Amocca

Ja, agility er meget mere end at lade sin hund hoppe over en bom på et spring Fedt at du har fundet et sted at træne hvor I lærer det ordentligt Jeg er SÅ glad for mit hvalpeagility hold, vi lærer så ekstremt meget begge to, på trods af, at Karla nærmest ikke har prøvet en eneste forhindring endnu...:5up:

Det kommer vel an på hvad man laver... Hvis jeg går en rallybane, vil jeg meget gerne hun kigger op på mig, men hun behøver ikk at give mig øjenkontakt hele banen rundt... Det samme med agility, her behøver jeg heller ikke øjenkontakten, men hun skal hele tiden holde øje med hvor jeg er, hvad jeg laver og hvad jeg beder hende om med kroppen... Øjenkontakt kræver jeg dog, når vi går tur og hun gerne vil hilse på en anden hund. Så skal hun spørge om lov ved at give det. Og så er det ligesom vores "startsignal" for alle øvelser, at hun kigger mig i øjnene og viser at hun er med Men nej, det er ikke sådan at jeg har en hund der går rundt og stirrer mig i øjnene 24/7, men jeg synes det er rart at vide, at hun er der! Hun kan sagtens sidde på plads, eller foran mig med front rettet mod mig og alligevel slet ikke være til stede Så er det rart med kontaktordet, hvis hun er helt væk, så vi begge har hinandens opmærksomhed og kan arbejde sammen... Besvarede det dit spørgsmål?

Dejlige billeder af jeres dejlige hund Loch betyder sø på skotsk, så han er altså en Sø Aslan

Jeg tror egentlig også, at nogle kommer "lettere" til det end andre, da nogle racer / hunde er mere komfortable med øjenkontakt end andre... Men ved mange hunde skal det indlæres som enhver anden øvelse... Karla har altid været meget menneskefokuseret og har egentlig altid givet øjenkontakt villigt, og i stationære øvelser kan vi have kontakt i flere minutter af gangen... Når vi går svipser den hurtigere, så der må jeg arbejde hårdere, da kontakten er ret nødvendig i rally-sammenhænge , da der jo er en ny øvelse for hver 2-5 meters plads-gang...

Hun kunne faktisk holde trit med Trines Splint Det var jeg lidt imponeret over... Hun er en hurtig lille gavtyv min Karla

yup! især ikke det sidste. Godbidden må ikke blive hundens fokus. Du skal være hundens fokus! Men du kan jo godt starte med godbidden i munden for at få fokus på dit ansigt... Det skal dog helst være sådan, at du kan dingle med to stegte kyllinger i hver hånd, og hunden stadig vælger at fokusere på øjenkontakten Om du må lokke med lyde afhænger vel af situationen... Personligt ville jeg nok kun gøre det, hvis hun var blevet FOR fokuseret på et eller andet... Ideen er jo, at hunden skal give kontakten af sig selv, fordi den ved det lønner sig ... Du kan også lave et kontaktord, på øvelsen (når den sidder) jeg bruger "kig (på mor)"... jeg bruger dog kun ordet hvis hun er blevet lidt for optaget af noget andet... ellers forventer jeg egentlig at hun selv søger kontakten... Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke lige har læst artiklen igennem, så hvis jeg sidder og siger noget af det samme / eller noget modsatrettet så bare ignorer mig... Hvis man har en meget godbidsfokuseret hund, kan jeg anbefale "find kontakten" øvelsen, som var en af de første vi lærte på mit første hold hos Pia... Du tager en lækker godbid, fx. et stykke kylling. Viser til hunden du har det i hånden og knytter næven omkring det. Ideen er nu, at hunden skal lære, at den knyttede hånd med den lækre godbid KUN kan åbnes via en kontakt et andet sted... Det nemmeste er, hvis den kontakt sidder på din anden hånd, som holdes med håndfladen ud af... i starten sættes hænderne helt tæt sammen, så hunden lynhurtigt får success med at åbne den knyttede hånd... lige så stille fjernes hænderne længere og længere fra hinanden... Da karla kunne klare øvelsen med mine arme strakt helt ud, flyttede vi kontakten over på min mands hånd... så hun nu skulle løbe hen til ham og dutte og så komme tilbage efter godbidden... Han er nu flyttet ind i et andet rum, så der er "lang" vej til godbidden... Man kan også vælge at flytte kontakten hen på et møbel, skabslåge eller andet... Det hjælper til at flytte fokus væk fra godbidden og så træner det selvfølgelig også de små grå lidt det blev vist en lang og indviklet smøre, håber jeg ikke sagde noget der ikke gav mening :lol: det er ret sent og jeg er meget træt og ogs ret forbrændt af solen egentlig

Lækre hunde og lækre billeder :5up:

Han er jo Karla-størrelse :klap2: det er den allerbedste størrelse :blink:

en lille spiseskefuld ud over foderet... oprindeligt gav jeg lakseolie - men hun nægter at spise hvis det bliver hældt på... hun kan simpelthen ikke lide laks / lakselugten... men hørfrøolien generer hende tydeligvis ikke...

Det er dejligt med en "storesøster" som man kan lære af Vi har været så heldige at have Sif (mine svigerforældres hund) som storesøster til Karla og hun er bare helt igennem fantastisk læremester... Karla forstår fx begrebet "helle" når man leger og at man skal tage sig en time out og slappe lidt af, når man har leget et stykke tid, men at dette ikke betyder at legen ikke kan fortsættes senere... Det er nogle rigtigt gode ting at have i rygsækken. Om hun ville have lært dem uden Sifs indblanding ved jeg ikke... men jeg ved at mit andet sæt svigerforældres hund (Kaysa) er totalt duracell-kanin og stadig ikke fatter disse koncepter i en alder af snart 2 år

mange tak Ja, jeg synes jo også hun er usædvanligt smuk ... hendes pels bliver faktisk ofte bemærket af folk, jeg kan kun sige, at det enten må skyldes gode gener, eller også en tak til "annemaries opskrift" på hjemmelavet hundefoder eller måske en kombination af begge dele Og så får hun økologisk hørfrø-olie, hvilket skulle være godt for alverdens ting og sager...

Nu har jeg ikke gået på hvalpehold hos Pia, så jeg ved ikke om de gør det der... Øjenkontakt var desværre ikke noget der blev lagt stor vægt på, på det hvalpehold vi gik på.... Heldigvis havde jeg jo læst "alle de rigtige" bøger så da hun var lille, trænede vi det alle nye steder... På et senere tidspunkt opdagede jeg så, at jeg var kommet til at slække gevaldigt på den, og havde endt med at belønne hende for at tage kontakt til mine knæ når vi gik tur.... Men så startede vi op hos Pia, og har hefter gentrænet det... nu er hun efterhånden så hård til det, at hun er helt klar over hvad der forventes... så nu skal det jo bare holdes ved lige... og selvfølgelig kan der ske svipsere hvis vi kommer meget spændende steder hen... men som generel regel, kan hun tage kontakt (og holde den) alle nye steder i løbet af få sekunder....

Det må man sige jeg blev ja jeg var i et længerevarende øjeblik forvandlet til chihuahua klatretræ...

Nu træner jeg jo hos positiv træning hvor der netop bliver lagt stooooor vægt på kontakt, så vi har arbejdet rigtigt meget med det... Karla er total stirrehund - og kan gøre fremmede mennesker relativt utilpasse fordi hun kan finde på at nedstirre dem for hårdt i håbet om at de reagerer "rigtigt" ... dvs. giver hende en guf, kæler med hende eller leger med hende...

Karla elsker at grave - og hun er rigtig dygtig til det men det der med at dække ting til, det koncept har hun ikke helt fanget ... Hun vil meget gerne, men det falder hende åbenbart ikke ind, at det er bedst at flytte tingen hen et sted hvor man kan grave et hul, ploppe tingen i og derefter dække det til... Det er da meget "nemmere" bare at "dække det til" der hvor det ligger... Her er en lille video, af mit lille "geni" der "begraver" et stykke bøf i græsplænen... meget effektivt... eller.... øv... jeg kan ike få lov at ligge det op så måtte uploade det på Hundegalleri istedet, håber I kan se det via linket http://www.hundegalleri.dk/html/vid_vis.asp?VideoID=21620

Karla har haft en travl dag... Vi kørte til Tilst og besøgte vores gamle naboer i formiddags... Der hang vi ud et par timer, hvor Karla desperat forsøgte at få gang i lidt leg med deres 8 år gamle airedale terrier Aslan... puha nej, det er for varmt tænkte Aslan... Så Karla legede med sig selv og sin bold... gerne i nærheden af Aslan - det kunne jo være han ville blive fristet af det Derefter drønede vi til Sabro og hyggede en times tid med Dolph, Bitten og Tweesa... Her prøvede Karla desperat at fedte sig ind ved Bitten ved at vise hvor lille bitte og super sød hun var... men Bitten var ikke sådan 100% overbevist Dolph og hende fik løbet lidt, men han var overhovedet ikke interesseret i hendes bold... og så havde han iøvrigt ret travlt, fordi han skulle passe dit job, som fitness træner for Bassethundene ovre i pensionen lufte-gård Vi var hjemme klokken 4 og efter 2 timers hvile var det videre til grillaften hos nogle venner, hvor Karla til sit store chok pludselig sad fjæs til fjæs med naboens kat, som bestemt synes den skulle smage den halve pølse hun havde fået tildelt... Jeg var desværre ikke hurtig nok med kameraet, til at fange hende og katten... men her er lidt billeder af min smukke pige og de hundevenner hun har besøgt idag... 1. Aslan 2. Karla med en af de utallige bolde hun gravede frem fra bede og buske i Aslans have 3. Min smukke glade pige på træningspladsen i Sabro 4. Bitten på træningspladsen 5. Dolph med vind i håret

Er der nogen der gider at fortælle min hund, at hunde ikke er gode generalister Schæferhvalpen Kenzo var træls til hvalpetræning = alle schæfere jeg møder i mit fremtidige liv har jeg dømt på forhånd som værende trælse Fætter Jakob med damp er træls, han er et barn = alle børn er trælse Min yndlingsrune kører på motorcykel = alle folk på motorcykler er total yndlingsmennesker men derudover - hunde er opportunister. De vil ALTID gøre det der bedst betaler sig, i det øjeblik, så i øjeblikket derhjemme er det der betaler sig bedst at løbe efter haren. På stranden er det der bedst betaler sig, at komme hen og få en godbid ved mor...

dejligt at hhøre, at dine forældre vil støtte og hjælpe dig med hunden. Jeg selv blev faktisk meget overrasket over, hvor bundet man egentlig er af sådan en hund, og har måttet ligge en del af mit liv om... og jeg var 30 da jeg fik min første egen hund Men så længe, at du har støtte i dine forældre og har tænkt over fremtiden, så er det jo godt. Jeg kender desværre ikke nogle chihuahua opdrættere, så der kan jeg ikke hjælpe dig... Men jeg ved, at racen døjer med patella luxation (løse knæskaller), så det er vigtigt at købe fra en opdrætter der tjekker sine hunde for dette før de avler på dem - da det er arveligt... Der er en del erfarne chihuahua-ejere herinde, så mon ikke nogle af dem kan give dig mere viden om faldgruberne ved køb af en sådan lille hund...

Jeg går ud fra at du bor hjemme, eftersom du er 15 år. Er dine forældre indforstået med at du køber en hund? Og er de med på at tage del i opdragelse, træning osv? Selvom det er længe siden jeg var 15 år så husker jeg godt hvordan det var... Så jeg ved godt, at det her indlæg overhovdet ikke er det du søger, men du får det alligevel... Er du indforstået med, at du skal lige hjem fra skole hver dag, fordi din hund skal ud at gå? Du kan ikke tage over til en veninde, i klub el. lign. med mindre du kan få nogle andre til at passe hunden... Er du ok med, at du skal op ½-1 time tidligere end du plejer, fordi du skal på morgentur med hunden og fodre og aktivere den, inden du tager afsted i skole? Er du også med på, at efter en skoledag alene, så kan den lille hund ikke også være alene hele aftenen, selvom det kunne være hyggeligt at komme til en fest eller i biffen med veninderne... Mens den er hvalp, skal du også op om natten, sørge for at hvalpen bliver socialiseret og trænet og tørre tis og lort op efter den rimeligt mange gange... har du husket at tage dette med i dine overvejelser? Om få år skal du nok flytte hjemmefra, regner du med at hunden skal med? eller bliver den hos dine forældre? Som du nok kan læse ud af mit indlæg, så synes jeg ikke umiddelbart, at det er en super ide at få egen hund som 15 årig. Det er en tid i ens liv, hvor alting står lige på nippet til at ændre sig i stor stil, der kan en lille hund nemt komme klemme, hvis man fx vil ud at rejse i længere tid efter skolen, eller hvis man ikke kan finde et sted at bo, hvor hunde er tilladt...

Jeg er jo så også en af dem, der praktisk talt aldrig har min hund i snor... men jeg tilllader ikke, at hun runder et hjørne foran mig... der bliver hun kaldt hen - hvis hun ikke kommer af sig selv.... Jeg skal være ærlig og sige, at det er mere for min skyld end nogen andres, da jeg er tænker på, at hun kunne møde en grim hund rundt om hjørnet, en cyklist, et barn (som hun er bange for) eller en knallert... På de steder du her beskriver ville jeg heller ikke bryde mig om at møde en stor løs hund der bare drønede forbi, og det ville min hund heller ikke... hun ville bliver chokeret hvis der pludselig kom sådan en farende rundt om hjørnet - og bliver man overrasket reagerer man ikke altid hensigtsmæssigt... Så om ikke for andres skyld, så for Jodies, synes jeg at du skulle sørge for at kalde hende hen på plads inden i runder et sving o.lign

Vi har trænet renlighed fra 1. og 2. og udgang via kælder... så knap så mange trapper som jer, men dog en del Vi fravalgte aviserne fra starten... Vi var nede om natten i den første lille uge, derefter sov hun igennem. Vi stillede ikke uret, men hun sover i sengen og vækkede os hvis hun skulle ud... Det skal gå stærkt når de vækker en om natten, men husker dog aldrig at blive våd ned af tøjet når jeg bar hende ned...