cs-dumle

Han har skam selvtillid nok :blink: Han virker ikke nervøs på nogen måde. Vi har fundet problemet i dag... Problemet er mig... Dumle er blevet "overfaldet" (tromlet med knur og snap uden skader) af andre hanhunde så mange gange at jeg er blevet for nervøs. Jeg står så for tæt på og griber ind hvis jeg syntes der ser ud til at blive noget. Så snart jeg griber ind går Dumle amok... Signalet jeg sender til Dumle er altså klart og tydeligt at den anden hanhund er farlig. I dag var vi ude med en af hans faste hundevenner, cocker spanielen Aslan, han er kastreret og der har aldrig været noget, men hende der ejer Aslan har så fået sig en ny cocker Figo, en 3årig hanhund der aldrig har været meget sammen med andre hunde og i løbet af de 2uger de har haft ham har vist noget agression mod andre hanhunde, så vi var selvfølgelig spændte på hvordan det skulle gå. Vi lod dem mødes på neutral grund. De stod over hinanden på den der overlegne måde med det samme. Pludselig skælder Dumle ud. Han snapper og knurrer lige en enkelt gang. Rikke (ejeren) beder mig holde mig væk da jeg træder et skridt frem. De står igen over hinanden... Dumle går i playbow og gøer. Figo fatter intet... Dumle prøver igen... Figo bliver sur og gøer, knurrer og snapper ud. Dumle vælger nu at gå væk fra Figo og ignorere ham totalt. Ude i hundeskoven var der ingen problemer med de to før vi satte os ved en bænk. Her begyndte Dumle at prøve at humpe Figo, Figo prøvede at humpe Dumle, Dumle prøvede at humpe Figo og Figo blev gal. Det gav noget knur og snap og så var det ovre igen indtil de stod bagved bænken... Vi havde haft for travlt med at holde øje med Aslan og de andre hunde og pludselig kiggede vi bagved hvor Figo stod og humpede Dumle og så blev Dumle virkelig gal. Her troede jeg for alvor det skulle gå galt da der var meget lyd på. Til sidst rejste de sig op ad hinanden med en masse snerren og visen tænder, men så gav Figo sig og alt var iorden. Herefter syntes Dumle han skulle provokere Figo en del, men utrolig nok var et enkelt "nej" nok til at stoppe ham. Der kom en anden intakt hanhund i hundeskoven, en stor en og den legede Dumle lystig med mens jeg holdte mig på afstand... Jeg skal altså lade vær med at blande mig før det går galt :damn: Vi overvejer nu stadig at kastrere Dumle, for at undgå andre hanhunde der bare farer i flæsket på ham uden grund og giver ham dårlige oplevelser og for at undgå at han går helt amok over lugten af tævetis eller tævehund i løbetid.

Jamen det er godt nok, for vi har hverken plads eller råd til en mere nu, man kan jo godt bare kigge (og smutte en lille en med ned i lommen)

Hvad gør man så med pels på halsen? Det har jeg lagt mærke til der ofte heller ikke er meget af ved udstillingshundene.

Haha Kan lige se det for mig

Det har jeg, men Lexus gælder åbenbart mere som prægning end jeg gør

Yndlingsracer må være... Dobermann - Den er så utrolig smuk (med alle kropsdele), atletisk og med god potentiale for træning. Den knytter sig mere til familien end andre mennesker og dem jeg har mødt har været helt igennem fantastiske. Jeg skal dog ikke have en endnu da jeg vil have en del mere erfaring med det at have hund inden og næste gang der skal ny hund i huset bliver det Bjørn der bestemmer. Rottweiler - Jeg bliver gang på gang imponeret over hvor stor en hygge/skødehund en så muskuløs og flot hund kan være Igen en race med god potientiale for træning og hvor der kan gøres noget ud af træningen. Cocker spaniel - og andre jagtracer (springer spaniel, kleiner munsterlænder, irsk setter m.f.). Er kommet med tiden, men efterhånden som jeg har arbejdet med Dumle og mødt flere jagthunde kan jeg gang på gang blive imponeret over hvad de egentligt er i stand til. Både at opspore og hente og deres temperament. Bjørn har så diverse mastiff-racer som yndlings.

Nå... nånå... Det gør det altså stadig ikke op for at jeg ikke var med! Du kan da ikke bare tage ud til små dejlige rottehvalpe og så ikke invitere mig med men hvor ser de bare allesammen alt for dejlige ud :hjerte:

Wooot wooot woooooot?!? Havde den farlige rotte hvalpe med?!?

Nej, han skal bare kunne acceptere at de er der og ignorere dem hvis han ikke gider dem. Han skal ikke springe frem og skælde dem ud uden grund. Han skal heller ikke kunne lege med alt og alle Hundeskoven er også mere for min skyld end for hundens. Jeg nyder at jeg kan slippe min hund fra snoren, lade ham snuse og lege med de hunde han gider lege med (ellers går vi da bare et andet sted hen i skoven) og at jeg kan samtale med andre hundeejere, høre hvad de har haft af problemer, høre deres erfaringer og ja de hundeskove vi kommer i er stort set lige så hyggelige hvad mennesker og hunde angår som at sidde og snakke med mennesker herinde og med den glæde som Dumle udviser når vi nærmer os hundeskoven tror jeg heller ikke det er fordi han ikke kan lide selve skoven. Desuden kan vi møde hanhunde alle mulige andre steder. På en sti hvor vi bliver nødt til at passere tæt forbi hinanden, når vi går forbi købmanden, på fortovet, ude ved mine forældre hvor hundene i byen ofte løber løs osv. og her vil jeg heller ikke have at han springer frem og skælder ud uden grund.

Det har forandret sig en hel del. Problemet der opstod med humpning for eksempel tog jeg som et tegn på stress og fjernede ham og fik ham til at falde til ro når det skete. Efter noget tid kunne jeg se det på ham inden og få ham i ro. Nu er han efterhånden blevet meget bedre til selv at "tage en pause" når han leger med andre. Bare igår var vi i hundeskov med to hvalpe, Bella herindefra og mødte så to hunde mere. Jeg tænkte at nu skulle jeg holde godt øje med Dumle for det kunne eventuelt godt blive for meget, men han legede bare pænt og på et tidspunkt gik han et stykke væk fra det hele for at gå for sig selv og snuse lidt, han lagde sig endda ned med Bella og slappede af på et tidspunkt. og på gaden kan han i dag se en hund på den anden side af vejen og bare gå forbi den uden at gøre synderligt ud af det, hvor han før i tiden ville hoppe, gø og pive for at komme hen og snakke. Det lyder måske ikke af meget, men for Dumle er det store fremskridt at han ligefrem selv er begyndt at "falde til ro". Okay. Det er de ja. Vi har været meget bevidste om det siden han kom her. Så ressourceforsvar over genstande og mad ved mennesker er der intet af, men jeg har aldrig tænkt over at der kunne blive et problem ved tæver e.l. og han har altid fået lov at sige fra overfor andre hunde der ville tage hans ben e.l. da jeg bare tænkte det var naturligt (selvfølgelig hvis han er gået fra det har jeg stoppet ham en enkelt gang han ville til at skælde ud). men nu jeg tænker over det kan det da godt være noget ressource relateret. Lidt som til hundetræf sidste gang. Dumle blev umådelig sur på Aslan første gang han mødte ham fordi han lige havde hilst på Lexus og det måtte han altså ikke. Okay. Okay. Ja, det har vi overvejet. Okay.

Han er nærmere blevet hidsig... Der skal ikke meget til nu før Lexus får skældud og når han så skælder ud er det blevet mere "intenst". Med Lexus er det så ikke det store problem fordi han på en eller anden måde formår at få ham til at stoppe. Men er vi så i hundeskov og Dumle leger med nogle tævehunde og der kommer en intakt hanhund skal denne have skældud for at snakke med hans tævehunde. Han går ikke som sådan til angreb. Han går hen og "advarer" som hvis en anden hund var kommet for tæt på den mad han står og spiser. Når han så er alene og ikke sammen med tævehunde kan han ofte godt acceptere nogle hanhunde og lege med dem, men andre skal alligevel have skæld ud. Det der irriterer mig er at han går hen og "skælder ud" på den måde for nogle hanhunde flytter sig bare, men de fleste svarer altså igen (hvilket jeg egentligt har forståelse for) og så er jeg nervøs for hvad det kan udvikle sig til.

Det er også det der ville være mit mål med det :blink: Okay. Den må jeg se om jeg kan finde.

smelte smelte smelte

Er der nogle herinde der har erfaringer med at træne det væk og i så fald hvordan? Eller nogle der har idéer til hvordan man kunne gøre det?

Det ønsker jeg heller ikke længere. Engang gjorde jeg, men nu har Dumle lært mig så meget om at have en aktiv hund at jeg faktisk er begyndt at nyde det og oveni det mener jeg jo ikke han ville være den samme hund uden alt den energi. de ting du beskriver er til gengæld allesammen ting man kan træne. Jojo, det er ting der kan trænes og stressproblemer har vi da også arbejdet med i 2år nu og det hjælper. Tævehunde har vi trænet med... men hvad med hanhunde? Det jeg så gerne vil vide er hvordan vi træner det væk?

Ja, men hvis det nu ikke er noget er han så helt sig selv bagefter? Eller vil det stresse ham e.l.? Tak skal du have. Det syntes vi også.

Han er simpelthen for dejlig og endnu mere kær i levende live :hjerte: Han er jo slet ikke så stor som han ser ud til på billederne men hvor er han sød

Dumle er blevet hanhundefjensk på det sidste. Hver gang der kommer en hanhund med klokkeværket intakt flipper han helt ud på denne. At han humper tævehunde er hvad det er. Det har vi efterhånden fået godt af ham og forsøger han i dag er et "nej" som regel nok (bortset fra hvis det er omkring løbetidstid for tæven). Men det med hanhundene. Han er begyndt at skælde selv Lexus ud (her er Lexus dog så god i sit hundesprog at han formår at få ham til at stoppe). Jeg aner virkelig ikke hvordan det skal trænes væk. Det vi gør nu er at når vi ser en hund med klokkeværket intakt i hundeskoven kommer Dumle i snor. Vi når det som regel inden han går amok, men jeg føler på en eller anden måde at det kun forstærker hans adfærd at føre ham væk (og jeg stiller mig foran og spærrer udsynet hvis han bliver ved), men hvordan skal vi ellers gøre det? De gange vi har ventet er han alligevel gået amok og den anden hund svarer ofte igen (hvilket den selvfølgelig har ret til, men jeg frygter hvad det kan udvikle sig til). Fordele ved kastration: - Det kan eventuelt tage hanhunde problemet så han igen kan med alle hunde. - Det kan eventuelt tage noget af hans energi så vi får en bare lidt mere rolig hund. - Det kan eventuelt hjælpe på hørelsen når der er tævehunde i løbetid eller bare færden af disse. Ulemper ved kastration: -Hans pels bliver eventuelt træls. - Han vil eventuelt slet ikke være den samme hund som jeg har i dag, hvilket jeg slet ikke er sikker på jeg har lyst til. - Han bliver eventuelt mere "mobbet" af andre hunde (min opfattelse af kastrater).

Jeg har længe gerne villet eje en dobberman, men mener dog stadig det er en race man bør have en del erfaring med hunde for at eje. Derfor har jeg ikke valgt denne som første hund (og så er det Bjørn's tur til at bestemme næste gang), men jeg har også kun haft positive oplevelser med dem jeg har mødt. Disse har været rolige afbalancerede hunde med godt træningspotentiale, men jeg har dog mødt en del mennesker med dårlige erfaringer med dobbermans, men netop af denne grund agter jeg også at få mig en med stamtavle og tjekke opdrættere godt igennem inden jeg foretager mig valget. At der så er folk der er nervøse for racen syntes jeg ikke der er noget at sige noget til da de er blevet brugt i særdeles mange gyserfilm og (efter min mening) ikke ser ud til at være de flinkeste hunde når de har fået skåret diverse kropsdele af. Tillader mig lige at poste nogle billeder Frank tog da vi var til "DK's sødeste hund" med Dumle som hvalp: [ATTACH]11940[/ATTACH] [ATTACH]11941[/ATTACH]

Sengetæppe har vi fundet ud af er en fantastisk opfindelse. Både mod mudrede/sandede hundepoter og hunde- og kattehår... Vi har også en kat der fælder helt ekstremt nu, jeg undrer mig dagligt over at hun ikke er hårløs endnu

Hihi Nu fatter jeg det med grydefritsen Hun ligner lidt en bøvet han Meget bedre hvor er hun dog smuk og yndig nu :5up:

:klovn:TILLYKKE!:klovn:

Puh... De øjeblikke er der jo utallige af men de seneste... I nat hvor Dumle kom op og lagde ved mig i sengen. Killingerne i værelset ved siden af ragede et askebærger ned så det gav et ordentlig bang. Dumle løfter hovedet og siger dybt "Wrouf"... Jeg siger "det er ok Dumle" og han kigger på mig, giver mig et slik på næsen og ligger sig til at sove igen Eller da han i dag rendte efter Luckie og jeg sagde nej... Så kiggede han på mig, lagde sig ned og potedaskede hen mod Luckie og Luckie kom rendende og angreb hans øre... og Dumle kiggede på mig alla "Se mor, hun vil altså gerne lege med mig "

Hvad skal man dog lave kl.03:30 om morgenen når man ikke har fået lov at sove hele natten for dem man bor i hus med?!? Jo, man tager bilen og så tager man hunden og kører i hundeskov :blink: Billeder fra da vi var i hundeskov kl.04:30 aldrig har jeg været der så tidlig før. Dumle nød til fulde at rende fri igen efter hans sygdom. Han spurtede afsted og snuste til alt og intet. Måske han har savnet det lidt for meget. Ørene fungerede ihvert fald ikke helt optimalt [ATTACH]11698[/ATTACH] [ATTACH]11699[/ATTACH] [ATTACH]11700[/ATTACH] [ATTACH]11701[/ATTACH] [ATTACH]11702[/ATTACH]

Jep, Dumle leger også franks klovn når det er. Han ligger sig ned foran mig og gøer i et væk. Hvis jeg så bliver irriteret over det også giver han sig til at rulle rundt i græsset. Så kan jeg være nok så dum