Hop til indhold

Flora

Members
  • Antal indlæg

    229
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Flora

  1. Fandt de ud af hvad der var galt eller er hun "bare" kommet på smertestillende?
  2. Teoretisk set kunne det godt være tilfældet, men jeg ville dog stadigvæk tage hende til en dyrlæge for at være helt sikker. Det kan jo variere meget fra hund til hund hvordan den opfører sig under en falsk drægtighed, så det kan være svært at se om det lige præcis er dét der er galt, uden først at udelukke at det er noget andet. Hvis ikke I tager hende til en dyrlæge i dag ville jeg holde lidt øje med hende i nat, bare for at være helt sikker. Som nogle af de andre har nævnt er det meget svært for os at vurdere hvor slemt det er ud fra noget du har skrevet, men hvis hun ligger stille/sover hele tiden, og ikke virker så glad og aktiv som normalvis, så ville jeg holde ekstra godt øje med hende. Det kan være tegn på falsk drægtighed, men det kan også være tegn på at hun er i smerter. Har hun drukket vand idag? Ellers så er det vigtigt at I forsøger at få lidt vand i hende så hun ikke dehydrerer. Det kan også være I skal prøve at håndfodre hende med noget hun godt kan lide, for at sikre at hun får lidt mad, hvis hun altså slet ikke har spist hele dagen. Jeg krydser fingre for at det bare er falsk drægtighed
  3. Det er anderledes med dyr. Vi tager afsted med det samme hvis Treasure opfører sig anderledes, da hunde ikke ændrer adfærd medmindre der er noget galt. Sådan som du beskriver jeres hund lyder det som mine forældres hund der lige er blevet aflivet. Hun havde en diskusprolaps samt bugspytkirtelbetændelse, og hun havde meget ondt. Når hun ikke fik smertestillende opførte hun sig på samme måde, ville ikke hoppe op og lå helt stille. Jeg siger ikke at jeres har det samme, men den ændrede adfærd tyder på at den har ondt. Eftersom hunden ikke kan fortælle hvorvidt den har ondt eller ej er det meget vigtigt at man som ejer reagerer på den ændrede adfærd. Når det er så massiv en ændring som ved jeres hund ville jeg reagere med det samme og ikke "se tiden an". Jeg ville kun vælge at se tiden an hvis der kun var tale om at hunden led af madlede og ændret afføring og uden anden ændring i adfærden. Jeg håber at I finder ud af hvad der er galt, og at det ikke er noget alvorligt.
  4. Flora

    Hvad betyder farven

    Teoretisk set kunne der godt være noget om nogle af tingene. F.eks. kan det godt være at gule labrador hunde fælder mere end sorte, hvis genet for at fælde mere er koblet med genet for den gule farve. Jeg vil forsøge meget kort at forklare hvorfor dette kan være tilfældet. Når et menneske eller pattedyr producerer kønsceller sker det ved en proces der hedder meiosen. Jeg vil bruge mennesket som eksempel. Ved vores meiose bliver vores 23 kromosomerpar delt i to - dvs. at der bliver dannet to kønsceller med hver 23 kromosomer, heraf 1 kønskromosom og 22 "almindelige" kromosomer. Ved de almindelige kromosomer sker der en overkrydsning inden at disse bliver delt, hvilket vil sige at dele af de allelle kromosomer - dvs. de to kromosomer der koder for det samme - "bytter" nogle gener. På den måde bliver der skabt flest muligt forskellige kønsceller og der er størst chance for overlevelse. Ved denne overkrydsning af DNA er der gener der næsten aldrig bliver skilt ad. Dette skyldes at de to gener sidder så tæt på kromosomet at der aldrig bliver byttet det ene gen uden at det andet følger med. Så, hvis vi antager at genet for gul farve sidder så tæt på genet for at fælde mere, kan der strengt taget godt være flere gule labrador der fælder mere end sorte labrador. Jeg må dog ærligt indrømme at jeg ikke ved om disse gener er sammenkoblede, eller om det "bare" er en skrøne at de følder mere, men teoretisk set burde det være muligt. Man kan dog også spørge sig selv om den gule farve måske kunne få det til at synes af mere pels, da denne jo er mere synlig på de fleste overflader end den sorte pels er :blink:
  5. Treasure var den kloge i kuldet. Han hed Sokrat, opkaldt efter Sokrates, inden vi ændrede hans navn til Treasure. Han var altid god til at finde på nye narrestreger og til at få de andre med på disse. Blandt andet fortalte opdrætteren at de havde en hvalpegård, hvor der havde været en låge i som hvalpene blev lukket ud af. En dag begyndte T at hoppe op ad denne låge, og inden længe stod alle 6 hvalpe og hoppede op ad lågen, hvilket resulterede i at lågen gik i stykker og hvalpene fik fri adgang til stuen. Han var også den hvalp moderen altid var efter, hun skulle altid tryne ham lidt mere end de andre, hvilket nok skyldtes at han var den eneste hvalp der faktisk kæmpede imod hende. Treasure havde et sort halsbånd, men det var aldrig på da han, modsat alle de andre, altid ville tygge i sit halsbånd.
  6. Jeg ved ikke om I har set den før, men denne er ret genial
  7. Hej igen allesammen. Mange tak for svar. Den er opklaret, vi fik svar fra nogle blodprøver idag, hun har bugspytkirtlen betændelse. Nu kommer hun på en speciel diæt og så må vi se om ikke det kan slå det ned.
  8. Tak for svar. Følte mig lidt dum igår da jeg indså jeg havde skrevet diskuskolaps igennem hele indlægget - ikke diskusprolaps. Man burde nok ikke lave indlæg når man er træt De har besluttet sig for at få foretaget CT scanningen. Det er mange penge men jeg læste igår meget rundt omkring, og kunne fortælle min mor at operation kun er i de meget svære tilfælde, så de håber selvfølgelig at det er et lettere tilfælde hvor det ikke er nødvendigt, og hvor behandlingen er lidt billigere. Mht massage så vil min mor helst ikke røre ved bettys ryg før de ved hvad der er galt, da hun ikke vil risikere at forværre det. Vi masserer selv blidt (min mor har taget KST-kurser), men det hjælper vist ikke så meget. Igår gav vi Betty en varmepude for at se om det ville hjælpe lidt, men der var ikke nogen synlig lindring. hvis dyrlægen giver grønt lys vil vi dog prøve at tage hende til Christian Hembo. Mht. Aflivningen synes jeg ikke det er begrundet endnu. Med smertestillende piller har Betty det godt og løber rundt som normalt, hun er madglad og kontaktsøgende og ville gerne med på gåtur hvis vi lod hende. Det er kun når den smertestillende effekt begynder at forsvinde at hun får ondt. Vi håber at hvis det er en diskusprolaps, at den så kan behandles med binyrebarkomon, som jeg har læst er brugt nogen steder, og med smertestillende og genoptræning. Eftersom hun ikke går underligt eller er lam håber jeg den ikke er så alvorlig. Men er der andet vi kan gøre udover den blide massage, varmepude og smertestillende medicin? Jeg vil ud at købe en madskål og vandskål der er løftet over jorden idag, så hun ikke skal bukke sig for at spise, men jeg vil jo gerne gøre mere for at reducere hendes smerter.
  9. Flora

    Mulig diskuskolaps

    Hej HF'ere. Jeg tænkte at I måske kunne hjælpe. Mine forældres 7'årige cocker/springer spaniel blanding er desværre gået hen og er blevet syg. Dvs. Hun har meget stærke smerter et eller andet sted i kroppen. Pt. Har hun fået taget røntgen billeder to gange og er blevet ultralydsscannet, fået taget blodprøver og har fået sendt prøver afsted for at tjekke bugspytkirtlen. Næste skridt vil blive hvis hun skal CT scannes, hvilket mine forældre overvejer om kan betale sig (det koster trods alt 7000 kr og vil jo kun identificere kilden, ikke behandle den). I disse scanninger er der udelukket spondylose, HD, kræft i blødlegemerne, samt diskuskolaps i den nedre ryg. Umiddelbart mistænker lægerne enten kræft i rygsøjlen eller en diskuskolaps i den øvre ryg/nakken. Hendes smerter synes at komme når hun enten bevæger sig hurtigt/anderledes og efter at have bevæget sig. Flere gange har mine forældre forsøgt at tage hende ud på en lille gåtur (300 meter) hvor hun enten er gået i stå på turen og ikke har kunnet gå mere eller har været ude af stand til at bevæge sig når hun kom hjem. Hun får pt. 1/2 smertestillende pille hver 12 timer og det hjælper så hun ikke har ondt. Der er ikke noget at se på hendes ryg men hun synes at ømme sig når man presser på hendes ryg. Jeg ville høre om der er nogen herinde der har haft hunde med diskuskolaps som kan fortælle lidt om dette lyder som sådan en? Og som måske har fået det opereret og kan fortælle hvordan det gik? Eller om der er andre måder at gøre det tåleligt for hunden?
  10. Nå okay. Jeg prøver at vaske med eddike idag, det har jeg ikke prøvet før og hvis det kan gøre mit hår pænere ar vaske med det en sjælden gang imellem så må det da prøves. Læste en masse om det igår, og det kan ikke finde noget om at det skulle være skadeligt for hverken hår eller hud, men nu må vi se hvad min hovedbund siger til det. (Så kam jeg forhåbentligt også slippe for svamp i hovedbunden - adr.)
  11. Så vidt jeg har forstået er det mest et problem med svamp hvis man har tykt, langt hår og ikke får fordelt hårets naturlige olier ordentligt, da de så vil danne et lag på hovedbunden som gør cellerne ikke kan respirere ordentligt og at der bliver mere fugtigt i hovedbunden. Men jeg holder også øje med min hovedbund da jeg kun har været 3 måneder uden shampoo. Ja, jeg må bede frisøren om kun at bruge vand. Jeg synes faktisk også at mit hår er meget kraftigere og flottere end før. Før så det også ud til altid at kræve en klipning fordi det blev så "flyvsk", men nu lægger det sig faktisk rigtigt pænt. Og så har jeg fået krøller, hvilket jeg synes er lidt sjovt. Ikke sådan nogle proptrækker krøller, men nogle løse slangekrøller.
  12. Det lyder interessant. Jeg bruger kun vand, men har hørt om andre der bruger forskellige blandinger med bagepulver og æblecidereddike, men aldrig om æg og rasul. Jeg synes også at mit hår og hovedbund har det bedre nu end nogensinde før, men jeg tror det skyldes at mit hår generelt bliver tørt når jeg bruger shampoo. Hvad siger din frisør når du skal ind og have klippet hår? Klipper de håret tørt?
  13. Altså, hvis jeg ikke fordeler den olie min hovedbund producerer, så bliver det en smule fedtet helt oppe ved hårrødderne. Men hvis jeg børster mit hår i et par minutter hver dag så bliver det slet ikke fedtet. Årsagen til at håret normalvis bliver fedtet er jo at du, når du bruger shampoo, fjerner den olie, hvilket betyder at hovedbunden "overproducerer" olie for at gøre op for det fjernede. :blink: Men når man lige skal vænne hovedbunden til man ikke længere bruger shampoo, så er der et par uger hvor man har meget fedtet hår.
  14. ja, så er shampoo nødvendigt. Jeg bruger kun vand og derfor ingen hår produkter overhovedet fordi de ellers er umulige at få ud. Jeg vasker hår 1-2 gange om ugen alt efter hvad jeg synes er nødvendigt. Mit hår bliver ikke beskidt eller lugter, men den olie min hovedbund producerer skal fordeles i håret, hvilket jeg gør med en naturbørste (boar briste brush på engelsk, ved ikke hvad de hedder på dansk ) dagligt. Når der er gået en lille uges tid vasker jeg håret og masserer hovedbunden godt, hvilket hjælper til at frigøre olien så den kan blive fordelt bedre.
  15. Måske er det ikke den rigtige tråd at poste i, men kom til at tænke på om der er andre herinde end mig der ikke bruger shampoo?
  16. Jeg tror også du langsomt skal arbejde dig op i højden. Hvis du tager en cm ad gangen kan det være hun langsomt finder ud af at tingene også kan være gemt højere oppe, for det kan jo være hun ikke forstår det også er en del af legen. Hvordan har du introduceret til denne leg? Kunne godt tænke mig at prøve med T, men er lidt usikker på den bedste måde at introducere det på.
  17. Du siger du har haft hende i to dage, har du overvejet det måske til dels kunne være stress over at hun er flyttet et nyt sted hen? Hun er jo ikke så gammel, så giv hende lidt tid til at indfinde sig og til at finde ud af hvor hun nu skal tisse. Hunde ved jo ikke per automatik at det ikke er OK at tisse indenfor, så selvom hun tissede udenfor der hvor hun boede før, er det jo ikke ensbetydende med at hun nødvendigvis ved hun skal tisse udenfor hjemme hos dig. Jeg ville være tålmodig og fortsætte med at rose når hun tisser udenfor, eventuelt medbringe nogle super lækre godbider, og så ignorere når hun tisser indenfor. Sørg for at du får fjernet lugten af urinen indenfor med rodalon, da hun ellers vil have større tilbøjelighed til igen at tisse det samme sted. Jeg ville nok også overveje at gå ud hver time med hende, da du skal overveje at hvalpe ikke altid har den største blærekontrol. På den måde øger du chancerne for at hun tisser udenfor, og jo oftere du roser hende for dette jo oftere vil hun gøre det.
  18. Jeg er enig med Amocca, dog kunne du gå ud og anskaffe dig en voksen hund hvor du er sikker på den ikke er nervøst anlagt. Du kan jo aldrig vide med en hvalp om den er bange af sig blot fordi racen normalvis ikke er det - der er jo raceafvigelser, og rigtigt meget af det kommer fra indprægning i den første tid, og hvalpen kunne jo gå hen og lære af din voksne hund at det er normalt at være nervøst anlagt.
  19. Det ville nok være lidt i denne stil. Synes det er en sjov idé, selvom jeg ikke tror jeg ville få det brugt særligt meget.
  20. Okay girls, ved ikke om dette er den rette tråd men here goes: jeg er vild med strømpeholdere. Synes de er langt mere behagelige end f.eks. Strømpebukser. MEN jeg mangler en model med noget stærkere end de der sølle plastik dutter der sidder på de fleste modeller. Kender I nogle med evt. Hårdt plastik eller metal af en art? (Hvis jeg altså ikke er den eneste der er lidt 'gammeldags' og bruger strømpeholdere )
  21. Jeg ville passe meget på med diarré, hvis der er tale om diarré og ikke bare tynd mave. Hvalpe bliver nemmere dehydreret og kommer til at mangle næring end voksne hunde, så hvis det står på i mere end et døgn ville jeg gå til dyrlægen.
  22. Jeg er heller ikke glad for at begrænse ham så meget, men jeg tænkte at hvis det er i kortere perioder, altså så han stadigvæk kan holde sig, ville jeg kunne acceptere det som en opstart til at lære ham at være alene. Vi har ikke rigtigt mulighed for at opsætte et gitter, da han skal være i vores soveværelse (vi bor pt ved min svigermor, hvilket er meget normalt hernede, og det betyder han kun kan opholde sig i resten af huset når vi er hjemme). Det var også lige så meget så han kan lære at det er ok at ligge alene imens jeg f.eks. er i soveværelset og læser lektier, så Van lærer at slappe af for sig selv. Det er samme fremgangsmåde jeg startede med, men mere end et par minutter så hyler han selvom jeg langsomt trapper op med 30 sekunder ad gangen. Jeg går aldrig ind imens han hyler men venter på en pause. Det der irriterer mig er at han begynder at gøre ting han ikke må, f.eks. At bide i møbler osv, næsten med det samme jeg går udenfor. Han ved godt jeg ikke skælder ham ud når jeg ikke er der, og når han begynder at kede sig med det så giver han sig til at pibe. Det er som om han ikke kan finde ud af at slappe af for sig selv, og det var derfor jeg ville prøve først med buret at lære ham at slappe af for sig selv, og så håbe at når buret bliver åbnet vil han selv søge det fordi det er der han vil være vant til... Hvis det giver nogen mening. Ja, det er et meget stort bur man skal have fat i til en labrador. Vi har haft kig på det største vi kunne finde hernede, 100L, 60W,80H, men vi vil alligevel skulle anskaffe et på et tidspunkt når min mand finder job i DK. Vi har ikke mulighed for at lade ham være i mindre rum, da min svigermor ikke brydes sig om han er andre steder end i vores soveværelse når vi ikke er hjemme. Derudover vil hun ikke at vi flytter møblerne fra vores værelse til et andet rum, hvilket gør mig en smule frustreret fordi jeg jo helst ikke vil han får dårlige vaner til at ødelægge møbler når han er alene. De par gange han har været alene og hyler er jeg aldrig gået herind imens han hyler men venter på en pause i hyleriet, men næste gang jeg går i længere tid end 10 minutter begynder han alligevel at hyle igen. Mange tak for svar allesammen
  23. Jeg ved ikke mht. Internat, men måske hende her kan hjælpe i de første par måneder med amning osv. http://www.ammestuen.dk/832618, ellers prøv at henvend dig i et internat og hør hvad de siger. På denne side står der om en lab der søger ekstra hvalpe, den fødte D. 19., så måske der er hjælp at hente. Nu ved jeg ikke hvor hvalpene befinder sig og om set er umuligt at transportere hertil, men tænker at når de skifter til fast føde kan de nok afleveres på et internat. edit: kan se der står nedenunder at hunden er optaget.
×
×
  • Tilføj...