Der er rigtigt mange racer der falder ind i din kategori, så der er nu stadig næsten "frit valg på alle hylder"
Nej, det vil ikke være synd at du ikke har børn, men en dansk svensk gårdhund er oprindeligt avlet som alarmhund på gårdene, og de er glade for at høre deres egen stemme! Det kan trænes væk til en grad, men der vil nok være lidt vufferi tilbage ligegyldigt hvad...
Derudover er det en ret aktiv race, som man skal være opsat på at "bruge" til et eller andet... Om man tager den med på muse/ rottejagt på en nærliggende bondemands gård, går til agility, lydighedstræning, laver cirkustricks eller dogdancing, det er sådan set ligemeget... den skal bare gerne bruges - både hjerne og krop - ellers kan de have tendens til at blive nogle hyperstressede små hunde der "løber på væggene"...
Cairn terrier - igen en aktiv lille rottehund, hvis du havde planer om VM i lydighed er det måske ikke hunden for dig, selvom den sagtens kan, det kræver bare lidt mere arbejde fra førers side Hvis du har store planer om at deltage i mange hundetræf, skal du dog være opmærksom på, at en del terriere har tendens til egetkønsaggression når de bliver ældre - det er dog absolut ikke alle... Kender mange terriere der gladeligt leger med alt og alle - men også en del som vendte på en småkage da de blev voksne...
Ingen hunde er for små til gåture, en toy puddel eller chihuahua har også ben
Shitzu ville være et rigtigt godt bud, der er så enten en del pelspleje, eller også skal du vælge at klippe den korthåret.
Cavalier King Charles er også en smuk lille hund, dejlig "blød" temperamentsmæssigt, det var dog oprindeligt en lille jagthund, så der nogle af dem der stadig har et relativt stort jagtinstinkt - derudover er racen plaget af både hjerte- og øjensygdomme, så du skal være meget omhyggelig med at vælge en opdrætter der hjertescanner og øjenlyser deres hunde inden avl...
Udstillingen i Fredericia vil være en super måde at se en hel masse racer samlet på!
Næsten alle de racer du er interesseret i er på om søndagen - terrierne er dog om lørdagen.