Jeg har virkelig gået og tænkt længe over det der med verdensherredømmet... For jeg forstår det ikke. Hvad er det "man" er så bange for skal ske, hvis hunden har lidt selvbestemmelse over sit eget liv?
Da jeg var på agility-seminar i sommers, havde jeg en oplevelse, som jeg går ud fra, var den optimale fornærmelse en hunde-ejer kan give en anden, men jeg gad ikke diskussionen, så jeg tog den ikke...
Karla og jeg havde løbet - det var lige knap 30 grader og vi var begge ved at gå til af varme... Vi går fra banen, henimod vores "sted" hvor hendes bur, tæppe, vandskål osv. står, mens jeg siger til hende: "lad os gå ned og få lidt vand"... næsten nede ved tæppet ligger hun sig ned i skyggen og gisper. Jeg lader hende ligge og henter vandskålen hen til hende, istedetfor at bede hende gå med videre...
Til hvilket jeg får følgende kommentar: "du ville aldrig kunne have min race, den ville tage røven på dig, de har brug for en stærk leder" (kvinden havde en Schipperke, som jeg havde brugt megen tid på at hygge med, han var super charmerende og jeg havde forhørt mig en del om racen, da jeg var helt skudt i ham - og et kort øjeblik havde overvejet om en sådan evt. skulle være hund nr. 2. istedetfor en d/s...).
Nå, men jeg tog som sagt ikke diskussionen, så jeg ved ikke hvad hun mente med, at hunden ville "tage røven på mig"...
Ligeledes har jeg oplevet på en træningshold, at få at vide, at jeg var for "blød" overfor Karla og det ville hun misbruge. Jeg kom iøvrigt ikke igen efter denne melding... igen valgte jeg at ignorere bemærkningen - selvom jeg selvfølgelig skulle have spurgt, hvad træneren mente med at "misbruge"...
For jeg forstår det ikke :confused: Hvad er det man skal være så bange for?
Karla har stor selvbestemmelse i sin hverdag. Hun bestemmer selv fx. hvilken tyggedims hun gerne vil have, når hun bliver budt. Hun beder selv om ting, som fx. at få fyldt sin kong, sin foderbold, om at lege eller træne. Og hvis det passer, så får hun lov.
Hun har ret til at ignorere eller sige fra, både overfor andre hunde og også mennesker, hvis hun ikke gider dem...
Hun sover hvor hun har lyst i løbet af dagen og sover i sengen om natten. Hun har hundelem, så hun kan selv vælge om hun vil være inde og ude...
Når vi har gæster har hun ligeså meget lov til at "være med" som vi andre.
Når vi er ude at gå, ved hun hvilken lomme bolden er i, og hvis hun beder pænt om den får hun lov at få den.
Men på trods af dette, så synes jeg selv, at jeg har en velfungerende lille hund. Som respekterer et "slut" eller et "nej", som accepterer hvis det ikke lige er tidspunktet man gider lege, kæle eller træne eller at hun ikke må få en godbid.... Som aldrig har vist nogen form for aggressiv adfærd og ikke har ressourceforsvar...
Og som iøvrigt elsker at arbejde med sin mor mere end noget andet i hele verden.
Så hvad er det, "man" er så bange for? Hvad er det jeg skal frygte hun "misbruger"? Og er det virkelig et tegn på en svag leder, at man henter vand til sin hund, der netop har arbejdet hårdt i en hedebølge