Jane

Hvad med resten af gåturen, får han der lov til at gå som han vil?.

Jeg kunne godt tænke mig en lov, hvor alle der ønsker sig en hund, skulle tage en egentheds prøve, for at se om man er egnet til at have hund. Men jeg ved også at ligemeget hvor meget man lovgiver, så er der altid nogle der vil omgå reglerne og vi ved alle at politiet ikke har ressourcer til at håndhæve loven. Dyrene er dem der bliver prioteret lavest. Jeg frygter at jo flere love man laver om det så er kørekort til muskelhunde eller at opdrættere skal have dyrepasseruddannelsen, for at avle mere end to kuld om året. Så vil det kun give mere ulovlig import af hunde og mere avl på alt mulig kravl. Avlen vil foregå uden om dkk og andre anerkendte organisationer. Hvor gerne vi end vil det, så tror jeg desvære at ulovlig import og avl for egen vindnings skyld er kommet for at blive. Det eneste der kan ændre det er hvis vi får et dyrepoliti i DK. Og at det bliver taget alvorlig. Det kræver at dyr får deres egen lovgivning og ikke sammenlignes med ting, her tænker jeg på købeloven. Det er fuldstændig uacceptabel at kæledyr kan sammenlignes med Et tv-apperat. Jeg syntes det er synd, at kamp/muskel hunde bliver sat i bås. Men vi ved også at der er nogle hundeejer immelem som kun anskaffer sig sådan en hund, fordi det er smart og det er disse hundeejer der gør det svært. De vil hjave en hund der er stor og stærk, som er brysk og kan skræmme livet af enhver. Det er synd for de mange som har en muskel//kamphund fordi de kan lide hundetypen og ønsker at få det gode ud af hunden. Her kunne jeg dog samtidig ønske at flere ville anderkende hvad det er de har i hænderne. En kamphund er om man vil det eller ej, i tidernes morgen trænet til kamp. Det ligger lantent under overfladen hos mange af dem. Man skal bare være sig bevidst om dette og er man det, så er jeg så tror jeg at man får sig en dejlig hund. Men det er jo nok hellere ikke de mennesker der har brug for kørekortet. Uha det blev da et langt indlæg.

Har hun et hul, så husk at rens det grundig. Efter hundebid kan der meget nemt opstå lommer, hvor bakterier trives og det giver betændelse og kan give bylder. Er det dybt så ring og snak med dyrelægen. Stakkels lille Mysla. :ae::ae:

Stasia er med i kalenderen. Hun er juli måneds hund.

Med Oskar lærte jeg at det var vigtigere at hunden ville komme tilbage med apporten end at den i første omgang kunne sidde og aflevere. Det med at sidde og aflevere kom først da hunden var fortrolig med at aflevere.

Det har han prøvet flere gange, på den gode måde og han forstår godt budskabet. Ja selv Oskar kan sige fra når det gælder ressourcer. Faktisk så syntes jeg at Victor har et godt sprog, der er kun lige det når det drejer sig om en god pind eller et godt hul, at han i nogle tilfælde skælder ud.

Jeg er meget obs på at de hunde vi møder er nogle som Victor fungere sammen med og selvfølgelig skal han ikke have lov til at kanøfle andre, ligesom han hellere ikke skal kanøfles af andre. Lader man bare stå til så får man ikke en hund der er godt socialiseret.

Lige fra den første dag vi fik Victor. Gøede og knurrede han når noget ikke passede ham. Det var på intet tidspunkt fordi han var usikker. Men mere fordi hej hvor jeg kan og syntes i ikke det lyder godt. Mange har grinet af ham, når han har sat en stor hund på plads. Jeg kan nævne dobberman, schæfer, labrador, border collie, gravhund og alle andre forskelige racer og blandninger. Den lille skid, vinder 7 ud af 10 gange når det drejer sig om en god pind. Han har inden for de sidstre to dage lægget en 7 mdr. labrador ned. Inden da havde labradoren læggget Victor ned flere gange. Men bare det at han kan gøre det. I dag lagde han en schæfer ned på 8 mdr. Hun lå musestille og Victor nød sejren. Vi går tit tur sammen med en doberman på 8 mdr. De leger godt sammen. Men når det drejer sig om en pind eller et hul de er interresseret i så vinder Victor hver gang, selv om han er den lille. Man skulle tro at der var en lille arrig terrie i ham. Jeg er godt klar over, at han som hvalp får lang snor af de andre hunde. Men jeg ser også problemer for min hund når han bliver ældre. Jeg gruer for at hans store ego en dag giver bagslag. Træerne gror jo ikke ind i himlen. Skal jeg bekymre mig, eller er det bare en sund reaktion. ?.

Vent med at give ham godbidden til han er helt henne ved dig. Lok ham hen ved at løbe baglæns, snakke med opmuntrende stemme. Smider han genstanden inden han når hen til dig, så lok ham til at tage genstanden i munden igen. Vil han ikke så gå hen og tag genstanden og gør den spændende for ham. Med det samme han dutter, tager den i munden roser du/klikker og når han slipper giver du ham godbidden. Jeg tror du i første omgang skal glemme at han skal aflevere til hånd. Stik godbidden frem under snuden til ham i samme sekund han er henne ved dig med genstanden. Saml genstanden op i det samme han slipper og du giver godbidden. Giv ham aldrig en godbid når han slipper den et ½ meter fra dig. Han skal altid og jeg siger altid kun have en beløning når han aflevere lige foran dig eller allerbedst til hånd. Er du hurtig nok, så griber du apporten med venste hånd og giver godbidden med højre. Husk at du kun skal træne det meget kort hver dag. Lad ham lave øvelsen max 3 gange om dagen. Det handler om at stoppe så længe legen er sjov.

Uden helt at kunne finde hoved og hale i hvad mange af jer mener, så læser jeg det som om i taler lidt forbi hinanden. Nogle snakker om indlæringen af apportøvelsen og andre om den lærte apportøvelse. Stinnemus har det problem at hendes hund Jason ikke vil tage apporten i munden, ja han er faktisk ikke intereseret i den. Her er baglæns træning en rigtig god ide. Og jeg læser Stinnemus indlæg som om der skal ekstra motivation til inden han gider. Her mener jeg at det vigtigste er at Christina får gjort Jason intereserret i apporten inden hun går videre med træningen. For Christina og Jason kan de først gå videre når Jason viser interesse for apporten. Mit indlæg om hvordan man lærer sin hund at holde fast i apporten, er en del af træningen. Først derefter kommer øvelsen med at sidde med apporten og først når hunden kan det, lærer man den at sætte med apporten i munden. Hver øvelse skal være helt på plads inden man går videre. Signalet apport kommer først når hunden har lært hele øvelsen. I en perfekt apport, er signalet apport det signal man giver hunden når den skal rende ud til apporten, samle den op og komme tilbage til føreren med den. Derfor er det det sidste man lærer hunden, når man træner baglæns træning.

Jeg skulle lige til at skrive det samme.

Jeg har også gjort meget for at socialisere Oskar og Victor. Men jeg oplever at fordi de har fået lov til at hilse på andre hunde, så har jeg ingen problemer med at kalde dem til mig, når vi møder en anden hund. Jeg bilder mig selv ind at det er fordi, at det ikke er nyt og spændende at hilse på andre hunde, at de kommer når jeg kalder. Men måske er jeg bare heldig.

Nu ved jeg ikke om du mener at jeg er en af dem som går for hurtig frem. Men hvis du læser mit indlæg side 2 så vil du se at jeg skriver at hunden først skal lære at holde fast i apporten, inden man lære den at sidde med den. Men i øvrig er jeg fuldstændig enig med dig.

Nej forudsætningen for at du kan træne det sidste indlæg jeg har skrevet, det er selvfølgelig at han kan det første nemelig at sidde foran dig og holde fast i apporten. Jeg vil godt hjælpe dig. Jeg har intet imod at hjælpe en puddel. Det bedste forslag jeg har til at få ham til at ville tage apporten i munden, det er at du går meget, meget langsom frem. Beløn når han dutter til den, beløn når han gaber om den, beløn når han holder den i munden i et brøkdel af et sekund. osv. Du kan også prøve at gøre apporten spændende for ham. Tag den f.eks. med på jeres gåture og når Jason forhåbenlig viser interesse for det sjove som mor har, så putter du apporten i lommen igen. Det skulle gerne vække hans interesse så han når du træner ham i at tage apporten i munden, så har du fanget hans opmærksomhed og interesse på apporten. Held og lykke med projekt apport.:blink:

En god ide hvis man har det problem at hunden ikke vil komme tilbage med apporten. Det er at få en til at hjælpe sig. Lad hjælperen stå med hund og apporten. Du løber et stykke væk, hunden får apporten i munden og du kalder på din hund, swelvfølgelig med glad stemme. Klik og beløn når hunden kommer til dig og aflevere apporten, smider den apporten inden den kommer helt hen til dig, så gør ingenting. Prøv at gøre afstanden mindre mellem dig og hjælperen. Hunden vil hurtig finde ud af at den får en godbid når den kommer og aflevere apporten.

Du skal nok regne med et par år. :lol: Nej helt alvorlig så er det ikke flere minutter.

Apportering kan inddeles i 7 delmomenter. 1. Sidde på plads og vente. 2. På signalet apport løbe frem til apporten. 3. Samle apporten op. 4. Holde fast i apporten. 5. Løbe tilbage til føreren med apporten. 6. Sætte sig foran føreren og holde fast i apporten. 7. På signalet slip, aflevere apporten. Når man lære sin hund apportøvelsen bagfra, så starter man med at lære hunden at holde fast i apporten. Hold apporten i hånden, klik i det samme hunden sætter snuden på apporten, klik igen når den tager den i munden. Langsom øger man tiden for hvor længe hunden skal holde apporten i munden. Husk det er sekunder vi snakker om, inden den får beløningen. Få nu hunden til at sætte sig foran dig. Hold apporten lige under snuden og vent til den tager den. Klik og beløn. Hunden kan nu sidde foran dig med apporten i munden. Det næste den skal lære er at sætte sig med apporten i munden. Giv den apporten i munden, giv signalet sit. Klik når den sætter sig uden at spytte apporten ud. Man kan også gå med hunden ved sin side og holde apporten foran hunden, når den tager den i munden, siger man sit. Hunden kan nu de sidste 2 delmomenter af de 7.

Der er nogle der mener at så risikere man at hunden smider genstanden for tidlig. Men jeg mener at man sagtens kan bruge godbidder. Ha`godbidden i den ene hånd og lær hunden at aflevere til den anden hånd. Det kan mange gange være nemmere at lære hunden de mange momenter der er i en apportøvelse, hvis man starter bagfra med øvelsen og langsom bygge videre når hunden er hel sikker i et af momenterne.

Vi har også været heldige. Oskar har intet ødelagt. Victor har bidt en bog i stumper og stykker og der er røget et par strømper og et par karklude. Der er blevet gravet et par planter op udenfor og vi har fået egen golfbane.

Jeg tror lidt at det er gældende med flere racer. Selv har jeg golden retrievere. Det jeg tror er gået galt er at mange opdrættere har satset på enten brugs eller udstillingshunde. Istedet for at avle frem mod en racetypisk hund ekstiør og brugshundemæssig. Derfor er der blevet en kløft mellem de to interesse grupper. Diskutionen vil altid være hvem har mest ret og hvilken er den mest rigtige brugs eller den der lever op ekstiør mæssig til standarden. Jeg mener at begge parter har halv ret. Det må og kan først give en hund der lever op til racebeskrivelsen, når både det ekstiørmæssige og hundens brugs kvallifikationer bliver en helhed.

Det gør mig ondt for jer. :ae::ae::ae::ae::ae:

Stakkels dig og Emma. :ae::ae: Men jeg krydser stadig finger og tæer og håber det bedste. Nu ved jeg ikke om det kan sammenlignes. Men da Victors mor skulle føde, da gik hun også flere dage hvor temperaturen faldt til de 36 for igen at stige. Da gik det godt og hun fik 9 hvalpe som overlevede. Så jeg vil sige fat mod. Men puha hvor må du have det svært. :ae:

Så virkede det. Dejlige billeder. Jeg glæder mig til at få kalenderen.

Næ her sker der ingenting.

Ja man må sige at han er billig i kost. Hvilket foder bruger du nu?. Jeg tror også at der er noget han mangler, som han ikke får i det foder som han får nu. Der findes også andre mærker end det du bruger, hvor hunden kan holde vægten.