Amocca

hun vil kun tillade at lade sig parre når hun er højløbsk - hvornår hun er det kan ingen af os sige - kun jer selv. Karla fx blev i sin første løbetid allerede højløbsk på dag 5 - så var hun det i ca 4-5 dage og derefter kunne de hanhunde sådan set skride - og helst yderst hurtigt!

:lol: Nu er Karla også i en anden vægtklasse end Bassen - og "racemæssigt" nok også i den mere aktive ende - for at sige det mildt

Ligesom MK101 praktiserede vi også tvangsnusning da vores dansk/svenske blanding var hvalp. Jeg holdt hende fast på skødet af mig og stak en tyggepind i gabet på hende. Efter meget kort tid accepterede hun, at der ikke var nogen vej uden om og gav sig hen til nusning og ro.... Det er en SUPER vigtig ting at lære - især med en dansk/svensk som har tendens til at køre i et meget højt gear, og som let bliver stressede og hyper. Den eneste "hage" ved dette, har for mig været, at når hun selv synes noget er for vildt, så SKAL hun partout op og sidde og helst tygge tyggepind også ligemeget hvor vi så end er og hun er altså en "stor" voksen hund nu.... Men hvalpe får hvalpeflip når de er trætte og de bider! De vokser fra det... hvis det er en trøst... prøv at læse lidt i denne tråd: http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/8403-min-hund-knurrer-og-gor-af-mig-post205467.html#post205467

Karla knurrer som en vanvittig når hun har fat i hvad end det nu er for en legesag der skal dø... mest når vi / en anden hund er i den anden ende, men hun kan såmænd også gøre det når hun selv leger vildt med et eller andet... Ligesom Aslan og Tacco kan hun også gø, selvom hun har gabet spilet helt op af et eller andet meget sær opførsel... Og så knurrer hun som en vanvitig når hun får sine "spasmer" En spasme, minder en del om et hvalpeflip, men er en voksen hund, der pludselig ligner den er blevet stukket i røven af en syl. Som angriber en uskyldigt udseende tyggepind / knast / pude - for at springe væk fra den igen i "skræk" over den faaaaaarlige ting

undskyld - jeg har simpelthen ikke læst det ordentligt så men så er det jo pålidelige test tillykke med din kernesunde hund :blink:

HD A er det bedste - dvs. han ikke har HD - hvor gammel var han, da han blev testet, ved du det? Så vidt jeg ved skal de nemlig være over 12 (eller er det 18) måneder, før man kan regne med resultatet.... patella resultatet er jo også super - men igen vil jeg tro hunden skal være udvokset før man kan teste med pålideligt resultat... Men er disse testet efter han er udvokset og han har ovenstående karakterer, plus han er øjenlyst, så kan man nærmest ikke bede om mere... jeg ved ikke om prazky'en har hjerteproblemer? om de også skal hjertescannes ligesom cavalierer skal? men det er der måske nogen der ved herinde... Når du nu har en gennemtjekket, sund og lækker hund - så husk at stille de samme krav til tæven. Det ville være så ærgerligt at få en hvalp med skavanker grundet manglende helbredstjek ved mor-hund

øv sikke noget :ae: Håber det ikke er en permanent skade...

Jeg tror ihvertfald du skal gøre meget ud af at forklare hende, at det vil kræve en STOR indsats at alene hjemme træne ham. Han har (så vidt jeg har forstået) gået med en anden hund hele hans liv, ikke sandt? Så han har aldrig lært at være helt alene... På trods af selskab er han dog stadig ikke god til det - så det vil kræve meget arbejde at gøre ham stabil til at være alene tror jeg ... Jeg har en tæve på Max størrelse selv, også blandet af aktive racer - vi har arbejdet MEGET! med at hun skulle lære at slappe af... fordi jeg ikke orker en hund der karter rundt konstant - på trods af, at jeg altså hverken er 67 eller har fået ny hofte ... Hvis man lærer Max at slappe af når han er hjemme og være aktiv når han er ude, sørger for at han får godt med både mental og fysisk aktivering, så tror jeg såmænd godt din mor kunne have ham.... Men du kender selv din mor bedst - har hun energien til det i lange løb? Vil han blive stimuleret mentalt HVER dag? Vil han få lov og plads til at løbe og lege hver dag? Kunne i evt. lave en prøveperiode, så hun kunne se om hun kunne "rumme" ham i sin dagligdag?

Jeg ved ikke ret meget om avl eller arvelige sygdomme, men nedenstående er hvad jeg har "samlet til mig" i mit års tid som hundeejer og bruger af dette fantastiske forum HD er hofte-dysplasi - som er noget grimmer noget, hvor ben-knogle og hofteskål ikke mødes... det giver ofte hunden mange smerter og kan invalidere den fuldstændigt Man mener at det 50% arveligt, derfor er det vigtigt at teste for det, før man avler... Ved din race tror jeg dog nærmere du skal overveje at teste for patella luxation - som er en arvelig lidelse der giver løse knæskaller - som også kan være meget smertefuldt og invaliderende for hunden... Denne lidelse rammer oftest de små racer...

velkommen til

Det første er ikke sandt! Der findes kræsne hunde. Der findes også hunde der hellere sultestrejker i en uge end spise noget de ikke kan lide - jeg har en af dem! Det sidste er dog helt og aldeles sandt. Hunden sulter sig ikke ihjel - med mindre de er syge. 4 dage er ikke ret længe, alt er stadig nyt for den lille, så det kan være det kommer - det kan dog også være det ikke gør! Nogle hunde er bare småtspisende. Den dag i dag spiser Karla max 1/3 af hvad hun "bør" - på trods af at hun får mestendels hjemmelavet mad - bestående af kød, ris og grønt - som andre hunde nærmest vil slå ihjel for Men ikke mit kræ. Så længe hun dog ser pæn ud og ikke bliver mager, har jeg bestemt mig til ikke at bekymre mig om det. Men jeg brugte hele hendes hvalpetid på at bekymre mig og give mig selv grå hår over at hun ikke spiste nok... Nu ved jeg ikke hvordan i fodrer? Men Karla NÆGTER! at spise noget på en tallerken / i en skål. Hun spiser KUN hvis hun skal arbejde for føden. Enten via flaske, foderbold, Kong, hult ben, fodersøg eller reel tricks / træning....

Som Jeanett25 så rigtigt skriver, så er det vigtigt, at lillesøster ikke giver sig til at skrige, fægte med arme og ben, løbe væk, puffe til hunden o.lign. Da det har nøgagtigt dem modsatte effekt. Min egen hund er hysterisk usikker på børn, grundet ærgerlige oplevelser i hendes hvalpetid ... Det er rigtigt dumt og træls, men umiddelbart ikke det store problem i vores hverdag, da hverken vi eller folk der kommer i vores hus ofte, har børn... Men for jer, kunne det blive noget rigtigt rod, med en hund der er usikker på børn og et barn i huset... så det er vigtigt, at i tager hånd om hvalpens legeadfærd sammen med barnet med det samme... Ignorere og vende ryggen til når hun bliver vild er rigtigt godt og det skal nok virke lige så langsomt. Hvalpen søger opmærksomhed med sin adfærd, og får den det ikke, så holder den op... Derudover kunne i måske aftale at lillesøster hjælper til med træningen? I kunne fx. lære hvalpen at "dutte" med næsen. Først på fx din hånd - derefter kan man overføre dette til alt og intet, så hun kan lære at lukke skabslåger, slukke lys på en kontakt og den slags ... Når lillesøster nu havde glædet sig sådan til at få hund, så lad hende være med til at lave træningsplanen for tricket. Snak om hvordan man får hvalpen til det, hvordan man kan bryde tricket ned i små dele og hvordan man til sidst ender med den færdige øvelse, hvor hunden går hen og lukker en skabslåge i køkkenet. En farvet post-it er her rigtig god at bruge, da den gør det supernemt at overføre "duttet" fra hånd til andre steder ... Hvis man har en hund, der er meget godbidsfikseret, så er en nem lille øvelse "find kontakten". (den kræver at hunden har lært "dut" ). Jeg tager en lækker godbid i den ene hånd, viser hunden at den er der! Og knytter hånden omkring den. Derefter holder jeg begge hænder frem, den knyttede hånd, samt den anden med håndfladen mod hunden. I starten skal de være helt tæt sammen, så hunden kan komme til at røre ved håndfladen næsten ved et uheld.... Når hunden dutter den hånd uden godbid - åbner godbidshånden sig. Efterhånden flytter man hænderne længere og længere fra hinanden. Vi er nu der hvor "håndfladen" er min mands - og han er i et andet rum. Jeg viser hende den lækre godbid, knytter hånden om den og spørg hende: "hvordan åbner man den?" Så suser hun afsted for at finde min mand . Og så kan jeg høre ham råbe inde fra stuen "kontaaaakt" ... så kommer hun drønende ud efter sin belønning ... Det tager dog lang tid at komme hertil ... Ellers kan du få lillesøster til at gemme lækre godbidder rundt omkring og så få hvalpen til at finde dem. Efterhånden som hunden forstår søge-signalet kan I også søge efter andre ting, som fx hundens legetøj eller ting der dufter af jer. Herhjemme søger vi efter te-breve . Det var langt! Og det jeg nok egentlig bare ville sige, det var, at det måske var en ide, at involvere lillesøster i hvalpetræningen!

Vi træner felt på både a-bom og balance - som om det var en del af forhindringen, dette har også den fordel, at du som fører får en chance for at nå op til hunden + ect. orientere dig... felterne (og bordet) er jo det eneste sted på banen hunden må stå stille

Vi bruger samme teknik Nu er mit kræ så bare så forvænt, at hun ALTID mener hun skal drikke af flasken, ikke så handy, hvis en flink "med-gå-tur-person" gerne vil give hundene lidt af deres vand... ligesåsnart de begynder at hælde i skålen, så overtager Karla flasken

jamen jeg håber da, at jeg ender som dig, når vi engang "går på" - for min hund er ekstremt følsom / sensitiv overfor min sindsstemninger, så der er slet ingen tvivl om, at jeg ville være den altoverskyggende faktor / grund hvis det skulle blive tåkrummende pinligt at skue os

Det var chipnummeret der skulle skrives på :5up:

ja jeg morede mig også over hans stilling på toppen af a-brædtet - og så tror jeg han snyder et felt i bunden Men jeg skal ikke snakke, jeg kan på ingen jordisk måde følge med mit lynhurtige kræ, hende ben er dog så meget kortere end Taccos, at hun for det meste er "tvunget" til at tage felterne med men dejlige billeder - godt at se dem, nu har jeg også plaget efter dem siden mandag

Nu har jeg jo endnu min første konkurrence til gode, men har jo bestemt, at det er ved at være! Jeg købte jo kræet i sin tid, med det i mente ... Jeg har altid været god til at gå til eksamen, men jeg kan godt mærke - selvom der stadig er lææææænge til oktober - at det her er noget andet. Her er der et andet levende væsen ind over, hvis tanker, følelser og viljer måske ikke nødvendigvis harmonerer med mine, når vi skal op til "eksamen" ... Jeg vil tro, at det handler mest om "at blive til grin" - i mit tilfælde - altså angsten for at andre folk vil sidde og tænke: "hvad laver hun dog her? Hun skulle nok være blevet hjemme..." og det ville jeg være så ked af

De sagde de skulle bruge nummeret fra registreringskortet fra dansk hunderegister - men på det kort står både et såkaldt "hundenummer" og et "chipnummer" - jeg ringer til dem imorgen og hør ad.

Karla har dage hvor hun er alene i 8-9 timer (heldigvis ikke særligt tit), dage hvor det kun er 4-6 timer og igen dage hvor hun slet ikke er alene. Hun er aldrig alene 2 gange på en dag. Hvis vi skal noget om aftenen, så arbejder en af os hjemme den dag.

Du må gerne stjæle, og så vidt jeg er informeret så nej. Det skal være et fast halsbånd eller låst kæde... ps. kan du huske om det var hundenummeret eller chipnummeret du skrev i Sheilas resultatbogs-bestilling?

hov, jeg havde glemt at skrive reg. no. på. Er der nogen der ved, om det er chip nummeret eller hundenummeret? Begge numre står på mit registreringskort fra DHR

Jeg har valgt "tredje" mulighed. Dette skyldes at min godbidspose altid er fyldt med en blanding af alverdens forskelligt. Tørfoder, frolic i småstykker, pølse, kylling, ostetern, hjemmelavede fiskegodbidder, frikadeller, skinke, steg el. lign. Godbidsposen er med alle steder, til hjemmetræning, på gåtur, til træning osv. Dvs. at hun kan også sagtens "risikere" at få et stykke tørfoder som belønning på træningspladsen - ligesåvel som herhjemme. Det ser ikke ud til at "genere" hende, hun arbejder lige fint efter min mening... På almindelig gåtur - vedligehold af indkald - kan hun dog godt finde på at spytte tørkosten ud hvis hun modtager den der - det afholder hende dog ikke fra at komme næste gang der bliver kaldt - så det ændrer ikke på sammensætningen af posen... Jeg tror faktisk ikke hun tænker så meget over hvad det er hun spiser / sluger, når vi først er igang med at arbejde...

hehe - fortæl det til mit kræ, der syens at råt kød er det klammeste i verden jeg tror simpelthen det er konsistensen, for hun dufter til det - og tager det også af og til i munden, men spytter det hurtigt ud igen....