Nyhedsbrev vedrørende ændring af Hundeloven
De nye bestemmelser om farlige hunde
Fredag den 4. juni 2010 vedtog Folketinget en ændring af Hundeloven.
Med de nye bestemmelser indføres et forbud mod at besidde og avle 13 angivne hunderacer samt krydsninger, hvori disse racer indgår. Loven træder i kraft 1. juli 2010.
Fra DcHs side beklager vi denne beslutning, for DcH har ikke på noget tidspunkt kunne støtte op om et forbud mod bestemte hunderacer. Vi har på alle måder forsøgt at argumentere imod et forbud i det udvalgsarbejde, vores forretningsfører Hans Tonsborg har deltaget i.
I forbindelse med forbuddets ikrafttræden etableres en overgangsordning, så personer, der ved lovforslagets fremsættelse besidder hunde omfattet af forbuddet, fortsat kan besidde disse. Hundene må dog ikke overdrages og skal på steder, der er åbne for almindelig færdsel, altid føres i bånd og være iført forsvarlig lukket mundkurv.
Endvidere etableres en udfasningsordning for personer, der på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse har etableret avl med hunde omfattet af forbuddet. Disse personer vil kunne fortsætte deres virksomhed indtil den 30. juni 2015, men vil efter lovens ikrafttræden ikke kunne afsætte de forbudte hunde til købere i Danmark.
Med de nye bestemmelser er det nu fastsat, at politiet ikke bare kan, men skal aflive en hund – uanset race – der ved et overfald skambider et menneske eller en anden hund.
Forbuddet og konsekvenserne
På trods af, at et flertal af medlemmerne af Justitsministeriets Udvalg om Hunde, herunder udvalgets formand og medlemmerne udpeget efter indstilling af Danmarks civile Hundeførerforening, Dansk Kennel Klub, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsrådet og Den Danske Dyrlægeforening, har frarådet at indføre et forbud mod bestemte hunderacer, har politikerne vedtaget den såkaldte forbudsmodel.
De 13 racer, der efter lovens ikrafttræden vil være forbudte i Danmark, er følgende:
1) Pitbull terrier.
2) Tosa inu.
3) Amerikansk staffordshire terrier.
4) Fila brasileiro.
5) Dogo argentino.
6) Amerikansk bulldog.
7) Boerboel.
8) Kangal.
9) Centralasiatisk ovtcharka.
10) Kaukasisk ovtcharka.
11) Sydrussisk ovtcharka.
12) Tornjak.
13) Sarplaninac.
Forbuddet omfatter også krydsninger, hvori disse racer indgår.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de pågældende racer, er det hundens besidder, der skal dokumentere hundens race eller type. Kan besidderen ikke dokumentere, at hunden ikke tilhører en af de forbudte racer, aflives hunden ved politiets foranstaltning.
I praksis vil bestemmelsen indebære, at besiddere af hunde, der kan forveksles med en af de forbudte hunderacer, skal kunne skaffe den nødvendige dokumentation for, at deres hund ikke er omfattet af forbuddet. Der stilles ikke i lovteksten nærmere krav til, hvordan besidderen dokumenterer, at der ikke er tale om en forbudt hund. Besidderen kan f.eks. fremlægge en stambog eller dna-attest vedrørende hunden og dens forældre, eller besidderen kan fremlægge erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens afstamning.
Hvis besidderen ikke straks kan fremlægge tilstrækkelig dokumentation, træffer politiet de nødvendige foranstaltninger med henblik på midlertidigt at fjerne hunden fra besidderen, og hunden vil således kunne anbringes i en pension eller lignende, indtil spørgsmålet om dens race er afklaret. Hvis besidderen ikke inden for en frist, som politiet fastsætter, har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at hunden ikke tilhører én af de forbudte racer eller krydsninger heraf, anses hunden for at være holdt i strid med forbuddet og konsekvensen heraf er, at hunden skal aflives ved politiets foranstaltning.
Overgangsordningen for eksisterende hunde
Der etableres en overgangsordning, som indebærer, at personer, der ved lovforslagets fremsættelse besidder en eller flere af de forbudte hunde, fortsat kan besidde de pågældende hunde. Disse hunde må dog ikke overdrages og skal når de befinder sig på gader, veje, stier, pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, altid føres i bånd og være iført forsvarlig lukket mundkurv. Overtrædelse af reglerne om, at hunden ikke må overdrages og altid skal føres i bånd og være iført mundkurv, straffes med bøde.
Kravet om, at hundene skal føres i bånd, gælder ikke i skove, hvor ejeren har givet tilladelse til, at hunde kan færdes uden bånd – de såkaldte hundeskove. Hundene skal dog fortsat være iført forsvarlig, lukket mundkurv, når de færdes i sådanne skove.
Betydningen for hunde omfattet af overgangsordningen på DcHs træningspladser.
Efter bemærkningerne til loven er begrebet ”hundeskov” tydeligt afgrænset til helt bestemte områder og Justitsministeriet har på DcHs forespørgsel fastslået, at udtrykket ”åben for almindelig færdsel” er at sidestille med ”offentlig adgang”, og at en træningsplads, hvortil der er offentlig adgang, ikke kan sidestilles med en hundeskov.
For så vidt angår disse hundes deltagelse i træning i DcHs lokalforeninger betyder det, at hunde, der er omfattet af forbuddet, skal være forsynet med mundkurv og føres i snor, når de deltager i træning på offentligt tilgængelige træningspladser. Trænes der imidlertid f.eks. i en privat have, hvortil der ikke er offentlig adgang, vil der imidlertid ikke være krav om snor og mundkurv.
Det vil fortsat være op til de enkelte lokalforeninger, om de vil tilbyde træning til hunde, der er omfattet af forbuddet. Tilbydes træning til disse hunde, skal hundelovens regler om båndpligt og mundkurv følges, og det vil derfor være den enkelte lokalforenings ansvar, at træningen tilrettelægges således at reglerne overholdes.
Sanktioner overfor farlige hunde
Hvis en hund – uanset race - har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade, hvis hundens eller besidderens adfærd er af en sådan karakter, at den er egnet til at skabe frygt i sine omgivelser, eller hvis der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser, har politiet fremover en række nye sanktionsmuligheder.
Udover de allerede eksisterende muligheder for et pålæg om at hunden skal føres i bånd eller være forsynet med mundkurv eller begge dele, kan politiet fremover give pålæg om, at ejerens ejendom indhegnes, således af hunden ikke kan slippe ud, når den færdes løs i haven. Et pålæg om indhegning skal omfatte hele det område, hvor hunden kan færdes frit uden bånd og mundkurv. Indhegningen skal bestå af et solidt hegn, som er forsynet med en sluselåge bestående af to låger med en gang imellem, således at hunden ikke kan løbe ud, når lågen åbnes. Ifølge bestemmelsen kan der gives pålæg om etablering af et hegn på op til 1,8 meter.
Politiet kan endvidere give pålæg om, at hunden kun må luftes af ejeren (besidderen) og eventuelt af andre navngivne, myndige personer, der er i stand til at håndtere hunden på fornuftig vis, og pålæg om, at hunden ikke må luftes sammen med andre hunde. Baggrunden for denne bestemmelse er, at der er væsentlig forskel på, hvilken kontrol en voksen, der kender hunden, har over denne, og hvilke muligheder den pågældende har for at gribe ind over for aggressionsproblemer, sammenlignet med den kontrol en fremmed eller et barn kan have, ligesom det alt andet lige er væsentlig nemmere at have kontrol over én hund end flere.
Endelig har politiet mulighed for at træffe afgørelse om at lade hunden aflive. I de situationer, hvor en hund rent faktisk har overfaldet og skambidt et menneske eller en anden hund skal politiet træffe afgørelse om aflivning af hunden. Afgørelsen skal træffes uden, at sagen skal forelægges for en hundesagkyndig. Hundens besidder skal heller ikke kunne kræve en sådan undersøgelse.
I modsætning til tidligere, følger pålægget efter Hundeloven eller afgørelsen om aflivning nu hunden, og vil derfor kunne kræves opretholdt eller gennemført selvom hunden overdrages til en ny besidder.
Øvrige bestemmelser.
I forbindelse med lovændringen er det desuden vedtaget, at mærknings- og registreringsalderen for hunde nedsættes fra fire måneder til otte uger, og bødestraffen for overtrædelse af visse af Hundelovens bestemmelser skærpes.
Endelig er der indsat en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der i kommunen eller i nærmere opregnede områder af kommunen skal gælde en pligt til i byer og områder med bymæssig bebyggelse altid at føre en hund i bånd på gader, veje, stier eller pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel.
Såfremt en kommune træffer en sådan bestemmelse, vil den principielt gælde også for offentligt tilgængelige træningspladser. Der er dog i loven hjemmel til, at Justitsministeriet kan dispensere for så vidt angår hunde, der deltager i organiseret træning. Justitsministeriet har meddelt DcH, at de agter at undtage hunde, der deltager i organiseret hundetræning på tydeligt skiltede pladser, fra kommunalt fastsatte regler om båndpligt. Det betyder, at hunde, der ikke er omfattet af forbuddet, kan deltage i hundetræning uden snor, uanset om en kommune måtte indføre regler om båndpligt. Undtagelsen vil imidlertid ikke gælde for de 13 hunderacer, der efter 1. juli 2010 vil være forbudt.
Med venlig hilsen
Susan Aino Kjær
