Biene

Det må klubber gerne. Bare tænk på klubber for de forskellige racer. Men jeg tror nu, den side stammer fra før den nye hundelov.

Jeg har aldrig brugt tøj til mine dværgpinschere, som jo er kortpelsede. Jeg har haft racen i 28 år. De kan sagtens tåle en rask tur i frostvejr uden at fryse. Hvis man giver dem tøj på, mister de evnen til selv at holde varmen. Men fodringen betyder meget. De skal have mere mad, når det er koldt. Til gengæld byder jeg dem ikke det samme som mine store hunde f.eks. træning i snestorm.

Sigurd er ikke opdrætter og har aldrig været det. Jeg tvivler på at han/hun overhovedet har en hund.

Jeg tror slet ikke, at Sigurd har hund:mrgreen:

Jeg synes, det kommer meget an på hvor stor racen er genmæssigt. Hvis det er en "lille" race populationsmæssigt, ville jeg ikke betænke mig på at bruge en hund, som ikke er helt perfekt i.flg. standarden, hvis den er sund og har godt temperament. Men hvis der er masser af hunde, der har det hele, er der ingen grund til at bruge en hund, der er for stor.

Ja det vil jeg også gerne vide???

Til konkurrencer i DcH er folk altid flinke og hjælpsomme. Og når man har været til flere konkurrencer, kender man jo flere og flere hundeførere. Det er altid hyggeligt med god stemning.

Det har jeg bestemt tænkt på. Men jeg kan jo ikke stoppe importen og opdrættet af af hunde uden stambog, hvor gerne jeg end ville. Men interessen for racehunde er større end nogen sinde, hvad den nyligt overståede verdensudstilling beviser.

Det er jo netop derfor, man opdrætter med stamtavle, så kan man se resultaterne på længere sigt. Det er der sporten og interessen ligger hos mange opdrættere. For mig er blandingshunde og hunde uden stambog uinteressante i den sammenhæng, selv om de selvfølgelig er lige så søde, og de kan jo ikke gøre for deres herkomst.

Man bør efter min mening gøre, hvad man kan for at næste generation hunde bliver bare en lille smule bedre. Og hvorfor skal det overlades til proffessionelle opdrættere, som der ikke er så mange af? Det bør alle opdrættere da tilstræbe. Det behøver ikke at betyde en ændring af racen. Men nogle racer er i tidens løb blevet bedre, og andre er blevet ringere. De skulle jo helst allesammen blive bedre.

Sådan foregår det også hos os, bortset fra de ikke spiser i bure, men i hver deres rum. Der er ikke noget som kødben og tyggeting der kan starte et slagsmål. Vi har 5 hunde, to små og tre store.

Nej, jeg har været DKK-opdrætter i 20 år, men holdt op, da jeg blev pensionist.

Så er vi ikke enige:-D Men selv det mindste opdræt kan bidrage med noget godt, hvis man arbejder på det.

Hundeopdræt er efter min mening en hobby, som man skal have råd til. Lige som køkkenhaven, det er så ikke min hobby. Her hvor jeg bor er vi så heldige, at der er havedyrkere, som har overskud, så vi andre kan få glæde af det. Det er jo blevet lovpligtigt, at alle opdrættere skal have en relevant uddannelse, og DKK har jo fået gennemført, at deres opdrætteruddannelse er godkendt. Ellers skulle opdrætterne have været igennem en to-årig uddannelse til dyreassistent. Men jeg vil give Sigurd ret i, at det er ærgerligt, hvis der bliver strammet så meget, at godt avlsmateriale forsvinder fra DKK. Men for mig findes der to slags opdræt: "Opdræt for at forbedre racen" og "formering af hunde med salg for øje".

Jeg siger ikke "pyt med pengene:blink:", men pyt med at det har været dyrt. Det koster jo penge at have en hobby. Men efter min erfaring kræver det et godt job at opdrætte hunde. Så jeg holdt op, da jeg blev pensioneret. Efter min mening skal man have råd til udgifterne på et kuld hvalpe og ikke regne med en indtægt. Hvis det så går godt, og hvalpene er solgt, når de er 8 uger, kan man glæde sig over de penge, man får i hånden. For udgifterne er betalt. Men man kan også stå med flere hvalpe efter 8 uger, så er det både et stort arbejde og store udgifter. Det ved man jo aldrig på forhånd, så det må man være indstillet på. Det er billigere at købe de hunde, man har brug for:-D

Det er jo blevet lovpligtigt, at folk, der opdrætter mere end to kuld hvalpe om året, skal have en relevant uddannelse. Det gælder for alle ikke kun DKK opdrættere. Der er så DKKs opdrætteruddannelse blevet godkendt. Interessen for racehunde har aldrig været større, det viser Verdensudstillingen i Herning. Jeg kender en del opdrættere med opdrætteruddannelse, der stadigvæk opdrætter hunde til rimelig pris. Drivkraften i mange opdræt er ikke penge, men æren. Det, at have succes med sit opdræt, er en god følelse. Så pyt med at det har været dyrt.

Nu er jeg kommet hjem fra træning, og den dygtige labrador går kun DcH-spor. Min hund gik pænt spor i dag. Hun rodede i knækkene, men fandt dem selv. Jeg havde lagt godbidder 10 skridt fra start og ½ m før hvert knæk. Hvis jeg lægger godbidder efter knæk, skyder hun genvej uanset vindretning.

Jeg kunne forestille mig, at hvis en hund er vant til at gå schweiss-spor, vil den ikke kunne gå et konkurrencespor i DcH eller lign, hvor sporlæggeren går med alm. sko og ikke lægger nogen former for duft. Men måske kan de skelne, hvis man træner begge dele.

Der er en labrador på mit hold som også bruges til jagt. Konen træner med den i DcH, og manden bruger den til jagt og træner i en jagtforening. Den er meget dygtig til spor. Jeg skal til træning i morgen, så vil jeg spørge om den går blodspor i jagtforeningen.

Jeg lægger ikke godbidder efter sidste knæk, for jeg må jo se, hvordan hun tager knækket uden. Godbidder i starten er gode til at sætte farten ned, og for min hunds vedkommende er de gode til at fastholde hende på sporet. Men spor er en svær øvelse, og man må finde den metode, der virker for den enkelte hund. Jeg har aldrig haft hunde, der er gået spor på andet en menneskefært. Og jeg ville ikke turde forsøge med hverken blodspor eller slæbespor. Jeg ville være bange for, det ville ødelægge konkurrencesporet, hvor der kun er , det man kalder kildefært.

DcHs konkurencespor i B-klassen er et ca. 200 skridt lang fremmedspor med 2 90 gr. knæk. Det skal ligge en time. Jeg træner det selv, og jeg lægger godbidder forskellige steder på sporet, men aldrig efter det sidste knæk og ved afslutning. Ved slutningen lægger jeg altid en genstand og belønner hende rigeligt, når hun tager den. Min hund er ikke særligt god til det, men den måde virker bedst for hende. I starten gik det meget godt, men jeg fjernede godbidderne for tidligt, og så tabte hun interessen. Nu er hun ved at få den tilbage. Hunde er ikke ens, min er ikke ret god til at koncentrere sig. Hun skal holde øje med alt muligt, samtidig med hun går spor. Men hvad siger din træner? Man må jo prøve, hvad der virker bedst for den enkelte hund.

Jeg bruger det som godbidder. De er rigtigt glade for det. Selv min kræsne dværgpinscher, der ikke spiser tørfoder, kan godt lide det. Men hvordan det er som hovedfoder, ved jeg ikke. Jeg fodrer med hjemmelavet mad.

Postdistriktet er Tranekær. Men Tullebølle og Tranekær er to forskellige byer. Og vi Langelændere skelner jo:blink: Jeg bor selv i Lohals, det er også postdistrikt Tranekær.

Vi bor på Langeland og har også kun hørt godt om pensionen. Vi har ikke benyttet den endnu, men det vil vi, når vi får brug for den:-D. Men den ligger ikke i Tranekær, den ligger i Tullebølle:mrgreen:.

Min schæfertæve er 64 cm i skulderhøjde. Hun ville få 0 på udstilling og ville aldrig kunne avlsgodkendes. Jeg har givet normal pris for hende, og jeg vil ikke kræve kompensation. Hun er købt som brugs- og familiehund. Hun er temmelig fræk, men det gives der vist ikke erstatning for:mrgreen: Jeg synes ikke, småting berettiger til erstatning. Det er umuligt at forudse, hvordan en hvalp udvikler sig.