Velkommen til
Med hensyn til en race der passer til jer, så kunne en cavalier king charles spaniel være et forslag. Det er en glad og venlig lille selskabshund, som oprindeligt var lavet til jagt.
Den er lærenem og intelligent, og jeg tror endnu jeg har til gode at møde et arrigt eksemplar af racen. Mht til at være børnevenlig, så er det jo noget man selv skal vænne hvalpen til, fra ganske lille. Ingen hunde er fra naturens side specielt glade / ikke glade for børn... det skal læres
En cavalier vil sagtens kunne løbe en lang tur, når den er udvokset og såfremt den trænes op til det - ligesom vi andre jo også langsomt skal løbe os i form. Vi starter jo ikke på dag 1 med 10 km løb
Hvis I overvejer en cavalier, skal I dog se jer godt for mht opdrætter (det skal man selvfølgelig altid), da racen døjer med en del skavanker, som fx dårligt hjerte og øjensygdomme...
Ellers kunne en dværgpudel eller en af de små terriere - Cairn eller Westie også være gode bud.
Fordele ved de sidste 3 nævnte er, at de ikke fælder, tilgengæld skal de trimmes en 3-4 gange årligt. Det kan man enten betale sig fra, eller lære at gøre selv...
Pudelen er også oprindeligt en samarbejdende jagtrace og er derfor også meget lærenem og arbejdsvillig - her skal man sikre sig at forældrehundene er tjekkede for patella lux (dårlige knæ) og tror måske også der er noget øjensygdom?. De små terriere er selvstændige væsener, så der kræves lidt mere "arbejde" fra hundeførers side, når man skal samarbejde og træne
Cairn-terrieren er vist en utroligt sund race, hvorimod westien døjer med allergi - så igen, se jer godt for...
I kan læse om alle racer på Kbenhavns Dyrehospitals Online Hundeleksikon - din dyrlge p nettet og på www.dansk-kennel-klub.dk kan i se de avlsrestriktioner der er for racerne (se under avl & opdræt)
Billeder af de 4 racer jeg har nævnt.
Cavalier
[media]http://www.puppyparadise.com/Breeds/Cavalier_King_Charles_Spaniel.jpg[/media]
Dværgpudel
[media]http://www.den-danske-hundeforening.dk/images/pages/1264501061.jpg[/media]
Cairn
[media]http://www.smalldogs.com/images/Cairn_Terrier.jpg[/media]
Westie
[media]http://www.321dogs.com/pictures/westie-35.jpg[/media]