esmadsen

Kunne sagtens være, jeg skulle tjekke DCH ud. Har også overvejet at prøve et agilityhold ved Sannes Hundecenter. Ja, hende der store er også vokset lidt på mig , og det er bestemt sjovt at prøve at arbejde med en helt anderledes type hund. Til gengæld er de to pot og pande nu

Hej herinde. Det er ved at være længe siden, jeg har været herinde, men jeg har lige et spørgsmål Det går super med Elton og vi er ved at blive en del af en sammenbragt familie og har fået en bedste ven. Planen er, at vi flytter ind hos schæferen (og ejer ) her til sommer. Det er omkring Horsens. Så derfor prøver jeg at finde ud af, hvor vi skal gå til træning henne. Vi træner rally og agility. Så jeg vil høre om I har nogle gode bud på træning i og omkring Horsens? Vi vil bestemt gerne udfordres og udvikle os. Jeg overvejer at fortsætte på et hold i den forening, jeg træner i nu, så begge discipliner behøves ikke være repræsenteret - jeg gider bare ikke køre til Silkeborg hver uge, og vil også gerne opbygge lidt hundekontakter, der hvor jeg kommer til at bo.

Stort tillykke:lun: Jeg håber at se Vega hos Løwe en gang i det nye år, så jeg kan nusse hvalp. Du kan få lov at låne Elton imens så

[video=youtube_share;hRHfBn8RW3s] Vi har også godt gang i slalom. Vi er slet ikke så strukturede, og jeg kan godt se, at han ikke er blevet så selvstændig i det. Men han er tydeligvis ved at knække koden, dog bedst på min venstre side. Den anden dag skulle jeg lige tjekke, om han kunne tage 12 pinde. Han tænker virkelig meget, og det går ikke så stærkt, men det begynder da at ligne noget

Det er længe siden, jeg har opdateret herinde. Elton er virkelig ved at regne ud, hvad det der agility går ud på, og han elsker det! Nogen gange betyder det, at han løber rundt og laver sine egne baner for at se, om det kunne give lidt belønning, men han bliver overhovedet ikke slået ud af den, hvis det ikke er rigtigt - Han prøver da bare noget nyt. Efterhånden er han dog også blevet rigtig god til at søge mig, og når vi får startet sammen og jeg gør nogenlunde det rigtige (her kniber det lidt nogle gange ), så løber han stort set rigtigt hele tiden. Vi er ikke helt så gode til slalom, og her er det mig der undskylder mig med, at vi ikke har en have, og at jeg lidt havde glemt at træne indgangen fra højre. Han er heller ikke helt glad for hjulet, fordi han springer lidt for højt og oftest rammer den med bagbenene :stupid: Men hold kæft, vi synes det er sjovt lige nu. Han er simpelthen så sød at arbejde med

Hvor er hun bare skøn glæder mig til at følge hende

Jeg bruger Nexgard, som også er en pille, der dog kun varer en måned. Det måtte gives til hvalpe, og har hele tiden fungeret fint, så derfor har jeg ikke tænkt over at skifte til noget andet.

Håber I kan få det godt under kontrol.

Først og fremmest og tak for dit ærlige indlæg. Det er en svær opgave, du er havnet i - ingen tvivl om det. Jeg har prøvet at leve med én hund, der fyldte alt - Jeg kunne næsten ikke andet end at tænke på hende og have dårlig samvittighed. Fra omkring hun var fem måneder til hun blev 10 måneder gøede hun virkelig meget, og der skulle ingenting til at stresse hende. Det udviklede sig og blev værre og værre. Vi forsøgte at arbejde med det og fik en adfærdskonsulent ud for, at vi kunne finde den rigtige måde at arbejde med problemet på. Både min kæreste og jeg havde en periode, hvor vi ikke kunne slappe af i eget hjem. Man måtte ikke larme, fordi man så kunne sætte hende i gang, og vi kunne ikke sidde sammen ved spisebordet og spise, fordi hun ikke kunne slappe af så. Vi gik hele tiden og forsøgte enten at få hende til at stoppe med at gø eller var bange for at sætte hende i gang. Jeg havde det personligt rigtigt skidt i denne periode og blev faktisk sygemeldt - ikke pga. hende, men jeg tror, når jeg tænker tilbage, at hun var medvirkende til det. Det viste sig så, at hun havde dårlige hofter og havde generelt fejlet alt muligt. På mange punkter var det lidt en lettelse, at der var en noget fysisk galt, og at det måske ikke bare var min skyld, hun opførte sig som hun gjorde. For hold da kæft, hvor har jeg tvivlet på mig selv i denne proces! Vi besluttede at aflive hende kort tid efter, og i dag er jeg så glad for at være kommet videre, have fået en ny hund, og have fundet ud af, at jeg ikke er fuldstændig inkompetent i det at have hund. Men jeg husker følelsen af ikke at være tilstrækkelig - at have taget et stort ansvar på sig og så ikke føle, man kunne leve op til. For hvad nu hvis det er bedre om en måned? Eller hvad nu, hvis... Man har jo en helt masse følelser i klemme og derfor er det bare så ubeskriveligt hårdt at være i. Min historie er lidt anerledes og forløbet var måske lidt kortere, men måske du kan bruge noget af det. Jeg forstår i hvert fald det med at hunden kan fylde ALT ens liv. Det, jeg egentlig gerne vil sige er, som de andre, at det er kun dig selv, der kan tage beslutningen. Du er meget opmærksom på om det er et værdigt liv for Oliver, men jeg synes også du skal give dig selv lidt opmærksomhed. Hvis din livskvalitet er meget forringet eller du måske er på randen af sammenbrud (det var jeg selv), så synes jeg at du skal give dig selv fri fra den opgave. Til gengæld, hvis og så længe det giver mening for dig, at han fylder så meget, og at det i perioder giver frugt, så synes jeg bare du skal køre på og tillade dig at lade det fylde, men også tillade dig pauser fra det. Jeg stod også med tanken, om at jeg ikke egnede mig til hund og hundehvalp, og det eneste, jeg følte jeg kunne gøre var at prøve igen og håbe på at så uheldig kan man bare ikke være to gange. Og det blev selvom at store dele af venner og familie syntes det var en meget dårlig ide. Du har min fulde sympati lige meget, hvilken beslutning du ender med at tage og du gør et godt stykke arbejde for Oliver.

. hvis jeg smider billeder ind i et billedredigeringsprogram og får vendt dem et par gange, så de vender rigtigt, så vender de rigtigt, når jeg lægger dem op. Det er selvfølgelig lidt omstændigt

Ja han har vilde udtryk, han ser meget intens ud på nogle af billederne - sådan lidt sindssyg omkring den der vilde bold :slem:

Du er virkelig god til at fange hans små mimikker :5up:

Det gik så fint vinduerne var helt åbne, og vi holdt godt nok ikke i skygge, men han var væk fra solen og der var masser af gennemtræk. Jeg tjekkede ham en enkelt gang og han var helt stille i dag. Jeg lagde sæderne ned, så kommer der en del mere luft om til ham. Det var bare første gang, jeg har skullet efterlade en hund i en bil i varmen, og så læser man jo alt muligt

Og vores lille Ka, som dog måske bliver udskiftet til sommer.

Sådan en har jeg faktisk lige bestilt også :blink: Vi må lige udveksle erfaringer, når det er.

Lige når det er til træning, er jeg ikke så nervøs for at nogen stjæler hverken bil eller hund, så jeg har bare tænkt mig at sætte en sko i klemme, men til andre steder kunne det være en mulighed :5up:

Jeg er nemlig ret nervøs for overophedet bil, men jeg skal nok tjekke til ham. Hvad lægger du henover buret?

Fordi han brokker sig ret højlydt, hvis han kan se mig eller for meget aktivitet

Jeg skal til træning i aften, men først er jeg føl på et hvalpehold. Der plejer Elton at være i bilen, men nu er det jo lige pludselig blevet varmt. Jeg har tænkt mig at forsøge med at finde en plads i skyggen, og have vinduerne helt åbne og bagsmækken på klem. Men hvis ikke jeg kan finde en plads i skyggen overvejer jeg at have et lagen med. Kan det være godt nok? Og hvordan skal det sidde for at have den ønskede effekt?

Vi var til agility igen i går, og det var bare en helt anden oplevelse. Sidste gang var han pludseligt lidt bange for hjulet, men det havde han heldigvis glemt igen. Og det var åbenbart lige pludseligt okay, at komme hen til mig og mine gode godbidder, og det gjorde at vi bedre kunne få startet sammen. Det nye fokus på mig betød også at han hørte lidt efter, hvad jeg sagde, og at vi faktisk kunne løbe væk fra patéen. :banan::banan::banan::banan::banan: Vi formåede at løbe et lille modul på ca. 6 forhindringer, og det var altså lidt fedt, at vi lige pludselig kunne det. Måske er der håb forude Og livet med unghund er herligt og uforudsigeligt!

Det er enormt spændende, det du skriver! Jeg har det også sådan at jeg virkelig gerne vil gøre det rigtigt fra starten, men må erkende at som ret ny hundeejer, må jeg leve med alle de fejl, vi begge to får indlært Det er svært at stille sig kritisk ift. træningen, når man slet ikke ved, hvad man kan gøre anderledes, og hvordan man så gør det ordentligt. Vi går i hvert fald ikke så nørdet til værks, og det er måske også det, at han slår hovedet lidt for meget fra, der lidt irriterer mig . Bortset fra det synes jeg, det er sjovt og det synes Elton tydeligvis også. Og han slog faktisk hovedet til kort sidste gang, og det var lidt sjovt at se

Tillykke til Luna!

Han er helt tosset med legetøj også, så det tror jeg også ville kunne fungere. Måske vil han de første gange, han har løbet et par forhindringer lede efter maden. Der er blevet lavet en helt vild association i hans hoved med forhindringer og paté for enden. Men det kunne være fedt, hvis han forbandt det sjove med mig også. Jeg tror, jeg prøver at tage en snak med træneren, om vi kan prøve med legetøj nogle gange. Men jeg tænker samtidig det er mega fedt han vil fremad og synes det er skide sjovt

Så kan jeg også melde mig i agilitytræningstråden Elton og jeg er startet til agility og har været af sted et par gange nu. Jeg er helt ny til det (eller jeg løb med min barndomshund, da jeg var teenager), og jeg må indrømme jeg er kommet på hårdt arbejde, fordi Elton har virkelig god fart på og fordi hans hjerne slår lidt fra undervejs. Netop fordi, jeg ikke ved så meget om agilitytræning, og hvordan man starter sin hund op, kunne jeg godt tænke mig at høre nogle tanker, om den måde vi gør det på, og om hvordan i gør det. Jeg er ved at opdage, at det mest af alt handler om, hvad jeg gør rigtigt og oftest forkert, og når det nu går så hurtigt kan det være svært at huske det hele. Vi træner med paté for enden af et kortere modul. Så er det sådan at vi arbejder baglæns, altså starter med den sidste forhindring og så sætter vi som udgangspunkt en forhindring mere på af gangen. Egentlig går det meget godt, og Elton er hurtig og glad, men han er meget fokuseret på det der paté, som en anden person står med for enden af modulet, og derfor når han laver noget forkert og skal sættes i gang igen, er jeg bare meget uinteressant. Han prøver alverdens ting af, for at få det der paté, og så løber han bare rundt og ter sig tosset :hjerte:. Det der umiddelbart frustrerer mig, er at han ikke har knækket koden ift. at det er mig, der guider ham frem til det der elskede paté - og det tager måske bare tid. Hvordan gør i andre det? Eller har i nogle gode råd?

Nogen har fødselsdag i dag :tillykke: Hold kæft det er rart med en sund, rask og velfungerende hund