Høne

Igen mange tak for svar Når tiden er dertil, kommer jeg helt sikkert til at tage ud og opdrætterne, møde og snakke med dem og deres hunde, og det indtryk kommer til at veje tungt. For nuværende er jeg i gang med 'sofa-research' Jeg synes jeg får et bedre indtryk af de to forskellige typer - også sammenlagt med de hunde jeg selv har mødt. Men jeg sidder nu og bliver nysgerrig på min egen hunds avl. Er der nogle der har tjek på det der med stamtavler, og måske kunne fortælle mig om hvilken linie vejer tungest i hans blod? Hvis man altså kan se det via. hans stamtavle. Den er fra DJR. Jeg har i hvert fald været heldig med min hund - og han har overgået alle mine forventninger. Han er helt rolig herhjemme, og byder alle gæster velkommen ved at sætte sig på bagbenene og misse med øjnene. Det virker HVER gang. Han er evigt glad og meget lydhør, næsten høflig - og man kan med få midler kommunikere med ham. På vores ture sætter han tempoet op, og totalt 'on'. (Det kan jeg godt lide) Han er mild, og samtidig selvsikker og nervefast - stresser ikke nemt op. Og så har jeg hørt ham gø to gange på 3,5 måned - og det er også SÅ dejligt, da jeg er vant til hunde der elsker at høre deres egen røst Har kun lige dette re-post billede af vidunderet.

Åh, synes det er lidt svært at blive klogere, bliver vist lidt for let farvet af de - forskellige - holdninger, og ender til sidst med ikke rigtigt at vide mere end jeg gjorde til at starte med. Måske er det bare mig der er helt skør, og måske netop gør det til rocket science at få hund.. Jeg bliver bare så nervøs for en hund med et for stort drive - da jeg under ingen omstændigheder skal ud i en omplacering, ville det for mig betyde 15 år med en lang række aktiviteter med min hund, som egentlig ikke er det jeg ønsker. Jeg er meget glad for en hund der møder mig på halvvejen hvad angår træning og samarbejde. Og er måske egentlig mest til de mere gyldne Goldens. Samtidig tænder jeg helt af på dét om stress, som der nævnes omkring udstillingslinjerne. Slutteligt, som I selv også nævner, tænker jeg at ejer og miljø har enormt meget at gøre med om hunden fx. stresser let op.

Ha ha.. Jeg nyder bare at have dyr omkring mig - det gør mig glad. Men min hyggehund, skal såmænd 'bruges' til sofaen til de dårlige B-film, at gøre gåture og udelivet uendeligt sjovere og bare som følgesvend. Så skal jeg jo også arbejde for min hund - og det er fx. i form af hundetræning, som jeg hellere selv ville undvære, men som min hund synes er skideskægt

Jeg skal nok lige svare ovenstående, men ville lige spørge. Havde kig på en opdrætter, som jeg fra hjemmesiden fik et rigtig godt indtryk af. Men jeg kan se at de to gange indenfor samme år, at avlet hvalpe på den samme tæve. I foråret 2014 og nu skal hun parres igen. Jeg spurgte opdrætter om det kunne have sin rigtighed, og om det var skånsomt nok for tæven. Opdrætter har svaret at moderen tabte hvalpene i foråret, og nu vil de forsøge igen. Hun skriver at det ikke er usædvanligt at avle to kuld i rap, bare man som opdrætter sikrer sig at tæven er kommet godt igennem det, og i øvrigt har haft en lang pause inden og efter fødslerne. Er det alment anerkendt at avle på samme tæve to gange på et år? Jeg synes det lyder ret vildt, også selvom hun tabte hvalpene..

Igen mange tak for svar. Kender I til kærlige og dygtige opdrættere? Vil meget gerne have nogle anbefalinger, som jeg kan arbejde mig ud fra

Mange tak for svar! Det er også mit indtryk at arbejdshundene er dejlige og egentlig ret nemme at 'snakke med' - ift. til mere selvstændige racer. Hvad med forskellen på kønnene hos Goldens?

Så jagt Goldens er mere aktive/arbejdslystne, end dem der er avlet kun med henblik på udstilling. Det giver jo fin mening. Skal det så forstås sådan at Dual Purpose varianterne ligger et sted der i mellem mht. til arbejdslyst og aktivitet? Hvis nu man søger en familiehund i Golden Retrieveren - ingen jagt eller hundesport - er det så blot en smagssag om man vælger jagt, udstilling eller dual purpose? Jeg er bare blevet enormt nysgerrig på racen, efter jeg selv for nylig har slået pjalterne sammen med den skønneste hund af en Golden Retriever. Min egen hund er avlet fra både udstillings og jagt-linier. Jeg bruger ham ikke nogen form for hundesport eller jagt. Vi går til hundetræning en gang om ugen, for måske at lære lidt om lydighed, men mest også bare for at komme tæt ind på livet af hinanden.. Udover det, står den her i huset 'bare' på to tisseture og en daglig god tur til strand eller skov. Serverer også maden på græsplænen i stedet for skål, og en lækker kong i ny og næ. Burde jeg lave mere med/for min hund? Han virker på mig, som en lykkelig hund - og jeg kan ikke finde tegn på overskudsenergi eller kedsomhed. En anden ting.. hvad med hudproblemer hos Retrieverne? Er det også noget man kan avle sig væk fra? Min hunds gamle familie fortalte at han godt kunne have tendens til tør hud.. Jeg har ikke set det endnu, men han har jo også kun boet her i 3 mdr. Han bader meget på stranden og jeg sørger for at tørre ham grundigt bagefter. Min gamle hund havde hotspots, og det var forfærdeligt pinefuldt for ham! Er der noget jeg kan gøre for at mindske min nye hunds chancer for at bøvle med hudproblemer? Undskyld hvis det bliver lidt rodet.

Tillægsspørgsmål - hvad med Golden retrieveres modenhed? Nogle siger de modner sent, andre siger det er nogenlunde standard. Fik min egen hund kort før hans 4 års fødselsdag, så jeg er lidt fortabt.

Aftenbad i stjerner

Hej forum Er der nogle herinde der ved noget om avlslinier hos Golden Retrievere? Jeg har hørt at hunde med jagtlinier ofte er mere gyldne/mørke og de helt lyse/hvide tit er udstillingslinierne. Jeg har selv Jordens dejligste golden som er ræverød på toppen, og lysere under maven. Så vidt jeg har fundet ud af ( ubrugelig stamtavle ), er min egen hund avlet fra både udstillings og jagtlinier. Hvad er forskellen helt konkret? Kan man bruge en ren jagtlinie som ren familie hund? Er nogen som kender en god Golden-opdætter ( jagt eller blandede linier) med fokus på sundhed og socialisering? Og hvilken af alle Retrieverne har det laveste aktivitetsniveau? God tirsdag derude

Hvad er det dårlige ved at gøre det nu? Jeg ville end ikke have tænkt tanken at gøre det så tidligt i processen, hvis han havde vist de mindste tegn på stress eller anden ubehag. Men han virker netop helt vildt glad og afslappet her. Min motivation for at tænke det skulle være nu, var at jo hurtigere testosteronproduktionen stoppes - jo hurtigere ville HAN kunne slappe helt af her, måske også ift. til tæverne i nabolaget som han synes at kunne dufte fra haven. Og naturligvis også argumentet at han ikke skal erfare at stikke af herfra, ikke skal have muligheden for at holde sin gamle uvane i hævd. Vil tjekke foder afsnittet ud herinde, og læse noget mere om de forskellige tilskud.

Tak for svar! Hvad med motion og foder ift. til hans hofte? Det skal nævnes at jeg arrangerede en legedate, med en 2,5 årig og venligsindet labradortæve (helt uden for løb, naturligvis). Han knurrede en del i snoren - så vi fandt hurtigt et egnet sted at lade dem mødes uden snor på - og det øjeblik jeg klikkede snoren af ham, holdt knurreren op og han var meget glad for hende, og ville gerne lege. Men han var FOR interesseret i hendes bagparti, til trods for at hun ikke burde dufte af mere end alm. lækker tæve nu gør. Tæven var rigtig god, og lavede det straks om til leg, når han gjorde tilnærmelse til at hoppe på hende. Han begyndte at savle vildt, og var tydeligt helt oppe at køre. Har i øvrigt slet ikke hørt ham go endnu, men det var alligevel tydeligt at det buldrede i hans bryst. Tidligere ejer melder også at han er utroligt dameglad. Det er også det der får mig til at ønske kastraktionen, så han kan få et mere balanceret socialt liv med sine artsfæller. Der bor desuden en del tæve i mit område. Dette er ikke min første omplaceringshund - og han er virkelig sej til det her. Han synes ikke til at være i stress overhovedet - har logret konstant i tre dage, har det fint med at vi går ud af rummet for at gå på wc fx., han bliver bare liggende og bobler. Han har spist og drukket fint hele tiden, trækker vejret dybt og afslappet og har et roligt blik i øjnene.

Denne smukke og vanvittigt rare hund, er netop flyttet ind. En næsten fireårig hanhund, der har haft et dejligt hundeliv - men som så mange andre sjæle, er blevet ramt af en skilsmisse. Før jeg fik ham fra prøve fik jeg ham HD+AD-fotograferet, da jeg før har mistet hunde til HD i en for tidlig alder. Hans ene hofte sidder en smule løs i hofteskålen, men der er ikke dannet arvæv og der er fine lige linjer på røntgenbilledet. Fik at vide at med rette kost der skåner leddene, passende motion og stimulans - kunne han leve et godt og kvalitetsfyldt liv. Dyrlægen giver jo ikke bogstavstatus, som DKK gør, men sagde uden at ville hænges op på noget, at den nok ville vurderes til en B eller C hofte. Er der nogen der har erfaringer med denne tilstand, og måske har gode forslag til et godt foder eller til hvad den 'rette motion' er? Jeg har købt foderet Kingsmoor med havfisk, som skulle være dejligt smørende og i øvrigt kornfrit. Han har kun været her i tre dage, og jeg har indtil videre gået en morgentissetur i området på knap en halv time - mad spiser han i søgeøvelser i haven og i Kong - og om aftenen en times tur uden snor på stranden, hvor han virkelig elsker han være og bade og rulle sig i sandet. Det virker egentlig meget passende til ham - hos tidligere ejer, blev han taget på tur et par gange om ugen, og ellers var i deres store have. De nævnte også at han kunne finde på at stikke af og ned til naboen - 100 m væk - til deres tæve. Jeg tænkte ikke noget alvorligt om det - en understimuleret og intakt hanhund, og intet hegn om haven - hvorfor skulle han IKKE stikke af? Her er der så hegnet ind i hele haven - det er solidt hegn og ok højt, men er nok alligevel ikke helt optimalt, skulle han vise sig som en rigtig Houdini-hund. Bemærkede i går at han gik og pev en lille smule ( alle behov var opfyldt ) og så gik han ud i haven. Jeg stod indenfor og holdt øje gennem vinduet, og kunne se et noget klodset forsøg på at hoppe over hegnet. Råbte nej ud af vinduet, og gik ud gennem en anden dør og roste ham meget for at blive og komme hen til mig igen. Jeg har besluttet mig for at lade ham kastrere operativt, da jeg synes vi skal starte på en frisk her, INDEN han får det for vane at stikke af herfra. synes det virker som en religion, og der er meget delte holdninger til om det er smart at kastrere en voksen hanhund. Nogle erfaringer med dette og hvordan var en eventuel påvirkning efter indgrebet?

Tusind tak for råd, og undskyld jeg ikke har fået svaret - har været konstant beskæftiget siden Høne kom til huse. Det her er hvad der skete: Først sømmede jeg et stærkt og stabilt net fast til væggen, så de kunne leve adskilt mens hunden tilvænnede sig katten. Men hun (hunden) stormede lige igennem nettet, og rev søm osv. ud i samme øjeblik som jeg satte det op. Babygitteret blev også nedlagt - og jeg kunne simpelthen ikke tage hende af snoren indendørs på NOGET tidspunkt. Det skal nævnes at hun slet ikke kunne høre mig, se mig - eller overhovedet have kontakt. Tog snoren af hende, da katten var udenfor og alt var lukket ud til. Men hunden kunne åbne døre, og forsøgte straks selv at bryde udenfor til katten. På trods af den ikke var i syne. Efter jeg låste alle døre, så hun ikke kunne springe op og åbne dem, begyndte hun at hoppe op i vindueskarmene og skrabe vildt på vinduerne. Hun nærmest skreg af ophidselse. Hun trak vejret hurtigt og overfladisk fra det øjeblik hun først mødte katten og konstant siden hen. Hun lukkede ikke øjnene en eneste gang, fik altså ikke sovet - kunne og ville ikke spise eller drikke, eller have menneskeligt selskab. KUN efter katten. Efter to dage i tydelig pinsel, blev opdrætter og jeg enige om, at det var for en stor en udfordring for Høne at skulle tilvænnes katten. Jeg blev naturligvis meget ked af det at måtte give op - da Høne er en fantastisk hund (uden katte, that is) og jeg har lagt meget arbejde i dette, også inden hunden ankom. ÆV. Men måske nogle hunde bare ikke er kompatible til et liv med kat, når ikke de er socialiseret med dem i en tidlig alder.

Er der mon ingen der har erfaringer med sammenføring af hund og kat? Eller erfaringer med en hund der har svært ved ikke at sætte efter katte?