Amocca

jeg kan ikke høre hvad han siger desværre, så jeg ved ikke hvad max point var

Velkommen til Jeg prøver lige at svare på dine spørgsmål herunder. Har du indlært "Nej" for hvis ikke, så er det også en god øvelse at komme igang med Madskålen. Her skal trænes impulskontrol. Sænk madskålen langsomt og hold øje med ham (han skal gerne være i sit, så er det nemmest. Enhver fremadrettet bevægelse mod dig og skålen får blot skålen til at hæve sig igen. Første gang han tøver - bare et sekund - med at rejse sig, så roser du oevrstrømmende og lader ham få hvad der er i skålen. I starten kan det jo bare være en enkelt foderpille eller to, så kan man jo træne det mange gange Når du kan stille skålen på gulvet uden han rejser sig, kan du også langsomt udbygge tiden han skal blive siddende og vente. Men i starten må du ikke forlange for meget. Du siger, at han bliver overgearet når i træner, så tænker jeg, at du måske træner for længe med ham? Træn ikke mere end meget få minutter af gangen. hvalpe er som små bitte børn / babyer, deres koncentrationsevne er meget kort. Stil evt. et æggeur, hvis du ikke selv kan "styre dig" slut altid med en success. Stå. Prøv at vær i fremadgående bevægelse med ham og stop så op. Det sekund han står (FØR han smækker måsen i sædet) skal du rose ham for at stå. Hvis du hellere vil gøre med lokning fra sit - ved at trække ham op - så skal du lade være med at hæve godbidden så langt, at han skal hoppe for at nå den. Hold den hellere lige over hans hoved og træk den henimod dig selv (hvis hunden sidder foran dig)... Prøv at se om du kan komme af med de synlige godbidder foran næsen, så hurtigt som muligt i dine øvelser

Det er åbenbart også meget svært for Karla at komme ud af sådanne situationer, så jeg er igang med et "så går man bare væk" træningsprogram med hende... Hun er jo ikke som Smilla, at hun bare finder sig i det - hun vælger at springe i hovedet på dem istedet.... Så har jo i lang tid flyttet mig selv (og dermed også hund) væk fra det, men er nu begyndt at blive stående, men få hende til at flytte sig, så jeg kan komme ind imellem hundene... Min teori bag dette er, at det giver hende "en vej ud", som hun selv kan tage, hun behøver ikke enten at fare i hovedet på det andet kræ, eller vente på at jeg træder imellem (hvilket jeg altid prøver at gøre, men nogengange reagerer man jo et sekund eller to for sent, og så er hendes grænser blevet overskredet - igen igen )

Vores have er vel lige knap 20kvm, nok lidt mindre. Der er lige plads til en terasse med havemøbler og en lille plæne. Karla bruger haven som tissested - hvis det ikke lige er gåturtid - og til at ligge og hygge med et ben eller andet lækkert om sommeren.... Vi leger da derude en sjælden gang imellem - og JEG kunne helst sikkert ønske mig mere plads, så jeg foreksempel kunne arbejde med dirrigering på afstand derude... men jeg tror helt ærligt ikke hun på nogen måder tænker over det... Hun får masser af motion når vi er ude, i haven hygger man bare. Rent juridisk tror jeg ikke du har noget at "have det i" desværre - en gammel mundtlig aftale, som ikke er nedfældet nogen steder, bliver jo enormt svær at bevise

Hvis du ser videoen til ende, så slutter den med præmieoverrækkelsen. Han vandt med 197 point tror jeg det var

af en 97årig mand og hans gravhund til lydighedsprøve [media] [/media]

Problemet synes dog at være størst udenfor - indenfor er det ligesom om, at hun accepterer deres ret til at være der rimeligt hurtigt :hmm: det er jo nok mig, fordi jeg tænker: "Jamen de bliver jo nødt til at være her, så det må hun bare affinde sig med"... eller hur?' Hun har faktisk stået relativt tæt på Mai-Britts datter et par gange uden at nødvendigvis skulle stå og råbe af hende hele tiden

Det er i teorien en god ide, men alle de børn der er i omgangskredsen er enormt larmende og vilde Dem der er i familien kender hun jo, og dem er der ikke problemer med... Jeg må ud og se om jeg kan finde nogen børn problemet er bare, at de fleste forældre er lidt ømme over for deres poder så de har ikke så megen lyst til at udlåne dem som forsøgskaniner til fremmede mennesker med hunde Jeg synes det er et godt forslag. Jeg må få min dovne røv i gear og køre væk fra hjemmet på vores daglige ture, istedetfor bare at daffe i parken.

Det der tror jeg er 100% rigtigt. Og det er en rigtig dum spiral at være kommet ind i Jeg håber sandelig ikke det er en umulig opgave! Jeg har intet krav om, at hun skal være sådan en der opsøger børn og ønsker at lege med dem og sidde på skødet. Hun skal blot kunne "være til stede" og kontaktbar selvom der går børn rundt i nærheden.

Den oplevelse synes jeg desværre også jeg af og til får og jeg har endda en lille hund... hov, og med hensyn til det oprindelige spørgsmål. Nej, jeg tror ikke vi hundeejere er mere uhøflige / viser mindre hensyn end alle andre mennesker. Og så synes jeg det er almen høflighed at sige tak, når andre folk viser hensyn til en

det tog mig helt vild lang tid at fatte hvor i fandt det der ry henne

hvor er de søde sammen

Karla kan ikke lide alkoholikere - og de vil som oftest gerne snakke med hende hun giver sig til at gø af dem... jeg ved ikke om det er lugten? for når andre folk bukker sig ind over hende går hun bare væk :hmm: Tilgengæld elsker hun folk med stok - på samme måde som andre hunde elsker børn Hun er lige ved at slå krølle på sig selv for at få lov til at tale med gamle gangbesværede mænd

tror såmænd nok min mand ville kunne overtales til skamavl i dette tilfælde men det ændrer jo ikke på det manglende hardware

det argument kunne jeg godt finde på at bruge de eneste dyr der er her i vores park midt i byen er råger, måger og katte. Karla jagter ingen af dem. Så her har jeg ingen kvaler med at lade hende gå fri.

det er desværre ikke en mulighed, da jeg mangler et par vitale dele for at kunne reproducere mig selv ... derudover er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne avlsgodkendes med alle mine skavanker

Jeg er jo ikke bange for dem (kun når de er helt bitte små babyer og folk beder mig holde dem - så er jeg altid lidt bange for at komme til at ødelægge dem )... Karla er iøvrigt ikke bange for babyer.... men de er jo også pænt immobile... Jeg må se om jeg kan ændre min egen grundholdning til børn... :hmm: nogen der har nogen rare børn? som ikke skriger og løber med fægtende arme og den slags

Jo, jeg bor lige ved siden af en stor park med en stor indhegnet legeplads. Vi har arbejdet med det i den gængse forstand, netop som du her omtaler. Leget / trænet / gået / forholdt os i ro osv. ved siden af legepladsen. Så længe møgungerne bliver derinde er der ikke noget problem. Desværre bliver de jo sluppet fri af og til og der er ingen love om, at børn skal holdes i kort snor og under fuld kontrol... så de løber og SKRIGER og gør som børn nu gør - udenfor hegnet... og det er her problemet opstår! Jeg var jo sikker på, at arbejdet var begyndt at bære frugt, da jeg første gang oplevede, at hun gik ind imellem os, når vi går sammen alle 3. Men har senere erfaret, at denne adfærd KUN gælder når vi er to mennesker og en hund. Alene er problemet lige så stort som altid Stille og rolige børn er gode, dem accepterer hun lynhurtigt - desværre er disse børn meget få! De fleste børn er skrigende, støjende og bevæger sig i voldsomme ryk med svingende arme osv. Nu må jeg afsted hjemad og til agility, men tænker videre til i aften :hmm:

umiddelbart ville jeg hellere hoppe ud fra et meget højt sted

Jeg ved godt du sagde nej tak til gåtur med os lige nu, men prøv lige at genoverveje det... hvis man er en aktiv social og glad lille hund, så er det jo noget der skal læres, det der med, at der godt kan være andre hunde og mennesker i umiddelbar nærhed uden at man behøver at hoppe på dem / bide i dem / lege med dem... det kunne måske være meget god træning for ham at gå tur med en lille dame der ikke gider andet end at hilse

ok Hvis du har brug for en figurant-gæst eller lignende, så arbejder jeg gerne for en kop kaffe

Jeg er jo drønulovlig. Karla er løs alle steder jeg bedømmer det er forsvarligt :slem: og det er sjældent det samme som lovligt. Det betyder at hun ikke går løs på fortove ved store veje, men altid går løs i parken, på stranden og i skoven. I skoven skal hun dog blive i stien og lige i kanten af stien. Nu har jeg selvfølgelig også den fordel, at hun ikke er interesseret i fremmede mennesker eller fremmede hunde. men hun kommer nu alligevel i snor, hvis vi kommer tæt forbi andre folk

Betinna fra Bygholm er super sød og dygtig. Jeg håber du får glæde af at snakke med hende. Som Umulia siger, så synes jeg umiddelbart ikke det lyder som om, at din hund har adfærdsproblemer. Han og jer er vist kommet lidt skævt ind på hinanden + nu er han blevet teenager, og det giver nye udfordringer .... Jeg bor i Horsens med en Gårdhundeblanding, Karla, på halvandet år. Hvis du har lyst, vil vi meget gerne mødes med jer Jeg vil ikke påstå, at jeg er adfærdsbehandler eller professionel træner eller noget som helst andet, men nogen gange kan det bare hjælpe at få en anden til at kigge på ens hund Min tæve vil næppe lege med din hund, hun er lidt sær på det punkt (sikkert afsmitning fra hendes sære a-sociale ejer) hun leger kun med hunde hun kender... Men vi vil gerne gå tur eller træne sammen med jer, hvis du har lyst? Vores trænings og gåturkammerat er nemlig just flyttet fra byen - og det er bare så meget hyggeligere at træne sammen med en anden, så man kan få kritik og opmuntring Jeg dyrker agility og rally-lydighed med min hund

Jeg har ubehandlede fyrreplanker. Jeg synes nu ikke hun har slidt mere på gulvene end vi andre har...