Hop til indhold

esmadsen

Members
  • Antal indlæg

    246
  • Medlem siden

Alt der er opslået af esmadsen

  1. Fie er snart 7 måneder, så der er stadig mange ting hun skal lære. Jeg tror hun er ved at være lidt pre-teenager, og vores tålmodighed bliver afprøvet. I går aftes havde hun lagt sig ved siden af sengen, som hun plejer, og lyset blev slukket. Så begynder hun at rumstere lidt og vi tænker, at vi hellere må tjekke, hvad hun laver. Da lyset bliver tændt kan vi se, at hun har stjålet en strømpe fra stolen, som hun bærer over til tæppet og bruger som hovedpude :hjerte:. Ellers giver hun sig gerne til at hyle af gæsterne, hvis de ikke lige snakker med hende hele tiden, jeg må indrømme at jeg synes, det er lidt sjovt og sødt. Vi har selvfølgelig planer om, at hun skal blive meget velopdragen, ligesom hun heller ikke skal være i sengen (altså lige indtil vi fandt ud af, hvor hyggeligt det er for et par uger siden ). Men jeg kan mærke, at jeg ikke har lyst til at dræbe hendes sjove initiativer - lidt sjov skal der vel være.
  2. Jeg har lige købt jakke tiltænkt vinter, træning og gåture. Fie er min første hund i mit voksne liv, og jeg har ikke trænet hund siden jeg var teenager - Så mit udgangspunkt var, at jeg skulle holde varmen både på gåture om morgenen i frostvejr, men også til træning (jeg husker grusomt kolde stævner i ridehaller). Jeg faldt over denne lækre og alt, alt for dyre Fjällräven, som jeg så håber holder i virkelig mange år http://www.fjallraven.dk/singi-loft-jacket . Jeg har meget lange arme, så er faktisk nødt til at købe herrejakker. Og jeg har endnu ikke opdaget hvor mange lommer, man har brug for når man træner, men jeg håber det går.
  3. Har købt en lækker cykeltaske, når nu vi ikke har en bil. I dag har vi afprøvet den - dog kun gående - og Fie nyder det. Hun skal bare lige lære at man helst skal sidde helt stille. .
  4. Tak, ja hun er virkelig smuk. Nogle gange river jeg dog mig selv i håret over at have valgt en hund med så meget pelspleje :stupid:. Men lige nu arbejder vi på dagligt at forsøge at gøre det til noget hyggeligt og afslappende, så skal det nok blive godt - og hun vil blive virkelig flot!
  5. Fie nyder bare at være i skoven.
  6. Hun kan bare ikke blive et bestemt sted endnu. Men vi træner en tæppe-kommando, så det må vi træne hen mod at kunne bruge det til
  7. Jeg kan ikke så godt lide tanken om at begrænse hunden så meget, så jeg ville ikke bruge bur - men andre gør det vist med god succes. Vores hund havde også enormt svært ved at affinde sig med at være alene. Jeg fik det råd at adskille mig fra hunden med et gitter, så hunden lærer at det ikke er så farligt at være adskilt. Jeg ville sørge for at hunden er træt og sågive den noget den kan hygge sig med - jeg giver et frossent marvben med vådfoder i. Jeg vil så sætte mig på den anden side af gitteret, så hunden kan se mig. Så vil jeg først gå ind til hunden, når den er faldet til ro. Det virkede som en god start foros. Håber det kan bruges til noget.
  8. Fie er en glad bomuldshund på snart 5 måneder . Lige nu er hun dog ved at drive os lidt til vanvid med sin gøen, mest fordi vi ikke helt ved, hvordan vi skal takle den. Meget uønsket adfærd kan jo ignoreres væk, men jeg har fået at vide at gøen er selvforstærkende. Jeg er ret sikker på det er en fase - men en fase vi gerne vil fornuftigt ud af. Hun gør primært indenfor, af alt, men mest af ingenting (sådan føler vi det i hvert fald) henne ved døren. I starten var det primært ved skumringstid, men nu kan det være i løbet af dagen også. Vi har forsøgt at anerkende hendes gøen med et tak, hvorefter vi tjekker at der ikke er noget - det virker nogle gange i længere eller kortere tid. Vi har også prøvet at aflede og ignorere. Det eneste, der rigtigt virker er hvis vi sætter os på gulvet ved døren. Hun gør stort set ikke i haven (mon hun kan bo derude?). Vi vil egentlig bare høre, hvad I mener kan hjælpe og så vil vi prøve at være konsekvente omkring en metode. Jeg kan bare blive bange at hun lærer at hun får opmærksomhed af at gø. Nogle gange gør hun også bare af ukendte ting, f.eks. min vandflaske eller naboens flag, men så forsøger vi at undersøge tingen og finde ud af at den ikke er farlig
  9. Tak for råd. Nu prøver vi, at hun er bag hundegitter og vi sidder i skyggen på terrassen, hvor hun i hvert fald kan høre vi er. Så går vi indtil hende, når hun er faldet til ro - lige nu hygger hun sig med et ben. Vi krydser fingre!
  10. Hej Vi vi har fået den dejligste lille bomuldshvalp Fie, som nu er 14 uger. Generelt synes vi det går rigtig godt med de fleste ting. Hun har været frisk og åben over for det meste - men den sidste uges tid har hun været lidt mere forskrækket og mere opmærksom på os. Er det normalt at man har en tid, hvor det hele er lidt mere farligt? Det er så gået meget ud over alene-hjemme træningen, hvor vi endte med at gå fra tyve minutter til, at hun kun kan klare 5 minutter. Vi har hele tiden forsøgt at være meget strukturerede og ikke gå for langt frem. Hver gang vi går fra hende, får hun et frossent marvben med vådkost i, som hun elsker, og det er hun ca. Beskæftiget med i 10 min, og efter det kan hun ikke finde ro. Kan det være en fase, hvor vi bare skal fortsætte med små intervaller? Eller skal vi gribe det anderledes an? Hundehilsner fra den lige nu lidt frustrerede.
×
×
  • Tilføj...