Hop til indhold

Søg på hele sitet

Viser resultater for tags 'spondylose'.

  • Søg efter tags

    Skriv tags adskilt af kommaer
  • Søg efter forfatter

Indholdstype.


Debatforum

  • Information
    • Diverse
    • Råd & Tips
  • Hunderacer
    • Alle Hunde Racer
  • Hundehuset
    • Debat
    • Hvalpe
    • Adfærd
    • Træning
    • Sygdomme
    • Pleje
    • Foder
    • Hunde historier
    • Bliv månedens hund
    • Vis os din perle
    • udstillinger, foredrag og kurser
    • Kennel/Hundepension
    • Præsentér dig selv
    • Hanhunde listen
    • Konkurrencer
    • Produkter/leverandører
    • Bogforum
    • Til minde om...
    • Hunde m/Stamtavle
    • Hunde u/Stamtavle
    • Omplaceringshund
    • Hundetræf
  • Hyggehjørnet
    • TV / Film
    • Tips og Tricks om alt

Find resultater i...

Find resultater der...


Dato oprettet

  • Start

    Slut


Senest opdateret

  • Start

    Slut


Filtrer efter antal...

Medlem siden

  • Start

    Slut


Gruppe


Lokation


Interesser


Job


Hundenavn


Køn

Fandt 17 resultater

  1. Sitto

    Spondylose

    Vores 3 årige hund har desværre spondylose i ryggen. Det er blevet gradvist værre det sidste års tid igennem, og i fredags røg hun på smertestillende, for at se om vi kunne mærke forskel på hende - og det synes jeg, at vi kan. Ergo har hun jo altså ondt af det, og vi skal have hende smertelindret. Både dyrlægen og jeg er meget interesseret i at få hende af det smertestillende igen - såfremt vi kan smertelindre hende på anden vis. På fast smertestillende som 3 årig er imo altid for tidligt, hvis der er andre løsninger - er der ikke det, så skal hun selvfølgelig have det smertestillende. Zazu er fundet på gaden i Rumænien, så hvad hun er blandet af, må stå hen i det uvisse. Men hun har den "klassiske" gadehunde-bygning, lang ryg og korte, skæve ben. Så at der opstår problemer, er vel nok desværre ikke så underligt. Hun har lette deformiteter i begge hofter og måske starten på lidt slidgigt, dog ikke noget der bekymrer dyrlægen ift at Zazu ikke udviser tegn på decideret hoftesmerter idet hun både hopper, springer, løber, leger mv. Så hun tror mere - udfra undersøgelse og røntgen - at det er spondylosen der generer hende, og hun har generelt også tendens til at spænde og dermed låse i ryggen, som hun det sidste års tid, jævnligt har fået løsnet op. Nogen der har erfaringer med at smertelindre spondylose på anden vis end medicinsk? Vore dyrlæge vil gerne, at vi skifter hende over på diætfoder fra Hills (J/D), da de har rigtig gode erfaringer med det - så det vil vi selvfølgelig prøve. Derudover påbegynder hun idag et fast massageprogram hvor der max kommer til at gå 8 uger imellem, her i starten kortere tid og så vurderes det ellers, alt efter hvor spændt og sådan hun er, hvor ofte det er nødvendigt, i de forskellige perioder. Hun har også BoT dækkener, både til udenfor og så netdækkenet, som hun ofte får på indenfor - i hvert fald især her i de kolde perioder. Jeg vil have snakket med dyrlægen om guld evt - er der nogen der har gode erfaringer med det? Kom gerne generelt med jeres erfaringer omkring spondylose
  2. Ane

    Spondylose

    Min Celina 6,5 år er hun fik i onsdags konstatret spondylose hos dyrlægen ved undersøgelse samt røntgen billeder:megaked:. Der er heldigvis ikke så slemt det er et led oppe i bryst regionen, jeg overvejer nu at få lagt guld ind, da dyrlægen også sagde de havde gode erfaringer med dette. Er der nogen af jer der har erfaringer med det? Hvor hurtigt kom de sig osv.
  3. Flora

    Mulig diskuskolaps

    Hej HF'ere. Jeg tænkte at I måske kunne hjælpe. Mine forældres 7'årige cocker/springer spaniel blanding er desværre gået hen og er blevet syg. Dvs. Hun har meget stærke smerter et eller andet sted i kroppen. Pt. Har hun fået taget røntgen billeder to gange og er blevet ultralydsscannet, fået taget blodprøver og har fået sendt prøver afsted for at tjekke bugspytkirtlen. Næste skridt vil blive hvis hun skal CT scannes, hvilket mine forældre overvejer om kan betale sig (det koster trods alt 7000 kr og vil jo kun identificere kilden, ikke behandle den). I disse scanninger er der udelukket spondylose, HD, kræft i blødlegemerne, samt diskuskolaps i den nedre ryg. Umiddelbart mistænker lægerne enten kræft i rygsøjlen eller en diskuskolaps i den øvre ryg/nakken. Hendes smerter synes at komme når hun enten bevæger sig hurtigt/anderledes og efter at have bevæget sig. Flere gange har mine forældre forsøgt at tage hende ud på en lille gåtur (300 meter) hvor hun enten er gået i stå på turen og ikke har kunnet gå mere eller har været ude af stand til at bevæge sig når hun kom hjem. Hun får pt. 1/2 smertestillende pille hver 12 timer og det hjælper så hun ikke har ondt. Der er ikke noget at se på hendes ryg men hun synes at ømme sig når man presser på hendes ryg. Jeg ville høre om der er nogen herinde der har haft hunde med diskuskolaps som kan fortælle lidt om dette lyder som sådan en? Og som måske har fået det opereret og kan fortælle hvordan det gik? Eller om der er andre måder at gøre det tåleligt for hunden?
  4. I går var Mingus og Lulu til behandling hos Magtor. Mingus var afsted i september, senest den 19. september og Lulu var for første gang. Vi starter med det positive; Lulu. Vi bestilte tid til hende sidst, bare sådan for at tjekke at hun ikke rendte rundt med alt for meget. Hun er ikke ligefrem en hund der passer på sig selv, hverken til daglig, under træning eller når hun leger med andre hunde. Tirsdag var vi til agility og der lavede hun lidt af et styrt. Hun kommer blæsende op ad vippen i fuld fart, fordi hun tror det er balancen. Hun fortsætter selvfølgelig ud i luften og jeg ser faktisk ikke rigtig hvordan hun lander (tror måske jeg lukker øjnene i forskrækkelse). Jeg skynder mig at kaste hendes penalhus, da hun i hvert fald ikke skal opdage at jeg er nær død af skræk. Hun virker ok, og kommer fint over vippen igen. Vi træner videre, men pludselig sætter hun sig og er ynkelig. Hun halter på venstre forben og er helt krumrygget. Onsdag er vi til dyrlæge, og intet er brækket eller noget. Han anbefaler dog at hun bliver tjekket igennem af en fys og kommer på smertestillende. Fredag er vi hos Magtor, og hun er meget knudret i skulderen og har rigtig ondt i ryggen. Hun bliver arbejdet igennem og får laser. I dag er hun helt sig selv, og fandens svær at holde i ro. Så kommer turen til Mingus. Helt anden historie. Mingus har spondylose som gør hans bækken skævt. Det får ham til af og til at halte på forbenet. Efter sidste behandling har han bare været så frisk. Han spurter rundt på vores morgenture (noget Mingus aldrig rigtig har set det morsomme i), er helt syg efter at træne, selvom han kun får lov at løbe mellem støtterne og hverken lave slalom eller A-brædt. Han har haltet et par gange efter han har sovet, men det er alt. Vi havde bestemt forventet at behandleren var tilfreds med ham, og at der kun skulle rettes småting. Men vi tog fejl. Alt var skævt igen, han var super øm på musklerne over ribbenene og hans nakke var hård som beton I dag er han ikke frisk og halter en del på forbenet. Han har fået noget smertestillende og så håber jeg på snarlig bedring. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal stille op med ham. Han har back on track på hverdag, får glucosamin mm., pakkes ind i varme våde hådklæder hver dag, får aldrig lov at blive kold eller få træk, har rampe til bilen, sengen og sofaen og er kort sagt konstant pakket ind i vat. Og alligevel er han helt til rotterne. Jeg ville sådan ønske han kunne fortælle hvor mange smerter han egentlig har til hverdag. For jeg synes jo han virker glad og tilfreds, men hvad hvis han bare skjuler det Rent rationelt synes jeg bestemt ikke han er kandidat til aflivning endnu, men jeg er rædselsslagen for at trække den for længe. Han betyder ALT for mig, og da vi var på færdighedsprøve-kursus hele søndag bare ham og mig, sugede jeg det til mig, da jeg ved at han er på mere lånt tid end de andre hunde. Jeg synes jeg prøver at vende det til noget positivt og nyde samværet med ham, men det er bare ikke altid det lykkes for mig
  5. luckyluna

    Bygning og holdbarhed

    Har i nogensinde tænk over om jeres hund eller jeres race er bygget optimalt til at holde til at være hund længe? Eller til at holde til den sportsgren i har valgt. Og har i erfaring med at det betyder noget? Og tilrettelægger i jeres træning efter det? Det er måske bare mig, fordi jeg er hestepige oprindeligt og derigennem har brugt meget tid på at læse bøger om korrekte vinkler på de forskellige kropsdele i forhold til holdbarhed. Jeg kan i hvert fald huske at jeg nærstuderede Sheila da jeg fik hende ud fra det perspektiv - hvor hun måske havde steder jeg skulle passe på hun ikke belastede på en dum måde. De "fejl" jeg fandt var en lang forfod (mener jeg det hedder på en hund) og flade poter. Når dette led er længere end optimalt, giver det en større belastning på senerne med større risiko for skader. Derudover er hun en smule kalveknæet på bagbenene og har lidt bløde haser - hvilket kan gøre hende lidt svagere i bagparten på sigt i forhold til en hund med optimale vinkler. Hun har også en lang ryg, men umiddelbart stærk i denne. Og generelt er ellers er bygget ret fornuftigt i forhold til min viden om holdbarhed. Det var hvad jeg tænkte dengang hun var ung. Og så er det jo interessant at sheila på sine gamle dage har sprunget 3 bøjesener i forpoterne (tilsammen) , har spondylose i ryggen og er svag i bagparten (slæber poterne). Især forpoterne er interessant, da det i følge dyrlægen er usædvanligt at det sker for en gammel hund uden at der har været traume som årsag. Jeg har hele hendes liv taget hensyn til at hun ikke overbelastede hendes forben, foreks undgået mange nedspring, primært ladet hende løbe i rabatten når vi cyklede med mere. Mysla er generelt bygget fornuftigt i forhold til holdbarhed tænker jeg, dog er hun noget tung i kroppen i forhold til hvor spinkle hendes ben er - og hun har da også haft en del overbelastningsskader gennem livet. Hurtighed er hun dog på ingen måde bygget til. Hendes fysiologiske største problem er vel at hendes snude er for lille til at kunne indeholde alle hendes tænder så der er plads nok i mellem dem - og dermed har det resulteret i dårlige tænder på hendes gamle dage. På samme måde har jeg altid behandlet min hest med den filosofi. Vi har holdt os mere fra ting han er fysisk bygget til at have svært ved og lagt vægt på det han er god til og samtidig prøvet at skåne ham bedst muligt for det der ikke er sundt for nogen heste, feks hårdt underlag i kombination med højt tempo. Og indtil videre er han da blevet 25, stort set uden en sygedag og still going strong- så noget har jeg nok gjort rigtigt;) Nogen tanker om jeres egne hunde?
  6. Jeg har taget beslutningen om at Cujo får fred aug/sep, når sommeren er slut får han fred for sine smerter da det efter sommeren ikke mere vel være for hans skyld at han er her. Dem der kender os ved cujo har døjet meget med et bækken der konstant røg "ud"/satte sig skævt. I marts blev han opereret pga. en byld på benet og i den forbindelse bestilte jeg et røngten billed for at ville se hvordan han så ud 4 år efter vi tog et sidst. Lægens ord var "hans ene hofle er næsten slidt flad og os som har skånet ham men samtidig holdt ham i gang, balanceret mellem hvad er godt og skidt og taget afsted med ham når han skulle rykkes på plads. Derudover havde han "spondylose. Før vi tog de billeder var jeg begyndt at indstille mig på det kunne være det sidste år og vi startede på smerte stillinde til ham i håbet om han kunne få nogle sidste år uden de store gener, på det tidspunkt vidste jeg kun det med hans bækken og han havde en lille smule HD på røngten for 4 år siden. Oveni det valgte gadedrengen så at beskadige et led bånd i knæet :damn: hans dårlige ben, så han støtter på det raske. Så nok ikke en overraskelse for folk han først nu er indlagt med ro med ro på oveni ro med ro på... Nu nyder han jo bare solen og varmen i fulde drag og jeg prøver at nyde min sidste tid med uden at blive for sortseer. Min store hovedpine i alt det her er så Hjalte, ham og cujo hænger sammen som ærtehalm og bare tanken om Hjalte skal være uden ham får sku en tårre frem hos mig.. Oveni det her er hjalte i gang med en udredning hos børne psyk i Næstved, indtil videre er han konstateret meget sensitiv og kommer nok en til diagnose på. mellem den 15/7 og 4/9 skal vi 7 gange til næstved med ham Problemet er så det er i den periode cujo skulle have ro, så er meget ud i at forlænge hans "tid". Vi har snakket med hjalte om det så godt vi kunne, at han er meget syg og han kan jo se han halter ect. Han spurgte indtil hvad der så skete med cujo når han var død, sagde han enten kunne blive begravet eller brændes. Hjalte ville så gerne have han blev brændt så han kunen få hans aske i en krukke med hans navn på :hjerte: Mine spørgsmål jeg søger råd til er følgende. Hvordan håndtere vi det han får fred mht. Hjalte, ? Han kan nok ikke håndtere at være med. Men hvordan forklare man en på snart 9 at vi giver ham en sprøjte så han sover ind? Kan man/burde lyve om dette? sige han sov ind af sig selv? Så får han hellere ikke sagt ordentligt farvel? Hvad er folks erfaringer med kremering? Dette er uden tvivl mit livs værste periode og er rimelig meget rådvil lige omkring dette emne da det er min første hund og han er mit faste holde punkt nu hvor jeg er alene...
  7. Gæst

    Spondylose

    Ja - så måtte jeg akut til dyrlægen med min ældste beagle, Charlie. Charlie har haft noget halthed - hvilket jeg har nævnt i en anden tråd herinde - men hvor vi troede problemet sad i den ene skulder. Så har der været ro på en periode, hvor han blandt andet fik lidt smertestillende og så en periode uden piller hvor det for så vidt er gået godt. I går bemærkede jeg at han haltede lidt på det ene forben - og i går eftermiddags da jeg sad ude på bænken og han hoppede op og sad med ryggen op af mig, bemærkede jeg at han ligesom ikke kunne styre det ene forben - det rystede og han havde svært med balancen. Da begyndte mine tanker jo at gå på langfart. I går aftes kom min yngste søn til at nusse ham stille og roligt ned af ryggen hvorpå han skreg op som en stukken gris og flygtede væk, ind i sit bur. Natten forløb fint - men til morgen ville Charlie ikke komme ned, selvom jeg kaldte på ham - da han endelig kom - kunne jeg se den var hel gal. Han rystede, savlede og krummede sig sammen - havde tydeligvis meget ondt. Jeg ringede omgående til dyrlægen og kom over til ham i løbet af en times tid. Her viste problemet så at det var den nederste del af ryggen. Jeg besluttede med det samme at han skulle røntgen fotograferes. Billederne viste en begyndende spondylose - lige i overgangen mellem korsbenet og rygsøjlen. Charlie er nu sendt hjem med smerteplaster på - han har fået kraftig smerte stillende i sprøjte også. Jeg skal så begynde at give ham ekstra smertedækkende fra i morgen. Jeg har fået ordre fra dyrlægen om at han ikke må springe, hoppe op eller så vidt muligt vride i kroppen fremover. Han må gå almindelige ture og fremtiden er måske smerte stillende ind i mellem, når han får anfald. Jeg skal informere dyrlægen fredag formiddag om hvordan det går - eller må han hitte på noget andet smertestillende. Mit spørgsmål er om nogen af jer herinde har gode råd om gluccosamin tilskud - jeg har til nu givet Charlie tilskud af luposan gelenk - men det føler jeg ikke længere er nok. Charlie skal - det har været planen nogen tid - overgå til er foder med ekstra tilsat gluccosamin, som jeg regner med han starter op på om et par dage. æv for pokker hvor er jeg ked af det - det var lige en streg i regningen
  8. Gæst

    Stress

    Ja det er jo ingen hemmelighed at Tjaldur lider af kronisk stress. Det gør han bla fordi han helt fra lille hvalp er blevet behandlet dårligt/forkert. Han har skiftet familie nogen gange, været overladt til sig selv i en lukket hundegård, været på internatet 2 gange, hvor han har fået lov at stå uafbrudt og gø og stress. Nu har jeg haft Tjaldur i halvandet år og jeg elsker ham over alt på jorden, han er sådan en skøn hund. Men på de halvandet år jeg har haft ham, er der desværre opstået skavanker, ikke pga mig, men sikkert pga et alt for hårdt liv. Han har gigt i sin venstre albue og spondylose i ryggen ( hvilket vi dog ikke rigtig mærker til ) og pollenallergi ( som kan klares med antihistamin i sommerhalvåret ) og nu også mave problemer. Jeg skal forsøge at gøre en lang historie kort. Han får kiropraktor ca hver 3-4 måned og det gavner ham meget. Det første halve år jeg havde ham, var han så stresset at han kastede sig skrigende ned i fliserne når vi gik tur, bed efter alt, gøede konstant, ville flå kaninburet i stykker, æde andre hunde, spise mænd, ligge under bordet og knurre når der var gæster, umulig at tørre poter på, umulig at skylle poter på, kunne kun luftes om natten, når der var tomt i gaden, ville kun sove UNDER sengen, var panisk angst for lukkede døre og små rum, var bange for mine hænder, stak af hver eneste gang han så sit snit til det, ville ikke spise og sikkert en masse andet jeg lykkelig har glemt. Jeg stoppede ham med baldrian, sereneum,zylkene, gonat, dap halsbånd om halsen osv. Hunden var da ligeglad. Han blev kasteret fordi jeg ville undgå at hormorner var med til at stresse ham yderligere. Efter et halvt år kom han på clomicalm 25 mg, to gange dagligt. Han gjorde ENORME fremskridt, kunne luftes uden mundkurv, med andre hunde og mennesker, lege i hundeskoven, elske mine kaniner ( ikke et krav ) være glad for gæster, faktisk overlykkelig, turde hilse på fremmed kvinder, stoppede med at kaste sig ud efter biler, kunne tørre poter på ham osv osv. Alt det her er skyldes selvfølgelig også træning træning træning og mere træning og ALT den kærlighed der kunne klemmes i ham og en tålmodighed større end rom. Jeg lærte ham at kende, kunne kende forskel på gode og dårlige dage osv. Han startede så på metacam mod sit ben med gigt, da frosten gjorde at han haltede. Metacam slog hans mave i stykker, så vi skiftede til previcox, og det fik han gennem vinteren. I sommer halvåret fik han ikke smertestillende, hans ekstreme vandskræk blev kureret og vi gik i vandkanten dagligt. Varme og vand gjorde underværker. Jeg satte ham på j/d og det så ud til at have en effekt. I sommer besluttede vi at forsøge at trappe ud af clomicalm. Der gik ca en måned på en pille af 25 mg, så havde jeg en stressbombe der kunne eksplodere når som helst. I samråd med dyrlæge steg vi til 50 mg og alt ånede igen fred og idyl, så godt det nu kan, med en hyper cocker spaniel. Det blev koldt igen, jeg sagde til dyrlægen at jeg ikke ønskede at forsætte med previcox, havde en fornemmelse af at effekten ikke var så stor, derudover var det voldsomt dyrt. Aftalen blev at vi skulle prøve med Trocoxil som er et depot medicin, der skal gives en gang om måneden. Han fik den første pille og så ikke ud til at have bivirkinger, han fik den anden pille og så hellere ikke ud til at have bivirkninger. Han havde selvfølgelig stadig problemer, han bliver aldrig normal, jeg tænker at hans hjerne har taget skade, han ville altid have særlige behov. Ting som stresser ham stadig er bilkørsel, skift( feks hvis han skal med hjem til min mor på besøg ) bilkørsel til en gåtur, katte og andre hunde når han er i snor, dyrlægebesøg.Men det er ting vi arbejder med hver dag og som er til at leve med. Så fik han nr 3 pille troxocil den 14 december og den 15 december begyndte han at kaste op. Ugen forinden havde han hostede og så ud til at synke en masse slim. Nu kastede han også op og havde ikke så meget appetit. Det blev ved og den 18 december tog jeg ham til dyrlægen. Desværre stressede Tjaldur voldsomt og var umulig at undersøge. Ud fra symptomer mente dyrlægen at det kunne være bivirkninger fra clomicalm,som gav ham mavesyre.Jeg stiller spørgsmåltegn, for synes det lyder mærkeligt, burde en bivikring ikke komme i starten og ikke efter et år ? Dyrlægen svarer at det jo skal komme før eller siden Vi aftaler at trappe ned på 1 pille clomicalm altså 25 mg dagligt, samt giver ham 2 piller antepsin dagligt, ligesom jeg indgiver gødnindsprøve for lunge og hjerteorm, som dog er negativ. Hosten forsvinder lige så pludselig som den opstod. Antepsin ser ud til at virke. Det bliver jul og han er med hos min mor. Juleaften er han sløv og har ikke appetit, samt kaster op. Hans afføring veksler mellem tynd, meget tynd, hård mave, meget hård mave, der gør ondt at komme af med. Jeg giver ham parrafin olie, samt køber i/d foder og giver ham det. Her den 3 januar har jeg en hund som æder græs, ikke ville spise og ikke rigtig kan komme af med sin afføring, piver, kryber og puster. Afsted det går til dyrlæge igen. Dyrlægen kan mærke han har meget ondt i sin mave. Jeg spørger om det kan være trocoxil der har givet ham bivikrninger, da opkast, mavesmerter osv, er almindelige bivirkninger ved det. Dyrlægen afviser det og siger at så ville han have haft det før. Men åbenbart ikke når det gælder clomicalm ?? Dyrlægen siger at j/d som jo indeholder glusocamin kan være hård ved maven. Ud fra symptom billedet afgør dyrlægen at han har tyktarmsbetændelse/katar i lettere grad, som ikke kræver antibiotika. Dyrlægen siger også at han tror hans maveproblemer er stressrelateret, hvilket jeg ikke ville benægte. Men igen indeskyder jeg til dyrlægen, at han ikke til daglig har stress, det er tydeligt han får diarre og stressmave når vi skal køre bil. Dyrlægen forslår i/d kost udelukkende i mange dage og som kost fremover. Tjaldur kvikkede hurtig op, efter at have fået kvalmestillende ved dyrlægen. Maven var sparsom med afføring, men det der kom ud så normalt ud. I dag 3 dage senere, virkede han skidt i morges, åd græs, havde talende mave og ikke så meget appetit. Dog kvikkede han op senere på dagen. Vi gik en tur kl halv tre og sikke en tur. Han gøede og hylede, stressede helt sindsygt, kunne ikke finde ro til hverken at tisse eller lave, så der hang afføring efter ham, gik i trance over nogen fugle, trak så voldsomt at han sprang antitrækselen. savlede af stress og den cocker vi jævnligt møder som han elsker at lege med, lavede han udfald i mod. Det er ret tydeligt at Tjaldurs stress er kørt op igen, han stresser hurtigere, har svære ved at falde ned igen, begynder igen at kaste sig ud efter biler i snoren osv. Kort og godt, det er tydeligt han kun får 1 pille clomicalm. I dag besluttede jeg så, trods aftalen med dyrlægen at give ham 2 piller clomicalm og det har jeg tænkt mig at forsætte med. Hold kæft en smøre og er ikke færdig endnu. Hvad skal jeg tro. Er hans mave gået i stykker pga clomicalm ? Hvor lang tid bør en hund få clomicalm ? Er hans mave gået i stykker pga trocoxil og skal jeg give ham en pille her den 14, hvor det er tid igen ? Er hans mave slået i stykker pga j/d ? Er hans mave slået i stykker pga foderallergi ? Er hans mave slået i stykker pga stress? Jeg risikere at det vitterlig ER clomicalm der giver ham maveproblemer, men giver jeg ham det ikke, kan jeg være sikker på at han får mavesår eller andre alvorlige problemer pga stress, som jo desværre er voldsomt usundt for kroppen. Skal jeg gå ud fra at han stresser mere, pga mavesmerter og det i virkeligheden intet har at gøre med nedtrapning af clomicalm ? Skal jeg gå ud fra at det hele er ren og skær en tilfældighed og går over igen, uanset hvad jeg gør med hensyn til troxocil og clomicalm ? Findes der andre medicamenter som IKKE er natur medicin, til hunde mod stress, end clomicalm ?? Nu fodre jeg ham med i/d nogle måneder og så vidt muligt ikke andet. Hvis der er nogen der endnu ikke har knaldet hovedet ned i tastaturet i ren og skær kedsomhed, af at læse overstående roman,så ville jeg elske at i kommer med et godt bud. Jeg tænker og tænker og tænker, opvejer for og i mod hele tiden.
  9. Gæst

    hurrta y sele ?

    Har i dag købt en Y sele til Tjaldur, da vi har så mange skrammel sele. Har en i fleece hvor den sidder så langt oppe at trækket ligger hvor han har spondylose. Så har jeg to andre hvor han kan komme ud af den ene inden man siger TJALDUR og så har jeg en hvor spændet sidder på siden og skaver ham voldsomt på albuen og så har jeg en som han har gået med nogen tid, men igen sidder spændet helt åndsvagt og rammer hans albue for hvert skridt han tager. I dag besluttede jeg mig så for at ofre penge til en Y hurtta sele. Købte en str 70, synes en str 80 så voldsom ud og der er ikke noget der hedder 75, Umiddelbart sidder den perfekt, men synes trækket ligger meget på halsen, ligesom jeg synes stroppen om maven sidder utrolig tæt på hans forben. Der er slet ingen afstand fra " armhulerne" og til stroppen, bør der være det ? Hvordan sidder jeres y sele på jeres hund ?? Kan prøve at tage et billede af ham om lidt.
  10. Min flatcoat har i mange år døjet med spondylose, som med tiden er blevet værre og værre. Vi har i en del år efterhånden, i samråd med dyrlægen, skåret ned på motionen så det er blevet til ca. en times gåtur i rolig tempo fordelt over dagen. Alt leg med bolde og pinde er skåret helt væk, da de kraftige opbremsninger og ryk i kroppen kan give eftervirkninger i flere dage/uger i form af stiv- og halthed. Ligeledes er de daglige fodersøg i haven skåret væk, da det gav øm-og stivhed i nakken. Vi har også droppet alle godbider, tyggepinde og ben da vægten er en evig kamp og selv let overvægt kan være med til at forværre symptomerne. Mens vi var på sommerferie flyttede svigerforældrene ind og passede, som vanligt, hundene. Da vi kom hjem så vi med friske øjne på Nikka og så en hund der var meget dårligt gående, stiv og svært ved at styre, især det ene bagben. En hund som kun havde ringe lyst til gåture og som ikke længere kom ud i køkkenet hver gang køleskabet blevet åbnet. Kort sagt en hund der sov de fleste af døgnets timer. Vi var slet ikke i tvivl om, at noget var helt galt og vi forberedte os på, at det var tid til at tage afsked med vores elskede gamle ven. Et sidste besøg hos dyrlægen for at afsøge alle muligheder skulle dog forsøges. Dyrlægen sagde, som ventet, at der ingen kur var, men smertestillende og vægttab kunne muligvis afhjælpe lidt. Hele Nikkas liv har vi kæmpet med vægten og det at skulle skære ned i hendes, i forvejen sparsomme ration, slankefoder virkede lidt uoverskueligt. Når Nikka er sulten stikker hun af eller æder lort så snart hun ser sit snit, så det virkede ret håbløst. Løsning blev hjemmelavet grøntsags suppe ad libitum, serveret sammen med foderet og en masse svømning i åen efter pinde og bolde. Og resultatet, ja det er et lille mirakel. Nikka er stadig stiv om morgen men hun har ikke længere problemer med, at styre sit bagben og kommer troligt hver ENESTE gang køleskabet bliver åbnet. Hun har tabt sig 2 kilo og elsker sine svømmeture i åen. De sidste 3 dage har hun ikke fået smertestillende og viser ingen tegn på smerte. Jeg tror vi i vores iver efter at hjælpe, tog alt det fra Nikka, som gav værdi i hendes liv. Hun mistede gnisten og smerterne blev dominerende, Nu er hun mæt og får udlevet sine behov og instinkter, ved at svømme efter pinde og bolde i åen og vi har en hund, som på ganske kort tid er blevet år yngre. Så jeg tænker, at når man har en hund med skavanker er det super vigtig, at finde alternativer til, at opfylde ikke bare de fysiske behov men også de psykiske, kram og kærlighed er ifølge min erfaring ikke nok.
  11. Gæst

    Ondt i ryggen

    Tjaldur har jo skævt bækken og spondylose og gigt i forbenet. Efter fodring med j/d, daglige gåture i vand og 4 dages kure med previcox er forbenet stort set normalt, det er ikke hævet eller varmt og han reagere ikke på at man bøjer det. Ryggen blev så god, kiropraktoren var meget imponeret og faktisk var det kun lige omkring spondylosen at hun rettede ham. Så var vi glade. Så blev Tjaldur overfaldet af et stort skrummel af en newfoundlænder. Og jeg ÆRGER mig gul og blå over at jeg ikke fik hendes telefon nummer, for allerede bagefter havde jeg fornemmelsen af der var noget galt, han haltede, savlede og var selvfølgelig chokeret. Hun gav mig skylden og sagde min hund åbenbart ikke var vant til hundesprog. Ca 6 dage senere gik han rundt som en flitsbue og skreg hvis han forsøgte at hoppe op til mig, når jeg sad på en stol. Jeg kontakede dyrlægen og kiropraktoren og han fik previcox igen og vi måtte en tur forbi kiropraktoren en gang til. Hun sagde at han havde meget meget ondt i ryggen, hans bækken var skubbet helt skævt og han havde fået et ordenligt vrid i lænden. Tjaldur hylede meget da hun ordnede ham. Bagefter virkede han glad, men vi forsatte med previcox, Tjaldur forstår ikke at skåne sig selv, han køre på som han plejer. I dag en uge senere, går han igen rundt som en flitsbue, han er helt krumrygget. Ærligt sagt, jeg har ikke råd til kiropraktor igen i denne her måned, det andet kostede 1000 kr plus dyrlæge. Er det i øvrigt overhovedet sundt at gå til kiropraktor for en hund så mange gange i træk ? Hvis jeg havde fået fat i kvindes nummer, havde hendes forsikring så betalt, når det drejede sig om kiropraktor behandling, dog udført af dyrlæge, samt smertestillende behandling ? Desværre dækker min egen sygeforsikring på Tjaldur ikke kiropraktor, hellere ikke selvom det er udført af dyrlæge. Jeg er meget ked af at det lige er endt sådan, netop fordi det gik så godt med ham. Hvad kan man gøre for ham ? Når jeg får råd ville jeg anskaffe et backontrack dækken. Men hvad mere kan jeg gøre ??
  12. Jeg må vist hellere præsentere det nyeste medlem af flokken, nu har hun trods alt efterhånden boet her i 2 uger Er nu blevet den stolte ejer af en lille löwchen; Lions of Denmark Final Outbreak, i daglig tale Lulu Baggrunden er lidt trist, da jeg har været nødt til at pensionere Mingus fra agility, da hans spondylose gør ham lidt stiv i lænden. Jeg kan jo under ingen omstændigheder undvære en agilityhund, så de löwchenplaner, der først skulle realiseres når vi var flyttet til noget større og havde en have, måtte lige pludselig rykkes frem. Men hey, tre hunde og en kat på under 50 km2 er da helt normalt Lulu er nu 16 uger, og har taget os med storm. Hun er simpelthen den sejeste lille hundehvalp, intet skræmmer hende, hun går bare på med krum hals. Når man har haft to rigtig dårligt socialiserede hvalpe, som var bange for alt, er det helt vildt at have en hvalp der bare er helt modsat. Hold da op, hvor gør det bare alting meget nemmere! Jeg har til gengæld heller aldrig haft en hvalp, der var så aktiv, pyha Og med en Mingus, der "kun" spiste et par briller og en Cajsa der tyggede lidt i to par sko, er jeg alvorligt bange for at det nu er min tur til at have en hvalp der ødelægger ting. Indtil videre er der røget et badeforhæng, men jeg spår at listen bliver meget længere Hun er SÅ nysgerrig og har et kæmpe behov for at tygge. Hun er gudskelov enormt glad for legetøj, så det er primært det der står for tur. Jeg er bare forelsket i min lille HulubuLulu (som kæresten hader at jeg kalder hende:mrgreen:), hun er fuldstændig fantastisk. Jeg skal lige vænne mig til at folk af uvisse årsager synes det er synd at hun er løveklippet, og generelt ikke er nær så "Nurh" som når man kommer med en cavalierhvalp eller goldenhvalp. Hun mangler ligesom den der hvalpe-kluntethed til virkelig at få opmærksomhed. Jeg synes heller ikke selv hun er verdens kønneste hund, men hun er til gengæld en af de dejligste :hjerte: Lidt billeder skal I da have:
  13. Gæst

    Royal canin og Hills ?

    Jeg ved godt der er uendelige mange tråde om foder og man bliver lang i fjæset, men forsøger alligevel. Jeg giver Tjaldur Royal canin cocker spaniel og det fungere han bare SUPER godt, han ELSKER det, han bliver mæt af det, men holder vægten, han har ikke luft i maven eller andet på det og han har minimum afføring. Jeg har forsøgt med hennepet food laks, men han skal lave konstant på det. Købte så 5 kg af markus mulle på nettet og var i tvivl om det var hestepiller eller hundepiller da jeg åbenede posen, de er jo OVERDREVET store til en mindre hund. Han får meget luft i maven af dem og det er ikke rart. Grunden til jeg har forsøgt med lidt blandet var for at se om det var muligt at købe et lidt billigere foder, så man kunne glæde sig over at spare lidt penge, når nu Teiturs foder altid var så dyrt. Men tror bare jeg dropper den ide. Han skal have det han fungere bedst på. Selvfølgelig. Nå men nu ved jeg jo så at røgten billederne viser spondylose. Jeg spurgte dyrlægen om skift af foder ville hjælpe på det i hans forben, men det sagde han at det gjorde det ikke da det i forbenet var en gammel skade og ikke led problemer eller gigt. Det med ryggen fik jeg ikke spurgt om. Jeg ville jo gøre alt for at han ikke mærker til sine rygproblemer og at det ikke bliver værre med alderen. Kan særligt foder til hunde med ledproblemer hjælpe eller gavne eller er det ligemeget ?? Jeg kan på mystisk vis ikke finde noget inden for royal canin der virker mod gigt. Men så er der gode gamle hills. Som har så mange gode produkter til hunde med lideleser af den ene art eller den anden. De har jo j/d, men de har også en almindelig man kan købe i dyrebutikkerne Hill, denne her har jeg kig på. Er der nogen der kender den ?? Nogen der har forsøgt ed j/d og se anderledes adfærd ? Jeg er kun intresseret i at skifte til enten j/d eller den fra hills jeg linker til, hvis det gavner ham og er ikke intresseret i andre fodermærker, ellers bliver jeg bare på royal canin til cocker. Håber der er nogen der kan svare på mine spørgsmål
  14. I er alle sammen SÅ søde og omsorgsfulde - og spørger ofte til Bosse og hvordan han har det Så derfor tænkte jeg straks på jer, da jeg denne smukke solskinsdag påførte mig flyverdragt og bevæbnede mig med et kamera. Jeg er bare NØDT til at dele med jer hvor fantastisk Bosse har det i disse dage :hjerte: Jeg ved godt jeg ikke er fantastisk til det der med at tage billeder - og at Bosse ikke er nogen trillion at se på - men jeg håber alligevel at der er andre end mig der kan se det smukke i min 11 årige Golden han. ELSKER ham og NYDER ham Luna har lige været i løb - og jeg ved ikke om det er hormonerne der har sat fut i ham, om det er dækkenet der virker eller om det er alle de "humpe-bevægelser" han har lavet det sidste stykke tid ved siden af Luna som har "vredet et eller andet frit" men han har det rigtig godt lige nu trods hans Spondylose Håber også i har nydt dagen Jeg ved, at disse billeder er sådan nogle jeg vil sidde og tage frem ofte og nyde :hjerte:
  15. Jeg beklager på forhånd, hvis det bliver lidt rodet. Jeg har trænet agility med Mingus i tre år efterhånden. Vi elsker det begge, og han er gået fra at være en lidt nervøs og usikker hund, til at være enormt selvsikker. Vi holdt en lang pause fra træningen, fra vi gik på "juleferie" i november, og så til vi startede i midten af marts. I den mellemliggende periode, har vi kun trænet agility sporadisk. Først pga. flytning og fagprøve, og senere pga. hans nakkeskade, som skulle have ro. I forbindelse med røngten, fik han konstateret spondylose i lænden. Han har ingen smerter, og dyrlægen har odfordret til at fortsætte med agility, så længe han ikke har smerter. Da vi kom i gang igen, gik de første par spring fint. Pludselig piber han højlydt efter et spring, og virker meget trykket. Han nægter at springe mere, heller ikke de lave. Siden da er det gået meget op og ned. Vi har haft gode træningsoplevelser, men også mange tilbageskridt. Min før så selvsikre hund, der nemt rystede dårlige oplevelser af sig, bliver pludselig meget trykket af selv små forskrækkelser. Det kulminerede for et par uger siden, hvor han var så dum at opsøge en anden hund under træning, og fik nogle knubs. Han vil dog stadig gerne hilse på visse hund, det svinger rigtig meget. I går til træning gik det fint med at springe. Han virkede rigtig glad og jeg begyndte at tro, at jeg havde fået min gamle Mingus tilbage. Men da jeg for måske 5. gang kaster hans penalhus med guf i efter en slalom, skriger han af forskrækkelse, da jeg kaster virkelig dårligt, og den falder ned bag ham. Herefter er han meget, meget pylret, og vil ikke samle penalhuset op, men dog gerne tage godbid derfra og sætte poten på. Da vi skal lave noget snæver handling, hvor han skal uden om et spring og tage den fra modsatte side, går det helt galt og han nægter at springe efterfølgende. Han kommer helt ned i fart da han kommer til springet, og han tror tilsyneladende ikke på, at han kan komme over uden tilløb. Herefter løb vi nogle gange med pindene liggende på jorden. Han er også blevet forskrækket over vippen. Indtil for nylig troede jeg, at det kun var et spørgsmål om at han skulle ordentligt i form igen. Men det kan jeg se nu, ikke er problemet. Nu tænker jeg, om det overhovedet er muligt at opbygge hans selvtillid igen. Jeg ved jeg er nødt til at starte med at springe så lavt som muligt, og så gøre det i rigtig lang tid. Men nu er jeg blevet tvivl om det er for min egen skyld eller for hans skyld vi træner agility. Han er også glad for både lydighed og rally, men jeg føler ikke at hverken han eller jeg får det samme ud af træningen der. Det blev lidt rodet, men i betragtning af mit tankemylder, er det ikke så underligt
  16. Gæst

    Hundemassør Fyn

    Hej Min lille hund har fået konstateret spondylose og cauda equina i ryggen og hun spænder en del i musklerne pga. dette. Dyrlægen og jeg er enige om, at massage kunne være en god vej frem for hende - spørgsmålet er så bare, hvor man finder en god hundemassør på Fyn? Jeg har søgt på siden hundemassor.dk og kan se, at der er en del på Fyn. Men nu vil jeg jo gerne have den bedste:slem: og den som andre kan anbefale, så er der nogen herinde, der har positive erfaringer med en fynsk hundemassør?
  17. Mingus har fået konstateret 3 x spondylose i lænden. Det blev kun opdaget fordi han fik taget røngten pga. voldsomme nakkesmerter, der fik ham til at halte på forbenet. Dyrlægen mente, at nu kunne vi ligeså godt tage billeder af hele ryggen, når nu vi var i gang. Nakken er blevet rettet i dag af en kiropraktor, og så er han stadig på smertestillende. Men hvordan skal jeg forholde mig til spondylosen? Dyrlægen, som jeg ikke har brugt før nu, siger, at jeg ikke skal gøre noget anderledes end før, og ikke skåne ham på nogen måde. Faktisk sagde han, at agility er en fordel, da det er vigtigt med muskler. Men jo mere jeg læser på nettet, jo mere i tvivl blive jeg. Det lyder lidt som om man til en vis grad skal skåne hunde med spondylose, og give dem alle mulige tilskud. Så hjælp mig tak...
×
×
  • Tilføj...