Da vi fik Andersen, en gadekryds købt på en gård lidt uden for byen, ja da gjorde vi en masse fejl. Vi fik en hvalp der alle tilfælde ikke havde læst at hvalpe sov meget, han var damphund. Hele tiden skulle der ske noget og vi legede og legede med den stakkels hund, for at køre ham træt
Heldigvis er jeg af sådan en kaliber, der siger at har jeg sagt A må jeg også sige B. Og min hund skulle have et godt hundeliv. Dengang for godt 11 år siden, da kendte jeg ikke meget til adfærdsbehandlere. Men heldigvis havde jeg en fantastisk træner ved DCh som hjalp mig rigtig meget. Jeg er ham stadig taknemelig og han var forud for sin tid, når det drejede sig om hunde og deres adfærd.
De forventninger jeg havde til en hund, hvor jeg så det perfekte for mig, blev gjort til skamme og godt for det. Det tvang mig til at lære og forstå min hund og en ny verden åbnede sig for mig. Havde jeg ikke kunnet før, så lærte jeg at bruge min sunde fornuft og ikke kun tro hvad jeg læste i bøgerne, men at se på min hund læse ham og det passede ikke altid med hvad jeg kunne læse om hunde.
Jeg lærte mere af Andersen end jeg lærte ham.
Vi var soulmates og kunne læse hinandens tanker, ja jeg ved det lyder fjollet. Men alle der var så heldig at have kendt ham, siger at han var en enestående og speciel hund.
Han vil altid have en særlig plads i mit hjerte.
Så når det drejer sig om forventninger, så levede de ikke op til det. Jeg fik istedet noget der var meget større.