Vi er jo så heldige, at vores dejlige træner har indendørs faciliteter, så vi egentlig træner hele året... det betyder så desværre, at hun bor af helvede til langt ude på landet, så på grund af sneen var vores træning aflyst i de sidste 14 dage inden jul og imellem jul og nytår var jeg jo i Rom og nyde forårsvejret....
Summasumarum - Karla har nærmest ikke været udenfor en dør i en måned og da slet ikke trænet... Men idag kunne vi endelig komme afsted!
Karla begyndte at hyle da vi drejede ind på grus-stien op mod gården, da hun blev sluppet ud af bilen spænede hun rundt i sneen, som om hun var blevet stukket i røven af en bi ...
Ind i hallen kom vi, hvor Karla sprang så højt op i luften, at hun næsten nikkede Sanne en skalle og så stod den ellers på æresrunder rundt i hallen i fuldstændig overstadig glæde..
Træningskammeraterne (vi er de samme 6 der bliver ved at melde os til, så der kommer aldrig nye på holdet ) blev hilst med piven og legebuk og Anton blev fysisk overfaldet i kåd leg... mit skøre barn
Første banegennemløb klarede hun mere eller mindre selv - det var en "fart-bane", så den var ikke svær, fordi Sanne og jeg var kvæstede af grin over hende... Hun løb så hurtigt at sandet fra ridehallen fløj omkring hende for hvert sprintende afsæt hun tog...
Og min lille hund, som normalt altid har 100% fokus på hvad jeg beder hende om på banen, hun tog lige en ekstra slalom, en tunnel og et hjul med i fartbanen - fordi de stod der
Der kom lidt mere hjerne over hende i løbet af timen, men hun havde bare savnet det så meget...
Min dejlige hund :hjerte: