Jeg er jo i den "heldige" situation, at jeg ikke kan få børn. Og efter mange års forgæves reagensgalsbehandlinger, fik jeg hund istedet. Folk i min omgangskreds har accepteret, at Karla er mit barn - og jeg skal indrømme at jeg "malker" det til sidste blodsdråbe
Er Karla ikke velkommen, så kommer jeg heller ikke... Med mindre det er en anledning, hvor de også beder andre folk om at lade deres børn blive hjemme
ikke dermed forstået at jeg har hende med til bryllup :lol: eller lign. Men familiemiddage, jul osv. der er hun altid med. Jeg spørger ikke engang, jeg er bare så flabet at gå ud fra, at hun selvfølgelig er velkommen
Der er så steder hvor jeg tænker, at hun hellere ville blive hjemme - fx. når jeg besøger min veninde, som har 3 små larmende børn, og så tager jeg hende ikke med... for hendes skyld...
Som de andre foreslår, så kan I jo evt. alliere jer med en anden familie, eller tage hende med i bilen, hvis hun kan det?