Hop til indhold

Ditte B

Members
  • Antal indlæg

    50
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Ditte B

  1. Vi bor i området, hvor det blev konstateret, og med en hvalp på 10 uger sætter det da bestemt tanker i gang. Vi har snakket flere dyrlæger, der på det kraftigste råder os til at blive inde på egen grund indtil hvalpen har fået 2. Vaccine. Og selvom det går ud over socialisering, så er det simpelthen det vi gør, for lige der tør jeg ikke tage nogen chancer!
  2. Jeg var god nok overrasket over, hvor langt der kunne gåes! Og endda uden der blev sagt fra. Nu har jeg lige fået lov til at smøre benet med Fucidin uden hun fortrak en mine. Seje lille tøs!
  3. Fála er lige kommet hertil i weekenden, og jeg synes da egentlig lige, at hun må have sin egen tråd :hjerte: Vi havde godt talt om, at næste hund kunne være en voksen tæve. Gerne en med noget drive! Men.. Så kom Fála. Og tog mit hjerte med storm Hun er en ældre dame på 9 år. Hendes tidligere familie så sig nødsaget til at omplacere hende, og internaterne afviste dem blankt grundet alder. Men 9 år er ingen sag for en islænder-dame herhjemme! Hun er bestemt ikke klar over, at hun er oppe i årene Vi tog et smut til senior-tjek i dag, og damen er i ganske fin form! Lidt for mange gram på sidebenene, lidt begyndende grå stær og en ulveklo som var vokset 1 cm ind i benet (at man ikke har fået gjort noget ved det, er os en gåde! ). Men hun var en sej tøs, og dyrlægen fik lov til at klippe af og pille ud, omend det kostede nogle hyl (og tårer ) Nu skal vi for alvor lære hinanden at kende. Og falde helt til. Gammel eller ej. Hun er en fantastisk hundepige! :hjerte:
  4. Hun er intakt, og det virkede mere som en markering end noget andet. For ja, jeg mistænkte også inkontinens da jeg så det første gang, men da det lige pludselig var samtlige hjørner, så faldt den lidt til jorden. Hun har 7-9-13 ikke gjort det siden jeg skrev tråden .. Måske hun bare lige skal falde til. Under alle omstændigheder har vi en tid til seniortjek i morgen, hvor vi lige smider en urinprøve med, så det kan udelukkes helt. Jeg tænker dog ikke det er tilfældet, når vi ikke har set det i mange, mange timer nu
  5. Vi har lige overtaget en 9 år gammel tæve. Hun er jo en ældre frøken, så hun får, uanset, lige et tjek hos dyrlægen inden så længe. Hun er en frygtelig frisk og rørig dame, men hun går simpelthen og markerer/tisser indenfor - primært bittesmå tårer op ad ting - nøjagtig som var hun en hanhund der lettede ben ved samtlige lygtepæle. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvordan den lige gribes an. Tidligere ejer har ikke haft problemet, efter sigende, men for en sikkerheds skyld, tænker jeg at blærebetændelse skal udelukkes. Hvis det er adfærdsmæssigt, hvordan søren griber vi det så an? Hun bliver tisset af i rigeligt omfang - lige nu med 1,5-2 timers mellemrum, for at se om det kunne gøre udfaldet, men det ser ikke ud til at have nogen virkning. Hvad dælen stiller man op med sådan en ældre dame, der går og letter ben op ad det halve af hytten?
  6. Der er jo voldsom stor forskel på de to racer du nævner der. Hvad er det ved de to racer, som du tiltales af? Jeg spørger bare, fordi jeg synes det er svært at gennemskue, hvad det egentlig er du har af ønsker.
  7. Min svogers hund, en 7 år gammel Beagle, døjer med en hel del helbreds- og adfærdsproblemer. Nu endte det ulykkeligt forleden, hvor hun endte med at få bidt godt og grundigt hul i ejer, og så kan han godt se, at den er gal. Jeg har anbefalet (igen, igen, igen) at hunden bliver undersøgt for smerter idet meget af adfærden peger i den retning. Den lokale dyrlæge har flere gange fejldiagnosticeret, så jeg synes egentlig ikke der er grund til at tage der forbi. Men findes der nogle dyrlæger på Fyn, som har lidt mere end almindeligt styr på skelettet? Jeg kender kun til dem i Jylland og på Sjælland, men eftersom hunden ikke kan køre i bil i lang tid, så hjælper det ikke noget. Nogen der har en anbefaling?
  8. Det kommer ikke bag på mig. Den mand er simpelthen skudt i hovedet.. Det er tragisk, at der stadig findes folk som rent faktisk tager det l*rt til sig
  9. Jeg har købt fra tiierisch.de et par gange og været ganske tilfreds. Fragten er vist 7 euro, hvis man holder sig på maks. 30 kg.
  10. Jeg er ret sikker på, at hanhunden er født med tavle. Alle danske spidser som skal indgå i avlen, skal vist indmønstres.
  11. Bold lettede ben første gang i går ( og jeg jublede ). Han er 9 måneder. Min gamle hanhund lettede først ben da han var et godt stykke over et år. Det varierer meget
  12. Nu er det 3. gang min Hurtta vest går i stykker, og jeg er ærlig talt møgtræt af den! Bortset fra den ringe kvalitet, er jeg rigtig glad for funktionerne og pasformen - og nu faldt jeg over denne http://www.hooks.dk/produktsida/vest-active-crwr/35293/35294/ fra Hööks, som også har en ganske fornuftig pris! Men er der nogen herinde, som har haft fingrene i den, og kan fortælle lidt om kvaliteten?
  13. Det er mere reglen end undtagelsen at folk bestemt mener, at Bold er en Berner Sennen - og så undrer de sig mægtigt over, hvorfor sådan en Berner dog ikke har en lang hale Nu er han temmelig ranglet og benstammerne kan dårligt konkurrere med en ung Berners - men så er han helt sikkert en BC! Åh jo, man kan møde mange "racekloge" mennesker rundt omkring..
  14. Jeg ville godt turde starte med det - i hvert fald indtil du kan få schæfer-varianten hjem. Calcium/fosfor ratio er ikke helt dum, men den, og proteinindholdet, afviger fra RC Schæfer, som rigtig mange har gode erfaringer med. Og ja, så et tilskud af C-vitamin - evt. bare tabletterne fra apoteket.
  15. Nej, ikke nødvendigvis Smækdæk er helt klart målet - uden shaping, for ja, så kommer han simpelthen til at tænke for meget.
  16. Og så vil jeg tilføje, at han rent faktisk har gjort store fremskridt ifht. leg. De første uger skulle jeg virkelig være kreativ for at leg var interessant - jeg har formentlig set dybt åndssvag ud, som jeg har kravlet rundt og sagt mærkelige lyde I dag kan vi sagtens lege både med legetøj og krop (som han er stor fan af), men i træningssituationer er legen noget mere kontrolleret fra hans side. Nu forsøgte jeg forleden dag, at belønne ham bag positionen i dæk - og han blev så pænt liggende, og ventede på den "rigtige" belønning
  17. Nu forsøger jeg mig lige med et samlet svar. Jeg er helt enig i, at der ikke skal overtrænes - hvorfor jeg også meget bevidst har undladt for meget decideret træning, men mere fokuseret på, at få legen, samarbejdet og glæden indarbejdet. Og han ER en glad lille hvalp - som sagtens kan lege, når der ikke er en klikker eller træningssituation i nærheden. "Problemet" opstår i det der forventes noget af ham, for så bliver han dybt seriøs og meget velovervejet. Som PBC så siger, så er det absolut en gave at have en hvalp, som har en god portion overblik og ro i arbejdet, men jeg er nok lidt bange for, at det bliver FOR seriøst. Tråden udspringer af dækøvelsen - hvor han nærmest kravler ned i dæk. Der mangler simpelthen fart, og derfor har jeg pakket den helt væk, for så at starte forfra. Det er en af de få reelle øvelser vi kører, for størstedelen af vores arbejde egentlig stadig går på at få et ordenligt fundament til de kommende øvelser. Jeg har shoppet legetøj vidt og bredt, netop for at finde noget, som passer herren Og lige præcis skind i zig-zag bevægelser kan sagtens tænde ham. Dog ikke på træningsbanen. Det kunne måske være en rigtig fin idé, at lade godbidder helt være i en given periode, for de har uden tvivl også en negativ effekt på legen, idet mad er langt federe end leg
  18. Bold er knap 5 måneder og super skarp! Han er utrolig nem at samarbejde med, og elsker det. Han er samtidig meget seriøs, og vi mangler virkelig noget fart i de få stationære øvelser vi har gang i. Vi kører ganske korte træningspas, med meget (forsøgene på)leg og mange pauser. Legetøj siger ham ikke meget og selvom jeg egentlig synes, at jeg har gjort en del for at implementere legetøjet og give det en vis værdi, så giver det bare ikke rigtig pote. Typisk sætter han sig pænt og venter på, at jeg er færdig med at skabe mig tosset - uanset hvor meget jeg danser rundt. Til gengæld virker en gang bodyslam ret godt som belønning Generelt savner jeg ideer til, at få lidt mere krudt på Bolden, for selvom han er super dygtig, så bliver han næsten FOR dygtig - og lidt for "kedelig".
  19. Jeg tror det var i Herning, vi oplevede at der blev stillet krav om tavle - kun ved ringtræningen, selvfølgelig, men det er stadig diskriminerende Men altid noget, at det ikke er et generelt billede.
  20. Du kan ikke udstille i DKK med en NKK tavle når hunden er danskejet. Sundhedsresultater og aner overføres i 3 generationer: http://www.dkk.dk/side.asp?ID=1576
  21. Danskejede hunde med udenlandsk tavle, kan ikke tilmeldes udstillinger i DKK. Det er jeg oplyst af DKK gentagende gange. Det står i øvrigt i udstillingsreglementet på side 6.
  22. Du kan sagtens udstille en danskejet hund med DKK tavle i udlandet.
  23. DKK er ganske flinke når man ringer ind med spørgsmål om registrering En danskejet hund skal være registreret, eller under registrering, i DKK før den kan udstilles. Ringtræning er jeg ret sikker på, at du godt kan starte på, så længe det er en FCI tavle.
  24. Både og.. Som ganske ung var jeg skudt i hyrdehundene og særligt borderen, og var overbevist om, at jeg skulle have sådan en en dag. Siden faldt jeg for mynderne, som jo absolut er en helt anden kategori, og jeg må indrømme, at jeg stadig er forelsket i deres sind og elegance Nu er jeg tilbage til hyrdehundene, og selvom jeg længe troede at det var borderen jeg skulle dele tilværelse med, så blev det aussien, som stjal mit hjerte :hjerte:
  25. Jeg er meget enig i dette. Jeg mener ikke der er grund til, at hund - og måske ejer - skal lide under et hundehold. Det skal være rart at være hund i hjemmet og rart at være hundeejer. Der er måske (helt klart) folk der giver op for "nemt" og hvor hundeholdet måske ligefrem var en fejl, men så er det da fantastisk at hunden kan få sig en ny, fantastisk familie. Nu har jeg både prøvet at omplacere en unghund og sågar aflive en unghund. At tage beslutningen om at omplacere en skøn ung hund, var på ingen måde nem, men jeg stod med et liv der ændrede sig radikalt i løbet af få uger, og tiden, overskuddet og rammerne til hunden ville simpelthen ikke være til stede. Den dag i dag, 5 1/2år senere, har han den samme familie som overtog ham dengang, og de knuselesker ham. Og bedre kunne man ikke ønske sig!
×
×
  • Tilføj...