTør ikke sige andet:blink:

Uenig i første del. :5up: i det om at de lyse er pænere.

Det gør mig ondt. :ae::ae:

Vi læser og bliver tudet ørene fulde om hvad vi skal være opmærksomme på, når vi skal købe en hvalp. Men hvilke krav stiller jer der er opdrætter til hvalpekøberne?

Da vi fik Andersen, en gadekryds købt på en gård lidt uden for byen, ja da gjorde vi en masse fejl. Vi fik en hvalp der alle tilfælde ikke havde læst at hvalpe sov meget, han var damphund. Hele tiden skulle der ske noget og vi legede og legede med den stakkels hund, for at køre ham træt Heldigvis er jeg af sådan en kaliber, der siger at har jeg sagt A må jeg også sige B. Og min hund skulle have et godt hundeliv. Dengang for godt 11 år siden, da kendte jeg ikke meget til adfærdsbehandlere. Men heldigvis havde jeg en fantastisk træner ved DCh som hjalp mig rigtig meget. Jeg er ham stadig taknemelig og han var forud for sin tid, når det drejede sig om hunde og deres adfærd. De forventninger jeg havde til en hund, hvor jeg så det perfekte for mig, blev gjort til skamme og godt for det. Det tvang mig til at lære og forstå min hund og en ny verden åbnede sig for mig. Havde jeg ikke kunnet før, så lærte jeg at bruge min sunde fornuft og ikke kun tro hvad jeg læste i bøgerne, men at se på min hund læse ham og det passede ikke altid med hvad jeg kunne læse om hunde. Jeg lærte mere af Andersen end jeg lærte ham. Vi var soulmates og kunne læse hinandens tanker, ja jeg ved det lyder fjollet. Men alle der var så heldig at have kendt ham, siger at han var en enestående og speciel hund. Han vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Så når det drejer sig om forventninger, så levede de ikke op til det. Jeg fik istedet noget der var meget større.

Jeg tvivler meget stærk på, at seriøse opdrættere vil sælge en hvalp til et hjem, hvor der er risiko for at hvalpen får en forfærdelig trist skæbne pga. tragiske hændelser i familien som skilsmisse, dødsfald, sygdom og ulykke. De vil i disse tilfælder betale depositum tilbage. En hvalpekøber med det rette hundesind ville skyde en hvid pil efter depositum. En hunds livskvalitet er mere værd end nogle få tusind kroner i depositum.

Vi betalte depositum for Oskar og jeg mener, at det giver en garanti for opdrætteren og vi hvalpekøber betaler vel kun hvis vi er sikker på at vi vil have hvalpen. Vi betalte ikke depositum for Victor, det skyldtes at vi og opdrætter kender hinanden meget godt og er meget gode venner.

Jeg gik engang med vores daværende hund oppe på en klint, pludselig sprang han ud og ned på stranden og da klinten ragede et stykke ud, så kunne jeg ikke se hunden. Det kan nok være at jeg kom tilbage og ned på stranden, jeg var sikker på at han lå hårdt såret eller i værste fald var død. Klinten var på det sted hvor han sprang ud ca. 4 - 5 meter. Han var heldigvis ikke kommet noget til. Han var en stor hvalp, da han lavede det stunt og han forsøgte sig heldigvis aldrig siden med at springe ned. Men om hunde ikke har dybde/højde fornemmelse, det har jeg aldrig tænkt på.

Øv da også for en omgang. Godbedring til Karla, håber hun snart er frisk igen. :ae::ae::ae:

Prøv når hun kommer, at give hende fri igen, så hun ikke oplevet at nu er det sjove slut, gør det flere gange i træk, inden hun kommer med ind. Hvis hun er på vej hen til dig, så benyt dig af situationen og kald på hende, du er på den måde sikker på succes. Husk ros, godbidder og lav noget sjov med hende, når hun kommer. Det skal være sjov at komme hen til dig.

Jeg vil også mene at man skal købe varen. Men som Ninjamor skriver, så er det bedre at holde øje med sin hund og være på forkant.

På de uskyldige øjne, kan man da tydelig se at han kun dufter til blomsterne. :blink: En rigtig Ferdinan:hjerte:

Ni bliver jeg nysgerrig. Oskar er fra Als en kennel der hedder kildespring.

Victor legeknurre også og min gamle hund gjorde det også. Jeg oplever mange hunde som legeknurre. Tror det er et naturlig fænomen. Jeg tror lidt som Aslan at den anden hund har haft en off day.