cs-dumle

Ja, vidste altså ikke helt hvor jeg skulle placerer det henne. Sagen er den, at svigermekanikken skal til Sverige i uge 28 og 29. Bjørns lillebror skulle så passe hundene, men har nu besluttet sig for at tage til Prag i netop de uger. Så nu har svigerforældrene spurgt om vi kan passe dem og huset mens de er væk. Svigerforældrene har to papillioner. Thimo og Robin. Thimo er en intakt han på Novas alder og Robin en han, de har fået kastreret for godt 2mdr siden også på Novas alder. Vi har ikke haft hundene med ude ved svigerforældrene siden Robin kom til. Ikke så meget pga. hundene, men fordi svigerforældrene er geniale til at fodre mine hunde med klamme sager, hidse dem helt op og give dem den ene kommando efter den anden. Inden da har hundene så kun været med derude hver for sig. Dumle var med derude sidste jul og ham og Thimo klarede det super sammen, der var simpelthen intet at komme efter i forhold til de første gange de mødtes, hvor man godt kunne mærke at han ikke var helt vant til små hunde. Nova har været med derude, hvor Thimo var der og de kunne godt tumle sammen, men Nova var til tider for hård ved Thimo og var meget efter ham. Nova og Robin er jeg ret sikker på taler mere samme sprog. De skulle nok kunne tage nogle gode mosleture sammen. Dumle og Robin er jeg så knap så sikker på, de kunne måske godt være lidt efter hinanden. Så er der det med at når Nova er med, så kan Dumle godt finde på at lege "politihund" og Thimo det samme når Robin er med, så om de to vil klare det lige så godt sammen er jeg også noget i tvivl om. og så er der jo det med "vanerne". Jeg ved jo fra vores egne, at når hunde har levet sammen et vist stykke tid, så kender de hinanden, de kender hinandens grænser, ved hvor langt de kan gå og hvor de har hinanden, men med hele to nye hunde er der jo meget nyt at forholde sig til. Så det jeg gerne vil have lidt råd til er egentlig hvordan vi griber det bedst an, hvis vi siger ja til at passe dem? På den ene side har jeg ikke lyst, men svigerfar siger, at det er os eller også må de hurtigst muligt finde ud af hvad det kræver for at få hundene med (og jeg er bange for det er for sent!). Svigermors forældre eller Bjørns moster vil de vist absolut ikke overlade hundene til. Det skal være os. På den anden side, syntes jeg det vil være en oplagt mulighed for at hundene lære hinanden at kende på vores præmisser. Uden mad indblandet og uden nogen til at stresse hundene op, men i ro og mag. Hvis vi alligevel senere tager på Morristræf, en weekend eller en uge med svigerforældrene, vil det være dejligt hvis hundene kender hinanden ordentligt. Hvad syntes I?

Vores hunde er jo desværre ikke meget værd for tiden... men jeg fik taget nogle billeder af svigermors hunde her til aften. Thimo, ham den hvid/brune og Robin, ham med sort

Hvor kært og hvor er det dejligt at høre at de fungerer så godt sammen! :hjerte: Nova hjælper Dumle ved at hilse først på de hunde han er lidt usikker på. Så kan han se an på afstand imens. Dumle hjælper Nova i mørket. Nova hun er en smule mørkeræd og godt på dupperne hvis vi går tur alene om aftenen. Er Dumle med er der ingen problemer. Generelt finder de meget støtte i hinanden i situationer de kan blive usikre på (og det er jo så her jeg er glad for at det er vidt forskellige ting ).

Adfærdsbehandler koster vist typisk 1000-2000kr. Altså jeg syntes jo godt man kan blande sig der hvor der er problemer. Til en vis grænse. Hvis for eksempel hundene ligger med tyggeting og hvalpen render hen for at tage det fra den gamle. Hvis så den ældste hund har sagt fra 3-4gange og hvalpen løber hen igen, så ville jeg vælge at fjerne hvalpen fra den voksne og give den ældste hund fred. og som jeg nævnte før med nusning. Så kan der godt være nogen hunde der har brug for at lære, at de ikke kan komme og mase sig ind når man nusser med den anden hund, men at de gerne må komme roligt hen og nusse med (det skulle begge vores ihvert fald lære). Så jeg mener ikke man bør blande sig helt udenom, men det meste finder hundene ud af selv. Jeg tænker ikke at den voksne er aggressiv før den decideret angriber. Jeg ved, at nogle her på forum har prøvet at få hvalp hjem, hvor den voksne med tiden decideret angreb og hvor ingen af hundene til sidst kunne tåle synet af hinanden. Så har man et stort problem.

I kan eventuelt prøve når i sidder og nuser med hvalpen og den "gamle" kommer hen. Hvis den gamle så er for anmasende/gnaven/voldsom, så skub ham væk. Er han rolig så tag ham med i nusningen... og det samme med hvalpen når i sidder og nusser den gamle. Hvad er legepauser for hvalpen og hvad er tid for sig selv for den ældre hund?

Det kan hvalpe altså godt gøre hvis de er blevet forskrækket også. Hvad var det egentlig der skete? Med ressourceforsvar, jalousi o.l. det finder de fleste hunde ud af med tiden. Umidelbart lyder det jo ikke som om den gamle hader hvalpen, han er jo ikke efter den hele tiden? Vores to havde også deres problemer i starten. Når vi fandt mad overfaldt den store nærmest den lille fordi det var HANS mad, når de legede trækkeleg blev han sur på den lille når han kom til at slippe, når de gøede i vinduet fik den lille hug når hun var i vejen fordi han var opkørt... og sådan har der været mange ting. Til gengæld havde han sin "helleplads" i sofaen, hvor han kom hen og sad ved siden af en af os hvis han lige ville have en pause fra hvalpen, så fjernede vi hvalpen lidt fra ham (denne var som regel igang med at overfalde ham i leg). I dag ved den ældste godt at han også får mad og kommer med ud når vi finder snore eller mad, så der går de roligt om hinanden. Når der er noget at gø ad i vinduet bakker den mindste væk fra den ældste, eller sørger omhyggeligt for ikke at røre ved ham. Når de leger trækkeleg har den ældste fundet ud af, at den mindste alligevel altid kommer tilbage til ham med legetøjet hvis han slipper, så det gider han ikke blive sur over længere. og udover det så har vores hunde aldrig puttet tæt. Det gider den ældste ikke. Vi har nok oplevet det 4 gange i løbet af det år vi har haft den mindste. Ellers ligger de altid med lidt afstand imellem. Så det kommer altså ikke altid bare en to hurtigt at de kan lide hinanden. Som Umulia siger, så skal man huske at give den ældste plads og så vil der komme lidt brum og lidt piv, men hundene skal jo også lære hinanden at kende.

men derfor træner i vel stadig alene hjemme situationen? Du er vel ikke hjemme efter sommerferien?

Har nappet billedet fra DcH Bording, men regnede med det var ok når nu det var min hund på det Opmærksomme Nova med på en kigger ved konkurrence i Bording:

Vi fodrer med Kingsmoor. Vi fik det anbefalet til Dumle der altid fik maveproblemer, specielt efter vaccinen. Han fik RC til at starte med. Nova fik også RC til at starte med, men da hun var vokset ville vi gerne have begge hunde over på samme foder. Det blev så Kingsmoor vi besluttede os for at prøve. De sked begge helt vildt i starten da de kom på det (dog ikke tyndt, bare meget), men efter en uge var det en normal mængde afføring igen og Dumle fik ikke maveproblemer eller blev sløj efter vaccinen sidste gang. Begge hundene har fin pels og ingen af dem har været syge mens de har været på Kingsmoor (før nu, men det er de åbenbart ikke de eneste der er), så det er vi blevet ved med at give dem.

Hvalpe kan sagtens blive overtrætte! Istedet for at rose ham når han stopper skulle i måske prøve at få ham i ro så han ikke starter. Giv ham en tyggeting, en kong at hygge med, hold ham og nus inden han er opkørt, undgå vilde lege osv. Tjah jeg har hørt mange sige den ikke virker, men jeg har nu brugt den mange gange med held også uden at blive jagtet bagefter. Tror det kommer lidt an på hunden og om hunden inden da har forstået at lyden betyder "av". På Dumle virkede det fantastisk, men ved Nova hidsede det hende bare mere op. Hun sprang bagud for at springe frem og nappe med fornyet kraft, gik vi lavede hun buksebenstræk. Ved hende brugte vi at holde hende i ro når hun gik igang og så forsøgte vi at stoppe det inden.

Det kan også værre at hans tænder klør og det så er ekstra slemt lige nu :blink: mk101 har nogle gode råd og ellers så prøv at pive (det skal virkelig være en lys høj lyd) når han napper i jer og så vend jer om og gå lige bagefter. Det virkede ved vores cocker (virkede så ikke ved vores cairn, hun skulle afledes), så den lærer at i ikke syntes det er rart og i ikke vil fortsætte leg når han napper.

Ja netop. Eller hvis der bare er for meget af det og hvalpen er så overstimuleret at den lærer generelt at tackle nye situationer med høj stress som senere hen kan føre til angst eller aggression. og så netop som Ninjamor siger, at det er super vigtig at lære hunden ro, men jeg mener også at kontakten til ejer og det "bånd" der bygges mellem hund og ejer i den periode er særdeles vigtig at prioriterer højt. Jeg syntes jo det virker til at mange nye hundeejere i dag forstår socialisering som "udsæt hunden for så meget nyt som mulig på den korte tid vi har" og så oveni alle de der forventninger med at hvalpen nærmest skal kunne det hele fra hjemkomsten.

Så det er simpelthen evnen til at generaliserer der går tabt :hmm: interessant... men ikke desto mindre mener jeg så bare endnu mere, at det vigtige så må være at lære hvalpen at forholde sig rolig i nye situationer og søge til ejeren hvis der skulle opstå utryghed... og ikke at udsætte den for tonsvis af nye situationer på kort tid.

Ok, så kan jeg se hvad du mener. Nu har jeg jo så en hund der er blevet overstimuleret og derfor gik til "nå, der er noget nyt, jeg må hellere stresse op med det samme og få hele kroppen i forsvarsmekanisme". og en anden hund der er blevet "passende stimuleret" som du siger det, men dermed ikke sagt at hun er blevet kastet ud i tonsvis af situationer. Hun er bare blevet vænnet til at er noget nyt en smule farligt er vi der altid til at guide hende og passe på hende. Så der mener jeg egentlig i dag, at socialisering mere går ud på kontakt til ejeren og viden om at begå sig i nye situationer, samt evnen til at forholde sig i ro i disse, end at hunden skal vænnes til alt. ... og nu bevæger jeg mig vist udenfor startemnet

Er adfærdsændring/adfærdsmodificering og indlæring på en måde ikke også socialisering? Når man socialiserer en hund lærer man den så ikke også hvordan den bør forholde sig til forskellige ting/situationer? Nøjagtig som man gør med adfærdsmodificering og indlæring. Hvis ikke en hund kunne lære at forholde sig anderledes til ting end det den havde lært fra hvalp, så havde Dumle ikke været sjov at være sammen med i dag.

Dumlestrup :klap: Er der noget der hedder det eller tænker du her hvor vi bor? Vi går nemlig ikke særlig ofte oppe ved den store vej. Nova kan vi finde på at tage med derop hvis vi lige skal til spar eller bageren men for Dumle går man altså for tæt når man skal forbi andre, så der står den for det meste kun på en tur over vejen i tilfælde af vi går den vej ud af byen.

Jeg bedømmer vist i den grad mere ejeren end hunden, men til gengæld holder mine fordomme desværre ofte stik Vi har en meget ung pige og en meget ung dreng (søskende vil jeg tro), der går tur med familiens golden. En meget stor og ivrig unghund som de har utrolig svært ved at holde (og som Dumle selvfølgelig ikke kan tåle synet af). Dem går jeg altid en stor bue udenom. Hunden har så også en gang trukket sig ud af halsbåndet og kom farende hen til os. Så er der en gammel dame med en meget stor berner hund som hun aldrig har i snor. Da den var hvalp gjorde det mig ikke noget, men nu reagerer både den og Dumle meget kraftig på hinanden når vi går forbi haven, så jeg tør ikke gå forbi dem længere. Der vender vi om og går langt væk. Selv hvis hun tog snor på den ville hun jo ikke være i stand til at holde den hvis den blev gal. Så er der en gammel mand med sin gamle ruhårede gravhund. Begge går meget langsomt. Dette par bedømte jeg til at være rolig og rimelig ligetil at passere. Det har så også holdt stik. Dumle bliver helt sikkert også dømt på hvordan vi ser ud. Når det er Bjørn der går med ham er der større sandsynlighed for, at folk sætter deres hund i snor når vi skal passerer end når jeg går med ham.

Det er sådan nogle fødder der minder mig lidt om julehaderen grinch Syntes altså ellers det er meget smukke hunde! men lige poterne der er jeg ikke helt med

Joh, jeg syntes generelt at holdningen til hund har ændret sig en del. Nu er jeg selv fra en familie hvor stort set ingen har hund. Jeg har en onkel der har og min farmor havde hund førhen, men ellers ingen. Det er meget tydeligt, at stort set alle i min familie mener at en hund er sådan en, der bare ligger rolig i sin kurv i bagggang/bryggers og venter på at blive nusset, komme med i haven og lunte rundt eller komme med ud og gå en rolig tur, hvor hunden ikke trækker og den kommer selvfølgelig når man kalder. Sådan er en hund selvfølgelig helt fra start af. Hvalpen kan selvfølgelig ligge i sin kurv og vente 20-40minutter på at maden bliver spist, det tager lidt tid at gøre den renlig, men den kommer selvfølgelig også hver gang der bliver kaldt og den er rolig med børn og farer ikke rundt over det hele. Nok også derfor mine forældre er noget overvældede over Dumle. Det gjorde vi også selv. Må indrømme at jeg troede vi havde forstand på hund fra start af, men kigger jeg tilbage i dag... oh my... hvor vidste vi bare ingenting! men efter at have mødt en del hundefolk rundt omkring også med jagtracer (FT spaniel, kleiner m., springer o.l.) kan jeg se at meget af det, som vi førhen ville af med/fandt unormalt er noget andre folk er helt klar over ligger til racen og som de bare affinder sig med og lever med. Det er heller ikke noget problem i deres familier. Har også fået veninder jeg har kunnet tage Nova med ud til at lære hende hvordan man gør og ikke gør i andres hjem. Det har været en hel lettelse og jeg kan godt se hvorfor det førhen var så besværligt at have Dumle med rundt og hvorfor jeg også blev så stresset. Vi kom jo kun steder hvor det forventedes at hunden kunne ting inden den overhovedet havde lært det, så vi havde nærmest ingen mulighed for at lære ham det, men forlangte istedet ting af ham som han slet ikke havde lært endnu da vi ikke så det nødvendigt hjemme ved os selv Jeg må indrømme, at efter at have fået Dumle og til vi fik Nova, der er vi blevet en hel del mere "large". Vi forlangte jo alt for meget af Dumle og anede i virkeligheden ikke meget om hvad det ville sige at have hund, hvor vi ved Nova faktisk fik nydt hendes hvalpetid og vidste at alt det andet nok skulle komme med tiden når hun fik det lært. og der tror jeg godt du kan havde lidt ret med "samfundets krav til det perfekte". Det er mine forældre ihvert fald et godt eksempel på. Her skal alt gerne være perfekt, fungerer og se super godt udadtil altid... og de har i den grad haft svært ved at Dumle ikke lige kunne slappe af fra første minut han satte poterne i huset... Hvor min bedstemor er vokset op på landet med schæfere hun selv har opdraget og en hel del andre dyr... og hun har været en hel del mere large. Hun har været den der "ja rolig nu, den skal jo lige lære det", "kan du ikke bare slippe den, ellers lære den jo aldrig at begå sig her" og "når ja, hvis den hopper i sofaen så tager vi den da ned igen, så må vi jo se hvor længe den gider blive ved med det. Den lære det såmænd med tiden, men den lærer det jo ikke hvis ikke den prøver". (hun er da egentlig klog min bedste ). Engang havde vi Nova med ud ved mine forældre som hvalp. Min storesøster og hendes to børn var der også. Vi sad ude i havestuen hvor hundene gerne må være, så jeg lod Nova løbe løs rundt og min mindste nevø løb rundt efter hende. Min storesøster var aldeles rædselsslagen... "Ej Michael kan du ikke godt tage ham op! Han ender jo med at blive bidt!". Heldigvis er min søsters mand vokset op med jagthunde i hjemmet og sagde "Nej, nu lader du altså dem finde ud af det! Hvis hunden napper for hårdt så lærer drengen det og lader vær med at drille den en anden gang. Det er nok en hvalp med skarpe tænder, men den bider altså ikke igennem for at lave hul, den legenapper!". og så rendte dreng og hvalp lystig rundt og legede indtil hvalpen faldt i søvn og ungen lærte ikke at komme til hunden når den sover. Havde der kun været min storesøster havde hun panisk løftet min nevø op og havde siddet med ham til hunden sov og overført al hendes frygt for hunde direkte til min nevø, så han også kunne lære hvor farlige og ustyrlige væsner det er

Vores hunde ligger måske stadig ikke tæt så ofte... men de er da blevet bedre til at stå tæt sammen og snuse: [ATTACH]45058[/ATTACH] Resten er tosserne på tur:

Tumlingen på tur: [ATTACH]45011[/ATTACH] [ATTACH]45012[/ATTACH] Puttedyret: [ATTACH]45013[/ATTACH] Resten af tosserne på tur inklusiv fællesrulning (Syntes selv jeg er sluppet helt godt afsted med Novas trimning denne gang ):

Som Nova der altid smider sig på ryggen Da Nova var hvalp brugte jeg meget at gå ture hver for sig med hundene, så hun ikke "adopterede" Dumles holdning til de andre hunde. Når vi mødte løse hunde vurderede jeg deres kropssprog så godt jeg kunne inden de nåede hen og virkede de flinke brugte jeg den med at sætte mig på hug så hun kunne finde ly hvis der var noget. Den fungerede super, specielt ved for voldsomme unghunde, så kunne hun lige rende om bag mig og under mig inden hun rendte ud igen. Det var ikke meget hun brugte det, men lige en vel tiltrængt pause. Ved hunde der ikke så venlig stemte ud var jeg klar til at jage dem væk, men oplevede egentlig at det mest var voksne tæver der ikke gad hvalpe og de gik som regel pænt udenom. Faktisk har jeg ikke skræmt mange hunde væk ved Nova. Netop fordi jeg ikke ville hun skulle blive nervøs for dem inden hun selv havde dannet sig et indtryk af dem. Med Dumle er det en anden snak, for der bliver udfaldet stort set aldrig godt alligevel hvis ikke jeg blander mig. Udover det havde vi så nogle faste legekammerater. En gammel tævehund, en lidt aktiv cocker der dog stadig var forsigtig ved hende, Lexus der bare er perfekt til socialisering og andre som vi syntes havde en rolig omgang med hvalpe og noget som hun gerne måtte lære af. Så jeg syntes det lyder som en god idé at prøve at sætte dig på hug og så lad hende møde rolige venlige hunde. Held og lykke med det ihvert fald :5up:

Det har altså også gjort en hel del herhjemme. Efter Dumle havde haft betændelse i øret var han pivet med alt. Poter, ører, hale... alt. Vi endte med at når han skulle ordnes så fik han mundkurv på og så klippede vi negle, pels under poter, ører osv. Han kunne få lov at trippe lidt, men gik han væk blev han bare ført tilbage. Overståes skal det! I starten var det et h*lvede og jeg følte helt jeg gjorde overgreb på hunden. Han prøvede adskillige gange at sno sig udenom (men det havde jo så også virket meget godt før). Der er stadig godbidder med og vi forsøger stadig at gøre det så hyggeligt som muligt, men ingen af vores hunde får længere lov til at slippe udenom og godbidder falder når man har stået stille et stykke tid. Det går nu så godt at Dumle er ved at få indarbejdet en "rytme". Stå heeeelt stille mens øret bliver tjekket/klippet (han bryder sig stadig ikke om det, men det er som om han har fattet at det går hurtigere hvis han står stille og at han alligevel bliver ført hen igen hvis han flytter sig), der bliver sagt "så" og så må man gerne logre ivrigt og bevæge kroppen mod godbidderne. Så stå helt stille (og kigge væk ) når neglene bliver klippet og når der bliver sagt "så" er det igen tid til en godbid. Så vi er endelig nået til et punkt hvor det faktisk kan lade sig gøre at få Dumle tjekket igennem og endda hurtigere end før fordi hunden ikke kæmper for livet mere. Med Nova har vi været bestemte fra start. Det skal gøres, roligt og hyggeligt med godbidder, men gøres skal det og hun er bestemt ikke pivet, ikke engang med at få klippet negle som racen ellers er kendt for.