Biene

Sigurd har jo netop en meget sjælden race. Det har han/hun jo fortalt i et af sine første indlæg. Derfor vil han/hun være anonym. Han/hun vil ikke kunne genkendes, og det forstår man jo godt.

Vores hundeskov bliver to gange om året brugt af den lokale skytteforening. Så bliver skoven spærret af. Men der advares med skilte nogen dage i forvejen. Skoven er en statsskov, men skytteforeningen har brugt den fra gammel tid til konkurrenceskydning.. Kan det være sådan en situation?

Spandeleg kan være alt fra 4 spande i en firkant med ca 10 m afstand og en godbid på hver spand. Hundeføreren står i midten og sender hunden ud til en spand ad gangen. Hunden kaldes ind fra hver spand. Det kan så udvides efter hvor dygtig hunden er, og hvor stort et areal man har til rådighed, og hvor mange spande man har:-D. Vi bruger det selv meget her i sneen, hvor det er begrænset hvor meget man kan træne. Hundene synes, det er sjovt. Feltsøg kan jo også varieres meget, og det er min erfaring at både hunde og hundeførere godt kan lide det. Det kan jo også bruges i praksis, hvis man taber noget. Det er også min erfaring, at hunde og ejere er rigtigt glade for halsgivning af figuranter og genstande. Det kræver heller ikke meget plads. Ingen af delene kan jo stå alene, men det er sjovt som afveksling fra lydighedstræningen.

Spandeleg, feltsøg:-D. Halsgivning for død og levende figurant.

Også min

Jeg tror, at det er meget almindeligt, unge schæferhunde splitter alting ad. Vores har gjort det, men det er blevet bedre. De er nu 2½ og 1½ år. Den ældste ødelægger sjældent noget nu, men vi skal stadigvæk passe på med, hvad vi lægger fra os. Den yngste er værre, men han er dog blevet bedre. Han var storslem som hvalp. Han har en plasticbalje, som han leger med, når han vågner om morgenen. Man kan også give hunden en papkasse og komme f.eks. grene fra frugttræer i. så har hunden noget at gnave i og splitte ad, og det går ikke udover væggen. Det er uskadeligt for hunden, men selvfølgelig sviner det. Vi træner sammen med andre schæferfolk, og de har alle det problem. Schæferhunde er krævende. Vi har også en collie, han har aldrig ødelagt noget. Der er meget forskel på racer.

Det jeg har læst, at empati er, at man føler, det en anden føler. F.eks. man snakker med en, som er ked af det. Så bliver man selv ked af det, selvom man ikke har grund til det. Det er ikke det samme, som at sætte sig i den andens sted. Hvis vi er kede af det, påvirker det vores hunde, de bliver også kede af det. Selvom det ikke behøver at have noget med dem at gøre. Så ja hunde kan efter min mening føle empati. Det kan katte også, de kommer og trøster en, hvis man har brug for det.

Det kan du jo prøve at bilde os ind, men vi hopper ikke på den allesammen. Dine indlæg viser tydeligt, at du kun har erfaring med BR-hunde. Når du på alle måder skjuler din identitet, kan du jo skrive hvad som helst. Du bliver jo ikke stillet til regnskab.

Hvad med DcH http://www.dch-silkeborg.dk/ DcH er for alle, og der er masser af udfordringer i programmet. Jeg kender ikke Silkeborgafd. personligt, men i DcH er der generelt en god ånd, og man hjælper hinanden:-D.

Det har jeg været overbevist om længe:mrgreen:

Ja jeg er ældtudsegammel:-D Jeg begyndte i Hvidovre/Køgebugtafd. Og jeg har siden fundet ud af, at den var mere moderne en andre afd. Det var både kvinder og retrievere:blink: Jeg havde endda en kvindelig træner, som jeg stadig husker for det gode. På et tidspunkt bestod A-holdet kun af kvinder. Da jeg begyndte at træne spor, fik jeg at vide, at man skulle lukke øjnene og følge efter hunden. Det gør jeg stadigvæk:-D Det resulterer somme tider i, at vi havner mærkelige steder. Men så må min hund jo finde sporet igen. Til gengæld er der i dag nogen tendenser, som jeg ikke bryder mig om. F.eks. at bruge seler, så hundens næse bliver trukket ned i sporet med magt. Efter min mening skal hunden gå naturligt, og den går, hvor færten er stærkest. Jeg bryder mig heller ikke om, at hunden går med hovedet lodret i fri ved fod. Men jeg kan ikke se noget galt i, at man går i klubhuset efter træning. Eller, som vi ofte praktiserer det, når vi er ude i marken, skiftes til at tage kaffe med.

I må åbenbart have været meget uheldige:cry: Og jeg har været heldig:-D Jeg kender ikke og har aldrig brugt voldelige træningsmetoder. Jeg har hverken slået mine hunde eller mine børn, selvom jeg nu er 69.

De steder, jeg har gået, har pighalsbånd været forbudt. Jeg har trænet i DcH, Schæferklubben, Politihundeforeningen og DKK.

Jeg ved ikke, hvornår du begyndte, men jeg begyndte i DcH i 1971, og jeg har intet oplevet af det, du beskriver. Det var strengt forbudt at slå hunden, det betød bortvisning. Så du må have været meget uheldig, eller også er du meget gammel:blink: I 60-erne begyndte man at se anderledes på børneopdragelse, og det smittede af på hundene. Det var ikke god latin at slå børn eller hunde, og det er dog mange år siden.

Jeg tror, at Sigurd slet ikke har hund:hmm:.

Jeg forsøgte at opdrætte så gode hvalpe som muligt. Jeg var stolt af mit opdræt, og jeg ville gerne hver enkelt hund havde sit eget navn + kennelnavnet. Jeg bliver stadigvæk glad, når jeg hører om efterkommere af mine hunde, som har klaret sig godt. Hvis man kun laver hvalpe med salg for øje, er det selvfølgeligt ligegyldigt med navne. Reg. er dog det allermindste arbejde i forbindelse med opdræt.

Jeg har skam forstået, at du har et problem. Selv har jeg aldrig opfattet reg. af hunde som et problem, og jeg har dog haft 54 kuld reg. i DKK. Jeg har også altid kunnet finde på navne. Jeg har heller aldrig hørt andre opdrættere beklage sig, og jeg kender da nogen, der både har opdrættet 40 og 50 år. De kan stadigvæk finde på navne.

Der er jo nogen, der kan finde problemer alle vegne. Måske skulle Sigurd stoppe som opdrætter:mrgreen:

Vi har været der forår, sommer og efterår. Billeder er fra efteråret. Min mand er født i Østrig, så vi har været der en del gange. Det er et pragtfuldt land. Men husk regntøj, når I skal i bjergene.

[ATTACH]35039[/ATTACH] Fra vores Østrigstur med 4 hunde.

http://www.tiscover.com/unterkunft/haeusl-am-ruan-acc635882at/ Her har vi boet et par gange. Og den ene gang havde vi 4 hunde med. Det er eg dejligt sted med bjergene lige uden for døren. Der er ikke indhegnet, men der ikke meget trafik. Der er masser af steder i Østrig, hvor man kan have hunde med. Vi har også udstillet en del i Østrig, og vi har boet hos venner, og vi har også tit camperet. Feriehytter er der ikke så mange af, men der er mange ferielejligheder. Det er ikke tilladt at bygge sommerhuse, som vi kender det her.

Vi har mange gange været på ferie med hunde i Østrig. Der har aldrig været problemer, og mange steder må hundene løbe løse.

Det er altså rigtigt, og ID-nr. vil i dit eksempel være D12345. Altså en kortere udgave af DKK-reg.nr. Men dog det samme nr. Jeg sidder med min hunds DKK-stambog foran mig. Jeg griber det jo ikke ud af luften. Men når du "sender reg. til DKK", kan du jo være ligeglad med, hvilke numre hvalpene får. Du skal jo kun skrive navnene:mrgreen:.

Hos mine DKK-reg. hunde er ID-nummeret det samme som stambogsnummeret. Men mine hunde er jo nok anderledes end dine.

Stambogsnummer i DKK og reg. nr. i DHR er det samme. Og du behøver jo ikke at give dine hvalpe 17 navne udover kennelnavnet. Du kan jo give dem et enkelt navn, der også kan bruges til kaldenavn. Mange mennesker har både flere fornavne og efternavne + div. kælenavne. Det er helt op til den, der navngiver:mrgreen: