Amocca

Jeg har aldrig turdet, for jeg har altid boet helt inde i centrum. Men nu hvor jeg er flyttet på landet, kunne det da godt være, at man skulle få lært dem det. Det kunne jo være super muskelopbyggende og konditionstræning til de to store, hvis jeg ellers kan holde dem i trav. De vil meget gerne galopere, hvis farten er over 4-5 km/t

Alternativet var ikke et liv med smerter. Det var ikke at være til.

Ja, men - rent principielt - synes jeg ikke det er underordnet, om man skal leve på medicin i 10 år eller 1-2 år. Derfor synes jeg hundens alder er et parameter der spiller ind.

Hun er heldigvis den absolut "ladeste" af mine hunde. Vil ikke ud i dårligt vejr og har ikke som sådan "behov" for at arbejde, selvom hun da synes det er vældigt hyggeligt. Hun ville trives glimrende hos et pensionistpar, som lukkede hende i haven, lod hende sove på sofaen og måske gik en tur med hende et par gange i ugen, hvor hun kunne få lov at løbe løs. Hun er en glad, social og relativt rolig hund. Og mit nye mål med hende var egentlig at prøve, at få hende godkendt som besøgshund til plejehjem. Da hun er meget glad for klap og kæl. Omplacering har været nævnt mange gange, og hvis jeg ender med at føle, at det vil være bedre for hende at være ene-hund, så ender det nok med det. Det vil jo uden tvivl være langt værre for mig end for hende. Lige nu, synes jeg dog godt kan argumentere for, at hun har et godt liv her hos mig - på trods af behovet for smertestillende. Og nu vil vi sætte godt ind på det træningsprogram jeg har fået for muskelopbygning i forparten, i håbet om, at jeg kan stabilisere forbenet nok til at vi kan minimere behovet for pillerne.

Waterwalk er en dålig plan, da belastningen på forbenene er for stor. Vi må dog godt gå i vand ved havet og meget gerne gå i sand. Hun må ikke svømme, det skyder skulderen ud i en ekstrem vinkel. Hun får allerede kosttilskud og besøger kiropraktor 2 gange årligt. Derudover har hun fået akupunktur et par gange, som jeg ikke rigtigt kan bedømme om virker. Hvorfor prognoserne på operation er værre på skulder end på knæ handler jo nok om, at en knæ er et reelt led - dvs. der er knogle der kan holde ting på plads. En hund har jo egentlig ikke en skulder - ligesom vi mennesker har. Hundens forben sidder fast på kroppen via muskler, sener og ledbånd. Hvilket gør skulder og forben rigtigt gode til at absorbere stød, men jo også gør dem sårbare, da der ikke er en "skål" til at holde dem på plads.

Du beskriver mit dilemma meget godt her. For ja, jeg har også "arbejdshunde" - omend deres arbejde er andet end det dine har. Johna har skulder-luxation - dvs. ledbåndene i hendes venstre skulder er så løse, at skulderen kan skubbes helt ud af led, uden det store pres. Så vidt man ved / kan se på hunden / ved om skavanken, så gør det ikke ondt på hunden til daglig. Men det gør ondt når den hopper ud og når den sætter sig på plads igen, er skulderen øm. Det bliver ikke bedre, forsvinder ikke nogensinde igen - men heller ikke nødvendigvis værre, så vidt jeg kan forstå på dyrlægen og hvad jeg kan læse mig frem til. Hun er pensioneret fra alt "aktivt" arbejde. Men går stadig lidt hyggerally og spor og tricks-træning af forskellig art. Men jeg vil ikke afholde hende fra at være hund sammen med sin "flok". Når det indtræder, og det sker kun når hun er i yderposition. Dvs. fx i en fuld extensionsgalop, og heldigvis overhovedet ikke hver gang hun er i fuld extension, så stopper hun naturligt og kommer hen til mig. Så får hun en pille ligeså snart vi kommer hjem og går i seng et par timer. Når hun vågner igen er hun nøjagtig som hun plejer. Hun får ikke smertestillende forebyggende, men kun efter behov - dvs. når det går galt. Desværre var det allerede et problem inden hvalpen ankom, men der er ingen tvivl om, at vi har haft flere episoder efter hvalpen er ankommet, da hun naturligt leger vildere med den end hun gør med storesøster Karla. Jeg prøver at afholde legen fra at køre for højt op, men nogle gange starter det jo i 5. gear, uden noget varsel... Men afholde dem helt fra at lege vil jeg ikke.

Indtil videre er det jo ikke meget anderledes end alt andet basis træning - de er jo trods alt kun lige 13 uger i denne uge. Selvom det selvfølgelig har en twist, der skal bruges i senere sammenhænge. Mange af øvelserne er rigtigt fine og kan sagtens bruges i andre sammenhænge / dagligdagen, så ligemeget om vi fortsætter med jagttræningen eller ej, så er det et fint fundament at få lagt. Især med hensyn til impulskontrol og at få lavet nogle gode adfærdsmønstre, når det kommer til til byttedrift. Og så synes jeg det er rart at træne hos et menneske der har stor erfaring med racen, for det har jeg jo ikke selv. Og selvom man jo altid lærer hen ad vejen, sammen med hunden, så ved hun jo, hvor det er vigtigt at sætte ind allerede fra ganske ung! En del af øvelserne - kontakt, pladsposition, impulskontrol, "vent på signal før du løber" osv. har jeg jo trænet før, med mine andre hunde. Mens andre øvelser er helt nye, som fx apportering og stopfløjt. Men det er spændende og som brugbart. Hvad fremtiden bringer ved jeg ikke - men jeg synes dirrigeringstræning ser sjovt ud, så måske forsætter vi også efter hvalpetræningen...

Tak for jeres svar. Jeg tror jeg bare må sluge min indre kamel og sige, at det er ok at leve på smertestillende! Nogle uger er hun jonhelt fri, mens andre kræver 4-5 piller. Men i snit er det ihvertfald ugentligt og for det meste også flere gange ugentligt. Men så længe hun er glad og og fro og ikke selv begynder at vægre sig ved aktiviteter som leg og løb - fordi hun forbinder dem med smerte - så vil jeg gå ud fra, at hun har et godt liv, der er værd at leve - på smertestillende når det er nødvendigt.

Ja, det er nsaids (Loxicom eller Rimadyl) hun får. Tyggetabletter på den mindste dosis. Og ja, jeg er enig i, at det vigtigste er livskvaliteten, også derfor jeg hverken kan eller vil stoppe hende fra at spurte om kap eller lege med de andre... Tak for dit svar! lige lidt billeder af "problembarnet"

Man har et standpunkt, til man tager et nyt? Eller noget... jeg har vist egentlig altid haft det princip, at en ung hund ikke skulle leve på smertestillende. Hvis det var nødvendigt, så var det msåke bedre ikke at være... Nu står jeg så pludselig i den situation, at Johna - på knap 4 år - har brug for smertestillende næsten dagligt På grund af en dum, dum skulder, som er så løs, at den hopper ud / sætter sig fast... Hvis dette var noget der skete når jeg arbejdede med hende, så var valget simpelt: pensioner køteren og så er det problem løst! Men det er desværre ikke helt så nemt. Skulderen ryger når hun løber om kap med Karla over markerne, eller når hun leger vildt med hundehvalpen. Ingen af tingene er ting jeg vil (eller kan) afholde hende fra at gøre. Når skulderen sætter sig fast, hopper den selv på plads igen, men hun halter og har ondt. En mild smertestillende pille og en lur klarer det, og hun er sig selv igen - uden at aflaste benet - i løbet af få timer... jeg var på kursus med Rikke Wriedt i weekenden og har fået en masse inspiration til træning og øvelser, som forhåbentlig vil kunne hjælpe med at bygge muskulaturen op i forparten og dermed stabilisere skulderen, men 100% i orden bliver hun ikke. Jeg har snakket med dyrlægen, som siger, at man i grelle tilfælde kan operere, men det er ikke 100% sikkert at det bliver helt i orden og man skal være indstillet på en meget lang ro og genoptræningsperiode. For at være helt ærlig, så vil jeg ikke byde hende det, må jeg sige... jeg ved ikke helt hvad jeg vil med dette indlæg... Måske høre andres tanker, om at lade en ung hund gå på smertestillende, velvidende, at vi taler resten af dens dage...? Det er ikke dagligt hun får en pille, men ihvertfald 1-2 gange om ugen det er nødvendigt.

Kan lige opdatere, at Wilma kom af sin spand til træning i tirsdags og med det samme fattede, at det var samme øvelse vi lavede, blot på jorden. Vi har så ikke rigtigt trænet det siden, da vi har fokuseret på andre ting. Men til spanielstræming i aften viste hun, at hun har så meget styr på positionen, at jeg kan tage både skridt fremad, til siden og baglæns med en klæbende hundehvalp i plads! :5up: tilgengæld kan hun nu ikke længere sidde foran mig i den forgangne uge har vi trænet apport en del. Hun har hele tiden naturligt villet løbe ud og samle op, men var lidt en bølle med kun at løbe halvvejs hjem og så tænke: næææææææh! Den beholder jeg selv! Så det har vi arbejdet på. Her er en video fra sidsteuge, hvor hun pludselig fangede ideen! Og heldigvis kunne vi fremvise 2 styks fineste appporteringer til spanielstræning i aften! [video=youtube_share;B0YQkGz1Gf8] hun er bare helt fænomenal lækker at arbejde med generelt. Hun vil og vil og vil så gerne og tilbyder alverdens narrestreger og fiduser hun er - indtil videre - alt hvad jeg har bedt om, og mere til.

Vi starter først vores sæson i år når vi går udendørs. Overvejer Vilhelmsborg, men er ikke sikker endnu

Karla kunne styres fra da hun var omkring 3 år så jeg tænker du nok har ret...

Selvom Duffy er på Wolfsblut behøver hvalpen vel ikke være det? mine er alle på forskellige mærker. Hvalpen er på Kingsmoor Puppy, Johna på RC og Karla på 1st Choice.

Tjek. Louise. Det er vel et spørgsmål om "nød lærer..."

Jeg gider godt komme i form, hvis man bare tog en pille? Og så,vupti... Men ak. Dober, med hensyn til fjerndirrigering. De fleste hunde kan lære det, men for mange hunde vil det koste i fart at løbe så langt fra deres fører. Jeg har dog også en træningskammerat, som er født med gofteskred og dermed løber meget dårligt. Hun fjerndirrigerer også sine BC'ere

enig med de andre, det er et spørgsmål om tilvænning. Man kan jo heller ikke se bagud når man har campingvogn på

Det tror jeg ikke. Det var et helt "naturskind" købt i en jagtbutik... Altså en hel kanin - uden hoved... Men ok, hun kan selvfølgelig have ædt et eller andet behåret også! Som jeg ikke kender til...

De ser lækre ud Sitto. Hvad koster de?

Interessant... Når hun kun har ædt mindre stykker - som fx da hun åd foret af min deer stalker hat, eller bepelsningen på dummydimsen, eller når hun trækker det ud af trækketovene og æder, så ser jeg også sjældent tegn i lortene. Men da hun åd det hele skind var der garnlorte i to dage tror jeg... gad vidst hvad der gør forskellen....

Jeg kender ingen der bruger det - og omgåes praktisk talt kun hundemennesker - og rigtigt mange af dem har "gult bånds-hunde" mig selv inklusive. Jeg bruger det heller ikke. Jeg kan slet ikke se hvorfor det skulle være nødvendigt! Hvis din hund vil snakke, kan du spørge om mig om den må eller ej! og hvis hunden er løs og render hen til os alligevel, så er den nok fløjtende ligeglad med et gult bånd i Karlas snor

Sked han også garn? Johna åd et helt kaninskind og det må på en eller anden måde være blevet nærmest kartet indeni hende for hendes lorte var ligesom pakket ind i trådgarnpels...

den havde jeg også. Indtil NOGEN åd al pelsen på den

Tjek :5up:

Hmmm... Du burde blot kunne tagge ved at lave et snabela foran brugernavnet @Camilse - men ellers kan det også gøres via det nye ikon i menuen på avanceret svar. Den ligner en lille blå højtaler og er til allersidst