Biene

Er du sikker på, det var ørentviste? Ørentvisten har ikke noget larvestadium, den kommer ud af ægget som nymfe. D.v.s. den er en ørentvist med det samme, den er bare lille. Jeg tror heller ikke ørentviste går i foder. Det har nok været en melbille eller lign.

Til den første konkurrence i år skulle vi gå spor i en hvedemark, der var ca. 10 cm. høj. Min hund åd sig nærmest gennem sporet, hun var helt vild med de friske spirer. Men det er helt sikkert, hun æder ikke tilfældigt. Det bredbladede græs er bedst. En anden af mine hunde spiser klinte, tror jeg nok den plante hedder. Den vokser i skoven. Og når æblerne begynder at falde ned, er det også guf:-D De får en del grønt i deres mad, jeg kører det gennem en saftpresser.

Artiklen har været bragt i "Schæferhunden", og det er bestemt interessant læsning. Jeg er også sikker på, at hunde har brug for varieret kost, og at frugt og grønt er vigtigt. Hunde er ikke kun kødædere. Mine hunde gnasker også alt muligt grønt, når vi går i skoven. Måske kunne du skrive lidt mere om ernæring her:-D?

Jeg er egentlig også ligeglad. Det er nok varmen, der fik mig til at kommentere dit indlæg.

Det er dig selv, der bringer DcH ind i sagen, selv om det ikke er relevant.

Netop fordi du kalder dig professionel, burde du afholde dig fra de nedladende bemærkninger om DcH. De er unødvendige. At DcH ikke kan konkurrere på kvaliteten er din påstand. Men det er vist kun dig, der føler konkurrencen. DcH er ligeglad.

Du forsømmer ingen lejlighed til at nedgøre DcH. Hvad du har oplevet for år tilbage, kan ingen bruge til noget. Ligeledes at Dch-træning keder dig, det kan heller ingen bruge til noget. Man kunne jo få den tanke, at det er en slags brødnid, men det kan selvfølgelig ikke passe.

Har du ikke? Mine græsser da lystigt, men de tager ikke hvad som helst. Hvede på ca. 10 cm er favoritten. Men græs er også godt. Dertil komme alle slags bær og æbler.:blink:

Det er ligesom med os. Hvis vi færdes et sted med mange mennesker, hilser vi ikke på dem. Men hvis vi går et øde sted, så hilser man, hvis der skulle dukke nogen op.

I Tyskland er kupering strengt forbudt, og det bliver håndhævet. Man kan ikke udstille en kuperet hund.

Prøv at spørge skolerne, det kan være, du kan låne en sportsplads.

For den gråhårede korpulente fyr, er det måske 40 år siden, han sidst havde hund.:hmm: Selvfølgelig kan gamle også lære noget nyt, men jeg skrev udtrykkelig, at hvis man har haft hunde i 40 år, og de aldrig har forvoldt skade, bør man kunne fritages for prøve. Prøven skulle jo netop være for at undgå skader.

Det lyder da fornuftigt:klap:, men jeg synes, hvis man har haft hund i 40 år, og ens hund/hunde aldrig har forvoldt skade, bør man fritages for prøver:blink:

Ok man kan selvfølgelig træne, hvad man vil, men jeg mener, man skal være i A-klassen for at kunne gå til konkurrencer. I min afd. træner man det slet ikke, men jeg synes de nordiske programmer er gode. Men vist ikke for en helt ny hundefører.

Der er også mange rådyr i vores hundeskov, så kun min collie går løs der, schæferhundene går i flexline. Men mange holder også deres hund i snor der, selvom de godt må gå løse. Det er også kutyme, at man kalder sin hund til sig, hvis man møder nogen.

Er det ham i Ringe, I snakker om?

De fleste udstillere vil meget gerne snakke om deres hunde, så du kan roligt kontakte dem. Men vent til racen er fædigbedømt, udstillerne kan ikke koncentrere sig om at besvare spørgsmål, når de venter på at komme i ringen.

Man kan ikke nøjes med at træne spor i DcH. Spor er en del af B-, A- og E-programmet. Hvis man er ny hundefører, starter man i C-klassen, hvor der ikke er spor. De nordiske programmer er ret krævende, så man skal mindst være i A-klassen, for at træne det. Men man kan jo godt selv lære hunden at gå spor Sporhunde går ikke forgæves. De skal nok finde hjem.. Det største problem ved sportræning er at finde arealer, man må gå på. jorden ejes jo af nogen, som man skal have tilladelse af. Selv i statsskovene skal man have tilladelse til at gå spor. Det er nu ikke så svært at få, man skal bare søge Skov- og Naturstyrelsen. At lære hunden at finde genstande er noget nemmere. Der kan man jo begynde med at lægge nogen genstande i haven og rose hunden, når den kommer med dem. Det gør de mange hunde af sig selv. Det er heller ikke så pladskrævende som spor.

Det er et spørgsmål om smag og behag, hvor man vil træne. Vi træner begge vores schæferhunde i DcH, og det er vi meget glade for. Vi har med vores tidl. schæferhunde trænet i både i Schæferklubben og PH. Så du må besøge begge foreninger, og se, hvad du synes bedst om. Man kan sagtens aktivere en brugsschæfer med DcH programmet, der er jo meget næsearbejde, det kan man jo gøre sværere og sværere. Det manglende bidearbejde kan man jo kompensere for ved at lege trække- og ruskelege. God fornøjelse med din hund.

Der gælder de samme regler i en hundeskov, som alle andre steder. På nær steder, hvor hunden skal være i snor. Hunden må kun gå løs, hvis man har kontrol over den og kan kalde den til sig. En hund skal ikke være løs i en hundeskov. Hundeskoven i nærheden af os er ikke indhegnet. Den ligger lige ud til en hovedvej, og der er ikke ret mange, der går med deres hunde løse der. Det er også kutyme der, at man kalder sin løse hund til sig, når man møder nogen. Da vi både har hunde, der kan gå løse, og hunde, der ikke kan, er det jo rart, vi kan gå med dem sammen.

DcH Langeland. Vi går på B-holdet.

Ja men det behøver ikke at være rottweiler.

Genet for de specielle aftegninger er vigende. D.v.s. at begge forældre skal føre genet, for at afkommet får tegningerne. Mange racer har de aftegninger f.eks. gordonsetter og pinscher. Collierne har det også sammen med de hvide aftegninger. Men ikke labrador og golden retriever.

I gamle dage for ca. 40 år siden, da jeg fik min første hund, var det alm. viden, at hunde ikke måtte få for meget kød. De skulle også have vegetabilsk føde som ris eller brød og grøntsager. For meget kød kunne give dårlige nyrer. Dengang var det ikke almindelig med tørfoder, så hundeejerne sammensatte selv foderet. Den måde at fodre på, bruger jeg stadigvæk. Jeg har aldrig haft nyreproblemer eller andre sygdomme, hos mine hunde.

Jeg er i hvert fald glad for, at jeg ikke er ny hundeejer. Jeg har helt opgivet at følge med i, hvad man SKAL gøre og hvad man ikke må gøre. Så jeg gør, som jeg plejer, og mine hunde plejer at overleve:mrgreen: